Engelsk firma sælger hundredvis af flag til skibe, der vil omgå forsvarlig skibsophugning

Danwatch har tidligere afsløret, hvordan et tidligere Mærsk-skib endte til skrot på en strand i Bangladesh, som er berygtet for dårlige arbejdsvilkår og miljøforurening. The Independent har fulgt op på undersøgelsen og kan nu afsløre, at et lille engelsk firma har et ansvar i sagen om Mærsk-skibet og i mere end hundrede lignende sager.

Det tidligere Mærsk-skib North Sea Producer, som pludselig endte på standen i Chittagong i Bangladesh. Foto: S. Rahman, 2016

I London-forstaden Romford ligger den lille virksomhed, Skanreg, som sælger skibsflag. Det er ikke britiske flag, Skanreg sælger, men flag til den lille caribiske østat Saint Kitts og Nevis, selvom den ligger mere end 6000 kilometer derfra.

Flag fra Saint Kitts og Nevis er populære. I hvert fald blandt skibe, der ser ud til at synge på sidste vers. Over de seneste tre år er 143 skibe med østatens flag ifølge NGOen Shipbreaking Platform endt til skrot på sydøstasiatiske strande. Det er mange skibe til ophugning for en nation med kun 50.000 indbyggere.

Forklaringen er den, at skibsejere fra hele verden køber flag fra det lille land, fordi det er kendt for at se stort på internationale retningslinjer om forsvarlig skibsophugning – og fordi man for eksempel kan undgå EU’s lovgivning på området, hvis man undgår at flage med et EU-flag op til skrotningen.

Den britiske avis The Independent og det undersøgende medieprojekt, Finance Uncovered kan nu afsløre, at samtlige af de 143 skibe havde fået et caribisk flag gennem det lille engelske firma, Skanreg.

Skanreg har så til gengæld tjent styrtende på, at skibe er blevet sendt til lande som Bangladesh, Indien og Pakistan, hvor de i mange tilfælde er blevet ophugget under stærkt kritisable forhold.

Danwatch-historie var begyndelsen

Tilbage i efteråret 2016 kunne Danwatch sammen med Politiken og TV2 afsløre, hvordan det tidligere Mærsk-skib, North Sea Producer, var sendt til skrot af den køber, som Mærsk havde solgt skibet til, på det bangladeshiske strand-værft i Chittagong, berygtet for usædvanligt dårlige arbejdsvilkår og miljøforurening.

Her kunne vi først dokumentere, hvordan arbejdere flammeskar det enorme skib op på stranden i bare fødder og uden beskyttelse mod farlige gasser. Året efter kom det så frem, at der var fundet ulovlige mængder radioaktivitet i skibet, hvilket er afgørende for, hvor miljøskadeligt skibet er, og hvilken sundhedsrisiko det har for arbejderne at skære skibet op, samt hvilket udstyr det kræver.

Og det er netop Danwatchs kortlægning af skibets rute fra Europa til Bangladesh, som The Independent og Finance Uncovered har lagt til grund for deres undersøgelse.

Efter at have udtjent sin tjeneste hos Mærsk havde skibet ligget i Middlesbrough havn i nogle måneder, inden det blev opkøbt af et firma med adresse i Nevis og kort efter skiftede navn og sejlede med flag fra den caribiske østat. Ifølge emails, som Finance Uncovered har fået adgang til, viser det sig nu, at det var Skanreg, der anskaffede skibet certifikaterne, som sikrede, at det kunne forlade den engelske havn under det nye flag.

En god forretning

Skibsejere kan have store økonomiske interesser i at bevæge sig uden om EU’s nye lovgivning om forsvarlig ophugning og i stedet få skrottet skibet billigt direkte på stranden i Sydøstasien. Ifølge The Independent tilbyder Skanreg “kort-tidsregistreringer” i Caribien, som er populære for skibe på deres sidste rejse på vej til skrot, og sådanne kan kan fås til ned omkring 45.000 kroner.

Skanreg bliver både betalt for at registrere skibene på Saint Kitts og Nevis og for at skaffe dokumenter, der giver tilladelse til at skibet kan sejle fra havn, og myndighederne i Saint Kitts og Nevis får så en procentdel af de penge.

Skanregs stifter og medejer, Nigel Smith, nægter til The Independent og Finance Uncovered, at Skanreg er specialist i at skrotte skibe, men tilføjer at “genbrug” af skibe er “en legitim og nødvendig del af shipping-industrien”, og at ophugningen kan skabe økonomisk udvikling i de lande, hvor skibene skrottes. Han tilføjer i øvrigt, at Skanreg ikke var informeret om, at det tidligere Mærsk-skib skulle skrottes, da man stod for at registrere skibet i Caribien.

Tre østaters flag på halvdelen af skrottede skibe

The Independent og Finance Uncovered understreger, at Skanreg tilsyneladende intet ulovligt har gjort. Men grupper såsom The Bangladesh Environmental Lawyers Association kæmper nu for, at en større grad af regulering skal forhindre, at skibe, der ejes af selskaber, som det er nærmest umuligt at spore, og som sejler under flag med stærkt blakkede ry, konstant ender på bangladeshiske strande.

Direktøren for Shipbreaking Platform, Ingvild Jennsen, understreger imidlertid, at det er meget svært at lovgive på området, når så mange er villige til at omgå systemet.

”Indtil private skibsregistrerings-aktører som Skanreg holder op med at skabe en forretning ud af juridiske smuthuller, så bliver det svært at gennemføre nogen meningsfuld regulering af den her giftige handel,” siger hun til The Independent.

Danwatch har tidligere kunnet fortælle, at Mærsk også vil fortsætte med at sende skibe til ophugning i Indien, selvom de indiske værfter forventes at være udelukket på en ny EU-liste over godkendte værfter til ansvarlig skrotning. Det kan Mærsk gøre, fordi mange af Mærsks skibe ikke sejler under EU-flag.

Udover Saint Kitts og Nevis er flag fra de to små østater, Comorerne og Palau, stærkt populære, når skibe sejles til skrot. Nye tal fra Shipbreaking Platform viser, at næsten halvdelen af de 532 skibe, som i 2018, blev sendt til ophugning på Sydasiatiske strande, sejlede under flag fra én af de tre nationer. Udover at være populære blandt skibsejere, er alle tre østater i øvrigt kendt som skattely-lande.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down