23. aug '24Sikkerhed og våben

Retssag om våbeneksport til Israel: Eksperter finder “hår i suppen” hos Kammeradvokaten

Regeringen kræver retssager om våbeneksport til Israel afvist. Men regeringens advokater kan blive presset af ny retspraksis på området, mener juridiske eksperter.

Palestinians Flee As Idf Forces Advance In Khan Younis
Indbyggere i Khan Younis i det sydlige Gaza flygter fra israelske luftangreb den 18. august. Gazas sundhedsministerium oplyser at mere end 40.000 mennesker er dræbt i Gaza under den igangværende krig mellem Israel og Hamas.Foto: Haitham Imad/Scanpix

Denne artikel er en del af undersøgelsen Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza

  • Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma eksporterer dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
  • De dansk-udstyrede fly anvender megabomber, som FN advarer imod at bruge i tætbefolkede områder.
  • Eksperter vurderer, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
  • De danske myndigheder er blevet sagsøgt for våbeneksporten til Israel.

Hvis Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen får det som de vil, skal de danske domstole slet ikke tage stilling til, om den danske eksport af militært udstyr til israelske kampfly, der bomber i Gaza, er ulovlig.

Det til trods for, at en lang række af juridiske eksperter hævder at den danske eksport er i strid med Danmarks internationale forpligtelser til ikke at eksportere militært udstyr, hvis der er en klar risiko for at udstyret bliver anvendt til krigsforbrydelser. 

Regeringens advokater – Kammeradvokaten – kræver nemlig, at domstolene afviser det søgsmål, som fire ngo’er har anlagt, med den begrundelse at organisationerne ikke har såkaldt “retlig interesse” i sagen.

I dansk ret er der en restriktiv praksis for at give foreninger og organisationer adgang til at sagsøge myndighederne i sager af principiel eller politisk karakter. Af samme grund har flere eksperter over for Danwatch og Information vurderet, at det kan blive svært for organisationerne at få lov til at føre sagen, såfremt regeringens advokater kræver sagen afvist.

Og det krav har de altså fremmet nu. Kammeradvokaten argumenterer i sit svarskrift med at de fire sagsøgende organisationer ikke er “konkret og individuelt berørt” af sagen om våbeneksport til Israel. Derudover nægter regeringen sig skyldig i sagen.

Til Danwatch og Information vurderer juridiske eksperter dog, at regeringens advokater kan blive presset af relevante sager og udviklinger på området – sager som Kammeradvokaten undlader at nævne i sit svarskrift.

Hår i suppen

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderer, at Kammeradvokaten har solide argumenter for, at de fire organisationer ikke bør få adgang til at prøve sagen om våbeneksport. 

Dog finder han “hår i suppen” i Kammeradvokatens argumentation.

“Man kan godt fremhæve nogle eksempler på retspraksis, der peger i en anden retning, og det er særligt i den såkaldte Lognings-sag. I den sag konkluderede Østre Landsret, at foreninger kan anses at have søgsmålskompetence inden for emner, der vedrører deres formål og vedtægter”, siger Sune Klinge.  

Den sag blev anlagt af Foreningen Imod Ulovlig Logning, der mente, at de danske myndigheders logning af danske borgeres teledata var ulovlig. 

“Hvis du overfører argumentation fra Østre Landsret i logningssagen til denne retssag om våbeneksport, så vurderer jeg, at der er god sandsynlighed for, at der er retlig interesse for de fire organisationer”, siger han.

Derudover peger Sune Klinge på en dom fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i foråret, sagen om KlimaSeniorinnen, som giver udvidet adgang for foreninger til at få prøvet sager om både klima og menneskerettigheder.

Selv om klimaretssager ikke er direkte sammenlignelige med en sag om våbeneksport, kan også denne dom øge sandsynligheden for, at de fire organisationer får adgang til at prøve sagen om den danske våbeneksport ved domstolen, mener han.

Svært at anlægge sag mod den danske stat

Den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, har tidligere vurderet, at de fire organisationers sag “formentlig” vil blive afvist på grund af den restriktive danske praksis for søgsmål mod myndighederne.

Også han mener dog at der er en mulighed for at de fire organisationer får lov til at prøve sagen.

“Der er forhold, som taler for retlig interesse, f.eks. at Oxfam og Al-Haq er direkte påvirket på grund af deres arbejde i Gaza”, siger Jacques Hartmann. 

Kammeradvokaten ønsker ikke at kommentere på eksperternes vurderinger.

“De konkrete juridiske argumenter adresserer vi inden for retssagens rammer”, skriver Kammeradvokatens kommunikationschef i en mail.

De fire organisationer, der har sagsøgt de danske myndigheder, er stærkt kritiske til regeringens krav om at afvise sagen. 

Overfor Politiken beskylder generalsekretærene for Amnesty og Oxfam i Danmark regeringen for at operere med doble standarder, fordi de mener, at de har brugt den verserende retssag som et argument for ikke at udtale sig om kampflyeksporten i Folketinget – men altså heller ikke vil have sagen for retten. 

Derudover hævder Oxfam, at de har 30 ansatte i Gaza, der er direkte berørt af den danske våbeneksport, samtidig som at Amnestys generalsekretær Vibe Klarup spørger, hvem der skal kunne prøve respekten for folkeretten ved danske domstole, hvis ikke menneskerettighedsorganisationer skal kunne gøre det.

Tidligere har Jacques Hartmann i et debatindlæg hos Altinget taget til orde for, at søgsmålene om våbeneksport til Israel bør give anledning til at genoverveje kravene om “retlig interesse” i dansk ret.

“I forhold til mange andre lande er det nemlig svært at anlægge sag mod den danske stat, også når den bryder loven. Dette er tilfældet, selvom adgangen til domstolene gennem årene er blevet udvidet for idealistisk betonede organisationer som NGO’er”, skriver Jacques Hartmann i indlægget.

“Uanset sagernes udfald bør det derfor overvejes, om det i tilfælde som disse bør være nemmere at sikre, at staten overholder loven”, skriver han.

Kan vurdere om våbeneksport er lovlig selv uden dom

Sune Klinge fra Københavns Universitet peger på en anden mulig løsning, hvor domstolen kan tage stilling til lovligheden af den danske våbeneksport til Israel, selv hvis det vurderes, at de fire sagsøgende organisationer ikke har retlig interesse.

Der er tale om Irak-sagen fra 2003, hvor en forening ved navn Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen hævdede, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen var grundlovsstridig.

Dengang afgjorde domstolen, at foreningen ikke havde retlig interesse i at få prøvet sagen, men Højesteret valgte alligevel at udtale sig om substansen i sagen, et såkaldt Obiter Dictum. 

Her udtalte Højesteret, at hvis de havde taget stilling til sagen, så ville foreningen ikke have fået medhold.

“Det kunne være en mulighed, for ellers er spørgsmålet om lovligheden af den danske våbeneksport jo uforløst”, siger Sune Klinge.  

Regeringens advokater kræver også, at domstolene afviser et lignende søgsmål mod de danske myndigheder fra en herboende palæstinenser, der har mistet sin to-årige nevø i bombardementerne af Gaza.