Israel nægter FN-ansatte visum efter liste over firmaer med bånd til bosættelser

Den sidste internationale ansatte fra FN’s menneskerettighedskontor har netop været nødt til at forlade Israel og Palæstina, oplyser FN-talsperson til Danwatch.

Der bor i øjeblikket mere end 400.000 bosættere på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.

Foto: Mikkel Bahl

Derfor skal du bruge 5 minutter på denne artikel:

Siden FN udgav en liste over virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser, har udenlandske ansatte på FN’s menneskerettighedskontor ikke kunnet få visum til Israel og de palæstinensiske områder. En del af af en generel politik overfor kritikere og menneskerettighedsaktivister, lyder det fra chef i Human Rights Watch, der selv er blevet udvist fra Israel og Palæstina.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Da FN i februar i år offentliggjorde en længe ventet liste på mere end 100 firmaer med forbindelser til israelske bosættelser, lovede Israels premierminister Benjamin Netanyahu at “bekæmpe erklæringen med al magt” og at “fastfryse forbindelserne” til FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR.

Hvad det mere konkret betød, har FN’s ansatte i de palæstinensiske områder i de efterfølgende måneder oplevet. Siden juni har internationale ansatte på FN’s menneskerettighedskontor ikke kunnet få fornyet deres visum fra israelske myndigheder, og da Israel administrerer adgangen til de palæstinensiske områder, har FN’s udenlandske ansatte derfor været nødt til at forlade kontorerne i Gaza og på Vestbredden i løbet af efteråret. 

Den 30. november forlod den sidste udenlandske ansatte fra menneskerettighedsskontoret så Israel og Palæstina, oplyser OHCHR til Danwatch.

”Samtlige af  vores internationale medarbejdere med visum har nu været nødt til at forlade landet”, skriver OHCHR-talsperson Ravina Shamdasani i en mail.

Forretning på besat land

Der er i dag mere end 400.000 israelske bosættere på den besatte Vestbred og i Østjerusalem. Bosættelserne er ulovlige i henhold til International Lov.

I februar 2020 udgav FN med tre års forsinkelse en liste over virksomheder med aktiviteter i bosættelser.

Listen tæller 112 firmaer, af hvilke 94 er israelske og 18 er udenlandske. Amerikanske Motorola er blandt andet på listen, fordi det leverer særlige overvågningssystemer til bosættelserne, og bookingsider som Airbnb er her, fordi man formidler leje af værelser i de ulovlige bosættelser.

Menneskerettighedsorganisationer understreger, at listen ikke er udtømmende, da FN’s mandat til en liste kun gjaldt særlige typer af forretning. En række virksomheder, der utvivlsomt har aktiviteter i bosættelser er således ikke at finde på listen.

Det er meningen, at listen skal opdateres årligt. Du kan finde listen her.

Kilde: OCHCR, Human Rights Watch, B’tselem

”Vi modtager betydelig støtte fra ambassader og udenlandske ministerier – og naturligvis fra resten af FN-systemet – i vores bestræbelser på at løse situationen”, skriver hun videre og svarer derefter ikke på flere spørgsmål.

Boykottere vil blive boykottet

Israelske myndigheder har ikke ønsket at kommentere sagen. Da nyhedsbureauet AFP i oktober forsøgte at få en kommentar til visum-spørgsmålet fra den israelske regering, svarede Israels udenrigsministerium, at man ikke havde noget at tilføje til den udtalelse, som Israel kom med i kølvandet på FN’s liste over virksomheder med bosættelses-forbindelser i foråret.

Dengang lovede Israel at “tage skridt” for at forhindre gennemførelsen af “diskriminerende anti-israelske” beslutninger i FN, og Israels premierminister Benjamin Netanyahu udtalte, at “hvem end, der boykotter os, vil blive boykottet”.

Kritikere får mundkurv på

FN’s Menneskerettighedskontor understreger, at israelske myndigheder ikke direkte nægter deres ansatte visum, man at de bare ikke besvarer og vender tilbage på ansøgninger om nye visa eller fornyelse af eksisterende opholdstilladelser.

OHCHR-talsperson Rupert Colville kalder det for en “højst usædvanlig situation”. Men spørger man Omar Shakir, direktør for ngo’en Human Rights Watch i Israel og Palæstina, er sagen ganske symptomatisk for Israels behandling af kritikere inden for de seneste år.

