Mens Superliga-holdet fra Hvidovre kæmper om overlevelse i landets bedste fodboldrække, kæmper deres driftsselskab om, hvor de etiske grænser skal sættes.
Efter Danwatch og Ekstra Bladet i januar kunne afsløre, at det danske rederi Hafnia har sejlet med flere milliarder kroners brændstof for et russiskejet raffinaderi i Indien, er Hafnias direktør blevet opfordret til at trække sig ud af selskaberne, som driver Superliga-holdet Hvidovre.
Mikael Skov, direktør i rederiet, var nemlig storinvestor i holdingselskabet Hvidovre Holding A/S, som ejer 100 procent af driftsselskabet bag Superliga-holdet, Hvidovre Fodbold. I november 2023 bragte han sin personlige aktiebeholdning i holdingselskabet op på mellem 10 og 15 procent.
Men i februar besluttede en enig bestyrelse sig for at skubbe Mikael Skov ud, fortæller bestyrelsesformand Nicolai Mallet nu til Danwatch og Ekstra Bladet. Ifølge ham kan de i Hvidovre ikke forene sig med et selskab, der sender penge i Ruslands krigskasse.
“Hvidovre Fodbolds bestyrelse tager afstand fra enhver handling, der i strid med Danmarks sikkerhedsinteresser, bidrager til understøttelse af den russiske økonomi og dermed til finansiering af angrebskrigen mod Ukraine og de følger, den har og kan få for Danmark,” siger Nicolai Mallet.
Mikael Skov solgte siden flere af sine aktier. Heriblandt omkring fem procent til sin gamle ven, tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, som nu ejer mellem 5 og 10 procent af aktierne og således er registreret som medejer af Hvidovre Holding A/S.
Selv er Mikael Skov nu kommet under det registreringspligtige beløb på fem procent, fremgår det af CVR-registret.
Hafnia er verdens største tankrederi og havde ved afsløringen i januar sejlet med fem fyldte tankskibe fra det indiske raffinaderi Nayara Energy, som ejes hovedsageligt af Ruslands statslige olieselskab Rosneft og en russisk oligark.
Nayara Energy importerer russisk råolie fra Rosneft til den indiske by Vadinar, hvor selskabet omdanner det til brændstof, der dermed på papiret er indisk.
På den måde er brændstoffet ikke sanktioneret og kan sælges videre til Europa som indisk brændstof, selvom dets oprindelse er russisk.
Hvert af de fem skibe har ifølge data fra tænketanken CREA en kapacitet på omkring en halv million olietønder, og mens fire af dem har været lastet med flybrændstof, har et enkelt af dem været fyldt med diesel. Værdien af lasterne løber samlet op i omkring to milliarder kroner.
Siden afsløringerne i januar har Hafnia sejlet med brændstof fra raffinaderiet yderligere to gange. Hafnia har fra start afvist al kritik og sagt, at de overholder alle gældende regler.
Nicolai Mallet er udover at være bestyrelsesformand i Hvidovre Holding A/S også bestyrelsesmedlem i Hvidovre Fodbold.
Han udtaler sig på vegne af både begge.
I et skriftligt svar forklarer han, hvordan bestyrelsen efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler så sig nødsaget til at kræve svar fra Mikael Skov på, hvorvidt hans forretning sendte penge til Rusland.
Derfor bad bestyrelsen om en udtalelse fra Mikael Skov, ”som kunne afkræfte de oplysninger om transport af russisk olie, der fremgår af medieomtalen”.
”De herefter modtagne oplysninger har ikke afkræftet, at rederiet er involveret i transport af russisk olie”, oplyser Nicolai Mallet.
Han siger, at bestyrelsen derfor tog en beslutning om, at de ikke vil associeres med Hafnia og Mikael Skov, da de ikke ønsker at blive sat i forbindelse med den slags forretninger.
”På den baggrund har bestyrelsen opfordret den pågældende til at afvikle sit ejerskab i Hvidovre Holding, ligesom der er truffet beslutning om at afslutte enhver forretningsmæssig forbindelse til den pågældende”, lyder det fra Nicolai Mallet.
Mikael Skov bekræfter, at han har solgt ud af sine aktier, men er uenig i Nicolai Mallets udlægning af sagen.
”Mit salg har intet med hverken jeres artikler eller mit eget engagement i klubben at gøre. Da jeg ikke har boet i Danmark i mange år, er de solgt til en som har tid og lyst til at involvere sig aktivt i Hvidovre Fodbold”, lyder det i et skriftligt svar.
Han bekræfter dog, at han er blevet bedt om at redegøre for Hafnias sejladser fra Nayara Energy af Hvidovres bestyrelse.
”Til dem svarede jeg akkurat det samme, som jeg også flere gange har pointeret over for jer, nemlig at Hafnia på intet tidspunkt har brudt internationale sanktioner og naturligvis følger de gældende retningslinjer på området”, siger han.
Jim Stjerne Hansen oplyser desuden til Danwatch og Ekstra Bladet, at han ikke vil tage afstand til Hafnia og Mikael Skovs forretning.
”Der er ikke noget odiøst eller ulovligt i det, som man har foretaget fra Hafnias side”, siger han og anklager Danwatch og Ekstra Bladet for ”at have skudt over målet”.
Det er et år siden, at topchef Carsten Egeriis lancerede Danske Banks klimaplan. Den fik ros i både indland og udland – selveste Financial Times bemærkede, at den skandinaviske storbank tilsyneladende var trådt ind i klimakampen.
”Danske Bank har været involveret i den største hvidvaskskandale i nyere tid, men banken er et forbillede i klimakampen,” skrev Financial Times om Danske Banks klimaplan.
Det har fået klimavenlige aktionærer rundt om i verden til at bruge Danske Bank som det gode grønne eksempel, når de forsøger at presse andre globale banker i en mere bæredygtig retning.
Foruden anerkendelsen har den danske regering sat Danske Bank i en ledende position for landets grønne omstilling. CEO for Danske Bank, Carsten Egeriis, er nyudnævnt formand for regeringens klimapartnerskab med den finansielle sektor, som har stor indflydelse på alle andre sektorer i samfundet.
Men Carsten Egeriis´ klimaplan for banken er også blevet kritiseret for at være uigennemsigtig, inkonsekvent og fyldt med smuthuller, der modarbejder danske såvel som globale klimamål.
Senest kan Danwatch, i samarbejde med FINANS, dokumentere, at banken stadigvæk tjener penge på både fossil produktion og efterforskning af nye olie- og gasforekomster i både Nordsøen og Arktis.
Danske Bank har hjulpet olieselskabet Odfjell Drilling med at rejse 2,6 mia. kroner via udstedelse af obligationer. Odfjell Drilling ejer flere olieboreplatforme og foretager olieefterforskning for oliegiganter som Equinor, ExxonMobil, Shell, TotalEnergies og Aker BP.
Næste gang regeringen rådfører sig med klimaformand for finanssektoren, Carsten Egeriis, er kun et spørgsmål relevant at få besvaret:
Hvordan kan Danske Bank sikre CO2-reduktioner ved at finansiere flere CO2-udledninger fra olieudvinding?
