Europa-parlamentet efterlyser åbenhed om vaccineaftaler

Skatteyderne har ret til at vide, hvordan de mange milliarder Danmark og EU bruger på vaccineudvikling bliver anvendt, mener en lang række Europa-politikere. Flere ngo’er og sundhedseksperter bakker kravet op.

Trods milliardstøtte er EUs vaccineaftaler med Pfizer og andre store vaccineproducenter fortsat en velbevaret hemmelighed

Foto: Pfizer

Derfor skal du bruge 7 minutter på denne artikel:

De første corona-vacciner ventes at lande i Danmark inden nytår. Men de aftaler, der har gjort det muligt, forbliver en velbevaret hemmelighed. EU har investeret op mod tyve milliarder kroner i vaccineudvikling hos Pfizer, Moderna, AstraZenaca og en række andre producenter, men der stopper åbenheden. Selv prisen på de nye vacciner vil EU-Kommissionen ikke ud med.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: Pfizer

Seks vaccineaftaler. 1,3 milliarder doser. 20 milliarder kroner. 

Det er stort set, hvad offentligheden ved om de store vaccineaftaler, EU har indgået på vegne af Danmark og resten af EU-landene.

Forhandlingerne med Moderna, Pfizer, Astra-Zeneca og de andre globale medicinal-virksomheder er indhyllet i et uigennem-trængeligt slør af forretningsmæssige hensyn.

Men presset på EU-Kommissionen vokser. 

Parlamentet kræver svar

I oktober bad Europa-Parlamentets udvalg for Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed Kommissionen om at oplyse såvel priserne på de enkelte vacciner som hvilke aftaler, der er indgået med de enkelte vaccineproducenter om produktionssteder, patenter, erstatningsforpligtelser i tilfælde af bivirkninger og levering af  vacciner til de fattigste dele af verden.

Det kræver Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Sundhed og Fødevaresikkerhed kræver at følgende oplysninger om EU’s vaccineaftaler bliver offentliggjort:

  • Prisstrukturen for produktion af de forskellige vacciner
  • Prisen på vaccinerne
  • Hvor vaccinerne skal produceres
  • Aftaler om intellektuelle rettigheder, herunder eventuelle aftaler om licensproduktion
  • Aftaler om ansvar og fritagelse for erstatning i forbindelse med eventuelle  vaccineskader  
  • Aftaler om (global, red.) adgang til vaccinerne 

Kilde: Europa-Parlamentets krav om åbenhed

Ingen af oplysningerne er indtil videre offentliggjort, men udvalget har på det seneste fået   

opbakning fra en større gruppe EU-parlamentarikere, som kræver et opgør med det hemmelighedskræmmeri, der omgiver de kommende corona-vacciner, som EU indtil videre har investeret 3,7 milliarder euro i at udvikle. 

Offentlige midler

Danske Margrete Auken (SF), der står i spidsen for initiativet forklarer, at parlamentarikerne først og fremmest mener, at skatteborgerne har ret til at vide, hvad  de tyve milliarder offentlige støttekroner bliver brugt til. Men parlamentarikerne er også bekymret for, om EU har givet medicinalfirmaerne store fordele i bestræbelserne på at få vaccineaftalerne i hus. 

De er f.eks. bekymret for, om prisen på vaccinerne er for høj, om vaccineproducenterne slipper for at betale erstatning for mulige bivirkninger, og om de er blevet presset til at opgive eller slække på deres patentrettigheder, så også verdens fattigste lande kan få adgang til vaccinerne.

“Når medicinalindustrien modtager så store offentlige summer, bliver vi nødt til at stå på vagt og kræve gennemsigtighed over, hvordan pengene bruges”, siger Margrete Auken, der  sammen med en lang række andre venstrefløjs-parlamentarikere står bag et åbent brev til EU-Kommissionen. 

“Tiden er ikke inde til, at verdens mest profitable industri fylder sine lommer med offentlige midler, begrænser sit juridiske ansvar ved eventuelle bivirkninger og forhandler bag lukkede døre. Derfor  kræver vi, at Kommissionen offentliggør de kontrakter, som EU har indgået med medicinalindustrien om udvikling af covid-vacciner”,  siger hun.

Kravet om åbenhed får desuden opbakning fra omkring 7.000, som har skrevet under på en  underskriftsindsamling, startet af parlamentets Grønne gruppe.

