Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks
- Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.
- Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.
- Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.
Har du et tip om havbrug?
Spørger du butikschefen i supermarkedet, om de sælger vildlaks, er svaret formentlig, at den er udsolgt og nok ikke kommer på hylderne igen.
Årsagen er, at bestanden af vildlaks er på det laveste niveau, som nogensinde er registreret. Vildlaksen er truet af parasitter, også kaldet lakselus og genetisk forurening fra industrilaks undsluppet fra havbrug, som er den altoverskyggende største menneskeskabte trussel mod de resterende bestande af vildlaks.
Det konkluderer det norske Videnskabelige Råd for Lakseforvaltning (VRL) i en ny statusrapport om vildlaksen i Norge – verdens største eksportør af industrielle laks.
En optælling, som Danwatch har foretaget, viser, at der fra 2023 til 2025 er undsluppet mindst 211.000 opdrætslaks i Norge og Skotland. Kun meget få hundrede indfanges igen af lystfiskere, og ofte er det ukendt, hvor mange undslupne laks der reelt er tale om, viser en norsk aktindsigt om et aktuelt berørt område.
De norske eksperter vurderer, at indstrømningen – det vil sige antallet af vildlaks, som vendte tilbage fra havet for at gyde i de norske elve i 2024 – var rekordlav. Eller “et historisk dårligt år”, som VRL formulerer det.
Og eksperterne i det videnskabelige råd er klare i mælet, når de giver deres bud på både årsager og fremtidsudsigter for vildlaksen:
“Der var ingen bedring for nogen af de menneskeskabte trusler mod laksen, og de største trusler er knyttet til effekter af lakseopdræt og klimaforandringer”, skriver VRL.
Vi ser en udvikling, hvor mængden af laks, der kommer tilbage fra havet til elvene, har været i stærk reduktion.
Norge eksporterede sidste år 114.000 tons laks til Danmark til en værdi af knap 6,3 milliarder danske kroner – langt de fleste kommer fra virksomheden Mowi, der er verdens største producent af industrilaks.
Mowi mener ikke, at ansvaret entydigt kan placeres på industriens skuldre.
“Mowi anerkender, at havbrug kan have en negativ effekt på bestanden af vildlaks. Samtidig forholder det sig sådan, at stadig flere forskningsmiljøer stiller spørgsmål ved, hvor stor denne effekt faktisk er”, siger Ola Helge Hjetland, Director of Governmental and Public Affairs hos Mowi. Han har ikke oplyst, hvilke forskningsmiljøer han læner sig op af.
Ifølge havbiolog Nicolaj Lindeborgh fra Dyrenes Beskyttelse i Danmark rækker krisen for vildlaksen ud over Norge og er international – og det er vigtigt at forstå for de mange laksespisende danskere.
“Når vi i Danmark importerer så mange laks fra Mowis havbrug, så har det konsekvenser i Norge, hvor de vilde bestande er under stigende pres for parasitter og genetisk sammenblanding”, siger Nicolaj Lindeborgh.
Lakselus og svækkede vildlaks
I september besøgte Danwatch en Mowi-laksefarm for ved selvsyn at dokumentere livet i netburene. Optagelserne afslørede parasitangreb på et niveau langt over de anbefalede grænser.
Parasitter angriber de vilde laks, der ikke kan modstå det høje smittetryk fra de industrielle opdræt.
Problemet gør sig gældende i Norge og Skotland – der er de to lande, foruden Chile, der har flest havbrug i verden – såvel som andre steder, hvor der produceres industriel laks i åbent vand.
Indstrømningen, det vil sige de laks, som hvert år vender tilbage fra havet til elven for at gyde, var sidste år i Norge på det laveste niveau nogensinde. Fra over en million laks i 1980 til omkring 323.000 laks i 2024. Og tre af de fire laveste lakse-indstrømninger er målt inden for de seneste fire år, ifølge VRL.
Lignende meldinger kommer fra Skotland, hvor undslupne opdrætslaks estimeres til at udgøre otte gange den nuværende vilde bestand.
“Når man er en svækket vildlaks, bliver det sværere at overleve og vende tilbage til de oprindelige gydesteder, som kræver store anstrengelser. Parasitter fra havbrug er en af de væsentligste årsager til, at vildlaksebestandene er truet”, siger Nicolaj Lindeborgh.
