5. marts 2022

"Ingen skal bestemme, hvad vi skriver". Ruslands krigscensur er nået til Moldova

I den tidligere sovjetstat Moldova er det uafhængige medie Ziarul de Gardă blevet forsøgt presset til at tage en artikel om den russiske hær i Ukraine ned fra deres hjemmeside. Kan det være et forvarsel om, at landet er den næste front i Putins krig?

Som nabo til Ukraine er Moldova et af de lande, der modtager mange ukrainske flygtninge i disse dage Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix

Med Vladimir Putins invasion af Ukraine er hans greb om den russiske informationsstrøm blevet yderligere strammet. Det kan koste op til 15 års fængsel, hvis man ifølge regeringen spreder falske oplysninger om de væbnede styrkers gerninger i Ukraine, mens kritiske og uafhængige medier som tv-stationen TVRain og radiokanalen Echo Moskvy er blevet helt bandlyst. 

Torsdag skrev netmagasinet Meduza: “I løbet af få dage, måske i løbet af i dag, vil der ikke være ét eneste uafhængigt medie tilbage i Rusland”. 

Men det er ikke kun i selve Rusland, at Kreml gør, hvad de kan for at styre fortællingen om krigen. De gør det samme i Moldova, Ukraines naboland, der blev selvstændigt efter Sovjetunionens fald. 

Den 27. februar udgav mediet Ziarul de Gardă en artikel i samarbejde med det ukrainske medie Hromadske. Den handlede om nogle af de russiske soldater, der i løbet af krigens allerførste dage vendte sig mod deres overordnede og overgav sig til ukrainerne.

Kort efter publicering fik Ziarul de Gardăs tyske webhotel, Hetzner, en mail fra Roskomnadzor, en russisk myndighed, der blandt andet står for overvågning af medier. 

“De krævede vores hjemmeside fjernet inden for én dag”, siger Alina Radu, redaktør for Ziarul de Gardă.

Både hun og Hetzner har nægtet at følge ordren, men alene henvendelsen fra Roskomnadzor påvirker redaktionen: “Det er virkelig ubehageligt. Ingen skal bestemme, hvad vi skriver, og slet ikke udenlandske stater”, siger Alina Radu.

Hun er imidlertid ikke overrasket. “Alle ved, at Rusland også forsøger at øve indflydelse i Moldova. I sig selv er det ikke nyt for os, men det er første gang, at vi prøver det direkte rettet mod os som medie”, siger hun

Mellem Vesten og Rusland

Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i forholdet mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, er heller ikke overrasket over, at den russiske censur nu strækker sig ind i Moldova. 

“Ligesom Ukraine har Moldova i mange år været genstand for konflikten mellem Rusland og Vesten. Det er et land, der også vakler mellem integration i Europa og båndet til russerne. Derfor har Putin en klar interesse i at påvirke meningsdannelsen i Moldova i en prorussisk retning”, siger han.

Torsdag, 3. marts, ansøgte Moldova om optagelse i EU, og i det hele taget har landet med præsident Maia Sandu i spidsen en af de mest reformparate og vestligt orienterede regeringer i mange år. Det skruer op for det russiske pres, vurderer Jakob Tolstrup: 

“Der er et klart mønster. Når Moldova er ledet af en provestlige regering, indfører russerne økonomiske sanktioner, sænker gasleverancerne og taler dunder mod lederne. Og når der er russisk-sindede folk ved magten, tilbyder Putin omvendt favorable lån og gør det nemt for moldovere at tage til Rusland for at arbejde”, siger han.   

Efter Ukraine 

Siden Rusland invaderede Ukraine, har kommentatorer og eksperter verden over spekuleret i, hvor langt Vladimir Putins vil gå. Stopper han efter Ukraine, eller vil overtagelsen af Kiev kun være begyndelsen på et større erobringstogt? 

“Det står nu klart, at Putins endemål er intet mindre end en revanchistisk, imperialistisk genetablering af hele det tidligere Sovjetunionen”, har Evelyn Farkas, amerikansk diplomat, der arbejdede med Rusland og Ukraine for Barack Obamas regering, skrevet i magasinet Politico

Som tidligere sovjetrepublik bliver Moldova naturligvis nævnt i den sammenhæng. Siden 1992 har russerne haft soldater i Transnistrien, et prorussisk separatistområde langs den moldavisk-ukrainske grænse, og på et møde i sit sikkerhedsråd 2. marts fremviste Belarus’ præsident og Putins nærmeste allierede, Aleksandr Lukasjenko, et landkort, der antydede, at Moldova også indgår i russernes krigsplaner.  

Jakob Tolstrup tror ikke, at russerne træder ind i Moldova i den nærmeste fremtid. Lige nu har de rigeligt travlt med Ukraine. Men sagen om Ziarul de Gardă bekræfter, at Kreml for tiden er mere end almindeligt opmærksomme på folkestemningen i lande som Moldova. 

“Man skal huske på, at mange russere ikke kan engelsk. Så hvis de vil læse kritisk journalistik om Putin, kan de gå til nogle af de post-sovjetiske republikker. Det er farligt for ham, og derfor kan han heller ikke tolerere fri presse i Moldova. Slet ikke nu, hvor informationsstrømmene styres særligt stramt”, siger han. 

Blokeret i Rusland 

Mens Ziarul de Gardă og deres tyske webhotel nægter at blokere hjemmesiden, har Roskomnadzor taget sagen i egen hånd i selve Rusland. Her er det moldoviske medie ikke længere tilgængeligt. Det er Hromadske, Ziarul de Gardăs ukrainske samarbejdsmedie, heller ikke. 

Redaktør Alina Radu lader sig ikke kue: “Vi er altid klar på at rette vores artikler, hvis vi har begået en fejl. Men artiklen om de russiske soldater i Ukraine kan vi til fulde stå inde for. Den baserede sig på fakta”, siger hun. 

Hun opfordrer samtidig de moldoviske myndigheder til at gribe ind og sikre, at landets medier kan få lov til at skrive kritisk om krigen i Ukraine uden russisk indblanding. 

Imens fortsætter krigen i nabolandet, hvor over én million mennesker nu er flygtet, mange til netop Moldova. Og i hovedstaden Chisinau holder Alina Radu og kollegerne vejret. 

“Selvfølgelig er vi bekymrede. Det er en humanitær tragedie. Men vi er nødt til at blive ved med at informere befolkningen om, hvad der sker, og på den måde gøre en forskel. Det er vores pligt”, siger hun.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram