Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Netop som Joe Biden stopper støtten til USA’s private fængsler, trækkes de sidste danske pensionskroner også herfra

Joe Biden vil nu stoppe USA’s brug af private fængsler, som beskyldes for at lobbye for længere straffe og for grove krænkelser af indsatte. Samtidig sælger Velliv nu som det sidste danske pensionsselskab deres aktier i de private firmaer, der står bag fængslerne.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

USA’s nytiltrådte præsident Joe Biden ser nu ud til at holde sine valgløfter om en udfasning af USA’s brug af private fængsler.

Tirsdag i denne uge underskrev han en bekendtgørelse om, at det amerikanske justitsministerium ikke skal fornye deres kontrakter med de fængsler og detentionscentre for amerikanske statsborgere, som er drevet af private firmaer.

“Det her er først skridt i retningen af at stoppe virksomheder fra at profitere på at holde folk indespærret”, sagde Biden ved seancen ifølge nyhedsbureauet AP. 

Spørgsmålet om profit-motivet i dele af det amerikanske fængselssystem har over de seneste år fyldt meget i den offentlige debat i USA.

Menneskerettighedsorganisationer og amerikanske myndigheder har jævnligt rapporteret om stærkt kritisable forhold i de private fængsler, hvor der har været rapporter om alvorlig mangel på lægehjælp, voldsomt større anvendelse af isolationsfængsel samt generelt farligere forhold for både ansatte og indsatte. 

Samtidig har det vakt kritik, at de private milliardvirksomheder, som driver fængslerne, har lobbyet for politikere og love, der tilskynder til længere fængselsstraffe.

Velliv trækker investeringer

Danwatch kunne i februar 2020 afsløre, at tre danske pensionskasser havde millioner af kroner investeret i de to største virksomheder bag USA’s profitdrevne fængsler, CoreCivic og Geo Group.

Det fik i første omgang PKA til at melde ud, at de ville trække deres 54 millioner kroner i investeringer, fordi de to selskaber ikke levede op til pensionskassens etiske retningslinjer. 

Siden besluttede Lærernes Pension at trække deres investeringer i CoreCivic, fordi selskabets aktiviteter ikke mødte deres standarder for menneskerettigheder.

Og dermed var Velliv, tidligere kendt som Nordea Liv & Pension, det eneste danske pensionsselskab, der stadig havde investeringer i de to selskaber.

I USA havde en lang række investorer på det tidspunkt trukket deres penge ud af virksomhederne – heriblandt syv af landets største banker såsom J.P. Morgan Chase, Bank of America og Barclays. 

Velliv sagde dengang til Danwatch, at man i stedet ville gå i dialog med CoreCivic og GEO Group om en “forbedring af selskabernes praksis”.

Og det har egentlig ikke ændret sig i dag, forklarer Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard. Alligevel vil Vellivs investeringer for 430.000 kroner i Corecivic og 587.000 kroner i GEO Group via en ekstern indeksfond nu blive frasolgt. 

”Vores forvalter har ført en berettiget og kritisk dialog med selskabet på vores vegne. Den proces har fungeret tilfredsstillende og synes at være tråd med de nye politiske udmeldinger”, skriver Thomas H. Kjærgaard i en mail til Danwatch.

“Grundet en porteføljeomlægning, hvor vi skiller os af med den pågældende indeksfond, vil vi fremover ikke længere have investeringer i selskaberne”.

Aktiekurser rasler ned

I 2016 konkluderede en undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium, at de private fængsler var langt farligere for både indsatte og ansatte end de offentligt drevne. “Lavrisiko-indsatte” var blandt andet i ni gange større risiko for at ende i isolation i fængslerne.

Undersøgelsen blev sammen med flere andre historier om grov forsømmelse i private fængsler anledning til, at Obama-administrationen i 2016 annoncerede, at man ville stoppe brugen af privatdrevne fængsler. 

Men Donald Trump trak beslutninigen tilbage, da han kom til magten i 2017, og i de følgende par år sikrede private selskaber sig enorme kontrakter og stigende aktiekurser.

Bidens beslutning er dermed foreløbig en tilbagevenden til Obama-administrationens politik. Mange havde forventet den udmelding fra en demokratisk præsident, og derfor har aktiekurserne for CoreCivic og Geo Group også været stødt faldende i løbet af det seneste år. 

Men med den endelige bekendtgørelse tirsdag faldt de to virksomheders aktier ifølge Reuters til det laveste niveau i et årti. Ifølge nyhedsbureauet vil CoreCivic og Geo Group tilsammen opleve tab på mere end seks milliarder kroner årligt som følge af de tabte kontrakter på fængselsdrift.

Danwatch har spurgt Velliv, om de tabte kontrakter og dermed følgende aktiefald har været medvirkende årsag til, at Velliv nu sælger deres investeringer. Det afviser pensionskassen.

Verdens største fængselsnation

USA er uden sammenligning det land i verden, hvor den største andel af befolkningen sidder bag tremmer. Ifølge tal fra organisationen Prison Policy Initiative, sidder seks gange så stor en del af befolkningen i fængsel som i for eksempel Kina, og 12 gange så mange som i Danmark i forhold til indbyggertal.

Fængslingerne rammer i særligt uforholdsmæssig stor grad den sorte del af befolkningen, og Joe Biden har derfor også præsenteret det nye stop for brug af private fængsler som del af en bredere indsats imod strukturel racisme i USA.

Migrant-fængsler er stadig private

I den forbindelse har det vakt undren hos en række kritikere, at Biden ikke i samme ombæring annoncerede et stop for brug af private detentionscentre for migranter og asylansøgere i USA.

Detentionscentrene er også primært drevet af GEO Group og CoreCivic, og mange af de seneste års allerværste eksempler på krænkelser af indsatte er kommet herfra.

Blandt andet har både Human Rights Watch og den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU dokumenteret, at en række indsattes dødsfald hang direkte sammen med utilstrækkelig lægehjælp i detentionscentrene.

Mens det kun er omkring otte procent af amerikanske straffefanger, som sidder i privatdrevne fængsler, så ejer eller driver private firmaer som CoreCivic og GEO Group mere end 70 procent af migrant-detentionscentrene.

”De umenneskelige og grusomme forhold, som migrantfamilier oplever i de profitdrevne detentionscentre, har resulteret i tortur, mishandling og dødsfald”, sagde Nancy Treviño fra organisationen Presente.org, der kæmper for latinamerikanernes rettigheder i USA til magasinet Forbes.

“Private institutioner har altid udnyttet og kapitaliseret på det værste ved fængselssystemet, og vi vil fortsat presse de føderale ledere til at stoppe alle kontrakter med private fængsler”, sagde hun og henviste til de amerikanske udlændingemyndigheders kontrakter med private virksomheder.

Også problemer i de offentlige fængsler

Organisationer som ACLU har desuden påpeget, at der også er enorme problemer i USA’s offentlige fængsler, og at problemet med den store mængde fængslede i USA langt fra løses ved blot at stoppe kontrakterne med de private aktører.

I en pressemeddelelse på GEO Groups hjemmeside har selskabet benægtet, at forholdene skulle være dårligere i deres faciliteter end i de offentligt drevne fængsler, samt at den store mængde fængslede i USA skulle være de private virksomheders ansvar.

“Dagens bekendtgørelse repræsenterer blot en politisk erklæring, som kan have alvorlige negative og utilsigtede konsekvenser, herunder tab af hundredvis af arbejdspladser og negativ økonomisk indvirkning for de lokalsamfund, hvor vores faciliteter er placeret, som allerede oplever økonomiske problemer på grund af COVID-pandemien”, skriver GEO Group.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.