For det er ikke første gang, at Danske Bank får en hård medfart af kritikere, der mener, at banken handler i strid med bankens egne klimaløfter.
Kritikerne finder det meget svært at få Danske Banks finansielle rolle i nye oliefund til at flugte med bankens egen konklusion i klimaplanen om, at klimaforandringerne er de kommende årtiers største udfordring.
Første og et helt grundlæggende problem med klimaplanen har professor Joakim Sandberg fra Gøteborgs Universitet peget på.
Danske Bank har store erhvervskunder i bankforretningen, der er opført på bankens egen eksklusionsliste over bandlyste investeringer på grund af klimahensyn.
”Jeg mener ikke, der er nogen undskyldninger, og det er svært at se, hvordan en etisk vurdering af et selskab kan gradbøjes afhængigt af finansieringstypen”, lød kritikken fra Joakim Sandberg i en artikel på Finanswatch. Joakim Sandberg forsker i forbindelsen mellem moral og finansvirksomheder.
Forbrugerrådet stemte i kritikken: ”Det skal være helt klart og tydeligt, hvor bankens retningslinjer går i forhold til udlån til fossile selskaber,” udtalte økonomisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, Jacob Ruben Hansen i samme artikel.
Danske Bank afviste kritikken med, at det er helt normal praksis for banker at låne penge til selskaber, man selv har sortlistet på investeringssiden.
“Jeg tror ikke det på nogen måde er specielt, at to afdelinger i en bank har forskellige retningslinjer for forskellige dele af driften,” lød argumentet fra Samu Slotte, Danske Banks Global Head of Sustainable Finance.
Men den udlægning af banksektorens arbejdsgange kan hverken Nykredit, Nordea, Jyske Bank eller Merkur genkende.
”Vi søger overensstemmelse mellem eksklusionslisten for investeringer og kundeengagementer på udlånssiden,” oplyste Nykredits underdirektør for bæredygtighed, Jens Theil i en opfølgende artikel om sagen.
Næste kritikpunkt blev fremført af AkademikerPension, som har investeret mere end 300 millioner kroner i Danske Bank.
Kritikken kom efter Danwatch´ afsløring af Danske Banks rolle som “joint lead manager” i olieselskabets BW Offshores 660 millioner kroner store obligationsudstedelse.
Aftalen mellem BW Offshore og Danske Bank birdrager til olieproduktion fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading), i Nordsøen og ud fra kysterne i blandt andet Brasilien og Gabon.
“Det slider på bankens omdømme i en tid, hvor den burde bygges op igen, efter hvidvaskskandalen endelig er blevet lukket. Vi har gentagne gange kommunikeret det til Danske Bank, men må nu konstatere at det er sket igen”, sagde investeringsdirektør i AkademikerPension Anders Schelde om aftalen.
Anders Schelde henviste til andre lignende sager, hvor Danske Bank har spillet en aktiv rolle i den fossile sektor. I alt har Danske Bank siden de lancerede klimaplanen for et år siden deltaget i finansieringsaftaler med mindst otte fossile selskaber.
For eksempel er også Noble Corporation på kundelisten. Noble Corporation foretager olie- og gas offshore boringer for ExxonMobil og Shell. Over halvdelen af Noble Corporations omsætning kan relateres til boringer for ExxonMobil.
Ikke overraskende har også flere klimaorganisationer kritiseret Danske Bank. Blandt andet har Mellemfolkeligt Samvirke krævet en oprydning, og at banken udvider klimaplanen til at omfatte hele den fossile værdikæde og alle finansielle produkter og ydelser.
Senest kan Danwatch så afsløre, at norske Odfjell Drilling også er kunde i banken. Odfjell Drilling ejer otte store olieboreplatforme, som stilles til rådighed for flere store oliegiganter. Offshore Drilling hjælper blandt andet oliegiganten Equinor med prøveboringer efter olie i Nordsøen og Arktis.
WWF Verdensnaturfonden kalder Danske Bank for ‘Ebberød Bank’.
“Det er ren Ebberød Bank, at man laver alle mulige tiltag for at styrke klimaet og sine positioner på området, og så gør man så det stik modsatte”, lyder det fra generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg, om Danske Banks klimaplan.
Danske Banks rolle i Odfjell Drillings obligationsudstedelse har også fået økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til at reagere og han kritiserer også banken.
“Når jeg læser prospektet for obligationen og Danske Banks politik, tænker jeg, at det umuligt kan falde inden for politikken. Det er mit umiddelbare indtryk,” siger Carsten Tanggaard. Han uddyber kritikken i artiklen “Danske Bank rejser milliarder til ny olieproduktion.”
Trods klimamål, planer, sortlister og ædle formandsposter er Danske Bank altså fortsat særdeles aktiv i den fossile sektor og understøtter finansielt både fragt af olie, olieboringer, olieproduktion og eftersøgning efter nye oliefelter.
I den indiske havneby Vadinar ligger en lang brændstofterminal klemt inde mellem et farverigt koralrev og et hav af olieskibe.
Fra den har omkring 200 store skibe sejlet med brændstof til Europa og andre steder, siden sanktionerne mod Ruslands energieksport trådte i kraft.
Men lasten på tankskibene kommer fra et russiskejet raffinaderi ved navn Nayara Energy, som gør det muligt for Rusland at sælge olie uden om sanktionerne, og som kaldes “det europæiske mareridtsscenarie”.
Nu kan Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at det danske tankrederi Hafnia har transporteret russiske olieprodukter med en anslået værdi på op mod to milliarder kroner fra det russiske raffinaderi med tråde til Kreml.
Hafnia, som kalder sig verdens største tankrederi, har mellem juli og august haft følgende tankskibe forbi oliekajen i Vadinar: Hafnia Africa, Hafnia Australia, Hafnia Excellence, Hafnia Seine og Hafnia Shenzhen.
De har sejlet produkterne videre til lande som Danmark, Storbritannien, Tanzania og Emiraterne, og selskabet har på den måde hjulpet Rusland med at få deres olieprodukter til blandt andet Europa på trods af sanktionerne.
Skibene har sejlet med mere end 2,5 millioner tønder russisk flybrændstof og diesel ifølge data fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) og MarineTraffic.
OVERBLIK
På kortet ses ruterne fra Hafnias fem skibe
OVERBLIK
På kortet ses ruterne fra Hafnias fem skibe
Da olieprodukterne er raffineret i Indien, er det ikke ulovligt at importere dem til Europa, men handlen er alligevel med til at modarbejde sanktionernes hensigt, vurderer forsker og sanktionsekspert Kim B. Olsen fra German Council on Foreign Relations.
Han er ekspert i Europas brug af sanktioner og har en karriere bag sig som blandt andet udenrigsanalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på netop sanktioner.
“Det er et skidt scenarie, at den russiske stat kan lave et selskab i Indien for at købe billig russisk olie og sælge det til Europa som indisk brændstof og stadig høste en del af gevinsten”, siger han og tilføjer:
“Det udstiller sanktionernes begrænsninger. EU og USA har gjort meget ud af at forsøge at få tredjelande som Indien til at gå med på vores hold og sikre, at sanktionerne ikke omgås. Men det har de færreste ikke-vestlige lande ønsket at bidrage til. Så det er et mareridtsscenarie, men også et mareridt, man havde forudset”, siger han.
