Seks vaccineaftaler. 1,3 milliarder doser. 20 milliarder kroner.
Det er stort set, hvad offentligheden ved om de store vaccineaftaler, EU har indgået på vegne af Danmark og resten af EU-landene.
Forhandlingerne med Moderna, Pfizer, Astra-Zeneca og de andre globale medicinal-virksomheder er indhyllet i et uigennem-trængeligt slør af forretningsmæssige hensyn.
Men presset på EU-Kommissionen vokser.
I oktober bad Europa-Parlamentets udvalg for Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed Kommissionen om at oplyse såvel priserne på de enkelte vacciner som hvilke aftaler, der er indgået med de enkelte vaccineproducenter om produktionssteder, patenter, erstatningsforpligtelser i tilfælde af bivirkninger og levering af vacciner til de fattigste dele af verden.
Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed kræver at følgende oplysninger om EU’s vaccineaftaler bliver offentliggjort:
Ingen af oplysningerne er indtil videre offentliggjort, men udvalget har på det seneste fået
opbakning fra en større gruppe EU-parlamentarikere, som kræver et opgør med det hemmelighedskræmmeri, der omgiver de kommende corona-vacciner, som EU indtil videre har investeret 3,7 milliarder euro i at udvikle.
Danske Margrete Auken (SF), der står i spidsen for initiativet forklarer, at parlamentarikerne først og fremmest mener, at skatteborgerne har ret til at vide, hvad de tyve milliarder offentlige støttekroner bliver brugt til. Men parlamentarikerne er også bekymret for, om EU har givet medicinalfirmaerne store fordele i bestræbelserne på at få vaccineaftalerne i hus.
De er f.eks. bekymret for, om prisen på vaccinerne er for høj, om vaccineproducenterne slipper for at betale erstatning for mulige bivirkninger, og om de er blevet presset til at opgive eller slække på deres patentrettigheder, så også verdens fattigste lande kan få adgang til vaccinerne.
“Når medicinalindustrien modtager så store offentlige summer, bliver vi nødt til at stå på vagt og kræve gennemsigtighed over, hvordan pengene bruges”, siger Margrete Auken, der sammen med en lang række andre venstrefløjs-parlamentarikere står bag et åbent brev til EU-Kommissionen.
“Tiden er ikke inde til, at verdens mest profitable industri fylder sine lommer med offentlige midler, begrænser sit juridiske ansvar ved eventuelle bivirkninger og forhandler bag lukkede døre. Derfor kræver vi, at Kommissionen offentliggør de kontrakter, som EU har indgået med medicinalindustrien om udvikling af covid-vacciner”, siger hun.
Kravet om åbenhed får desuden opbakning fra omkring 7.000, som har skrevet under på en underskriftsindsamling, startet af parlamentets Grønne gruppe.
I midten af december 2020 havde EU- Kommissionen indgået forhåndsaftaler med seks forskellige vaccine-producenter om køb af i alt 1,3 milliarder doser vaccine samt mulighed for yderligere 660 millioner doser, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Da de fleste vacciner skal gives to gange for at virke, svarer det til, at samtlige 450 millioner indbyggere i EU kan få fire doser hver.
EU har foreløbig postet op mod 3,7 milliarder euro (tyve milliarder troner) i udviklingen af corona-vacciner, men yderligere finansiering er på vej.
De første vacciner ventes godkendt til brug i EU den 23. december 2020.
Indgåede forhåndsaftaler:
EU-Kommissionen fortsætter forhandlingerne med andre vaccine-producenter.
Kilde: EU-Kommissionen
Viden er magt
Kravet om større åbenhed støttes også af en række ngo’er, heriblandt Oxfam International og Læger uden Grænser, der især er meget engageret i at sikre global adgang til de nye corona-vacciner.
“Skatteborgere har krav på at se, hvad deres penge reelt er gået til”, siger Hanne Klink Epstein, medicinsk talsperson for Læger uden Grænser.
“Så længe vi ikke ved, hvad de her aftaler indeholder, er det medicinalvirksomhederne, der har magten til at bestemme, hvem der har adgang til vaccinen, hvornår og til hvilken pris. Vi er nødt til at kende til detaljerne for at kunne sikre, at vaccinerne sælges til overkommelige priser for alle”, siger hun.
”Midt i en pandemi er der simpelthen ikke plads til at holde sådan noget hemmeligt. Der er for meget på spil”.
Det er medicinsk konsulent Mohga Kamal Yanni fra Oxfam International enig i. Men hun understreger, at medicinalbranchen generelt er svær at danse med, når det kommer til åbenhed.
“Vi har presset på for åbenhed i årevis, men der er tradition for lukkethed inden for medicinalbranchen og det er endnu vigtigere nu under en pandemi”, siger hun.
Oxfam ønsker blandt andet åbenhed om de kliniske forsøg, som gennemføres med de nye vacciner.
“Der skal være indsigt i protokollerne, undersøgelsesdesignet og resultater, så uafhængige forskere har mulighed for at gå dem efter. Vi har for eksempel brug for detaljer om testpersonerne for at forstå, hvor effektive vaccinerne er. Vi kan ikke bare stole på en begejstret pressemeddelelse fra Pfizer”, siger hun.
