Netop som Joe Biden stopper støtten til USA’s private fængsler, trækkes de sidste danske pensionskroner også herfra

Joe Biden vil nu stoppe USA’s brug af private fængsler, som beskyldes for at lobbye for længere straffe og for grove krænkelser af indsatte. Samtidig sælger Velliv nu som det sidste danske pensionsselskab deres aktier i de private firmaer, der står bag fængslerne.

USA har en større andel af dets befolkning i fængsel end noget andet land i verden. De firmaer, der driver landets private fængsler og detentionscentre, har blandt andet fået kritik for at lobbye for længere straffe. Foto: Matthew Ansley / Unsplash

USA’s nytiltrådte præsident Joe Biden ser nu ud til at holde sine valgløfter om en udfasning af USA’s brug af private fængsler.

Tirsdag i denne uge underskrev han en bekendtgørelse om, at det amerikanske justitsministerium ikke skal fornye deres kontrakter med de fængsler og detentionscentre for amerikanske statsborgere, som er drevet af private firmaer.

“Det her er først skridt i retningen af at stoppe virksomheder fra at profitere på at holde folk indespærret”, sagde Biden ved seancen ifølge nyhedsbureauet AP. 

Spørgsmålet om profit-motivet i dele af det amerikanske fængselssystem har over de seneste år fyldt meget i den offentlige debat i USA.

Menneskerettighedsorganisationer og amerikanske myndigheder har jævnligt rapporteret om stærkt kritisable forhold i de private fængsler, hvor der har været rapporter om alvorlig mangel på lægehjælp, voldsomt større anvendelse af isolationsfængsel samt generelt farligere forhold for både ansatte og indsatte. 

Samtidig har det vakt kritik, at de private milliardvirksomheder, som driver fængslerne, har lobbyet for politikere og love, der tilskynder til længere fængselsstraffe.

Velliv trækker investeringer

Danwatch kunne i februar 2020 afsløre, at tre danske pensionskasser havde millioner af kroner investeret i de to største virksomheder bag USA’s profitdrevne fængsler, CoreCivic og Geo Group.

Det fik i første omgang PKA til at melde ud, at de ville trække deres 54 millioner kroner i investeringer, fordi de to selskaber ikke levede op til pensionskassens etiske retningslinjer. 

Siden besluttede Lærernes Pension at trække deres investeringer i CoreCivic, fordi selskabets aktiviteter ikke mødte deres standarder for menneskerettigheder.

Og dermed var Velliv, tidligere kendt som Nordea Liv & Pension, det eneste danske pensionsselskab, der stadig havde investeringer i de to selskaber.

I USA havde en lang række investorer på det tidspunkt trukket deres penge ud af virksomhederne – heriblandt syv af landets største banker såsom J.P. Morgan Chase, Bank of America og Barclays. 

Velliv sagde dengang til Danwatch, at man i stedet ville gå i dialog med CoreCivic og GEO Group om en “forbedring af selskabernes praksis”.

Og det har egentlig ikke ændret sig i dag, forklarer Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard. Alligevel vil Vellivs investeringer for 430.000 kroner i Corecivic og 587.000 kroner i GEO Group via en ekstern indeksfond nu blive frasolgt. 

”Vores forvalter har ført en berettiget og kritisk dialog med selskabet på vores vegne. Den proces har fungeret tilfredsstillende og synes at være tråd med de nye politiske udmeldinger”, skriver Thomas H. Kjærgaard i en mail til Danwatch.

“Grundet en porteføljeomlægning, hvor vi skiller os af med den pågældende indeksfond, vil vi fremover ikke længere have investeringer i selskaberne”.

Aktiekurser rasler ned

I 2016 konkluderede en undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium, at de private fængsler var langt farligere for både indsatte og ansatte end de offentligt drevne. “Lavrisiko-indsatte” var blandt andet i ni gange større risiko for at ende i isolation i fængslerne.