“Det her er del af en større tendens til, at israelske myndigheder forsøger at give dem, der rapporterer om menneskerettigheder i de besatte områder, mundkurv på”, siger han.

Udvist for opfordring til boykot

Omar Shakir er selv baseret i Amman i Jordan, efter han i 2019 blev udvist fra Israel og de palæstinensiske områder. Han blev som den hidtil mest prominente menneskerettighedsforkæmper udvist på baggrund af en omstridt israelsk lov fra 2017, der gør det muligt for myndighederne at udvise eller nægte indrejse til udlændinge, der åbent støtter en boykot mod Israel eller de israelske bosættelser på Vestbredden.

Human Rights Watch har holdt fast i, at Omar Shakir ikke har opfordret til nogen generel boykot af Israel, men at han har kritiseret virksomheder med aktiviteter i bosættelser for at overtræde international lov. En lang række menneskerettighedsorganisationer bakkede Shakir op og kritiserede dommen for at være led i en kampagne for at lukke munden på kritikere.

Det her er del af en større tendens til, at israelske myndigheder forsøger at give dem, der rapporterer om menneskerettigheder i de besatte områder, mundkurv på

Omar Shakir, Human Rights Watch

”Når FN’s menneskerettighedsrapportører forhindres i at udføre deres arbejde i de besatte områder, afspejler det den israelske regerings systematiske angreb på menneskerettighedsbevægelsen. Det er et eksempel på regeringens vedvarende bestræbelser på at undslippe et ansvar for dens alvorlige overtrædelser af international lov”, siger Omar Shakir til Danwatch.

Anti-israelsk bias

Det var i 2016, at FN’s Menneskerettighedsråd besluttede, at der skulle udarbejdes en database over virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser. Men da den omstridte liste endelig udkom i februar 2020, var den blevet forsinket over tre omgange.

Undervejs havde både Israel og USA tilkendegivet, at man arbejdede hårdt på at sætte en stopper for offentliggørelsen af databasen. Israelske politikere har flere gange sagt, at selve ideen om databasen bærer antisemitiske træk, og USA havde efter sigende truet med at forlade FN’s Menneskerettighedsråd, hvis listen blev til noget.

I 2018 forlod USA endeligt rådet, hvilket den daværende amerikanske FN-ambassadør Nikki Haley blandt andet begrundede med rådets “anti-israelske bias”, hvor “Israel konstant peges ud på en måde, som intet andet land gør”.

Ikke udtømmende 

Selve listen indeholder navne på 112 israelske og udenlandske virksomheder – heriblandt det amerikanske mobiltelefonselskab Motorola og rejsehjemmesider som TripAdvisor, Airbnb, Expedia og Booking.com.

Det har ingen andre videre juridiske konsekvenser for virksomheder at havne på listen, og det er ifølge FN ikke meningen, at det skal være en endelig ‘sortlistning’ men derimod en database, der opdateres årligt.

I 2018 meldte FN ud, at man havde en liste på 206 virksomheder, som man undersøgte for aktiviteter i bosættelser, men uden at offentliggøre navne på virksomhederne.

Men på den endelige liste figurerer der altså kun 112 virksomheder, og en række firmaer med klare forbindelser til bosættelser er samtidig ikke at finde på den.

En virksomhed som tyske HeidelbergCement, som udvinder naturressourcer fra den besatte Vestbred i strid med international lov og ad flere omgange har leveret byggematerialer til bosættelser, er for eksempel ikke på listen. 

Det samme gælder kosmetikvirksomheden Ahava, hvis fabrik er placeret i en bosættelse på Vestbredden.

Ifølge Omar Shakir handler det om, at FN’s mandat til at udarbejde listen er blevet fortolket relativt snævert. FN’s mandat fokuserede nemlig på virksomheder med bestemte typer forretningsaktiviteter i bosættelserne, og det er altså ikke blevet tolket som, at databasen skulle dække samtlige virksomheder med aktiviteter i bosættelserne, understreger han.

”Det er en udbredt misforståelse, at alle virksomheder med forbindelser til bosættelser er på den liste. FN’s mandat er blevet tolket til kun at skulle omfatte en hvis delmængde af de selskaber, der er aktive i bosættelserne. En række virksomheder, som fuldstændig uomtvisteligt har bånd til bosættelser, er ikke at finde på listen”, siger han.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.