Pfizer meddelte for nylig, at deres corona-vaccine har en effektivitet på 95 procent.
Mohga Kamal Yanni advarer i øvrigt om, at manglen på åbenhed om de indgåede vaccineaftaler kan give bagslag i form af øget skepsis over for vaccinerne.
“Den manglende åbenhed øger risikoen for, at folk ikke vil vaccineres. Det er en kæmpegave til vaccine-modstanderne, som i forvejen er skeptiske over for både myndighederne og vacciner”, siger hun.
“Hvis man ikke får fakta på bordet, kan man ikke føre en informeret debat og ikke modgå diverse konspirationsteorier”.
Kravet om indsigt i vaccineaftalerne har indtil videre ikke vundet gehør hos EU-Kommissionen. Ifølge Margrete Auken har Kommissionen dog tilbudt udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet, at de kan få lov at se aftalerne, hvis de accepterer at tie om indholdet.
Men det mener hun ikke er godt nok.
“Det er helt utilstrækkeligt kun at ville vise udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet kontrakterne under tavshedspligt – alle EU-borgere har krav på information om vaccinestrategien”, siger hun.
“Hemmelighedskræmmeri har aldrig været til køberens fordel – derfor kræver vi åbenhed omkring pris, erstatningsansvar og kliniske studier.”
Danwatch har spurgt EU-Kommissionen, hvorfor prisen på de indkøbte vacciner samt aftaler om patentrettigheder, erstatningsansvar og global adgang skal være så hemmelige.
“En del af indholdet i aftalerne er fortroligt af forretningsmæssige hensyn”, siger talsmand for EU-kommissionen Stefan de Keersmaeker til Danwatch.
“Det er et meget følsomt marked, og jeg kan derfor ikke give detaljerede oplysninger om aftalernes indhold. Vi har tidligere redegjort for hovedelementerne i aftalerne, herunder antallet af vacciner, men vi kan ikke oplyser mere, end vi allerede har gjort, af hensyn til virksomhederne og de fortsatte forhandlinger”.
Flere medier har rapporteret, at EU betaler meget forskellige priser for de kommende vacciner. F.eks. koster vaccinerne fra Pfizer og Moderna angiveligt mere end 30 euro for en dosis, mens vaccinen fra AstraZeneca angiveligt koster tre euro for en dosis.
Men heller ikke disse tal vil EU-Kommissionen af- eller bekræfte.
“Det er muligt, at produktprisen er forskellig. Vi kan ikke oplyse de enkelte priser, men vi kan love, at alle EU’s medlemslande kommer til at betale den samme pris for den samme vaccine”.
Men hvorfor er det egentlig så følsomt, hvilke aftaler EU har lavet med Pfizer-BioNtech, Sanofi, Johnson & Johnson, Moderna, CureVac og AstraZeneca?
Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet mener helt klart, at det er medicinalbranchen, der kræver fortrolighed.
“Det er formentlig virksomhederne, der har krævet at alle detaljer foregår i et lukket rum. De forhandler jo parallelt med en hel række aktører og er derfor ikke interesseret i, at andre aktører får indsigt i, hvilke aftaler de har indgået med EU”, siger han.
Han mener dog ikke, at den store lukkethed vil vare ved.
“Alt er på steroider i øjeblikket, når det kommer til udviklingen af vacciner. Men senere bliver der formentlig større åbenhed. Der er jo donorer og finansudvalg, som vil kræve at vide, hvad de har fået for de mange penge, EU og dermed Danmark har skudt i udviklingen af de nye vacciner”, siger han.
Det er Christian Wejse, lektor i folkesundhed på Aarhus Universitet enig i.
Han mener desuden, at den manglende åbenhed kan være en fordel for EU.
Det betyder nemlig, at medicinalfirmaerne heller ikke kender indholdet af konkurrenternes aftaler.
“Det er jo en forhandlingssituation, hvor det kan være til alle parters fordel ikke at offentliggøre detaljer. Hvis du offentliggør prisen på vaccinerne, så står den næste leverandør jo og vil have samme eller højere pris for sin vaccine”, siger han.
Christian Wejse mener i øvrigt ikke, at fuld offentlighed om vaccineaftalerne er nødvendig.
“Jeg kan godt se, at der skal være gennemsigtighed i, hvad vi bruger de offentlige midler til. Men jeg mener ikke, vi behøver kende alle detaljer”, siger han.
EMA vil fremlægge data
Mens EU-Kommissionen fastholder behovet for fortrolighed omkring vaccine-aftalerne, er EUs lægemiddelstyrelse EMA tilsyneladende indstillet på åbenhed, hvad angår grundlaget for at godkende de kommende vacciner.
I et svar til Margrethe Auken og hendes parlamentskolleger lover EMA’s direktør Guido Rasi, at alle data fra forsøgene med de godkendte vacciner vil blive offentliggjort.
Konkret lover han at EMA vil offentliggøre detaljeret produktinformation om de godkendte vacciner, de enkelte vurderingsrapporter i deres helhed samt alle kliniske data fra de vaccineforsøg, som producenterne har gennemført.
“Vi er indstillet på at være så gennemsigtige og åbne som muligt hvad angår vurderingen af vaccinerne”, lover Guido Rasi i sit svar til parlamentarikerne.
Charlotte Aagaard
