De danske myndigheder vil fremover ændre praksis i en række sager om våbeneksport.
Det fremgår nu af et svar fra Udenrigsministeriet til Danwatch og dagbladet Information, efter at eksperter tidligere på året kritiserede de danske myndigheder for direkte ulovligheder i forbindelse med godkendelse af eksport af komponenter til F-35-kampflyene, der fremstilles i USA og videresælges til bl.a. Israel.
I svaret afviser ministeriet, at myndighederne har begået ulovligheder, men skriver, at det ikke desto mindre vurderes “hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sker en formalisering af formatet” for godkendelserne af våbeneksport til allierede lande. Samtidig ændrer ministeriet forklaring i sagen.
Svaret kommer efter mere end tre måneders tavshed, hvor Udenrigsministeriet ikke har været i stand til at svare på et basalt spørgsmål:
Overholder Danmark international ret, når der gives tilladelser til eksport af danske komponenter til F-35-kampflyene og andre internationale samarbejdsprojekter i allierede lande, som har kontroversielle stater på kundelisten?
Eller er de danske myndigheders praksis reelt ulovlig?
Det har Danwatch og Information forgæves forsøgt at få Justitsministeriet og Udenrigsministeriet til at svare på siden den 8. marts, og efterfølgende er der også blevet stillet spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Folketinget.
Omkring klokken 6.30 mandag morgen, to timer inden Lars Løkke Rasmussen og justitsminister Peter Hummelgaard (S) skulle i samråd om dansk våbeneksport til Israel, blev tavsheden brudt.
I et skriftligt svar på et spørgsmål stillet af Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach skriver Lars Løkke Rasmussen, at myndighedernes hidtidige praksis vurderes “at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser”.
“Det er Udenrigsministeriets og Justitsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang og praksis på området – også når det gælder større bi- og multilaterale projekter – er i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”, sagde Lars Løkke Rasmussen efterfølgende på samrådet, hvor han betegnede den lange svartid som “stærkt beklagelig”.
“Det skyldes, at der er tale om en sag, hvor der har været behov for en ret omfattende koordination med andre myndigheder og en grundig gennemgang af mange års praksis på området”, sagde udenrigsministeren.
Kort fortalt handler sagen om, hvorvidt de danske myndigheder har foretaget en vurdering af risikoen for bl.a. krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, sådan som de ifølge international ret er forpligtet til, før de har givet tilladelse til eksport af komponenter til F-35-kampflyene og andre internationale samarbejdsprojekter.
“Ansvaret for at lave en risikovurdering er klart. Derfor er der sket en overtrædelse af EU’s fælles regler om våbeneksport samt FN’s våbenhandelstraktat”, sagde den danske jurist Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, til Danwatch og Information i april.
Kritikken kom i forlængelse af Danwatch og Informations afdækning af, hvordan israelske F-35-fly udrustet med komponenter fra den danske virksomhed Terma har deltaget i operationer i Gaza i 2021 og 2022, hvor 75 børn blev dræbt under israelske bombardementer.
Menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har undersøgt flere af de israelske bombardementer og konkluderet, at der er tale om mulige krigsforbrydelser.
Eksporten af de danske komponenter går i første omgang til den amerikanske våbengigant Lockheed Martin, som eksporterer de færdige fly til slutbrugerne – heriblandt altså det israelske militær.
Når en dansk virksomhed vil sælge militært udstyr til udlandet, kræver det en eksporttilladelse fra de danske myndigheder. Og når de danske myndigheder vurderer, om der skal gives tilladelse til eksporten, er de underlagt to internationale regelsæt:
Det første er EU’s fælles regler fra 2008. Det grundlæggende princip i disse juridisk bindende regler er, at der skal foretages en vurdering “fra sag til sag” af ansøgninger om eksporttilladelse i forhold til otte kriterier – heriblandt risikoen for, at udstyret kan bidrage til krigsforbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Det andet er FN’s våbenhandelstraktat, der trådte i kraft i 2014. Også dette regelsæt kræver, at myndighederne »forud for en tilladelse til eksport« skal foretage en vurdering af en række risici, herunder risikoen for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret eller menneskerettighederne.
Normalt er den form for risikovurdering da også en del af de danske myndigheders sagsbehandling, når en dansk virksomhed søger om tilladelse til at eksportere våben eller militært udstyr direkte til eksempelvis Israel.