Et af de fem Hafnia-skibe, som tog ruten fra russernes raffinaderi i Indien, endte 2. oktober i København.
Det var Hafnia Africa, der afleverede knap 30 millioner liter russisk flybrændstof på Prøvestenen ved Amager, som Danwatch tidligere har afsløret.
Hafnia har udover en kort telefonsamtale i midten af december ikke været til at få fat i. Både Danwatch og Ekstra Bladet har forsøgt at henvende sig på telefon, sms og mail flere gange, men der er ingen, der vender tilbage.
Da vi i januar kontaktede Hafnias reception med henblik på at få kontakt til rederiets pressechef, blev vi viderestillet, men opkaldet gik endnu engang på telefonsvarer. Siden har det ikke været muligt at få receptionen til at stille os videre.
På trods af, at Hafnia på deres egen hjemmeside beskriver, hvordan transparens er særligt vigtigt for dem, er det altså ikke muligt at få en kommentar til deres forretning med Nayara Energy.
Danwatch og Ekstra Bladet ville ellers også gerne have svar på, hvem Hafnia har leveret russisk flybrændstof til i København.
Hafnia skriver ydermere på deres hjemmeside, at de vedkender sig FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og at de har særlige interesse i at modarbejde korruption.
Derfor vil Hafnia heller ikke “facilitere betalinger, der har til formål at fremskynde eller sikre udførelsen af rutinemæssige officielle handlinger fra regeringers side”.
Raffinaderiet i Vadinar er dog netop sat i verden for, at Rusland kan fortsætte deres rutinemæssige olieeksport til Europa, vurderer Kim B. Olsen. Han henviser blandt andet til en udtalelse fra den statsejede russiske bank VTB Bank, hvor de selv understreger, at Nayara Energys ejerskabsstruktur er lavet til at undslippe sanktionerne.
“Det har Rusland jo selv sagt. Det er en del af deres forberedelse på at afbøde de negative effekter af sanktionerne. Man laver en struktur, hvor man stadig kan sælge sin olie, hvor omsætningen og gevinsten stadig flyder tilbage til Rusland”, siger han.
Samtidig mener han, at det er vigtigt med gennemsigtighed blandt selskaber, der handler med selskaber som Nayara Energy.
“Konflikten mellem Europa og Rusland har medført omkostninger for forbrugerne. Øget inflation og høje energipriser har påvirket den almindelige europæers hverdag. Det er kun rimeligt, at man som forbruger kan rejse spørgsmål ved virksomhedernes forretning, også selvom den er lovlig”, siger han.
Selvom det er lovligt at købe flybrændstoffet fra Nayara Energy, så lader det sig kun gøre, fordi russerne udnytter et smuthul i sanktionerne, som Europa ikke kan lukke uden videre.
For knap halvdelen af Nayara Energy ejes af den russiske stat gennem olieselskabet Rosneft og cirka 25 procent af en kapitalfond, som er blevet stiftet af en russisk milliardær og oligark, der har forbindelse til Rosneft.
Da ingen af dem ejer en majoritet i selskabet, er det teknisk set ikke russisk.
Den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, siger, at raffinaderiet i Vadinar kan gå hen og blive et problem for Vesten, hvis ikke der handles.
“Selve Rosneft er sanktioneret, så man kan spørge, hvorfor import af olie fra raffinaderiet i Vadinar ikke er sanktioneret. I praksis har Rosneft betydelig indflydelse over raffinaderiet, men på papiret ejer de kun 49 pct. Og ifølge EU’s regler kan det gøre det muligt for raffinaderiet at undgå at blive sanktioneret ligesom Rosneft”, siger han og tilføjer:
“Det er en udfordring for myndighederne. Det er et smuthul, der skal løses. Og mens Vadinars europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse, og så bliver det et reelt problem”.
Ifølge Kim B. Olsen har virksomheder, der handler med den slags produkter, derfor et stort ansvar for at lave en grundig risikovurdering af dem, de handler med.
“Selvom der ikke er noget retligt forkert ved handlen, er det et eksempel på, hvordan virksomheder bliver brikker i det geopolitiske spil. Sanktionerne og EU-staterne har begrænset rækkevidde, og her bliver virksomhedernes valg relevante”, siger han.
Da Rusland invaderede Ukraine, var der en lang række virksomheder, der trak sig fra det russiske marked, ikke på grund af sanktioner, men af moralske årsager.
Det er netop her, at virksomheder bliver aktører i konflikten, når de vælger enten at fortsætte eller stoppe deres handel med Rusland, påpeger Kim B. Olsen.
“Selvom det er indenfor rammen for, hvad man lovligt kan tillade sig, betyder det ikke, at man er fritstillet fra kritik. Man må spørge sig selv: Hvad vil vi som virksomhed være en del af, når vores hjemland er i åben konflikt med Rusland?”, siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet forsøger fortsat at få en kommentar fra Hafnia. Første kontakt med tankrederiet skete i midten af december, og det seneste forsøg på at få svar var 10. januar.
Desuden mangler der stadig svar på, hvem der har købt 30 millioner liter russisk flybrændstof, som blev afleveret af Hafnia Africa i København 2. oktober.
Danske Bank indgår en ny finansieringsaftale med olieselskabet BW Offshore, der opererer fra skattelyet Bermuda, hvor der hverken opkræves selskabsskat eller pålægges afgifter på kapitalindkomst.
Bermuda er med andre ord et af verdens mest attraktive lande at arbejde fra, hvis man vil undgå at betale skat.
BW Offshore producerer olie fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading), som kobler sig på en oliebrønd på havbunden, hvorefter olien produceres på havet.
Det er en bekostelig aktivitet, og BW Offshore har finansieret sine FPSO-fartøjer via en obligationsudstedelse, som Danske Bank har varetaget. Det viser data, Danwatch i samarbejde med Politiken har indsigt i.
Selskabet er noteret på Oslo Børs og henter olien op ud fra kysterne i bl.a. Gabon og Brasilien. Alligevel er BW Offshore registreret som selskab i Bermuda – det tredje værste skattely i verden, ifølge Tax Justice Networks oversigt.
FAKTA
Danske Bank finansierer BW Offshores olieproduktion flere steder i verden fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer der er forbundet til oliefelter på havbunden. BW Offshore er registeret i Bermuda.
BW Offshores effektive skatteprocent er 11. Det er under de 15 procent, som OECD-landene har fastsat som minimum for en fælles global ansvarlig selskabsskat.
Det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener Arjan Lejour, professor i skat og offentlige finanser ved Tilburg Universitet i Holland. Han forsker i international skatteunddragelse og skattely.
Danwatch har bedt ham vurdere BW Offshores skattebetalinger og ejerstruktur i Bermuda.
"Skatteprocenten er oplyst til 13,5 procent, og den inkluderer kildeskat. Normalt er det kun selskabsskatter, der er en del af den effektive skatteprocent. Trækker vi kildeskatten fra, vil den effektive skatteprocent være omkring 11 procent,” siger Arjan Lejou.
