18. december 2021

Hemmelige Surinam-aftaler lækket: Generøse gaver bekymrer eksperter

Brintbusser, færger, ambulancer, regeringsbygninger, renovering af folkeskoler og sundhedscentre. Hemmelige aftaler mellem Surinam og det danskejede firma HPSG viser, at HPSG ikke alene ville bygge et grønt kraftværk, de ville også forære Surinam en række generøse gaver. Men gaverne bekymrer en række eksperter.

Sådan så det ud en aften i marts 2021, da den danskejede virksomhed HPSG indgik en milliardkontrakt om et revolutionerende grønt kraftværk med regeringen i det sydamerikanske land, Surinam Foto: PR

Da den grønne kraftværksaftale til 7,7 milliarder mellem det danskejede selskab Hybrid Power System Group (HPSG) og Surinam blev præsenteret tilbage i marts 2021, lignede det en god aftale for Sydamerikas mindste land. 

Regeringen havde kun forpligtet sig til at købe strøm fra HPSG, mens opførelsen af Suriname Green Energy Park udelukkende skulle finansieres af internationale investorer. 

“Det hele vil være meget transparent, og vi ser frem til at være en del af Surinams udvikling og velstand”, sagde HPSG’s direktør Benny Falk på pressemødet

Men aftalerne var langt fra transparente. Tværtimod var aftalerne fortrolige mellem Surinams regering og HPSG, som Danwatch og Ekstra Bladet på det seneste har afsløret i en række kontroversielle forhold, der ifølge eksperter i økonomisk kriminalitet får røde alarmlamper til at blinke.

Og nu har Danwatch og Ekstra Bladet fået fat i de lækkede aftaler. Hemmeligholdelsen og en lang række generøse gaver i hovedkontrakten bekymrer flere eksperter, som har erfaring med at læse store infrastruktursaftaler mellem multinationale virksomheder og udviklingslande. 

Og så står det også klart, at HPSG har forhandlet en række klausuler på plads, som gør, at de kan sikre millioninvesteringer fra investorer og efterfølgende lukke selskabet, uden at Surinam reelt kan gøre noget ved det. Det viser en af de tre aftaler, som en advokat og partner fra advokatfirmaet DLA Piper tilsyneladende har hjulpet HPSG og Surinams regering med at udforme. 

“Jeg bliver bekymret, når det er sådan en gavebod. Det tyder på, at man enten har lavet en dårlig kontrakt, eller at der kan være elementer af korruption i det”, siger Lars Koch, som er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke. 

Vi har bedt HPSG om at forklare indholdet af aftalerne, men selskabet vil ikke svare på spørgsmålene: 

“Det er tankevækkende, at vor epokegørende energipark med tilhørende CSR-program kan vendes så negativt med urimelige og udokumenterede korruptionsbeskyldninger. Vi har derfor valgt ikke at udtale os mere”, skriver HPSG’s pressechef Niels Jørgen Langkilde til Danwatch og Ekstra Bladet. 

En gavebod  

De tre aftaler mellem HPSG og Surinams regering består af en hovedaftale, en elkøbsaftale (PPA), og en statsgaranti, der garanterer over for potentielle investorer, at Surinam vil aftage strømmen, når HPSG’s hydrogenkraftværk står færdigt. Denne statsgaranti skal gøre det lettere for HPSG at få millioninvesteringer i hus til det grønne kraftværksprojekt.  

I hovedaftalen på syv sider udlægges de væsentligste aftalepunkter mellem Surinam og HPSG. Her fremgår det blandt andet, at den danskejede virksomhed har lovet endnu flere gaveelementer end hidtil antaget. 

HPSG vil blandt andet bygge et videnscenter, sikre 100 brintbusser til landets offentlige transport, introducere hydrogenfærger og etablere en velgørenhedsfond, som man indenfor et par år vil donere 10 millioner dollars til årligt. Beløbet stiger til 15 millioner dollars årligt fra år 2039. 

Hertil vil HPSG sikre Surinam tre brintambulancer samt tre brinttankstationer, og danskerne lover også at bygge to regeringsbygninger til distriktskommissærerne i to af Surinams østlige regioner. Og så vil HPSG renovere landets folkeskoler, sundhedsklinikker og indkøbe medicinsk udstyr til et lokalt hospital.

Aftalen begynder i 2023, når kraftværket angiveligt skal stå færdigt og løber 25 år frem. I denne periode vil HPSG ifølge kontrakten donere et samlet beløb på 1,7 milliarder kroner til velgørenhedsfonden. Tilsyneladende er finansieringen af de mange gaver enten uafklaret eller skal komme fra fonden.

Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, har gennem sin karriere læst flere infrastrukturaftaler mellem multinationale selskaber og regeringer i udviklingslande. Og det er især de mange gaveelementer i hovedaftalen, som han finder bekymrende. 

“Hvis det foregår åbent, kan det jo godt være en form for betaling, men når man giver ting af gavmildhed, bliver tingene mere uigennemskuelige og åbne for korruption”, siger Lars Koch. 

Hemmeligholdelse er suspekt

Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach mener, at det er bekymrende, at aftalerne overhovedet skulle hemmeligholdes.

“Fortrolighedsklausulerne får jo straks én til at blive mistænksom. Det bør en regering ikke skrive under på. Tværtimod bør den slags aftaler straks gøres offentlige”, siger Friis Bach, som i dag er adjungeret professor i menneskerettigheder og rettighedsbaseret udvikling på Syddansk Universitet.  

Han sammenligner de mange gaveelementer – som at bygge distriktskontorer til regeringen – med nogle af de infrastrukturaftaler, kinesiske virksomheder ofte indgår i udviklingslande.

“Det er måske ikke noget en danskejet virksomhed burde og heller ikke noget en ansvarlig regering burde gøre, hvis de ønsker gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og i offentlige udbud”, tilføjer Christian Friis Bach.

“Og kombineret med de stærke fortrolighedsklausuler bliver det selvfølgeligt suspekt”.

Let at lukke selskabet

Den længste af de tre aftaler er en elkøbsaftale (PPA) på 42 sider, hvor Surinam og HPSG’s respektive forpligtelser i forhold til at købe og sælge den grønne energi udlægges. Det er en af de aftaler, som HPSG tilsyneladende har fået hjælp af advokatfirmaet DLA Piper og advokat og partner Per Buttenschøn til at udforme.    

Katerina Mitkidis er lektor i miljølove og bæredygtighed på Aarhus Universitet. Hun understreger, at det er en grundigt udarbejdet aftale, men at der er en række “røde flag”.  

“Det virker til, at HPSG ret let kan beslutte sig for bare at nedlægge firmaet”, siger Katerina Mitkidis.   

“Hvis de får investeringer fra investorer og beslutter sig for at nedlægge firmaet, er den eneste sanktion, som den surinamesiske regering reelt kan nedlægge, at afslutte kontrakten. HPSG mister ingen penge”, forklarer Mitkidis med henvisning til en række punkter på side 18 i kontrakten.   

Hun forklarer, at Surinam teknisk set ifølge kontrakten har mulighed for at starte en sag mod HPSG, men at de i en sådan sag ikke “realistisk set” kan kræve økonomisk godtgørelse, fordi ingen af parterne er ansvarlige over for den anden part i tilfælde af indirekte tab “af nogen som helst art”, som det er formuleret i kontrakten. 

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right