Åbner i en ny fane
Fødevarer21/09/2018

Efter Danwatch-undersøgelse: Ministre indkaldes til samråd om antibiotika i rejer til Danmark

Reje-historie sparker gang i politisk debat om arbejdsforhold og antibiotikarester i fødevarer.
Rejer
De frosne kæmperejer fra Vietnam bliver solgt i Coops butikker og Rema1000Deposit Photos
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Hvordan kan det fremover undgås, at der findes antibiotika i rejer, der sælges i danske supermarkeder?
Sådan lyder et af spørgsmålene til miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), og udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA).

De to ministre er indkaldt til samråd på baggrund af Danwatch’s undersøgelse af vietnamesiske kæmperejer, der blev bragt i september. Undersøgelsen viste, at rejerne produceres under kritisable arbejdsforhold, samt at de indeholder antibiotikarester.
Det er Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten og medlem af folketinget, der har indkaldt ministrene.

Christian Juhl kalder det “ganske uacceptabelt”, at danske supermarkeder forhandler kæmperejerne fra Vietnam, og på sin hjemmeside skriver han, at “det er på tide, at regeringen stiller sig mere kritisk over for arbejds- og produktionsforhold bag varer, der importeres til Danmark”.

Christian Juhl vil også spørge de ansvarlige ministre, hvordan det fremover sikres, at arbejdere, der producerer fødevarer til det danske marked, arbejder under forsvarlige forhold.

En dato for samrådet er endnu ikke fastlagt.

Læs mere om reje-undersøgelsen her.

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.