“Det (11 procent, red.) er meget lavt, og fordi hovedkontoret er placeret i skattely i Bermuda, vil jeg kalde det for en aggressiv skattestruktur”, konkluderer Arjan Lejour.
Multinationale selskaber registreret i Bermuda er årligt ansvarlig for mistede skatteindtægter i andre lande for mindst 22 milliarder dollars - svarende til 150 milliarder danske kroner.
Det udgør 5,6 procent af den samlede globale skatteunddragelse, kun overgået af De Britiske Jomfruøer og Caymanøerne.
Danske Bank har ikke ønsket at stille op til interview og vil ikke svare konkret på Danwatch´ spørgsmål om BW Offshores selskabskontruktion og skatteforhold.
Men Samu Slotte, der er Global Head of Sustainable Finance hos Danske Bank, oplyser i en mail, at banken løbende vurderer kunders skatteforhold.
“I forhold til vores finansielle aktiviteter og indkøbspolitik vurderer vi løbende de risici, der er i forhold til en negativ indvirkning på eksempelvis menneskerettigheder, miljøpåvirkning og skatteforhold. Vi arbejder løbende på at få fuld indsigt i, hvordan vores kunder overholder principperne på disse områder og stiller krav til dem, “ skriver Samu Slotte.
Professor Guttorm Schjelderup, chef for Center for Taxation på Norwegian School of Economics, ser anderledes kritisk på virksomheder registreret i Bermuda. Han har stået i spidsen for adskillige regeringsudnævnte udvalg i Norge.
“Virksomheder registreret i Bermuda har kun to motiver. Hemmeligholdelse eller skatteplanlægning. Bermudas lovgivning kræver ikke, at virksomhederne indsender regnskabsoplysninger, hvilket gør det nemt at skjule deres reelle ejerforhold og indtægter”, siger Guttorm Schjelderup.
Guttorm Schjelderup advarer desuden om, at oliefelter og produktion er kritisk infrastruktur og derfor er det afgørende, at omverden ved, hvem der reelt er ejerne.
“Virksomheder, der ejer kritisk infrastruktur, bør ikke registreres i skattely, fordi det er umuligt at vide, hvem der reelt ejer dem. Dette gør det svært at sanktionere eller forhindre dem i at sabotere infrastrukturen i en krisesituation”, siger Guttorm Schjelderup.
Registreringen af BW Offshore i Bermuda kan spores helt tilbage til 2008, hvor BW-koncernen valgte at fraflytte Norge på grund af den norske regerings beslutning om at indføre en skat på skibe. At slippe uden om skattebetalinger er dermed ikke et nyt karaktertræk for selskaberne ejet af BW Group koncernen.
Christian Hallum, skatteekspert hos Oxfam Danmark, mener, at Danske Bank bør være meget mere påpasselige med at indgå aftaler med selskaber, der er registreret i Bermuda og andre skattelylande.
“Jeg ville altid være betænkelig ved et selskab, der har ladet sig indregistrere på Bermuda og som i sin skattepolitik ikke giver svar på de ret åbenlyse spørgsmål, der stiller sig i kø omkring deres selskabsstruktur”, siger Christian Hallum.
Bermuda blev for alvor kendt som skattely land tilbage 2018, hvor landet var i centrum for “Paradise Papers”, der afslørede offshore investeringer og aggressiv skatteadfærd gennem 3,4 millioner fortrolige lækkede dokumenter.
Der findes ikke en præcis definition på aggressiv skatteplanlægning. Men i Danske Banks egen skattepolitik står der, at “I overensstemmelse med vores grundlæggende værdier deltager vi ikke i aggressive skatteplanlægning."
Danske Bank ønsker ikke at svare på spørgsmål om, hvordan Banken vurderer hvad "aggressive tax arrangements" er?
Christian Hallum er ikke i tvivl om, at alle advarselslamper er tændt når både Bermuda og lav skatteprocent optræder i samme sag.
“Bermuda er et af verdens allerværste skattely og er et kæmpe rødt flag for os. Når der samtidig også er en meget lav skattebetaling og manglende åbenhed, så burde alle alarmer bimle og bamle, hvis man tager ansvarlig skat alvorligt,” siger Christian Hallum.
BW Offshore er ikke kun problematisk af skattemæssige årsager. Danske Bank har selv ekskluderet selskabet på grund af negativ påvirkning på klimaet.
Hos AkademikerPension, der har investeret mere end 300 mio. kroner i Danske Bank, undrer investeringsdirektør Anders Schelde sig også over finansieringsaftalen med BW Offshore, fordi selskabet står på bankens egen eksklusionsliste på grund af klimaskadelige aktiviteter.
”Danske Bank har ellers taget store skridt på klimapolitikken de senere år og er blandt de allerbedste storbanker i Europa, men desværre medvirker uigennemskueligheden og manglende konsistens på tværs af forretningen til, at vi igen og igen skal læse disse historier i medierne. Det slider på bankens omdømme i en tid, hvor den burde bygges op igen, efter hvidvaskskandalen endelig er blevet lukket. Vi har gentagne gange kommunikeret det til Danske Bank, men må nu konstatere at det er sket igen”, siger Anders Schelde.
Danske Bank er såkaldt “Joint Lead Manager” for BW Offshores seneste børsnoterede obligationsudstedelse, der sikrer BW Offshore en milliard norske kroner i driftskapital. Kapitalen er ikke øremærket til bestemte formål, men kan benyttes til “general purpose".
På trods af Danske Banks egen eksklusion af BW Offshore, samt en ny politik om stop for finansielle ydelser til fossile selskaber, har Danske Bank altså arbejdet på at overbevise andre investorer om, at BW Offshore er en rigtig god investering.
”Det er klart, det ser ret mærkeligt ud, når Danske Bank på ene side gerne vil hjælpe med at hjemtage obligationslån til et fossilt selskab, og på den anden side har sortlistet selv samme selskab som en tilladt investering for deres kapitalforvaltningskunder i fx Danske Invest”, siger Anders Schelde.
Danske Bank blev tilbage i september 2023 kritiseret for at lånefinansiere selskaber, som bankens investeringsafdeling ekskluderer. Aftalerne om lånefinansiering er indgået med en række fossile selskaber på trods af, at Danske Banks investeringsafdeling har sat selskaberne på eksklusionslisten, fordi de forværrer klimakrisen.
“Det ligner jo, at bæredygtigheden er mest i fokus der, hvor det ikke koster noget på indtjening, og hvor man tænker, at man kan få nogle ”lette” branding point. Vi tror, at det er svært at se logikken for mange af Danske Banks kunder, og denne inkonsistens slider på brandet til ulempe for os investorer”, siger Anders Schelde.
Danske Bank lancerede i januar 2023 en ny politik for stop af udlån til fossile selskaber. Her hedder det, at “Danske Bank afstår fra at yde finansielle tjenester eller investere i visse E&P (exploration & production) olie- og gasrelaterede aktiviteter og virksomheder, der beskæftiger sig med disse”.
Danske Bank mener ikke, at olieproduktion fra FPSO-fartøjer er en udvindings- og produktionsaktivitet (E&P).
