På fredag udstiller den politiske karikaturtegner og kunstner Khalid Albaih to kunstværker på Statens Museum for Kunst. Det ene værk viser videoklip fra bådflygtninge på Middelhavet, det andet er en kunstnerisk fortolkning af en flygtningelejr. Begge skal give et indblik i, hvordan det er at være på flugt, fortæller Khalid Albaih.
[Boks1]
“Det meste af mit liv har jeg levet som flygtning. Først på grund af min fars politiske overbevisninger, senere på grund af mine egne. Usikkerhed har styret vores liv. Det at være et menneske, der altid er i et mellemstadie, i transit, er en situation, der kan være meget svær at forstå for andre”, siger han til Danwatch.
Khalid Albaih bor lige nu i København under et program, som beskytter kunstnere, der er på flugt fra deres hjemland. Hans satiriske og systemkritiske tegninger og hans politiske kunst umuliggør, at han kan vende hjem til Sudan, som hans familie flygtede fra, da han var barn.
Hans kunstneriske installationer ‘Bahar’ og ‘Camp’ udstilles nu i forbindelse med arrangementet SMK Fridays: Kunst og menneskerettigheder.
[Citat2]
Med sine tegninger og kunstværker vil Khalid Albaih give resten af verdenen dybere forståelse af flygtningekrisen, end den, der bliver præsenteret gennem medierne:
“De fleste hører om det i nyhederne, og så fortsætter de med deres egne liv og dagligdag. De tænker ikke videre over, at begivenheder som bombninger faktisk sker lige nu, og at det går ud over mennesker med navne, identiteter og livshistorier. De bliver til en overskrift eller et tal i nyhedsstrømmen, som ‘200 mennesker døde i Middelhavet’. Jeg synes, det er vigtigt at menneskeliggøre dem”, siger han.
En af Khalid Albaihs tegninger, der illustrerer modsætningen mellem en vestlig mand, der solbader på stranden, og en flygtning, der ligger i Middelhavet. Foto: Khalid Albaih.
Bahar, som betyder “Hav”, er en videoinstallation, hvor publikum iført redningsveste bliver præsenteret for en sammenklipning af rigtige optagelser fra mennesker, der har filmet deres farefulde flugt over Middelhavet.
“Når man befinder sig midt på havet, er man i transit. Man har ikke sine fødder på jorden, og man har satset sit liv for at komme fra det ene sted til det næste. Men man aner stadig ikke, hvad der kommer til at ske det næste sted, eller om man overhovedet når frem i live. Alligevel har chancen været værd at risikere livet for”, siger Khalid Albaih.
[Citat1]
Titusinder af mennesker er druknet på Middelhavet siden flygtningekrisens udbrud i 2015. Mange er også nået frem til Europa i live og er blevet placeret i flygtningelejre. Lejrene er dog ikke enden på rejsen, og så længe man er der, hersker uvisheden om fremtiden stadig, siger Khalid Albaih:
“I flygtningelejrene er man stadig i transit. Man bliver kategoriseret efter sine papirer – hvor man kommer fra, hvem man er, og om man er noget værd at beholde i Europa. Selvom de her mennesker har risikeret deres liv bare for at nå frem til nogen, der kunne hjælpe dem, bliver de nu holdt fanget på baggrund af deres pas fra det land, de har forsøgt at flygte fra.”
Den tidligere tegning, ‘Camp’, har dannet inspirationsgrundlaget for Khalid Albaihs installation af samme navn, der bliver sat op på Statens Museum for Kunst på fredag. Foto: Khalid Albaih
Værket ‘Camp’ har Khalid Albaih lavet specifikt til fredagens arrangement på Statens Museum for Kunst. Med telte lavet af pas og personlige papirer vil han vise, hvor stor en rolle flygtninges papirer kommer til at spille for deres liv og fremtid.
Khalid Albaihs udstillinger bliver vist på fredag i forbindelse med et arrangement på Statens Museum For Kunst, der i samarbejde med Amnesty International og MIX Copenhagen markerer 70-året for FN’s Erklæring om Menneskerettigheder.
“Khalid er selv en manifestation af linket mellem kunst og menneskerettigheder. Som udøvende kunstner, der lever under beskyttelsesprogrammet ICORN i Danmark, er han et levende eksempel på, hvad det er, der er på spil”, siger Daniel Smith, der har titlen oplevelsesproducent ved Statens Museum for Kunst.
Arrangementet vil med drinks og kunst både hylde menneskerettighedserklæringen og få publikum til at reflektere over dens betydning. Khalid Albaih ser det som en oplagt mulighed for at sætte fokus på nogle af verdens problemer, siger han:
“Når man fejrer noget, får man folk til at mødes, og når folk mødes, kan de diskutere og reflektere. Mine værker skal sætte publikum i andres sko for et øjeblik. Jeg sætter dig i flygtningebåden og ud på Middelhavet. Forhåbentlig får jeg folk til at diskutere, hvad menneskerettighederne er. Findes de overhovedet? Hvem gælder de for? Og er vi på rette spor politisk set? Kunst skal vække ubehag hos de komfortable, og jeg håber på at vække ubehag hos dig.”
Sally Jensen