Foto: Hoang Nguyen
Redaktør: Louise Voller
37-årige Huyen Ngoc Anh arbejder 83 timer om ugen i snit på at pille rejer på en vietnamesisk rejefabrik. Hun har kronisk bihulebetændelse på grund af dampe fra klorin på fabrikken og smerter i kroppen fra at slæbe tunge kasser med rejer, der bliver solgt til danske forbrugere i blandt andet Rema 1000, Føtex og Netto.
Danwatch har været i Vietnam og interviewet forskere, læger, sundhedspersonale og reje-arbejdere, der sammen tegner et billede af en milliardindustri med massive menneskelige omkostninger.
Reje-arbejderne lider af kronisk bihulebetændelse på grund af det hårde samlebåndsarbejde, de bliver sendt hjem i dagevis med udmattelse og dehydrering, og hver måned besvimer ansatte på fabrikkerne. Det er de arbejdere, der er med til at sikre Vietnams boomende industri af kæmperejer.
Danwatch har spurgt eksperter i arbejdsmiljø, hvordan de vurderer vilkårene for de vietnamesiske rejearbejdere:
“Det her bør kun forekomme under usædvanlige forhold, som for eksempel i en katastrofesituation, hvor man er nødt til at arbejde igennem, og det er jo elendig arbejdsgiverpraksis”, siger Jesper Nielsen, International chef hos 3F.
De seneste tyve års voksende globale efterspørgsel på kæmperejer har intensiveret rejeproduktionen i Vietnam. Det har ført sygdomme med sig i dambruget. Derfor er antibiotika blevet massefodret til såvel raske som syge rejer.
Danwatch har derfor bedt Fødevarestyrelsens laboratorium teste 13 forskellige pakker frosne rejer fra danske supermarkeder produceret i Vietnam.
Fødevarestyrelsen fandt antibiotika i 3 ud af 13 rejepakker – nærmere bestemt i Coop’s Kæmperejer, Planets Pride Vannamei Rejer (solgt i Meny) og Crown Seafood’s Ocean Delight (solgt i Nemlig.com).
Prøverne var under Fødevarestyrelsens grænseværdier, og styrelsen ser derfor ingen grund til at følge op.
Men hvert fund af antibiotikarester i fødevarer er problematisk, mener Hans Jørn Kolmos overlæge i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.
“Det vil kunne føre til stigende behandlingsvanskeligheder. Jo mere resistens, jo vanskeligere bliver infektionerne at behandle, jo flere mennesker dør af det. Det er jo det meget elementære regnestykke”, siger han.
Niels Frimodt Møller, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet i København vurderer også, at overforbrug af antibiotika kan få globale konsekvenser:
“Resistensudvikling buldrer frem i Sydeuropa, Afrika og Asien. Og den har overhalet frembringelsen af ny antibiotika. I Indien, Kina og Afrika har der været slemme eksempler. Det hele handler om, at de ikke har styr på antibiotikaforbruget”, siger Niels Frimodt-Møller.
Det, der bliver beskrevet, stemmer ikke overens med vores Code of Conduct, og vi har allerede indledt en dialog med vores leverandør for at bede om en redegørelse.
190.000 tons rejer blev sidste år importeret til Danmark. Heraf endte omtrent 50 tons rejer i Coops butikker og 70 tons rejer i Rema1000-butikker.
Danwatch har fremlagt de dårlige arbejdsforhold og overforbruget af antibiotika for supermarkeder og importører, der alle fortæller, at de ikke kendte til problemerne, før Danwatch kontaktede dem. Det, selvom de alle har kontrolmekanismer på plads for at forhindre det.
Kasper Reggelsen, media relations manager, Salling Group udtaler:
“Det, der bliver beskrevet, stemmer ikke overens med vores Code of Conduct, og vi har allerede indledt en dialog med vores leverandør for at bede om en redegørelse”.
Tilsvarende skriver Kristian Lauge Jørgensen, direktør for reje-importørfirmaet Lauge Seafood Selection, i et svar til Danwatch:
“Vi vil sammen med producenten følge op på de forhold, som I henviser til, hvad angår de sociale forhold hos virksomhederne, I har besøgt. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne har ordnede arbejdsforhold, som lever op til gældende regler inden for området”.