“Vi handler ikke i strid med vores retningslinjer om fossile brændstoffer, da BW Offshore ikke er et E&P-selskab. BW Offshore er noteret på Oslo Børs og leverer udstyr til flydende energiproduktion og -lagring,” siger Samu Slotte
Den vurdering får dog ikke medvind fra en af Danmarks førende eksperter i offshore aktiviteter, Morten Hahn Pedersen, som er tidligere forsker ved Center for Maritime og Regionale Studier på Syddansk Universitet.
"FPSO er et stort flydende produktionsanlæg, som er en upstream-aktivitet indenfor olie- og gasproduktion. Det hersker der ingen tvivl om. FPSO-selskaber tæller med under definitionen af E&P-virksomhed, og jeg kan ikke se hvad BW Offshores olieproduktion på deres FPSO-enheder ellers skulle være," siger Morten Hahn-Pedersen, som har skrevet flere bøger om bl.a. Nordsøens offshoreaktiviteter samt A.P. Møller og den danske olie.
Heller ikke hos Det Internationale Energiagentur (IEA) kan Danske Bank finde opbakning til synspunktet om, at FPSO ikke er produktion af olie. IEA definerer FPSO som “et fartøj, der anvendes offshore som en flydende platform til boring, produktion, opbevaring og læsning af råolie.”
Trods en klokkeklar eksklusionspolitik har Pensiondanmark igen investeret i en sortlistet virksomhed.
Denne gang er det tale om en obligationsinvestering på 2 mio. kr. i det canadiske selskab Strathcona Resources, der tjener sine penge på beskidt olieudvinding fra det stærkt miljøskadelige tjæresand i den canadiske undergrund.
Det viser en undersøgelse Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.
Den kontroversielle olieproduktion frigiver tre gange så meget drivhusgas som konventionel olie og efterlader store områder ubeboelige og ødelagte – ofte med store negative sociale og kulturelle konsekvenser for lokalbefolkningen.
Derfor har stort alle danske institutionelle investorer ekskluderet tjæresandselskaber. Investorer kan ekskludere både enkelte selskaber eller hele sektorer af forskellige årsager.
I dette tilfælde er der tale om en sektoreksklusion, idet investorer som Danske Bank, Nordea, Nykredit og mange andre generelt vurderer, at produktion af olie fra tjæresand ikke på nogen måde miljømæssigt kan forsvares.
Det gælder også for Pensiondanmark, hvis ansvarlighedspolitik ikke tillader investeringer i hverken tjæresand eller kulminer. Alligevel har Pensiondanmark i det seneste år investeret i begge dele.
Det er ikke første gang, at Pensiondanmark er i konflikt med egne retningslinjer på klimafronten.
Tidligere har Danwatch, i samarbejde med Finans.dk, afsløret, at den indiske kulminegigant National Thermal Power Corporation (NTPC) ligeledes slap igennem investeringsafdelingens etiske forsvarslinjer, der foruden eksklusionspolitik er polstret med både klimamål og medlemskab af forpligtende klima-alliancer.
Og nu Strathcona Resources, et fremadstormende olieselskab med et erklæret mål om at blive en af de største olieproducenter i Canada. Strathcona Resources har siden 2019 massivt opkøbt tjæresands aktiver fra andre fossile selskaber i Canada.
FAKTA
Omkring halvdelen af det olie, som Strathcona Resources solgte i perioden januar til september 2023, var udvundet fra tjæresand.
Danwatch har spurgt Pensiondanmark, om de er opmærksomme på, at de har investeret i et tjæresandsselskab, og hvordan de kontrollerer at retningslinjerne bliver overholdt. Pensiondanmark oplyser, at de får en ekstern konsulentvirksomhed til at screene investeringerne.
“Pensiondanmark anvender en international anerkendt leverandør til screening for tjæresand, og ifølge de data, vi har modtaget, er omsætningsandelen af tjæresand i Strathcona Resources under den bagatelgrænse på fem procent, som vi har fastsat”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
På baggrund af Danwatch´ henvendelse oplyser Pensiondanmark, at de nu undersøger, om Strathcona skal ekskluderes fra deres investeringer.
“Vi har rettet henvendelse til dataleverandøren og forhørt os om, hvorvidt man fastholder denne vurdering. Hvis undersøgelsen viser, at Strathcona har en omsætningsandel over bagatelgrænsen, vil selskabet straks blive ekskluderet”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge professor ved Center for Bæredygtighed, Copenhagen Business School (CBS), Andreas Rasche er der meget stor sandsynlighed for, at Pensiondanmark tager for let på opgaven om at udøve eksklusionspolitikken i praksis.
”Eksklusion bliver normalt betragtet som en let strategi, da du bare skal udelukke virksomheder. Men i praksis er det tricky at få strategien til at fungere for alle forvaltede aktiver”, siger Andreas Rasche, der påpeger, at en løbende manuel gennemgang af porteføljen er påkrævet hvis investorer skal være helt sikre på ikke at investere i sortlistede selskaber.
Jan Kæraa Rasmussen har tidligere oplyst til Danwatch, at pensionsselskabet gennemgår investeringerne én gang om året. Danwatch’ afsløringer af kulminer og olie fra tjæresand på Pensiondanmarks investeringsliste vidner om, at et årligt rutinetjek ikke er tilstrækkeligt.
”I dette tilfælde er der kun to muligheder: Enten er det en bevidst forsømmelse, eller også er det en dårlig implementering af eksklusionspolitiken. I mange tilfælde er det sidstnævnte, men det er næsten umuligt at sige uden at have internt kendskab til sagen”, siger Andreas Rasche.
Anders Rasche vurderer, at screeninger af porteføljer skal gøres ofte og grundigt, hvis man som investor vil være på den rigtige side af de røde linjer.
”Forskellige dataudbydere har forskellig dækning. Så det ultimativt bedste ville være at gennemgå hele porteføljen manuelt og ikke stole på udelukkelseslister fra tredjeparter. Men det er til gengæld meget tidskrævende og ressourcekrævende”, siger CBS professoren.
Pensiondanmark har ikke ønsket at svare på spørgsmål vedrørende deres interne processer for overholdelse af egne retningslinjer.
Siden oktober 2022 har Pensiondanmark investeret næsten en milliard kroner i nye fossile selskaber. Investeringerne har tilføjet godt 40 nye olie- og gasselskaber samt 17 kulselskaber til investeringslisten, viser Danwatch's opgørelse.
I den manøvre ser det ud til, at Pensiondanmark har overset både det canadiske tjæresandsselskab og den indiske kulgigant, der begge undergraver Pensiondanmarks egen ansvarlighedspolitik.
Også det store amerikanske olieselskab ConocoPhillip er blandt Pensiondanmarks investeringer. Investeringen er ikke ny. Det er til gengæld ConocoPhillips opkøb af et tjæresandsselskabet Surmont. I følge The Anthropocene Fixed Income Institute (‘AFII’), der analyserer det fossile obligationsmarked, medfører opkøbet antageligt, at selskabets omsætning fra tjæresand overskrider fem procent, som er Pensiondanmarks smertegrænse.