EU’s vaccineaftaler 

I midten af december 2020 havde EU- Kommissionen indgået forhåndsaftaler med seks forskellige vaccine-producenter om køb af i alt 1,3 milliarder doser vaccine samt mulighed for yderligere 660 millioner doser, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Da de fleste vacciner skal gives to gange for at virke, svarer det til, at samtlige 450 millioner indbyggere i EU kan få fire doser hver. 
EU har foreløbig postet op mod 3,7 milliarder euro (tyve milliarder troner) i udviklingen af corona-vacciner, men yderligere finansiering er på vej.

De første vacciner ventes godkendt til brug i  EU den 23. december 2020. 

Indgåede forhåndsaftaler:

  • AstraZeneca – 300 millioner doser med mulighed for 100 millioner mere 
  • Sanofi-GSK – op til  300 millioner doser.
  • Janssen Pharmaceutica NV – en af del af Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson – 200 million doser med mulighed for yderligere 200 millioner
  • BioNTech-Pfizer – 200 million doser og mulighed for yderligere 100 millioner 
  • CureVac  – 225 millioner doser  med mulighed for yderligere 180 million doser 
  • Moderna – 80 million doser og mulighed for yderligere 80 millioner 

EU-Kommissionen fortsætter forhandlingerne med andre vaccine-producenter.

Kilde: EU-Kommissionen

Viden er magt

Kravet om større åbenhed støttes også af en række ngo’er, heriblandt Oxfam International og Læger uden Grænser, der især er meget engageret i at sikre global adgang til de nye corona-vacciner. 

“Skatteborgere har krav på at se, hvad deres penge reelt er gået til”, siger Hanne Klink Epstein, medicinsk talsperson for Læger uden Grænser.

“Så længe vi ikke ved, hvad de her aftaler indeholder, er det medicinalvirksomhederne, der har magten til at bestemme, hvem der har adgang til vaccinen, hvornår og til hvilken pris. Vi er nødt til at kende til detaljerne for at kunne sikre, at vaccinerne sælges til overkommelige priser for alle”, siger hun. 

”Midt i en pandemi er der simpelthen ikke plads til at holde sådan noget hemmeligt. Der er for meget på spil”.

Tradition for fortrolighed

Det er medicinsk konsulent Mohga Kamal Yanni fra Oxfam International enig i. Men hun understreger, at medicinalbranchen generelt er svær at danse med, når det kommer til åbenhed.

Vi har presset på for åbenhed i årevis, men der er tradition for lukkethed inden for medicinalbranchen og det er endnu vigtigere nu under en pandemi”, siger hun.

Oxfam ønsker blandt andet åbenhed om de kliniske forsøg, som gennemføres med de nye vacciner.

“Der skal være indsigt i protokollerne, undersøgelsesdesignet og resultater, så uafhængige forskere har mulighed for at gå dem efter. Vi har for eksempel brug for detaljer om testpersonerne for at forstå, hvor effektive vaccinerne er. Vi kan ikke bare stole på en begejstret  pressemeddelelse fra Pfizer”, siger hun.

Pfizer meddelte for nylig, at  deres corona-vaccine har en effektivitet på 95 procent.

Skidt for tilliden

Mohga Kamal Yanni advarer i øvrigt om, at manglen på åbenhed om de indgåede vaccineaftaler kan give bagslag i form af øget skepsis over for vaccinerne.

 “Den manglende åbenhed øger risikoen for,  at folk ikke vil vaccineres. Det er en kæmpegave til vaccine-modstanderne, som i forvejen er skeptiske over for  både myndighederne og vacciner”,  siger hun.

“Hvis man ikke får fakta på bordet, kan man ikke føre en informeret debat og ikke modgå diverse konspirationsteorier”. 

Begrænset adgang

Kravet om indsigt i vaccineaftalerne har indtil videre ikke vundet gehør hos EU-Kommissionen. Ifølge Margrete Auken har Kommissionen dog tilbudt udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet, at de kan få lov at se aftalerne, hvis de accepterer at tie om indholdet. 

Men det mener hun ikke er godt nok.

“Det er helt utilstrækkeligt kun at ville vise udvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet kontrakterne under tavshedspligt – alle EU-borgere har krav på information om vaccinestrategien”, siger hun. 