Sagsbehandlingen foregår på den måde, at virksomheden sender en ansøgning til Rigspolitiet – før i tiden Justitsministeriet. Herefter foretager Rigspolitiet en høring af Udenrigsministeriet, der har ansvaret for at vurdere risikoen for blandt andet krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser, og om eksporten kan være i strid med de internationale regler.
Men lige netop i forbindelse med eksport af komponenter til F-35-kampflyene og andre internationale samarbejdsprojekter er sagsbehandlingen en anden, oplyste Udenrigsministeriet i marts til Danwatch og Information.
“Efter en praksisændring i år 2000 skal Udenrigsministeriet ikke høres i ansøgninger om eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande. Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA”, skrev ministeriet.
Nu, mere end tre måneder senere, kommer Udenrigsministeriet så med en ny forklaring.
Praksisændringen i år 2000 ændrede ikke ved, at Udenrigsministeriet skulle høres og foretage en vurdering af ansøgninger om tilladelse til eksport til bl.a. F-35-programmet, lyder det nu i svaret til Folketinget. Reelt foretog Udenrigsministeriet helt frem til 2013 en risikovurdering “i hver enkelt sag”, fremgår det af svaret.
Men i 2013 blev det ved endnu en praksisændring besluttet, at Udenrigsministeriet “som udgangspunkt” ikke længere skulle inddrages i sager om eksport til andre EU-, EFTA- og NATO-lande. Da det er Udenrigsministeriet, der står for at vurdere risikoen for bl.a. menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser, indebar det reelt, at der ikke længere blev foretaget den form for konkrete risikovurderinger ved eksport til allierede lande.
Ordningen indebar i princippet, at Udenrigsministeriet stadig skulle høres og foretage en vurdering, hvis virksomheden i den konkrete sag havde oplyst, at udstyret reelt ville blive sendt videre til et tredjeland – hvilket ifølge svaret til Folketinget “fejlagtigt” ikke er sket i to sager om eksport af udstyr til F-16-kampfly til USA, hvor eksportøren havde oplyst de danske myndigheder om, at udstyret reelt skulle videre til Taiwan.
Men det fremgår samtidig af svaret, at der ikke har været “krav om oplysning om eventuel re-eksport” i sager om eksport til internationale samarbejdsprojekter som F-35 siden år 2000.
“I forhold til eksport til F-35-programmet foregår eksportkontrollen i Danmark som regel alene med USA som modtagerland”, skriver Udenrigsministeriet til Danwatch og Information.
Det korte af det lange er, at der siden 2013 ikke er blevet foretaget konkrete vurderinger af risikoen for bl.a. menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser i en række sager om våbeneksport. Heriblandt altså i forhold til eksport af komponenter til F-35-kampflyene, der bl.a. ender i Israel.
Alligevel hævder regeringen, at Danmark ikke har overtrådt de internationale regler. Ifølge Udenrigsministeriets svar er det nemlig ikke nødvendigt med en egentlig konkret vurdering fra sag til sag – det er tilstrækkeligt med en mere overordnet “rammegodkendelse”.
“Beslutningen om ændringen af praksis i 2013 for EU/EFTA og NATO-lande er udtryk for en rammegodkendelse af Danmarks nærmeste allierede på grundlag af en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering. Sådanne rammegodkendelser vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”, skriver Udenrigsministeriet til Danwatch og Information og tilføjer, at “den samlede vurdering af landegruppen, hvor der ikke som udgangspunkt skal ske høring af Udenrigsministeriet, bliver løbende monitoreret”.
Ministeriet og Lars Løkke Rasmussen erkender dog, at myndighederne indtil nu reelt ikke har haft “et format for rammegodkendelser”.
“For at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rammegodkendelser og om brugen heraf, vil der på den baggrund fremadrettet ske en formalisering af formatet herfor”, skriver ministeren i svaret til Folketinget.
Han tilføjer, at der i de to konkrete sager, hvor Udenrigsministeriet »fejlagtigt« ikke blev inddraget, nu vil blive lavet en vurdering af, “hvilke eventuelle yderligere sagsskridt, der måtte være anledning til at foretage”.
Danwatch og Information har forelagt Lars Løkke Rasmussens og Udenrigsministeriets forklaringer for professor Jacques Hartmann. Han fastholder kritikken.
“Det, Danmark er forpligtet til, er en konkret risikovurdering, hvilket tilsyneladende ikke er sket”, siger han.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
