Kultur og Kritik anbefaler 4 film til CPH:DOX

Nadia Pedersen


Husk at dele
I næste uge løber CPH:DOX af stablen. I den anledning har Danwatch udvalgt 4 film, du bør se. Filmene sætter fokus på virksomheder og staters ansvar i forhold til slavehandel, jordtyveri og klimaforandringer.
Nadia Pedersen


CPH:DOX er Skandinaviens største dokumentarfilmfestival, som foregår fra d. 16.-26.03.2017. Sammenlagt bliver der på de 10 dage vist over 200 film. Danwatch har set et uddrag af filmene, og har udvalgt 4 film, vi gerne vil anbefale, som problematiserer og synliggør forholdet mellem virksomheder, stater og mennesker.

Thank You for the Rain (Julia Dahr og Kisilu Musya)

Forstår du stadig ikke, hvad konsekvenserne af klimaforandringer er? Så tag ind og se ‘Thank You for the Rain’. Dokumentaren skildrer den kenyanske landmand Kisilu Musyas møde med klimaforandringerne i hans hjemland Kenya. Filmen viser ekstrem tørke og oversvømmelse én og samme sted, nemlig på Kisilus egen jord.

‘Thank You for the Rain’ er instrueret af Julia Dahr og co-produceret af Kisilu Musya. Filmen følger karismatiske Kisilus kamp for at oplyse og opfordre verdens ledere og stater til at gøre en indsats imod klimaforandringer. Følg Kisulu fra Kenya til Paris hvor han kæmper sin sag, og blandt andet taler for verdens ledere ved klimakonferencen COP21.

Trailer:

Hvornår?

Tirsdag d. 21/03 kl. 20:00 i Empire Bio
Torsdag d.  23/03 kl. 16:45 i Cinemateket
Lørdag d. 25/03 kl. 12:00 i Nordisk Film Palads

 The Chocolate Case (Benthe Forrer)

Tilbage i 2002 støder de 3 hollandske journalister Teun Van Keuken, Maurice Dekkers og Roland Duong på en kort notits i en avis om slaveri i kakaobranchen. De beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Følg journalisternes afdækning af  kakaobranchens hemmeligheder, og deres beslutning om at tage sagen i egen hånd, og dermed lave deres egen slavefri-chokolade.

‘The Chocolate Case’ er instrueret af den hollandske instruktør Benthe Forrer, hun har samlet al materialet, der er blevet produceret gennem mere end et årti. Filmen kommer hele vejen rundt om kakao-branchen og undersøger varekæden fra kakaobønne til færdigproduceret chokolade og hvordan store virksomheder som Nestlé forholder sig til problematikken.  Dokumentaren indeholder dybtfølte interviews med tidligere børnearbejdere og slaver.

Trailer:

Hvornår?

Søndag d. 19/03 kl.16:30 i Nordisk Film Palads
Onsdag d. 22/03 kl.12:00 i Grand Teatret
Lørdag d. 25/03 kl. 14:15 i Cinemateket.

Dead Donkeys Fear No Hyenas (Joakim Demmer)

‘Dead Donkeys Fear No Hyenas’ sætter fokus på ‘landgrabbing’ i Etiopien og har verdenspremiere til CPH:DOX. Hungersnød er et kæmpe problem i Etiopien, men den etiopiske regering udlejer alligevel de indfødtes land til udenlandske investorer, der så dyrker jorden for derefter at eksportere afgrøderne.

Dead Donkeys Fear No Hyenas’ tager dig med til Gambela i Etiopien og sætter ansigt på etiopiske bønder, der er har fået frataget deres jord. Filmen har været 5 år undervejs og den svenske instruktør Joakim Demmer skildrer de store menneskelige konsekvenser af den etiopiske regerings politik.

Trailer:

Hvornår?

Lørdag d. 18/03 kl. 17:30 i Empire Bio
Mandag d.  20/03 kl. 16:45 i Cinemateket
Lørdag d.  25/03 kl. 21:30 i Nordisk Film Dagmar

The Opposition (Hollie Fifer)

‘The oppositionen’ starter med at bulldozere, bestilt af en australsk byggematador, ruller ind i et boligområde i hovedstaden Port Moresby i Papa Ny Guinea, for at nedlægge indbyggernes hjem. Hermed bliver den store virksomhed mod det lille samfund omdrejningspunktet for hele filmen.

Med Joe Moses og oppositionslederen Dame Carol Kidu i spidsen, viser dokumentaren det lille samfunds kamp for at forhindre byggematadoren i at frarøve 3000 mennesker deres hjem.

Den australske instruktør Hollie Fifer formår på bedste vis med ‘The Opposition’ at illustrere de lokale indbyggeres følelse af håbløshed og den indædte David vs. Goliath kamp, der udfolder sig det lille samfund i Port Moresby i Papa Ny Guinea.

Trailer:

Hvornår?

Lørdag d. 18/03 kl. 21:30 i Nordisk Film Palads
Mandag d. 20/03 kl. 10:15 i Kunsthal Charlottenborg
Onsdag d. 22/03 kl. 17:30 i Empire Bio

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.