Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks
- Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.
- Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.
- Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.
Tip mig om Havbrug?
Om morgenen den 10. september slagtede verdens største lakseproducent, Mowi, 65.000 laks fra et af gigantens mange havbrug i det vestlige Norge, der er certificerede som bæredygtige.
Det eneste uvante fra morgenstunden var et uanmeldt kontrolbesøg fra den norske fødevarestyrelse, Mattilsynet, der filmede det hele.
Danwatch har nu fået aktindsigt i myndighedens billeder, der viser forhold, som Norges største dyreværnsorganisation, Dyrevernalliansen, kalder både rystende og en sjælden indsigt.
Optagelserne fra Mowi-havbruget, Rundereimstranda, viser syge laks, der gisper efter luft, mens andre allerede flyder med bugen i vejret. I det tætpakkede område presses 65.000 fisk sammen på et stadig mindre område, og ilten forsvinder tilsyneladende hurtigt.
Mange af de i forvejen svækkede fisk kollapser og dør, før de overhovedet pumpes om bord på et slagteskib, som dagen efter sejler fiskene – levende som døde – til Hanstholm i Nordjylland til forarbejdning og videre eksport.
“Det er hverken normalt eller acceptabelt at finde så mange døde, døende eller gispende fisk i buret. Jeg håber, at ejeren på det her tidspunkt er ved at håndtere situationen, og at slagtebåden er et tegn på det”, siger Britt Bang Jensen, professor i epidemiologi ved DTU Aqua og leder af Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme, om optagelserne.
“Masser af svage fisk, som gisper efter luft”
Ifølge Mattilsynets rapport står ”masser af svage fisk lodret og gisper efter luft”, og den norske tilsynsmyndighed konstaterer, at “opdrætteren oplyste, at der ikke måles ilt/oxygen”.
Det kan være i strid med norske regler for akvakulturdrift, der kræver overvågning af ilt, når mange fisk presses sammen – såkaldt trængning.
På trods af at Mowi i sin egen korrespondance med Mattilsynet erkender, at fiskene lider af kompleks gællesygdom og har høj dødelighed, gennemfører virksomheden alligevel den omfattende trængning. Dette, selv om reglerne kræver særlig hensyntagen til svækkede fisk.
Mowi indrapporterede den 4. august – fem uger før slagtningen – et udbrud af gællesygdom med øget dødelighed som konsekvens.
“På anlægget oplevede vi i efteråret en akut hændelse på grund af alger eller mikrogopler i vandet. Angreb sker yderst sjældent, men når det opstår, går det desværre ud over fiskens velfærd, da den får problemer med gællerne,” siger Ola Helge Hjetland, direktør for Governmental and Public Affairs hos Mowi, til Danwatch.
Dokumentation
Se billederne: Massedød og barsk virkelighed for opdrætslaks
Gennem aktindsigt har Danwatch opnået adgang til de norske myndighedernes egne billeder, der nu offentliggøres for første gang. Disse optagelser giver et sjældent indblik i dyrevelfærden hos opdrættede laks.
Mowi-havbruget, Rundereimstranda, i det vestlige Norge ca. 300 km nord for Bergen. Håndtering af syge industrilaks under høst og pumpning til slagteskib – dokumenteret i forbindelse med Mattilsynets kontrolbesøg 10. september 2025.
En inspektør filmer høsten på et Mowi-havbrug. Videon viser levende, syge laks gisper efter luft, mens døde laks flyder med bugen i vejret. Optagelsen sker, mens pumpen suger tusindvis af fisk op til slagteskibet. Video: Mattilsynet, Norge.
Politianmeldelse under opsejling
Danwatch har også forelagt billedmaterialet for Dyrevernalliansen i Norge.
“Det er sjældent, at udenforstående får indsigt i, hvad der foregår. Vores fiskehelsebiolog er rystet over, hvad videoerne viser”, siger Live Kleveland, jurist og kommunikationschef for Dyrevernalliansen.
Aktindsigten viser, at Mattilsynets kontrol primært fokuserer på, om de døde fisk kommer med om bord på skibet, og myndighedens efterfølgende sanktion var en vejledning om håndtering af døde fisk.
Dyrevernalliansen er skuffede over, at tilsynet slet ikke forholder sig til dyrevelfærd i burene, og kun har sanktioner med en vejledning.
“Først og fremmest mener vi, at der er brud på dyrevelfærdslovens § 12, der siger, at aflivning af dyr og håndtering i forbindelse med aflivningen skal ske på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde”, siger Live Kleveland og uddyber:
“Vi kan ikke forstå, at det kan være forsvarligt at udsætte laks for belastninger, der får dem til at stå lodret i vandet, gispe efter luft, mens døde fisk flyder rundt mellem de levende”.
Dyrevernalliansen overvejer nu at politianmelde både Mowi og slagtebåden Norwegian Gannet for brud på regler om dyrevelfærd.
“Når Mattilsynet ikke reagerer, bliver vi bekymrede for, om det vi ser her faktisk er almindelig praksis i branchen. Afhængigt af de svar vi får, overvejer vi nu at politianmelde Mowi”, siger Live Kleveland.
Kritik af Mowis interne kontroller
Tilbage i april 2024 foretog Mattilsynet en undersøgelse af Mowis risikostyring og interne kontroller af sygdomshåndtering og dyrevelfærd.
De konkluderede, at også selve ledelses- og beslutningstrukturen hos Mowi er mangelfuld, og at det medfører stor risiko for lovbrud på dyrevelfærdsregler – det som i september 2025, blot 16 måneder senere, helt konkret dokumenteres på Mattilsynets optagelser.
“Vi kan ikke se, at Mowi har dokumenteret den nødvendige information om fiskens velfærd på en sådan måde, at de kan vurdere risiko og udarbejde tiltag”, skrev Mattilsynet dengang.
Ifølge Trygve Poppe, professor emeritus fra Norges veterinærhøgskole (NMBU), som har arbejdet med forskning i fiskevelfærd i over 40 år, er kritikken en alvorlig streg i regningen for Mowi.
“Det er alvorlig kritik, både i forhold til lov om dyrevelfærd og sandsynligvis også slagteribekendtgørelsen. Syge og døende fisk skal sorteres fra, før de pumpes ind til slagtning, forklarer Trygve Poppe.
Mowi afviser, at krikken fra 2024 af virksomhedens interne kontroller har sammenhæng med optagelserne fra september i 2025.
“Citatet fra Mattilsynets systemrevision er taget ud af kontekst. Vi har en rigtig god dialog med Mattilsynet, og alle de fund, de har gjort, er besvaret, ligesom eventuelle afvigelser er lukket”, siger Ola Helge Hjetland til Danwatch.





























