Der var travlt i Sydamerika-afdelingen i Hollands udenrigsministerium i april 2021, efter at den tidligere hollandske koloni Surinam indgik en aftale til 7,7 milliarder kroner med det danske firma HPSG, der skulle bygge et revolutionerende hydrogenkraftværk og gøre landet uafhængigt af fossile brændstoffer.
Hollænderne fik henvendelser fra investeringsvillige forretningsfolk, der ville høre om investeringsmuligheder i Surinam og specifikt spurgte til det danske firmas banebrydende grønne projekt.
Men en hollandsk diplomat havde på fornemmelsen, at noget var galt.
“Det ser helt forkert ud”, skrev han til sine kollegaer med et link til nyheden om, at HPSG ville investere i Surinam.
“Surinam siger, at de ikke skal investere en krone, og nu ser det ud til, at danskerne ikke har nogle penge og er på udkig efter investeringer. Det er alarmerende”, fortsætter e-mailen til kollegerne i det hollandske udenrigsministerium.
De hollandske myndigheder beslutter sig derfor for at spørge det danske udenrigsministerium, om det danske firma HPSG er en anerkendt virksomhed, der har kapacitet til at bygge et kraftværk.
Over de næste par dage er der en række korrespondancer mellem de hollandske og danske myndigheder. Det danske udenrigsministerium nægter at give Danwatch og Ekstra Bladet indsigt i korrespondancerne, og samtlige af sagens andre dokumenter er også blevet mørklagt af ministeriet.
Men én ting er sikkert: De danske myndigheder kendte til HPSG allerede i april 2021, og de vidste, at Holland var bekymret. Alligevel undlod Danmark at advare Surinam om milliardaftalen med det suspekte danske firma.
Danwatch og Ekstra Bladet afslørede i november 2021, at det danske firma HPSG har løjet om sine samarbejdspartnere. Firmaet påstod at ville bygge et banebrydende grønt hydrogenkraftværk med store internationale partnervirksomheder.
Men ingen af virksomhederne kendte til HPSG. De danske bagmænd havde heller ingen erfaring med grøn energi, og bag firmaet var en række kryptiske selskabskonstruktioner, som fik alarmlamperne til at blinke hos eksperter i økonomisk kriminalitet.
I februar i år valgte Surinam at trække sig fra milliardaftalen efter Danwatch og Ekstra Bladets afsløringer.
Men allerede i april 2021, altså en måned efter at aftalen blev indgået mellem Surinam og HPSG, gik rygterne altså i det hollandske udenrigsministerium om, at der var noget helt galt med aftalen. Og Holland besluttede sig for, at det var nødvendigt at reagere, før hollandske investorer mistede penge på at investere i projektet.
Det viser en række korrespondancer, som Danwatch og Ekstra Bladet har fået aktindsigt i gennem det hollandske udenrigsministerium.
“Måske vil hollandske investorer være interesseret i det her, og derfor er vi nødt til at tage os af det”, skriver en af embedsmændene til sine kollegaer i de interne mails.
“Den danske ambassade har informeret os om, at selskabet ikke er registreret og at manden på billedet med den surinamesiske regering (Benny Falk, red.) er en reality stjerne, som er dømt for at smugle bloddiamanter”, skriver hollænderne i en anden intern mail.
Det er uvist, om der med den ‘danske ambassade’ menes den hollandske ambassade i Danmark eller om der er tale om en dansk ambassade i et land, som de hollandske myndigheder kan have kontaktet.
En anden intern mail viser dog, at den hollandske ambassade i Danmark samme dag i en mail til det hollandske udenrigsministerium påpegede, at HPSG ikke var registreret i Danmark, og at direktøren Benny Falk var tidligere dømt for at smugle bloddiamanter.
Men sikkert er det hvertfald, at de danske og hollandske myndigheder udvekslede e-mails om HPSG mellem den 23.-29. april 2021, som det oplyses af Hollands udenrigsministerium til Danwatch og Ekstra Bladet.
Selvom det danske udenrigsministerium altså kendte til HPSG og antageligt vidste, at Holland var bekymret over den danskejede virksomhed, valgte ministeriet ikke at advare de surinamesiske myndigheder.
