Selvom FLSmidth sidste efterår eksporterede udstyr til en mine i Belarus, der har tætte bånd til en sanktioneret russisk oligark, overtrådte den danske virksomhed ikke EU’s sanktionsregler.
Det vurderer Erhvervsstyrelsen efter flere måneders undersøgelse af sagen.
“Erhvervsstyrelsen foretager sig således ikke mere i sagen”, skriver de i et brev til FLSmidth, som Danwatch og Finans har fået aktindsigt i.
I juni 2021 sanktionerede EU den russiske oligark Mikhail Guteriev, som er en nær ven og allieret med den autoritære præsident i Belarus, Aleksander Lukasjenko. I sanktionsteksten skrev EU, at Mikhail Gutseriev ejede Slavkali-minen, der med en værdi af to milliarder dollars var den hidtil største udenlandsinvestering i Belarus.
Slavkali var også en vigtig forretning for FLSmidth, der havde indgået en kontrakt til en værdi af 360 millioner kroner med mineselskabet.
Trods sanktionerne valgte FLSmidth at fortsætte sine leverancer til Slavkali. Og det var de i sin fulde ret til at gøre, konkluderer Erhvervsstyrelsen nu.
FLSmidth fortsatte deres leverancer, efter mineselskabet selv henvendte sig og oplyste, at Gutseriev ejede under 50 procent af aktierne. Udover at oligarken ejede under halvdelen af aktierne, henviser Erhvervsstyrelsen også til, at Mikhail Gutseriev samme måned som han blev sanktioneret overførte sin ejerandel til sin lillebror, Sait-Salam Gutseriev, som ikke var sanktioneret.
Ifølge en ekspert risikerer afgørelsen at udvande hele sanktionsregimet. Og selvom FLSmidth frikendes for sanktionsbrud, kritiserer Erhvervsstyrelsen selskabets håndtering af sagen, og afviser deres påstand om, at de sidste sommer fik tommel op fra myndighederne til at fortsætte sine leverancer til det belarusiske mineselskab.
Erhvervsstyrelsens undersøgelse udsprang af en artikel i Danwatch og Finans, hvor to forskellige eksperter hævdede, at FLSmidth var på kant med sanktionsreglerne.
Det begrundede eksperterne blandt andet med at Gutseriev-familien med en aktieandel på 41 procent havde den største ejerandel i Slavkali – og dermed en majoritetsinteresse, som er et centralt begreb fra EU’s sanktionsregler.
Her defineres ejerskab nemlig som at være i besiddelse af 50 pct. af aktierne eller at have en majoritetsinteresse i en virksomhed.
Derudover påpegede eksperterne, at de resterende 59 procent af aktierne i Slavkali var ejet af to forskellige banker, der havde fået aktierne i pant som del af låneaftaler, og som ifølge årsregnskaberne ikke havde kontrol over virksomheden. Dertil bestod bestyrelsen i Slavkali udelukkende af Mikhail Gutserievs familiemedlemmer, eller personer der var ansat i lederstillinger i andre af Mikhail Gutserievs virksomheder
De danske myndigheder henviser til, at de har indhentet et såkaldt fortolkningbidrag fra EU-kommissionen, der er en vejledning i, hvordan EU-reglerne skal forstås.
Ifølge Erhvervsstyrelsen har EU-kommissionen forklaret, at majoritetsinteresse skal forstås som en “paraplybetegnelse for alle former for ejerskab som overstiger 50 procent i en enhed” – og dermed er det ikke nok, at sidde på den største aktieandel i en virksomhed.
Den udlægning af regelværket undrer Mark Taylor, som er ekspert i international ret for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer.
“Hvis dette virkelig er EU-fortolkningen, så er det en meget bekymrende udvikling, som kan underminere effektiviteten af sanktionerne, ikke kun i Danmark, men på tværs af EU”, siger Mark Taylor, der arbejder for det norske forskningscenter Fafo.
Han står fast på, at majoritetsinteresse ifølge gældende regler også omfatter den største ejerpost, og at en sådan skal ses som en indikator for både ejerskab og kontrol over virksomheden.
