15. juni 2019

Svenske supermarkeder til kamp for at frikende fagforeningsleder i Ecuador

Svenske dagligvarekæder opfordrer i et fælles brev Ecuador til at droppe anklagerne mod en ecuadoriansk fagforeningsleder, der risikerer op til 7 års fængsel. Coop og Salling Group i Danmark vil ikke forholde sig til, om de kunne være medunderskrivere.

Fagforeningslederen Jorge Acosta har igennem årene kæmpet for bedre forhold for bananarbejdere i Ecuador. Her samler ecuadorianske arbejdere bananklaser. Esteban Barrera/Danwatch

“Vi tilslutter os, at menneskerettighedsforkæmpere, som Jorge Acosta frit skal kunne udtrykke sig uden frygt for gengældelse eller repressalier, når det handler om udfordringer i varekæden”. [Boks1]

Med blandt andet de ord er den svenske del af dagligvarekæden Coop gået sammen med fem andre svenske dagligvarekoncerner og grossister, heriblandt Axfood og Greenfood, om et fælles brev adresseret til Ecuadors regering. Brevet udtrykker “alvorlig bekymring” over anklagerne mod den ecuadorianske fagforeningsleder Jorge Acosta og argumenterer for, at anklagerne mod ham bliver droppet.

I april blev han anklaget for at skabe “økonomisk panik” i Ecuador for sit arbejde med at forbedre forholdene for landets bananindustriarbejdere. Ifølge anklageskriftet er det en privatperson, den 56-årige Felipe Santiago Cantos Merelo, der har anmeldt Jorge Acosta, men Jorge Acosta er overbevist om, at nogle andre bagmænd er de reelle afsendere.

Strafferammen for anklagen er 5-7 års fængsel, men med brevet håber underskriverne i fællesskab, at de kan medvirke til, at han går fri.[Citat1]

Danske aktører kender ikke til sagen

At det netop er svenske supermarkedskæder, der er gået sammen om brevet, skyldes, at det svenske uafhængige researchcenter, Swedwatch, der oprindeligt bragte historien, rakte ud til de svenske indkøbere for at høre, om de ville bakke op om Jorge Acosta med et fælles brev.

Danwatch har spurgt Coop Danmark (SuperBrugsen, Kvickly, Irma m.fl.) og Salling Group (Bilka, Føtex, Netto m.fl.), hvad deres holdning til brevet er. Begge detailhandelskæder aftager også bananer fra Ecuador.[Boks2]

Hverken danske Coop eller Salling Group vil forholde sig til, om de kunne være medunderskrivere, da de ikke har nok kendskab til sagen, men de fremhæver begge, at de er enige i brevets overordnede pointer.

“Selvom vi ikke vil skrive under, er vi selvfølgelig enige i punkterne i brevet – specielt at man ikke bør straffes for at gøre brug af sin ytringsfrihed”, siger pressechef i Salling Group, Kasper Reggelsen.

Coop: Ansvarlighed spiller stor rolle

Pernille Hartington, projektleder for CSR, Coop Danmark, siger, at de helt overordnet har forholdt sig til arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig i en fagforening igennem deres code of conduct, og at de følger op på forholdene, blandt andet igennem tredjepartaudits – altså at uafhængige kontrollører tjekker forholdene i industrien.

På den måde arbejder vi for at sikre, at internationale arbejdstager- og menneskerettigheder er overholdt hos vores leverandører”, siger hun.

Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan bananplantager i Ecuador bliver sprøjtet med giftige pesticider – blandt andet fra fly. Pesticiderne rammer Ecuadors bananarbejdere og lokalbefolkningen og har ført til en markant højere dødelighed og at flere får kræft i bananprovinserne i Ecuador sammenlignet med resten af landet.[Boks3]

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down