Pres for privatisering
Spekulation i vand bekymrer FN’s højkommissær for menneskerettigheder, som i december 2020 udsendte en advarsel om, at de nye vand-futures kan føre til spekulative bobler.
“Det bekymrer mig dybt, at vand nu skal behandles på samme måde som guld, olie og andre råvarer, der handles på Wall Streets futures marked”, sagde FNs særlige rådgiver for adgang til vand og sanitet Pedro Arrojo-Agudo dengang.
Vand som muligt spekulationsobjekt bekymrer også Helle Munk Ravnborg. Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og forsker i vandforvaltning, og hvordan vandforvaltningen påvirker ulighed og konflikt.
“Jeg mener og frygter, at de her vand-futures kan øge presset for at privatisere vandet, også andre steder end i Californien”, siger hun til Danwatch.
“Der er meget få steder i verden, hvor vandet er en vare. Herhjemme betaler vi for, at vandet bliver renset og bragt ud til os. Men vandet køber vi ikke. Vi har ikke et marked for vand”, fortæller Helle Munk Ravnborg.
Blandt de få steder er, udover Californien, Chile, som er berømt for at være de første til at privatisere vandet sidst i 1970erne. Også visse steder i Spanien er vand blevet privatiseret. Nicaragua er på vej.
Men det betyder ikke, at resten af os er forskånede. Presset for at privatisere vandet er stort og konstant.
“Også i EU er der et stort pres på privatisering inden for vand og vandforsyning, men indtil videre er det ikke lykkedes. Der er en konstant kamp om den her ressource”, siger Helle Munk Ravnborg.
Også i Latinamerika er der stærke kræfter i sving.
“Her har vi en ressource, der de fleste steder betragtes som ’nationalarv’ og altså på den måde ikke tilhører nogen bestemt. Det kan selvfølgelig friste nogle statsledere til at tænke, at de vil kunne få nogle penge i kassen på samme måde, som det er lykkedes med olie og andre råstoffer. Det er dem, der sælger det første gang, der virkelig scorer gevinsten. Her tænker jeg nok særligt på Latinamerika, hvor olien er ved at slippe op, hvor der mange steder er en stor og vandkrævende landbrugssektor, og hvor nogle statskasser kan være i en trængt situation på grund af de vigende olieindtægter”, siger hun.
Et sultent kapitalmarked
Spekulation i vand-futures kan øge presset yderligere, frygter Helle Munk Ravnborg. Specielt når verdensøkonomien ser ud, som den gør nu, hvor der er negative renter, og et stort pres for at finde nye steder og måder at investere kapital.
“De her futures bringer vandet ud på et nyt marked, og det er jo et spørgsmål, hvor længe de enkelte landmænd kan være med. Til at starte med kan det jo måske være en hjælp, fordi man kan få en sikkerhed for vandprisen, men spørgsmålet er, om ikke landmændene bliver udkonkurreret af store finansaktører”, siger hun.
Vil spekulation i vandpriserne føre til, at priserne stiger?
“Det må vel være spekulations-interessen, at priserne skal stige. Så det vil jeg mene, at der er grund til at frygte. Herhjemme frygter vi jo også, at priserne på landbrugsjord kan blive presset op, fordi markedet for landbrugsjord inden for de seneste 10 år er blevet åbnet op for nye typer af investorer, og man derfor kan spekulere i jordpriser”.