Undersøgelsen blev sammen med flere andre historier om grov forsømmelse i private fængsler anledning til, at Obama-administrationen i 2016 annoncerede, at man ville stoppe brugen af privatdrevne fængsler. 

Men Donald Trump trak beslutninigen tilbage, da han kom til magten i 2017, og i de følgende par år sikrede private selskaber sig enorme kontrakter og stigende aktiekurser.

Bidens beslutning er dermed foreløbig en tilbagevenden til Obama-administrationens politik. Mange havde forventet den udmelding fra en demokratisk præsident, og derfor har aktiekurserne for CoreCivic og Geo Group også været stødt faldende i løbet af det seneste år. 

Men med den endelige bekendtgørelse tirsdag faldt de to virksomheders aktier ifølge Reuters til det laveste niveau i et årti. Ifølge nyhedsbureauet vil CoreCivic og Geo Group tilsammen opleve tab på mere end seks milliarder kroner årligt som følge af de tabte kontrakter på fængselsdrift.

Danwatch har spurgt Velliv, om de tabte kontrakter og dermed følgende aktiefald har været medvirkende årsag til, at Velliv nu sælger deres investeringer. Det afviser pensionskassen.

Verdens største fængselsnation

USA er uden sammenligning det land i verden, hvor den største andel af befolkningen sidder bag tremmer. Ifølge tal fra organisationen Prison Policy Initiative, sidder seks gange så stor en del af befolkningen i fængsel som i for eksempel Kina, og 12 gange så mange som i Danmark i forhold til indbyggertal.

Fængslingerne rammer i særligt uforholdsmæssig stor grad den sorte del af befolkningen, og Joe Biden har derfor også præsenteret det nye stop for brug af private fængsler som del af en bredere indsats imod strukturel racisme i USA.

Migrant-fængsler er stadig private

I den forbindelse har det vakt undren hos en række kritikere, at Biden ikke i samme ombæring annoncerede et stop for brug af private detentionscentre for migranter og asylansøgere i USA.

Detentionscentrene er også primært drevet af GEO Group og CoreCivic, og mange af de seneste års allerværste eksempler på krænkelser af indsatte er kommet herfra.

Blandt andet har både Human Rights Watch og den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU dokumenteret, at en række indsattes dødsfald hang direkte sammen med utilstrækkelig lægehjælp i detentionscentrene.

Mens det kun er omkring otte procent af amerikanske straffefanger, som sidder i privatdrevne fængsler, så ejer eller driver private firmaer som CoreCivic og GEO Group mere end 70 procent af migrant-detentionscentrene.

”De umenneskelige og grusomme forhold, som migrantfamilier oplever i de profitdrevne detentionscentre, har resulteret i tortur, mishandling og dødsfald”, sagde Nancy Treviño fra organisationen Presente.org, der kæmper for latinamerikanernes rettigheder i USA til magasinet Forbes.

“Private institutioner har altid udnyttet og kapitaliseret på det værste ved fængselssystemet, og vi vil fortsat presse de føderale ledere til at stoppe alle kontrakter med private fængsler”, sagde hun og henviste til de amerikanske udlændingemyndigheders kontrakter med private virksomheder.

Også problemer i de offentlige fængsler

Organisationer som ACLU har desuden påpeget, at der også er enorme problemer i USA’s offentlige fængsler, og at problemet med den store mængde fængslede i USA langt fra løses ved blot at stoppe kontrakterne med de private aktører.

I en pressemeddelelse på GEO Groups hjemmeside har selskabet benægtet, at forholdene skulle være dårligere i deres faciliteter end i de offentligt drevne fængsler, samt at den store mængde fængslede i USA skulle være de private virksomheders ansvar.

“Dagens bekendtgørelse repræsenterer blot en politisk erklæring, som kan have alvorlige negative og utilsigtede konsekvenser, herunder tab af hundredvis af arbejdspladser og negativ økonomisk indvirkning for de lokalsamfund, hvor vores faciliteter er placeret, som allerede oplever økonomiske problemer på grund af COVID-pandemien”, skriver GEO Group.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down