37-årige Huyen Ngoc Anh arbejder 83 timer om ugen i snit på at pille rejer på en vietnamesisk rejefabrik. Hun har kronisk bihulebetændelse på grund af dampe fra klorin på fabrikken og smerter i kroppen fra at slæbe tunge kasser med rejer, der bliver solgt til danske forbrugere i blandt andet Rema 1000, Føtex og Netto.

Danwatch har været i Vietnam og interviewet forskere, læger, sundhedspersonale og reje-arbejdere, der sammen tegner et billede af en milliardindustri med massive menneskelige omkostninger.

Reje-arbejderne lider af kronisk bihulebetændelse på grund af det hårde samlebåndsarbejde, de bliver sendt hjem i dagevis med udmattelse og dehydrering, og hver måned besvimer ansatte på fabrikkerne. Det er de arbejdere, der er med til at sikre Vietnams boomende industri af kæmperejer.

3F: “Elendig arbejdsgiverpraksis”

Danwatch har spurgt eksperter i arbejdsmiljø, hvordan de vurderer vilkårene for de vietnamesiske rejearbejdere:

“Det her bør kun forekomme under usædvanlige forhold, som for eksempel i en katastrofesituation, hvor man er nødt til at arbejde igennem, og det er jo elendig arbejdsgiverpraksis”, siger Jesper Nielsen, International chef hos 3F.

Overforbrug af antibiotika på rejefarme

De seneste tyve års voksende globale efterspørgsel på kæmperejer har intensiveret rejeproduktionen i Vietnam. Det har ført sygdomme med sig i dambruget. Derfor er antibiotika blevet massefodret til såvel raske som syge rejer.

Danwatch har derfor bedt Fødevarestyrelsens laboratorium teste 13 forskellige pakker frosne rejer fra danske supermarkeder produceret i Vietnam.

Fødevarestyrelsen fandt antibiotika i 3 ud af 13 rejepakker – nærmere bestemt i Coop’s Kæmperejer, Planets Pride Vannamei Rejer (solgt i Meny) og Crown Seafood’s Ocean Delight (solgt i Nemlig.com).

Prøverne var under Fødevarestyrelsens grænseværdier, og styrelsen ser derfor ingen grund til at følge op.  

Risiko for resistens

Men hvert fund af antibiotikarester i fødevarer er problematisk, mener  Hans Jørn Kolmos overlæge i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

“Det vil kunne føre til stigende behandlingsvanskeligheder. Jo mere resistens, jo vanskeligere bliver infektionerne at behandle, jo flere mennesker dør af det. Det er jo det meget elementære regnestykke”, siger han.

Niels Frimodt Møller, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet i København vurderer også, at overforbrug af antibiotika kan få globale konsekvenser:

“Resistensudvikling buldrer frem i Sydeuropa, Afrika og Asien. Og den har overhalet frembringelsen af ny antibiotika. I Indien, Kina og Afrika har der været slemme eksempler. Det hele handler om, at de ikke har styr på antibiotikaforbruget”, siger Niels Frimodt-Møller.