Mennesket kan overleve omkring tre dage uden vand.
Og i takt med klimaforandringer, befolkningsvækst og udbredelsen af landbrug og industri, der kræver rigtig meget vand, spidser kampen om den livsnødvendige ressource til. Mere end 40 procent af verdens befolkning lever i områder hvor vandforsyningen er ustabil, skriver Organisationen for Økonomisk samarbejde og Udvikling, OECD.
Det kan være svært at forstå i et land som Danmark, hvor vi bare kan åbne for hanen. Men selv om to tredjedele af vores planet er dækket af vand, er mindre end en procent af vandet tilgængeligt som ferskvand. Resten er saltvand, eller indefrosset i gletsjere og andre ismasser.
Kampen om vandet har fået finansmarkederne til at øjne muligheder. Hedgefonde er begyndt at opkøbe vand. Goldman Sachs har kaldt vandet for det 21. århundredes olie. Og herhjemme har Nordea Invest omtalt vand som “fremtidens guld”.
Hvis der er vandmangel, for eksempel en stor tørke, hvem står så stærkest? Hvem vil stå stærkest i en retssal?
Kort før jul blev det så for første gang muligt at spekulere i vandpriser på Wall Street. I december lancerede verdens største derivat-børs, Chicago-baserede CME Group, nemlig såkaldte futures baseret på vand.
Det er en kontrakt, der forpligter parterne til at købe eller sælge en vis mængde vand på en bestemt dato ude i fremtiden, til en på forhånd aftalt pris.
Eller et væddemål om vandprisen, om du vil.
Og netop muligheden for at sætte penge på fremtidige vandpriser på finansmarkederne kan vise sig at blive et første skridt mod mere privatisering af vandet, frygter kritikerne.
Det meste vand i verden er fortsat reguleret af de offentlige myndigheder, der tager penge for at rense og levere det, men ikke for selve vandet. Nogle få steder i verden er vandet dog blevet privatiseret, sådan at der findes en markedspris for vand.
Et af de steder er Californien, hvor der foregår en kamp om vandet. Den amerikanske stat har været ramt af massive tørkeperioder, har et stort vand-intensivt landbrug, og der har været flere kontroverser omkring adgangen til drikkevandet.
Det gør livet sværere for landmænd i Californien, der har brug for store mængder vand til deres afgrøder, samtidig med at vandprisen svinger. Og derfor kan de nye vandkontrakter være en hjælp for de samme landmænd, som dermed kan låse den pris, de skal betale for det vand, de skal bruge ude i fremtiden.
Det er nemlig vandprisen i Californien, de nye vand-futures refererer til.
Kontrakterne er standardiserede - hver kontrakt tilsvarer den mængde af vand, det kræver at dække en amerikansk “acre”, altså et areal på 0,4 hektar, med vand i ca. 30 centimeters højde.
Og netop fordi, at hver kontrakt tilsvarer samme mængde vand, kan kontrakterne ikke kun benyttes af californiske landmænd, der gerne vil have en forudsigelig vandpris. De kan også benyttes til ren finansspekulation.
Spekulation i vand bekymrer FN’s højkommissær for menneskerettigheder, som i december 2020 udsendte en advarsel om, at de nye vand-futures kan føre til spekulative bobler.
“Det bekymrer mig dybt, at vand nu skal behandles på samme måde som guld, olie og andre råvarer, der handles på Wall Streets futures marked”, sagde FNs særlige rådgiver for adgang til vand og sanitet Pedro Arrojo-Agudo dengang.
Vand som muligt spekulationsobjekt bekymrer også Helle Munk Ravnborg. Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og forsker i vandforvaltning, og hvordan vandforvaltningen påvirker ulighed og konflikt.
“Jeg mener og frygter, at de her vand-futures kan øge presset for at privatisere vandet, også andre steder end i Californien”, siger hun til Danwatch.
“Der er meget få steder i verden, hvor vandet er en vare. Herhjemme betaler vi for, at vandet bliver renset og bragt ud til os. Men vandet køber vi ikke. Vi har ikke et marked for vand”, fortæller Helle Munk Ravnborg.
Blandt de få steder er, udover Californien, Chile, som er berømt for at være de første til at privatisere vandet sidst i 1970erne. Også visse steder i Spanien er vand blevet privatiseret. Nicaragua er på vej.
Men det betyder ikke, at resten af os er forskånede. Presset for at privatisere vandet er stort og konstant.
“Også i EU er der et stort pres på privatisering inden for vand og vandforsyning, men indtil videre er det ikke lykkedes. Der er en konstant kamp om den her ressource”, siger Helle Munk Ravnborg.
Også i Latinamerika er der stærke kræfter i sving.
“Her har vi en ressource, der de fleste steder betragtes som ’nationalarv’ og altså på den måde ikke tilhører nogen bestemt. Det kan selvfølgelig friste nogle statsledere til at tænke, at de vil kunne få nogle penge i kassen på samme måde, som det er lykkedes med olie og andre råstoffer. Det er dem, der sælger det første gang, der virkelig scorer gevinsten. Her tænker jeg nok særligt på Latinamerika, hvor olien er ved at slippe op, hvor der mange steder er en stor og vandkrævende landbrugssektor, og hvor nogle statskasser kan være i en trængt situation på grund af de vigende olieindtægter”, siger hun.
Spekulation i vand-futures kan øge presset yderligere, frygter Helle Munk Ravnborg. Specielt når verdensøkonomien ser ud, som den gør nu, hvor der er negative renter, og et stort pres for at finde nye steder og måder at investere kapital.
