Så var den gal igen. I sidste måned kunne Danwatch fortælle, at tre danske pensionsselskaber havde millioner af kroner investeret i firmaer, som er anklaget for grove brud på menneskerettighederne i forbindelse med deres drift af private fængsler og detentionscentre i USA. Efter afsløringen meldte PKA prompte ud, at man nu ville afinvestere 54 millioner kroner i aktier i selskaberne.
“Vi kan konstatere, at de overtrædelser af menneskerettighederne som sker i de to selskaber, er af en sådan karakter, så vi ikke kan se os selv have investeringer her”, sagde Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer i PKA til P1 Orientering.
Men historien var bare den seneste i en lang række eksempler på, at danske pensionskasser er blevet afsløret med stærkt tvivlsomme investeringer.
Danwatch har flere gange fortalt, hvordan danske pensionspenge ender i firmaer, der tjener penge på rydning af tropisk skov, på børnearbejde eller på besættelsen af Vestbredden. Og medier som Altinget og Information har afsløret, hvordan millioner af danske pensionskroner ender i skattely, i atomvåben og hos våbenleverandører til Saudi Arabien.
Men hvorfor er det tilsyneladende så let for journalister at finde de her firmaer på pensionskassernes aktielister? Hvorfor investerer pensionskasserne i dem i første omgang – og hvis de overtræder deres egne etiske politikker, hvorfor finder og ekskluderer de dem så ikke selv?
Danwatch fortalte i sidste måned, at tre danske pensionskasser havde millioner af kroner investeret i kontroversielle private fængsler i USA.
Vi har flere gange fortalt, hvordan danske pensionspenge ender i firmaer, der er aktive i israelske bosættelser og tjener penge på besættelsen af Vestbredden.
Og vi har tidligere fortalt om danske pensionsinvesteringer i firmaer, der tjener penge på rydning af tropisk skov eller benytter børnearbejde.
Information fortalte sidste år, at danske pensionskroner ender i atomvåben, i udvinding af tjæresand og hos våbenleverandører til Saudi Arabien.
Altinget har tidligere afsløret, at danske pensionskroner ender i skattely, og TV2 har afdækket pensionsinvesteringer i firmaer, der får hovedansvar for opiodkrisen i USA
Spørger man Professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, handler det først og fremmest om, at det koster penge at sikre sig, at etikken er i orden.
”At screene sine investeringer grundigere og sætte højere etiske standarder vil i princippet øge omkostningerne og reducere investeringsafkastet. Og dermed bliver det en afvejning mellem etik og afkast for pensionskasserne. Selvom det er lidt ubehageligt at tale om, så er det sådan det er”, siger Per Nikolaj Bukh.
Pensionskasserne råder over enorme pengesummer. Danskernes fælles pensionsformue udgør ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension over 3.000 milliarder kroner – det er 30 procent mere end Danmarks bruttonationalprodukt. Men det er først indenfor de sidste fem til ti år, at det for alvor er blevet debatteret, hvordan de penge forvaltes og påvirker verden omkring os.
Og pensionskassernes investeringsmodel er stadig først og fremmest konstrueret efter at sikre mest muligt afkast til medlemmerne. Derfor har man også gået efter de stordriftsfordele, der ligger i at fordele pengene mellem en række store kapitalforvaltere, som ofte betjener mange pensionskasser og banker. Kapitalforvalterne udvælger en række investeringsforeninger, hvor de placerer pengene, og i den forbindelse betaler de eller investeringsforeningerne nogle screeningsbureauer for blandt at se på, om investeringerne er etisk uansvarlige, forklarer Per Nikolaj Bukh.
”Det er jo blandt andet den kompleksitet, der gør det svært at sikre, at investeringerne passer med éns værdigrundlag”, siger han.
“For blandt alle de aktører kan der jo godt være forskellige opfattelser af, hvad der er etisk forsvarligt, og hvor man sætter grænsen – det er jo sjældent, at et selskab bare hedder ’Klyngebombeproducenten A/S’”.
De seneste års debat om forsvarlige investeringer har imidlertid haft en vis effekt på pensionskassernes politikker, mener Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke. Han har særligt fulgt pensionsselskabernes investeringer i skattely og sætter som del af gruppen Aktive Pensionskunder i øjeblikket fokus på, hvordan pensionsselskabernes investeringer modarbejder Paris-aftalens klimamål.
”Flere pensionsselskaber er over de seneste år blevet bedre til at stramme kriterierne for investeringerne. Og måske er det noget af det, der rammer dem med de her historier i medierne nu – at det er let at finde noget, der strider mod deres egne retningslinjer om menneskerettigheder og klima”, siger han.
Hovedproblemet er ifølge Lars Koch, at pensionskasserne ikke følger deres nye politikker op med de ressourcer, som det kræver at screene investeringerne mere grundigt. Det betyder blandt andet, at pensionsselskaberne ofte handler reaktivt med at ekskludere problematiske selskaber, efter at medierne har sat kritisk fokus på, at der investeres i dem.
Ligesom Per Nikolaj Bukh peger Lars Koch på, at det er lettere at holde styr på etikken i investeringerne, hvis man internt i pensionsselskabet har en afdeling, der tjekker op på dem, og altså ikke kun lader etikken være op til eksterne screeningsbureauer.
”I praksis forsøger man ofte at overføre ansvaret til screeningselskaber, der ikke gør det godt nok. Men det er i sidste ende pensionsselskaberne selv, der har ansvaret”, siger Lars Koch.
Muligvis er der en vis uoverensstemmelse mellem, hvordan danske pensionskunder forventer, at deres penge forvaltes, og hvordan det foregår i praksis. Både Per Nikolaj Bukh og Lars Koch vurderer, at mange kunder tror, at investeringerne kontrolleres langt mere direkte af deres pensionsselskab, end hvad der som regel er tilfældet.
Danwatch kunne i går fortælle, at danske lærere er chokerede over, at deres pensionspenge ender i kontroversielle amerikanske fængsler. Og en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte konkluderede sidste år, at ansvarlige og bæredygtige investeringer snart vil være en helt basal forventning fra danske pensionskunder.
I en meningsmåling fra Deloitte mente næsten halvdelen af 1000 danskere, at det er afgørende, at deres opsparing investeres til gavn for samfund og miljø. 37 procent var villige til at acceptere et lavere afkast, hvis investeringen havde en dokumenteret positiv effekt på klima og miljø.
Leder af Deloittes afdeling for bæredygtighed og samfundsansvar, Bahare Haghshenas, sagde dengang:
”Der sker hastige bevægelser i disse år, og danskerne vil meget snart stille større krav til deres bank og pensionsselskab om etisk investering. Spørgsmålet er kun hvor hurtigt, det går”.
Nikolaj Houmann Mortensen