18. oktober 2019

Ny syrisk litteratur beskriver den ensomme hverdag i et voldskaos

Efter krigens start i 2011 er syrisk litteratur gået fra fængselslitteratur til krigslitteratur. “Et tema der går igen er, at man er omgivet af så meget død, at man enten selv føler sig som et lig, eller skammer sig over at være i live”, fortalte lektor og oversætter Naja Bjørnsson, da hun denne uge talte om ny syrisk litteratur under festivalen Arabian Nights 2019.

Syriske mænd har dannet en menneskekæde, hvor de løfter børn ud fra sammenstyrtede bygninger i Syrien. Fotoet er fra januar 2014. Foto: Freedom House/Flickr Creative Commons

Protesterne under det arabiske forår og den lange og blodige krig, der fulgte, har sat sine spor i den syriske litteratur. 

Det fortalte Naja Bjørnsson, der er ekstern lektor i arabisk litteratur ved Københavns Universitet, under arrangementet ‘Arabian Nights 2019’ på Cinemateket tidligere denne uge. 

Hun har selv oversat flere værker fra syrisk til dansk. 

“Før 2011 var der en sikkerhedstjeneste og en undtagelsestilstand, der gjorde, at regeringen kunne kontrollere alle kulturproduktioner. Og de kunne torturere eller dræbe, når der var litteratur eller kunst, de ikke kunne lide. Det gjorde ikke, at der ikke blev produceret litteratur i Syrien. Forfatterne fandt deres egen måde at skrive litteratur på, og ofte blev der brugt et symbolsk og metaforisk sprog”, sagde Bjørnsson.

Der var dog mange syriske forfattere, der udviste et endog meget stort mod i sin kritik af magthaverne. Og det betalte de en høj pris for.

Tygger på fængselstremmer

Som et eksempel på, hvor kritisk litteraturen alligevel kunne være, læste Bjørnsson under arrangementet dele af digtet Tatovering, som den syriske poet Muhammad Al-Maghut skrev i 1970:

Nu, i den tredje time af det tyvende århundrede, hvor intet bortset fra asfalten skiller de dødes kroppe fra de forbipasserendes sko, vil jeg lægge mig midt på vejen som en gammel beduin, og ikke rejse mig, før alle fængselstremmer og mistænktes sagsmapper i hele verden samles og placeres foran mig, så jeg kan tygge på dem som en kamel i midterrabatten, indtil alle politiets og demonstranternes køller flygter ud af deres hænder og igen bliver til blomstrende grene i skovene. 

Al-Maghut blev fængslet og tortureret i 1955, fordi han var medlem af et andet parti end det regerende Ba’ath-parti. Og han skrev om, hvordan opholdet i fængslet prægede hans videre liv og virke.

“Fængselslitteraturen var udbredt på grund af forholdene for kunstnere. Det var både litteratur, der blev skrevet fra fængslet, af forfattere der tidligere havde været fængslet, eller af forfattere der levede med frygten for at blive fængslet”, sagde Bjørnsson.

Det arabiske forår ændrede sproget

Selvom 2011 også blev året hvor krigen i Syrien begyndte, nåede de store folkelige protester under det arabiske forår alligevel at give en opblomstring i syrisk litteratur.

“I 2011 var der en række oprør i den arabiske verden, som også kom til Syrien. Der var et momentum, hvor mange folk begyndte at tale højt og formulere deres ønsker om et andet samfund. Der var mange, der blev journalister, forfattere, poeter og aktivister, fordi der kom et rum og et stort behov for at udtrykke sig. Man ville også gerne fortælle omverdenen, hvad der skete. I litteraturen ser man også et mere direkte sprog, hvor man kan forholde sig mere konkret til sine omgivelser”, sagde Bjørnsson 

Det blev dog hurtigt krigen, som den opleves fra jorden i Syrien, som blev gennemgående for den syriske litteratur.

“Efter 2011 har mange skrevet om krig, og om krigens konsekvenser for helt almindelige mennesker. Og mange har skrevet om eksil, fordi de selv er blevet tvunget i eksil”. 

Bjørnsson præciserede, at krigslitteratur for hende er den litteratur, der handler om, hvad krigen gør ved almindelige mennesker.

“Når jeg taler om krigslitteratur, taler jeg om al den litteratur som beskriver, hvad krigen gør med mennesker, ved kroppen, stederne, hverdagslivet og sproget. Og ikke en litteratur der følger selve kamphandlingerne og de militære aktører”.

Ingenting sker her 

Selv om de krigsscener, der udspiller sig på jorden i Syrien, er dramatiske, beskriver flere syriske forfattere, hvordan krigen også fører til kedsomhed.

Bjørnsson læste under arrangementet også højt fra den syriske forfatter Hanadi Zarkas Livet er roligt i vitrineskabet fra 2016. Den handler om en ensom kvinde, der lever midt i en by, som folk har forladt, enten fordi de er flygtet eller døde. 

Ingenting sker her. Jeg ringer for at forsikre dig om, at jeg er i live.

Ingenting indbyder til fornøjelse, en forbigående morgen gentager sig, ensformige begravelser, hvor kun offerets navn ændrer sig.

Du vil ikke anstrenge dig med at skifte tøj, den overflødige læbestift formår ikke at skjule blodet. Hver dag udfører jeg et svindelnummer og overbeviser mig selv om, at jeg er i live.  

“Hun er omgivet af så meget død, at hun enten selv føler sig som et lig eller selv skammer sig over at være i live. Det er et tema, der går igen i meget syrisk krigslitteratur”, sagde Bjørnsson. 

“Krigen fremstår i digtene som et kaos af død og ødelæggelse, men også en ny hverdag, hvor digter-jeg’et har vænnet sig til netop død og ødelæggelse. Og også keder sig”. 

“Det viser, at krigen også er en hverdag, og at krigen besætter hverdagen. Det er ikke en abstrakt storpolitisk konflikt, det er noget man lever i hver dag”, sagde hun.

 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down