Masseflugt efter orkanen Amy truer arten
Under Danwatchs besøg på Mowi-farmen i Skotland skete noget særdeles uventet.
En laks sprang pludselig op og landede hårdt på den 150 meter lange gangbro rundt om buret, hvor den lå blødende og gispende efter ilt. Efter få minutters intens kamp sprællede den desperate udbryder-laks sig fri og forsvandt i det kolde vand væk fra farmen.
Da Danwatch besøgte en Mowi-farm, undslap en laks ud i fjorden. Den illustrerer en større, dyster virkelighed om genetisk forurening fra tusindvis af andre industrilaks, som finder vej ud i naturen. Genetisk sammenblanding truer de vilde bestande. Video: Danwatch
Et sjældent syn – for det er de færreste opdrætslaks, der egenhændigt undslipper en laksefarm ved at springe ud.
Langt mere almindeligt er det, at de tiltagende storme fra klimaforandringerne river huller i burene og sender titusindvis af opdrættede og industrielt avlede laks ud i de omliggende fjorde og have.
Seneste masseflugt, også kaldet en rømning, skete i de første dage af oktober, da stormen Amy hærgede. Orkanen ramte først Skotland, hvor uvejret rev hul på nettet på Mowis farm i fjorden Loch Linnhe. 75.000 laks undslap.
Et døgn senere kastede Amy sig over Norge, hvor der blev meldt om mindst tre rømninger – men dog et noget mindre antal undslupne laks.
Brud på regler
I februar i år undslap 27.000 laks fra en Mowi-farm i Troms i Nordnorge. Et efterfølgende tilsyn afslørede flere brud på de regler og krav i ‘akvakulturregelverket’, som netop er etableret for at minimere risikoen for rømninger.
De mange rømninger fra havbrug har meget store negative konsekvenser for de vilde bestande, når det gælder nedarvede genetiske egenskaber.
“Hver laksebestand har siden istiden tilpasset sig de helt særlige udfordringer, der er knyttet til netop den elv, de lever i. Når generne fra de vilde laks blandes, med opdrætslaksens gener, så risikerer hybriderne at miste nogle evner, der på længere sigt kan true bestandens overlevelse”, forklarer Nicolaj Lindeborgh.
For Mowi er målet at få stoppet alle rømninger.
“Vores mål er, at ingen laks skal undslippe fra vores anlæg. Vi arbejder tæt sammen med vores teknologileverandører for at sikre, at udstyret ikke svigter og for at udvikle nye teknologier og produktionsformer”, siger Ola Helge Hjetland.
Strenge restriktioner og lukkede anlæg som løsning
Den kedelige bundrekord kan også læses i fangstopgørelsen af vildlaks, som ifølge VRL er på et rekordlavt niveau i Norge. Det har medført strenge restriktioner på lyst- og sportsfiskeri
“Vi ser en udvikling, hvor mængden af laks, der kommer tilbage fra havet på vej tilbage til elvene, har været i stærk reduktion. Laksefiskeri i havet er allerede stoppet i næsten hele Norge, og fiskeriet i elvene har fået meget strenge reguleringer og er blevet stoppet i mange elve”, forklarer seniorforsker Torbjørn Forseth fra Norsk institutt for naturforskning om situationen i Norge.
Den analyse er Mowi direkte uenig i. Virksomheder mener, at laksebestanden er stabil.
“I Norge er tilstanden relativt stabil, og de fleste laksebestande når deres gydebestandsmål og er dermed i stand til at reproducere sig selv. Desværre ser vi, at det fiskebare overskud i flere vandløb er lavt”, siger Ola Helge Hjetland, som ikke oplyser nogen tal til at underbygge sit synspunkt.
En af løsningerne på få fisk i elvene er en omlægning af havbrugene fra åbne bure til lukkede miljøer, vurderer Torbjørn Forseth, der har bidraget til VRL statusrapport.
“Det vigtigste tiltag er at adskille opdrætsfisken fra det omkringliggende miljø. I praksis betyder det lukkede anlæg i havet, hvor vi stopper udvekslingen af lakselus og smitstoffer mellem opdrætsfisken i anlæggene og vildfisken og miljøet udenfor”, siger Torbjørn Forseth.