“De her futures bringer vandet ud på et nyt marked, og det er jo et spørgsmål, hvor længe de enkelte landmænd kan være med. Til at starte med kan det jo måske være en hjælp, fordi man kan få en sikkerhed for vandprisen, men spørgsmålet er, om ikke landmændene bliver udkonkurreret af store finansaktører”, siger hun.
Vil spekulation i vandpriserne føre til, at priserne stiger?
“Det må vel være spekulations-interessen, at priserne skal stige. Så det vil jeg mene, at der er grund til at frygte. Herhjemme frygter vi jo også, at priserne på landbrugsjord kan blive presset op, fordi markedet for landbrugsjord inden for de seneste 10 år er blevet åbnet op for nye typer af investorer, og man derfor kan spekulere i jordpriser”.
Det er ikke på vores liste over tilladte investeringsinstrumenter – og det kommer heller aldrig på den liste
Udover at prisen kan blive højere og dermed gøre vandet vanskeligere tilgængeligt for dem, der ikke kan betale, frygter Helle Munk Ravnborg, at vandprivatisering vil føre til, at almindelige husholdninger bliver de første, der mister adgang til rent drikkevand, hvis der pludseligt bliver mindre af det. Som i en voldsom tørkeperiode.
Det kan især blive et problem, der hvor man har svage myndigheder, da et privat vandmarked er kompliceret at forvalte.
“Det er meningen, at man skal lave et overblik over, hvor meget vand, der skal bruges af almindelige husholdninger, små familiedrevne landbrug og så videre. Og så kan man udstede brugstilladelser til eller sælge det vand, der er i overskud, for eksempel til vand-intensivt storskala landbrug. Men problemet er, at man mange steder har dårlige systemer til at vide, hvor meget vand der skal bruges, og også en utilstrækkelig håndhævelse af den gældende lovgivning og regulering”, siger Helle Munk Ravnborg.
Og dermed kan almindelige mennesker miste adgang til vandet.
“Hvis vi kigger på verden i det globale syd, så er der meget få stater, som har en administrativ kapacitet, der vil kunne sikre retten til vand for almindelige husholdninger og for småskala-landbrug, der skal bruge vand til egne afgrøder og dyr. Der vil ikke være kapacitet til at sikre dem, før man sælger vand til kommercielt brug.”
En måneds tid efter, at de første vand-futures er kommet på markedet, er der handlet 98 kontrakter, tilsvarende 120 millioner liter vand.
Det oplyser CME Group til Danwatch, i slutningen af januar 2021.
De afviser samtidig bekymringerne for, at deres nye finansprodukt kan hindre almindelige menneskers adgang til rent drikkevand.
Vi har ikke en politik der forbyder os det
CME Group mener tværtimod, at det kan hjælpe alle, der forbruger vand.
“CME Groups futures er designet til at give landbruget, samt kommercielle og kommunale vandforbrugere, større gennemsigtighed, bedre prisfastsættelse og bedre risikostyring. Det er alt sammen noget, der kan hjælpe med en mere effektiv tilpasning af udbud og efterspørgsel efter denne vitale ressource”, skriver CME Group.
Danwatch har spurgt en lille håndfuld danske finansaktører, hvordan de ser på de nye vand-futures. Der er stort spænd i, hvordan de svarer.
Blandt dem, der er klar til at tilbyde investeringer i vand, er Saxo Bank, der allerede tilbyder danskerne at handle med futures-kontrakter inden for blandt andet energi, landbrugsvarer og metaller, der er udviklet af CME Group.
Saxo Bank markedsfører deres futures-kontrakter under overskriften: “Futures gør det muligt at håndtere risici eller handle spekulativt med henblik på at skabe en handelsgevinst”.
Vand er ikke at finde blandt råvarerne, som der kan handles med via Saxo Bank. Det kan det dog blive, afhængig af efterspørgslen.
“Det er ikke et produkt, som vi har set efterspurgt blandt vores kunder, så det er ikke et produkt, vi forventer at tilføje inden for den nærmeste fremtid”, skriver pressechef Lasse Lilholt i Saxo Bank til Danwatch. Men:
“Vi har ikke en politik, der forbyder os det”.
Det forholder sig helt anderledes hos AkademikerPension, som forvalter 140.000 danskeres pensionsopsparing.
De vil ikke røre de nye vandkontrakter med en ildtang.
“Vi er bekendt med, at et sådant produkt er lanceret for nylig, og det er ikke på vores liste over tilladte investeringsinstrumenter – og det kommer heller aldrig på den liste. Der er oplagte ansvarligheds-problemer forbundet med investeringer i helt basale livsnødvendige goder som vand og fødevarer”, skriver investeringschef i AkademikerPension, Anders Schelde, i en mail til Danwatch.
Helle Munk Ravnborg frygter at dem, der har købt en future-kontrakt for dette livsnødvendige gode, vil vinde over dem, der ikke har et papir på det vand, de bruger, når der bliver mindre vand.
På den måde kan vandkontrakterne blive centrale i en kommende kamp om vandet, advarer hun:
“Hvis der er vandmangel, for eksempel en stor tørke, hvem står så stærkest? Dem, der har en ret til vandet på et stykke papir, eller dem, der kun kan henvise til deres menneskerettighed om tilgangen til vand? Hvem vil stå stærkest i en retssal?”
Emilie Ekeberg