“Det er netop for ikke at begrænse omfanget af sanktioner til kun at omfatte dem, der ejer mere end 50% procent af aktierne i virksomhederne, men derimod at omfatte dem, der i realiteten kontrollerer disse virksomheder”, siger Mark Taylor.
EU-kommissionen har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag – eller kritikken fra Mark Taylor. Erhvervsstyrelsen henviser til fortolkningen fra EU.
”I forbindelse med behandlingen af den konkrete sag har Erhvervsstyrelsen indhentet bidrag fra EU-Kommissionen. Styrelsen har herefter truffet afgørelse i overensstemmelse med dette svar”, skriver styrelsens pressechef i en mail.
Det var ellers den modsatte konklusion både Erhvervsstyrelsen og FLSmidth selv nåede frem til da Mikhail Gutseriev blev sanktioneret.
Det viser en række aktindsigter, som Danwatch har søgt i samarbejde med mediet Finans.
“Vi har en nuværende kunde i Hviderusland, Slavkali, hvis ejer, Mikhail Gutseriev er blevet sanktioneret. Jeg er i øjeblikket i gang med at sikre fuld stop på den igangværende ordre”, skrev en medarbejder i FLSmidths compliance-afdeling til Erhvervsstyrelsen den 22. juni 2021.
FLSmidth efterspurgte i den forbindelse en periode til at udfase samhandlen med Slavkali, men fik besked om, at det måtte stoppes umiddelbart.
“Jeg har talt med FLS som er helt med på, at der ikke er noget at gøre i forhold til samarbejdet mellem dem og Slavkali”, hedder det i en intern mailtråd i Erhvervsstyrelsen.
Derefter kom erhvervsorganisationen Dansk Industri på banen, og arrangerede et onlinemøde med EU-kommissionen og Udenrigsministeriet om sagen.
“Som nævnt er et af vores medlemmer ret hårdt ramt af de nye sanktioner mod Belarus”, skriver Dansk Industri til Kommissionen, og tilføjer at der er tale om et trecifret millionbeløb i Euro.
Ifølge FLSmidth blev det på dette onlinemøde tilkendegivet, at Slavkali “ikke umiddelbart var sanktioneret”, skriver FLSmidth i sin redegørelse om sagen til Erhvervsstyrelsen.
Tilkendegivelsen kom efter, at FLSmidth fra Slavkali selv havde fået information om, at Gutseriev kun sad på 41 procent af aktierne. Disse oplysninger fik FLSmidth efterfølgende bekræftet fra analysebureauet Dow Jones.
FLSmidth skriver også i sin redegørelse, at en sagsbehandler i Erhvervsstyrelsen i en telefonsamtale nikkede til tilkendegivelsen fra online-mødet med EU-kommissionen og Udenrigsministeret.
Selvom FLSmidth nu frikendes for sanktionsbrud, modsiger Erhvervsstyrelsen virksomhedens udlægning af sagen. Og FLSmidths påstand om, at myndighederne skulle have accepteret, at de fortsatte handlen med Slavkali i sommeren 2021, afvises i dag af både Erhvervsstyrelsen, Udenrigsministeriet og EU-kommissionen.
Det fremgår af det brev fra Erhvervsstyrelsen til FLSmidth, der afslutter sagen.
Ifølge Udenrigsministeriets notits om online-mødet med EU-kommissionen, hvor også Dansk Industri og FLSmidth deltog, vurderede kommissionen ikke, at “der kunne ændres noget i den konkrete sag på nuværende tidspunkt”.
Til Erhvervsstyrelsen har kommissionen efterfølgende oplyst, at de aldrig på møder med virksomheder “blåstempler” konkrete aktiviteter i forhold til EU-sanktioner.
Erhvervsstyrelsen finder det “kritisabelt”, at FLSmidth tilsyneladende ikke har gengivet konklusionen på onlinemødet med EU-kommissionen og Udenrigsministeriet korrekt, skriver kontorchef Signe Flege i brevet til FLSmidth, “ligesom udlægningen af styrelsens vejledning ift. det konkrete samarbejde tilsyneladende ikke er gengivet korrekt”.
FLSmidth har ikke ønsket at kommentere på kritikken, eller lade sig interviewe om sagen.
Emilie Ekeberg