“Udenrigsministeriet har ikke rettet direkte henvendelse til de surinamesiske myndigheder vedrørende den konkrete sag”, skriver Udenrigsministeriet i et svar til Danwatch og Ekstra Bladet.
Ministeriet har ikke besvaret vores spørgsmål om, hvorfor ministeriet ikke advarede de surinamesiske myndigheder om HPSG.
Og det er ikke det eneste i HPSG-sagen, som Udenrigsministeriet ikke vil fortælle offentligheden om. Siden september 2021 har Danwatch og Ekstra Bladet forsøgt at få aktindsigt i ministeriets dokumenter om HPSG, men indtil nu er alle dokumenter i sagen blevet undtaget fra aktindsigt.
De gentagne aktindsigtsanmodninger er blevet afvist med henvisning til offentlighedsloven paragraf 33 stk 1, der henviser til akter, der indgår i verserende efterforskninger og straffesager. Hertil er en række af akterne blevet afvist med henvisning til offentlighedslovens paragraf 32, der henviser til nødvendigheden af at beskytte væsentlige hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser og forhold til andre lande.
I en aktindsigt fra Justitsministeriet fremgår det dog, at en række af sagens dokumenter er oversendt til bagmandspolitiet (SØIK). Bagmandspolitiet vil hverken be- eller afkræfte over for Danwatch og Ekstra Bladet, om de efterforsker folkene bag HPSG.
Det bekræftes dog, at dokumenterne er sendt til politiet i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg af Udenrigsminister Jeppe Kofod, der blev spurgt af Christian Juhl fra Enhedslisten om årsagen til, at Udenrigsministeriet har undtaget dokumenterne fra aktindsigt.
Det viser sig da også, at det er det danske udenrigsministerium, der står i vejen for, at kommunikationen mellem Holland og Danmark om HPSG i april 2021 kan komme frem i offentlighedens lys, oplyser det hollandske udenrigsministerium.
“De danske myndigheder har indikeret, at de gør indsigelse mod offentliggørelsen af al kommunikation mellem embedsmænd i Holland og det danske udenrigsministerium om HPSGs investering i Surinam”, skriver den hollandske embedsmand i sin afgørelse om aktindsigt til Danwatch og Ekstra Bladet.
“Delvist som følge af reaktionen fra de danske myndigheder til anmodningen om at vise dokumenterne, er jeg af den holdning, at forholdet til Danmark vil blive skadet, hvis de relevante informationer gøres offentlige”, oplyses der endvidere om de pågældende korrespondancer.
Selvom Udenrigsministeriet altså ikke tog kontakt til Surinam, kan det sydamerikanske land ikke påstå, at de aldrig blev advaret om deres aftale med HPSG.
Det fremgår nemlig af aktindsigten fra det hollandske udenrigsministerium, at Holland den 30. april 2021 selv valgte at advare Surinams ambassadør i landet, Rajendre Khargi, som er en af landets mest højtstående diplomater og er tæt på præsidenten Chan Santokhi.
Af de interne mails fremgår det, at hollænderne valgte at advare Surinam på eget initiativ, og altså ikke fordi de var blevet enige med Danmark om dette.
“Mange tak for denne information”, svarer Rajendre Khargi det hollandske udenrigsministerium.
“Vi har allerede modtaget skeptiske reaktioner og grunde til at dykke nærmere ned [i aftalen med HPSG]. Jeg kan ikke afvise, at vi kommer frem til en lignende konklusion”.
Alligevel holdte Surinam fast i sin aftale med HPSG. Og det tyder på, at den surinamesiske indifferens var kilde til frustration i det hollandske udenrigsministerium.
Den 28. oktober 2021 - 13 dage inden Danwatch og Ekstra Bladet udgav de første afslørende historier om HPSG - skrev en hollandsk diplomat endnu en opdatering til sine kollegaer med flere informationer om, hvorfor HPSG-projektet var et suspekt foretagende.
“Kort sagt, HPSG-sagen rører stadig på sig, og det forbliver et lyssky rod”, afsluttede han sin mail.
Florian Elabdi