AFII´s vurdering gør dog ikke mere indtryk end, at Pensiondanmark også i denne gang afventer situationen.
“Vi er opmærksomme på ConocoPhillips’ planlagte overtagelse af Surmont, og når den er gennemført, vil man, på baggrund af en analyse med basis i et konsolideret omsætningsregnskab, kunne vurdere, om selskabet kommer over vores grænse på 5%”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Den 13. november sejlede en lille dansk båd med navnet Odin ud til den enorme olietanker Odysseus, der lå et stykke væk fra Skagen Havn.
Odin er en forsyningsbåd, som styres af nordjyske L&S Supply Ships. Direktør Rasmus Larsen kalder selv virksomheden “en taxi på vand”, fordi de hyres af andre virksomheder til at sejle ud med forskellige varer.
Derfor blev han også overrasket, da han torsdag blev bekendt med, at olietankeren Odysseus vurderes til at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Ifølge analyser fra den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence sejler Odysseus uden gældende forsikring og med sanktioneret russisk olie.
“Der er hele tiden snak om løsninger, men hvis vi skal vente på svar fra styrelserne, så kan vi lige så godt lukke vores forretning”, siger Rasmus Larsen.
Han oplyser, at der ikke var noget mistænkeligt ved Odysseus i deres system.
Odysseus sejler ifølge data Lloyd’s List Intelligence og MarineTraffic uden kendt forsikring og har skiftet flagstat fire gange på et år. Lige nu sejler det under Gabons flag, som er kendt for at være en flagstat, som de lyssky olieskibe kan sejle under. Og så er den lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie til en værdi på op mod knap en halv milliard kroner.
Rasmus Larsen siger, at L&S Supply Ships flere gange har bedt Søfartsstyrelsen om hjælp til at finde ud af, om et givent olieskib overtræder de gældende love og sanktioner.
“Vi sendte dem en liste med 20 skibe, der ankom tre dage efter, og de svarede os, at der var en svartid på 120 dage, så det nytter jo intet”, lyder det.
I sejler alligevel ud til skibe, som fremstår med ukendte forsikringer, som skifter flagstat fire gange om året, og som ifølge eksperter er ekstremt mistænkelige. Kan I ikke bare lade være med det?
“Vi holder os inden for EU-sanktionerne og prisloftet. Vi går ind og ser, hvem ejeren er, hvem management er, og hvor de køber deres olie. Vi prøver at navigere i, hvem man skal handle med, men det er meget svært. Og alle styrelserne er håbløse”.
På trods af, at olieskibene på ankerpladsen ved Skagen ligger så tæt på land, at de på en god dag kan ses med det blotte øje, er der ingen myndigheder, der kigger nærmere på dem.
Selvom analyser fra Lloyd’s List Intelligence konkluderer, at der foregår ulovlig aktivitet med russisk olieeksport i danske farvande, vil Søfartsstyrelsen ikke gribe ind uden først at have “konkrete oplysninger”, oplyser den til Danwatch.
Det er til trods for, at det er ulovligt for de store olieskibe at opholde sig steder som bugten ved Skagen, hvis de ikke er forsikret. Hvis skibene har lagt til i Danmark med sanktioneret russisk olie, er myndighederne desuden forpligtet til at konfiskere den.
Financial Times beskrev onsdag, hvordan EU vil presse Danmark til at kontrollere skyggeskibenes forsikringer, men det har ingen danske myndigheder ønsket at bekræfte. Nyheden kom knap en uge efter, at Verdensbanken i en rapport slog fast, at sanktionerne fra EU mod russisk olie er tandløse på grund af skyggeflådens handel med russisk olie.
Russerne sælger ganske enkelt deres olie til en langt højere pris, end hvad EU’s prisloft sigter efter. På den måde tjener de flere penge til statskassen og dermed til finansieringen af netop den krig i Ukraine, som var årsagen til, at sanktionerne blev indført i første omgang.
En anden mulig konsekvens af skibenes aktiviteter i Danmark er, at det går lige så galt, som det gjorde for skyggeskibet Pablo ved Malaysia i maj.
Pablo eksploderede, flere mennesker blev dræbt, og her syv måneder senere ligger vraget der stadig, fordi skibet viste sig at være dækket af en falsk forsikring.
Det har fået flere til at rejse kritik af regeringen for ikke at tage problemet seriøst nok. Blandt dem var SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, der kalder det “vanvid”, at olieskibene ikke bliver kontrolleret.
“Set i lyset af den geopolitiske situation er det jo helt vanvittigt. Vi har i starten af krigen været efter erhvervsministeren og andre myndigheder, for jeg synes ikke, vi som land gør nok for at sanktionere russerne,” siger hun.
For virksomhederne i Skagen Havn er det også ved at blive et stigende problem at skulle undersøge olieskibene og sikre sig, at man overholder reglerne.
“Vi har afvist op mod 100 skibe, men det er utroligt svært for en lille virksomhed som os at vide, hvem der sejler uden forsikring eller med sanktioneret olie”, siger Rasmus Larsen.
Han efterspørger hjælp fra Søfartsstyrelsen. Og styrelsen kan også godt kontrollere olieskibene, hvilket den bekræfter i en mail til Danwatch.
Men det gør Søfartsstyrelsen ikke. I det skriftlige svar lyder det, at de på forhånd skal modtage oplysninger om skibene, hvis de skal kontrollere dem, fordi der ikke føres opsyn med de enkelte skibe i danske farvande.
“Søfartsstyrelsen går som udgangspunkt kun om bord, hvis styrelsen modtager anmeldelse eller på anden måde konkrete oplysninger om, at sikkerheden eller de søfarendes arbejdsforhold ikke er i overensstemmelse med de internationale regler, herunder de konventionsbestemte forsikringskrav”, lyder svaret.
Men for virksomhederne er det et ansvar, der er for stort, hvis de selv skal anmelde og få kontrolleret skibene.
Saga Shipping, der også servicerer skibene i bugten ved Skagen, siger til Danwatch, at “det er et område, kun myndighederne kan håndhæve effektivt”.
“Vi har i Saga Shipping siden krigens udbrud i Ukraine været meget opmærksom på at overholde gældende sanktioner og afvise forsøg på omgåelse heraf. Vi afviser jævnligt at servicere skibe, hvor vi har mistanke om brud på sanktioner”, skriver selskabets direktør, Peter Møller, i en mail.
De har gennemgået listen fra Lloyd’s List Intelligence og siger, at de rigtig nok har serviceret fire af dem på forskellig vis. Oprindeligt blokerede de handlen med to af dem på baggrund af risikovurderinger, hvor konklusionen var, at handlen ikke var sikker.
Efterfølgende bad de skibene skrive under på, at de ikke brød sanktionerne, ligesom skibene fremviste “dokumentation” for at overholde loven og sanktionerne.
“Hvis Saga Shipping bliver bekendt med eller har begrundet mistanke om, at et skib handler i strid med sanktioner, afviser vi altid at servicere skibet, hvilket er en praksis vi vil fortsætte med”, skriver Peter Møller.
Saga Shipping har ikke ønsket at oplyse, hvilken dokumentation, de fire skibe fremviste. Peter Møller oplyser, at man eksempelvis kan finde på at bede om dokumentation for lastens oprindelse eller skibets ejerskab.