“Hemmelighedskræmmeri har aldrig været til køberens fordel – derfor kræver vi åbenhed omkring pris, erstatningsansvar og kliniske studier.”

Kommissionen afviser krav

Danwatch har spurgt EU-Kommissionen, hvorfor prisen på de indkøbte vacciner samt aftaler om patentrettigheder, erstatningsansvar og global adgang skal være så hemmelige. 

“En del af indholdet i aftalerne er fortroligt af forretningsmæssige hensyn”, siger talsmand for EU-kommissionen Stefan de Keersmaeker til Danwatch.

“Det er et meget følsomt marked, og jeg kan derfor ikke give detaljerede oplysninger om aftalernes indhold. Vi har tidligere redegjort for hovedelementerne i aftalerne, herunder antallet af vacciner, men vi kan ikke oplyser mere, end vi allerede har gjort, af hensyn til virksomhederne og de fortsatte forhandlinger”.

Flere medier har rapporteret, at EU betaler meget forskellige priser for de kommende vacciner. F.eks. koster vaccinerne fra Pfizer og Moderna angiveligt mere end 30 euro for en dosis, mens vaccinen fra AstraZeneca angiveligt koster tre euro for en dosis.

Men heller ikke disse tal vil EU-Kommissionen af- eller bekræfte.

“Det er muligt, at produktprisen er forskellig. Vi kan ikke oplyse de enkelte priser, men vi kan love, at alle EU’s medlemslande kommer til at betale den samme pris for den samme vaccine”.  

Fortrolighed er en fordel

Men hvorfor er det egentlig så følsomt, hvilke aftaler EU har lavet med Pfizer-BioNtech, Sanofi, Johnson & Johnson, Moderna, CureVac og AstraZeneca? 

Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet mener helt klart, at det er medicinalbranchen, der kræver fortrolighed.

“Det er formentlig virksomhederne, der har krævet at  alle detaljer foregår i et lukket rum. De forhandler jo parallelt med en hel række aktører og er derfor ikke interesseret i, at andre aktører får indsigt i, hvilke aftaler de har indgået med EU”, siger han.

Indblik med tiden

Han mener dog ikke, at den store lukkethed vil vare ved.

“Alt er på steroider i øjeblikket, når det kommer til udviklingen af vacciner. Men senere bliver der formentlig større åbenhed. Der er jo donorer og finansudvalg, som vil kræve at vide, hvad de har fået for de mange penge, EU og dermed Danmark har skudt i udviklingen af de nye vacciner”, siger han.

Det er Christian Wejse, lektor i folkesundhed på Aarhus Universitet enig i.

Han mener desuden, at den manglende åbenhed kan være en fordel for EU. 

Det betyder nemlig, at medicinalfirmaerne heller ikke kender indholdet af konkurrenternes aftaler.

“Det er jo en forhandlingssituation, hvor det kan være til alle parters fordel ikke at offentliggøre detaljer. Hvis du offentliggør prisen på vaccinerne, så står den næste leverandør jo og vil have samme eller højere pris for sin vaccine”, siger han.  

Christian Wejse mener i øvrigt ikke, at fuld offentlighed om vaccineaftalerne er nødvendig.

“Jeg kan godt se, at der skal være gennemsigtighed i, hvad  vi bruger de offentlige midler til. Men jeg mener ikke, vi behøver kende alle detaljer”, siger han.

EMA vil fremlægge data

Mens EU-Kommissionen fastholder behovet for fortrolighed omkring vaccine-aftalerne, er EUs lægemiddelstyrelse EMA tilsyneladende indstillet på åbenhed, hvad angår grundlaget for at godkende de kommende vacciner.

I et svar til Margrethe Auken og hendes parlamentskolleger lover EMA’s direktør Guido Rasi, at alle data fra forsøgene med de godkendte vacciner vil blive offentliggjort.

Konkret lover han at EMA vil offentliggøre detaljeret produktinformation om de godkendte vacciner, de enkelte vurderingsrapporter i deres helhed samt alle kliniske data fra de vaccineforsøg, som producenterne har gennemført.

“Vi er indstillet på at være så gennemsigtige og åbne som muligt hvad angår vurderingen af vaccinerne”, lover Guido Rasi i sit svar til parlamentarikerne. 

Læs også: Den rige verden har sat sig på de nye corona-vacciner

Læs også: EU beskytter vaccineproducenter mod dyre erstatningssager

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.