“Derudover foretager Saga Shipping en lang række tiltag for yderligere at minimere risikoen for at servicere et skib, der ikke overholder sanktionerne. Saga Shipping får juridisk bistand til at følge udviklingen i lovgivningen, foretage risikovurderinger af skibe samt til at træne de ansatte i Saga Shipping”, skriver Peter Møller.
Virksomheder som L&S Supply Ships kan heller ikke løfte opgaven om at kontrollere sanktionerne alene, siger direktør Rasmus Larsen. For den russiske skyggeflåde er for stor en mundfuld, mener han.
“Det er en kæmpe forretning. Hvordan skal vi hamle op med dem? Hvis vi har dygtige advokater, så har de mindst lige så dygtige advokater. Vi har da brugt masser af penge i starten på at være sikre, men jeg føler næsten, at pengene er spildt. Vi er jo alligevel ikke på sikker grund”, siger han og tilføjer:
“Det er egentlig en forfærdelig følelse at gå med, at man ikke til enhver tid kan være 100 procent sikker med de systemer, vi slår op i”.
Onsdag kunne Danwatch fortælle, at der mellem 1. oktober og 9. november har været mindst ti såkaldte skyggeskibe på ankerpladsen ved Skagen. Og det antal er allerede steget med besøget af Odysseus 13. november.
Lloyd’s List Intelligence har analyseret de nu i alt 11 skibe og kigget på deres ejere, flagstat, last, forsikringsselskab og klasseselskab.
Skibene har til sammen sejlet med op mod 6.145.466 tønder russisk olie ifølge en beregning fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA). Et af skibene har sejlet to gange fra Rusland til Nordafrika med russisk olie siden 1. oktober.
Hvis olien er handlet til over prisloftet, som det vurderes af Lloyd’s Liste Intelligence, har skibenes last haft en samlet værdi på op mod 3,4 milliarder kroner, alt efter hvornår den er handlet.
Til sammenligning har Danmark støttet Ukraine med knap 23,3 milliarder kroner siden krigens begyndelse i februar 2022.
Michelle Bockmann, der er chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence, sagde onsdag, at hun kan lave en liste over mistænkelige skibe ”på ti minutter”, og at de danske myndigheder burde kunne gøre det samme.
Den kritik svarer Søfartsstyrelsen ikke konkret på i deres svar til Danwatch, hvor det i stedet gøres klart, at det er ualmindeligt at udføre kontroller på ankerpladserne.
“Dette sker sjældent og forudsætter viden om de konkrete forhold om bord og endvidere, at overførsel til skibet er praktisk muligt”, skriver styrelsen.
Søfartsstyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra Danwatch med kritikken fra de danske virksomheder inden udgivelsen af denne artikel.
Danwatch ville også gerne have svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) på, om han vil indskærpe over for Søfartsstyrelsen, at de skal inspicere skibene. Det har han ikke ønsket at svare på.
Siden oktober har mindst ti store olietankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde fået lov til at kaste anker i dansk farvand ud for Skagen Havn.
De er ifølge den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence en del af et netværk, der hjælper Rusland med at tjene milliarder på oliehandel uden om EU’s sanktioner.
Det kan Danwatch afsløre på baggrund af data fra MarineTraffic og Lloyd’s Liste Intelligence.
Det kan både være ulovligt og omgåelse af sanktionerne mod Rusland, at skibene har lagt til i Danmark. Og de ti skibe er blot en stikprøve. Data fra MarineTraffic og Lloyd’s List Intelligence viser, at skibe fra skyggeflåden har lagt til ved Skagen nærmest ugentligt, siden sanktionerne trådte i kraft omkring årsskiftet.
Lloyd’s List Intelligence har analyseret de ti skibe i Skagen og vurderer, at de sejler uden forsikring, med skjulte ejere og med olie, der er handlet langt dyrere, end hvad EU’s sanktioner tillader.
Ifølge Verdensbanken er det netop disse skyggeskibe, som underminerer EU’s sanktioner mod Rusland og har medført, at gennemsnitsprisen på russisk råolie i dag ligger på 80 dollars per tønde frem for det prisloft på 60 dollars, som sanktionerne sigter efter.
Konsekvensen af det er, at Rusland tjener langt flere penge til statskassen og dermed krigen i Ukraine, som var grunden til, at sanktionerne blev indført i første omgang.
Et eksempel på dette er skibet Vela Rain, der sejlede fra den russiske oliehavn Primorsk i Østersøen 16. oktober og ankom til Skagen 20. oktober. Det enorme olieskib var ifølge MarineTraffic lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie, hvilket har en værdi på knap en halv milliard kroner.
Danwatch har forsøgt at kontakte ejeren af Vela Rain, men de er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.
Michelle Bockmann, som er chefanalytiker fra Lloyd’s List Intelligence, siger, at Danmark har en unik mulighed for at kontrollere og tilbageholde olieskibe på vej fra Rusland, fordi de lægger til i Ålbæk Bugt. Skibene lægger nemlig ikke til i andre europæiske lande, slår hun fast.
“Jeg kan lave en liste over olieskibe uden kendt forsikring på ti minutter. Det kan de danske myndigheder også”, siger hun.
Mange af olieskibene sejler med en form for forsikringspapirer, men de er ofte ”mindre værd end det papir, de er skrevet på”, slår Michelle Bockmann fast.
“Mange af skibene sejler under flag fra lande som Gabon og Cook Islands. Min kat kunne få forsikringspapirer fra de lande, hvis den bare fremviste et eller andet forsikringsselskab til søfartsmyndighederne i landene. De tjekker intet”, siger hun.
Ofte eksisterer forsikringsselskaberne slet ikke. Og selvom det er ulovligt, får skibene alligevel tilladelse til at sejle ind i Danmark.
Men fremover kan Danmark ende med at skulle inspicere selvsamme skibe – og i langt større omfang.
Mediet Financial Times skriver på baggrund af anonyme kilder i EU, at Danmark er blevet udvalgt til at føre kontrol med olieskibe på vej fra Rusland. Det til trods for, at Danmark indtil nu slet ikke har inspiceret skibene, selvom de igen og igen har ligget i dansk territorialfarvand.
Da olietankeren Canis Power tilbage i maj fik motorstop ud for Langeland, kom det hurtigt frem, at skibet var en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde.
Da Søfartsstyrelsen blev bekendt med historien om Canis Power, fik de udstedt en efterspørgsel til at få det inspiceret ved første lejlighed blandt landene i Paris MoU, der er en international aftale om havnekontroller i blandt andet Europa.
Men der er ingen forskel på Canis Power og de øvrige ti skibe, der har lagt til ved Skagen, mener Michelle Bockmann.
“Hvis de vurderer, at Canis Power er mistænkelig på grund af sikkerhedsrisici, burde de lave samme vurdering på de andre ti skibe”, siger hun.
Når skyggeskibene lægger til i Ålbæk Bugt, bliver de ikke kontrolleret af danske myndigheder. Det er der slet ikke kutyme for at gøre på ankerpladser, medmindre der er konkret mistanke mod et skib.
I de ti tilfælde, hvor Lloyd’s List Intelligence vurderer, at skibene ved Skagen har sejlet uden forsikring og med sanktioneret last, burde Danmark dog have kontrolleret dem alligevel. Det siger Philip Max Cossen, der er lektor i søret ved Svendborg International Maritime Academy.
“Det ligger inden for havnestatskontrol-regi. Det er clear grounds. Der er stærkt begrundet mistanke om, at de her skibe ikke overholder deres forpligtelser og har dokumentationen på plads”, siger han.
Olieskibene sejler fra de vestlige russiske oliehavne – hovedsageligt Primorsk – til Ålbæk Bugt ved Skagen, inden de fortsætter mod lande som Indien med olien.
Philip Max Cossen påpeger, at de danske myndigheder ifølge loven burde reagere på skibene, hvis ikke de har den konventionsbundne og internationalt anerkendte CLC-forsikring.
“Det er en klar tilbageholdelsesgrund, hvis de ikke har CLC-certifikat”, mener han.
Og hvis olielasten viser sig at være sanktionsramt, skal olien konfiskeres, siger han.
Danwatch arbejder på at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen. Det har ikke været muligt inden udgivelse.
Mange af de lyssky olieskibe sejler ifølge Lloyd’s List Intelligence for rederier med kun det enkelte skib tilknyttet, og kigger man nærmere på skibenes ejere, er adressen ofte et sted i Indien eller Mellemøsten, hvor der slet ikke er et rederi til stede, siger Michelle Bockmann.
“De eksisterer kun på papiret. Ofte har de ikke engang en mailadresse tilknyttet deres firma. Derfor er det svært at holde dem til ansvar, hvis der sker en ulykke”, siger hun.
Der er allerede sket flere ulykker med skyggeskibene. Senest var det skibet Pablo, en stor olietanker, der eksploderede ude for Malaysias kyst i maj.
Der var ingen last ombord og derfor intet oliespild, men flere besætningsmedlemmer døde under ulykken på det gamle skib.
Det viste sig efterfølgende, at skibets forsikringsselskab heller ikke eksisterede, og derfor ligger Pablo stadigvæk samme sted, som eksplosionen fandt sted.
“Pablo sejlede under Gabons flag, ligesom mange af skibene i Danmark. Ingen selskaber vil rydde op efter ulykken, fordi der ikke er nogen til at betale for oprydningen”, siger Michelle Bockmann.
Det er dog nemt at nå til bunds i, om forsikringsselskaberne overhovedet eksisterer, lyder det fra Michelle Bockmann.
Når skibene fremviser deres forsikringspapirer – de såkaldte blue cards – så kan det i nogle tilfælde være så simpelt som at google forsikringsselskabets navn for at afsløre, at de ikke findes, siger hun.
Det er endnu ikke bekræftet, at Danmark skal inspicere alle olieskibe på vej fra Rusland, som Financial Times skriver. Men talsmanden for Kreml, Dmitri Peskov, har udtalt, at det vil være imod international lovgivning, hvis skibene bliver stoppet i internationalt farvand på vejen gennem Danmark.
Han blev samtidig spurgt, om Rusland vil bruge krigsskibe til at eskortere olieeksporten gennem Danmark. Det ønskede Dmitri Peskov ikke at kommentere på.
I starten af 2020 trak verdens næststørste og fjerde største olieselskab, Shell og BP, sig ud af en håndfuld industrisammenslutninger, som åbent bekæmper globale klimatiltag.
“Et lille, men vigtigt skridt i retningen af at genopbygge BP’s troværdighed”, sagde BP’s direktør Bernard Looney i februar med henvisning til, at olieindustrien i årtier har postet penge i lobbygrupper, der bekæmper tiltag, som skal begrænse udledningen af drivhusgasser.
For gennemsigtighedens skyld udgav både Shell og BP ved samme lejlighed en gennemgang af de industrigrupper og organisationer, som har lobbyet på klimaområdet, og som selskaberne har støttet og været en del af. Oliegiganterne ville nu kræve af de grupper, man forblev medlem af, at de skulle arbejde for en overholdelse af Paris-aftalens mål for udledninger, hævdede man.
Men det amerikanske onlinemedie Huffington Post kan nu i samarbejde med Greenpeace afsløre, at BP og Shell støtter en række amerikanske og australske lobbyorganisationer, som ikke er nævnt i virksomhedernes egne offentliggjorte gennemgange – og som åbent bekæmper regionale og nationale klimatiltag.
”Det er almindelig virksomhedspraksis”, siger Robert Brulle, der forsker i klimafornægtelse og er professor ved Brown Universitetets Institut for Miljø og Samfund til Huffington Post.
“De vil gerne blæse og have mel i munden. På den ene side vil de gerne være socialt ansvarlige, men samtidigt vil de ikke ændre deres egentlige praksis”.
Overordnet tegner Huffington Post og Greenpeace et billede af, at BP og Shell offentligt har tilkendegivet medlemskab af en række store internationale, meget synlige industriorganisationer, mens de samtidigt er fortsat med at poste penge i regionale lobbygrupper, der for eksempel påvirker miljølovgivningen negativt på delstatsniveau i USA.
Begge selskaber er for eksempel ifølge Huffington Post medlemmer af sammenslutningen Texas Oil & Gas Association, som har kæmpet hårdt imod al regulering af metan-udledning i Texas. Og mens Shell og BP officielt har udtalt støtte til en afgift på CO2, så er begge medlemmer af organisationen Alliance of Western Energy Consumers, som blandt andet i interne emails praler med at have “besejret alle lovforslag om CO2-afgifter” i delstaten Oregon.
I Australien støtter begge virksomheder blandt andre Australian Petroleum Production & Exploration Association og Business Council of Australia, som ifølge Huffington Post har modarbejdet en række politiske tiltag for at leve op til Paris-aftalens mål.
Både BP og Shell siger til Huffington Post, at virksomhederne vil arbejde på at ændre industriorganisationerne indefra og dernæst genoverveje, om man kan forblive medlemmer.
Begge selskaber nægter imidlertid at offentliggøre en samlet liste over de industri- og lobbyorganisationer, som de er en del af.
Flere gange har interne dokumenter afsløret, at en række af verdens største olieselskaber såsom Shell og Exxon siden 1970’erne og 1980’erne har anerkendt klimaforandringerne, samtidig med at de aktivt har støttet organisationer og forskere, der har sået tvivl om klimaforandringerne, og hvorvidt de er menneskeskabte.
I 2019 konkluderede en rapport fra den britiske tænketank InfluenceMap, at mens verdens fem største olieselskaber årligt bruger omkring 195 millioner dollar på reklamer, der præsenterer dem som firmaer, der arbejder for en grøn dagsorden, så bruger selvsamme selskaber omkring 200 millioner dollar om året på kampagner, der skal modarbejder globale klimapolitikker.
Ifølge rapporten fra InfluenceMap havde selskaberne ExxonMobil, BP, Shell, Chevron og Total sidste år samlet brugt mere end en milliard dollar på at modarbejde globale klimaindsatser, siden Paris-aftalen blev underskrevet i 2015.
