De fire største tankskibs-rederier i Danmark har sejlet med flere hundrede tusinde tons brændstof fra Ruslands indiske raffinaderi, Nayara Energy.

Danwatch har sammen med Ekstra Bladet identificeret 17 danskejede tankskibe fra rederierne Hafnia, Maersk Tankers, Norden og Torm, der har sejlet med brændstof fra det russiskejede raffinaderi for mange milliarder af kroner siden invasionen af Ukraine. Det viser nye beregninger fra tænketanken CREA.

Nayara Energy er ejet hovedsageligt af det russiske statsselskab Rosneft og en russisk oligark og importerer store mængder russisk råolie direkte fra Rusland, som det raffinerer til brændstof i Indien. 

Derfor er det på papiret et indisk selskab, der sælger indisk brændstof, selvom det i virkeligheden er russisk langt ned i forsyningskæden. Men fordi det ligger i Indien, er det ikke underlagt vestlige sanktioner.

Handlen med Nayara Energy gør det ifølge eksperter muligt for Rusland at omgå sanktionerne, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere opfordret danske selskaber til at stoppe handlen med Nayara Energy. 

To af Danmarks store rederier, Torm og Norden, siger nu, at de har besluttet sig for at takke nej til at handle olie med russiskejede selskaber. 

Men det får ikke giganterne Maersk Tankers og Hafnia til at følge trop. 

Ikke vores ansvar

Hverken Maersk Tankers eller Hafnia mener, at det er deres ansvar at sige nej til Nayara Energy, så længe det ikke er blevet indskærpet for dem, at det er ulovligt. 

Maersk Tankers svarer ikke konkret på, hvordan de forholder sig til, at raffinaderiet er delvist ejet og kontrolleret af Rosneft – og dermed den russiske stat – men siger:

“Det nævnte raffinaderi er ikke sanktioneret, og de raffinerede produkter, som raffinaderiet producerer, er ikke omfattet af sanktioner”. 

Samme toner kommer fra Hafnia, der er verdens største tankrederi. Det har flere gange sejlet med brændstof fra Nayara Energy for mere end to milliarder kroner, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret. 

Siden afsløringerne er sejladserne med Hafnias skibe til og fra Nayara Energy fortsat, og selskabet kritiserer i øvrigt dækningen af deres forretning.  

“Lasterne ved Vadinar er af indisk oprindelse, ikke russisk, som fejlagtigt rapporteret af medierne”, skriver Hafnia til Danwatch og Ekstra Bladet. Selskabet mener altså ikke, at de handler med russiske produkter, selvom ejerne af Nayara Energy har stærke forbindelser til Kreml.

Rederierne opfordrer derfor politikerne til selv at tage handling og lukke smuthullerne, hvis de skal stoppe med at sejle med brændstof fra det russiske raffinaderi. 

Men det er nemmere sagt end gjort. Det vurderer sanktionsekspert Craig Kennedy fra Harvard Universitys Davis Center, som er en del af den internationale ekspertgruppe for sanktioner mod Rusland.

Da Indien ikke er en del af landene bag sanktionerne mod russisk olie – de såkaldte koalitionslande – kan man ikke så nemt indføre regler for deres raffinaderier.

“EU-medlemslande har allerede indført restriktioner på raffinaderier i Europa, men det er meget sværere at regulere raffinaderier, der ligger uden for koalitionslandene”, siger han.

Det indiske raffinaderi tillader i praksis Rusland at bryde det såkaldte prisloft og tjene flere penge, end sanktionerne tillader. Gennem Nayara Energy kan de nemlig eksportere olieprodukter lavet af russisk olie, uden det juridisk set er russisk, forklarer Kennedy.

“Når russiske investorer ejer en andel af raffinaderiet i udlandet, har Rusland potentiale til at tjene yderligere olieindtægter over prisloftet”, siger han. 

Han har i månedsvis advaret mod, at hvis ikke Vesten får lukket det smuthul, som Nayara Energy udnytter, så vil det resultere i, at det kan udvikle sig til et langt større problem.

Gør alt for at undgå Rusland

Men modsat de to store rederier, der stadig gerne vil handle med Rosnefts indiske selskab, så har Norden og Torm valgt at stoppe al handel med Nayara Energy.

Begge selskaber forklarer det med, at de ikke vil støtte Rusland økonomisk. 

Fra Torm er svaret, at de fravalgte al handel med russiske selskaber som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. 

“Konkret betyder dette, at vi afholder os fra at indgå ny forretning, der direkte eller indirekte involverer Nayara Energy grundet ejerstrukturen”, oplyser selskabet.

Derfor har selskabet ikke sejlet med brændstof fra Nayara Energy siden marts 2022, oplyser Torm. 

Rederiet Norden svarer ligeledes, at de ikke vil handle med Nayara Energy grundet raffinaderiets russiske forbindelser. 

“Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at undgå at lave forretninger med selskaber som enten er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske interesser”, lyder det fra Norden.

Selskabet kan dog ikke afvise, at deres skibe alligevel har sejlet med brændstofprodukter fra det russiskejede raffinaderi, da de ikke forhindrer deres kontraktpartnere, som lejer deres skibe, i at sejle til Vadinar.

Sætter omdømmet på spil

Der er kommet politisk bevågenhed på Nayara Energy efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har opfordret danske virksomheder til at stoppe handlen med Nayara Energy. 

“Det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig. Fra regeringens side har vi selvfølgelig et stærkt ønske om, at Ruslands olieindtægter bliver så lave som overhovedet muligt”, sagde han.

Kort efter blev det meldt ud, at Erhvervsstyrelsen har igangsat en undersøgelse af Hafnia for at bryde sanktionerne mod russisk olieeksport. 

Derfor må både Maersk Tankers og Hafnia have “taget stilling til det her og taget ansvar for ikke at indgå handler, som kan komme Rusland til fordel”, siger lektor i virksomheders sociale ansvar ved CBS, Julie Uldan. 

“I udgangspunktet har Hafnia og Maersk dog ret i, at det er op til politikerne at regulere, fordi virksomheder er sat i verden for at lave profit. Selvom den profit ofte laves på bekostning af klodens ressourcer eller andre etiske anliggender, så er det jo profit, der er deres primære formål. Men de sætter deres omdømme på spil”.

Hun sammenligner sagen om Hafnia og Maersk Tankers med den om skoproducenten Ecco. De har mødt stor offentlig modstand for at fortsætte deres forretning i Rusland.

“Det er fuldstændig ligesom Ecco: Hvis folk synes, at det er uansvarlig forretning rent samfundsmæssigt, så vil det selvfølgelig påvirke rederiernes omdømme. Forskellen her er selvfølgelig, at den normale forbruger ikke køber fragt af Maersk (Tankers, red.) og Hafnia”, siger hun. 

Svært at sanktionere

Sanktionerne mod Rusland har til hensigt at begrænse den russiske krigsmaskines evner til at fortsætte invasionen af Ukraine. 

EU og G7-landene var før krigens begyndelse nogle af Ruslands største handelspartnere, men stoppede derefter al import af russisk olie og brændstof. Samtidig indførte man et prisloft for, hvad Rusland må sælge deres olieprodukter til, når de handler med andre lande.

Det prisloft er gentagne gange blevet erklæret dødt af alt fra EU-politikere og uafhængige eksperter til Verdensbanken, fordi det har været så svært at håndhæve. 

Med den såkaldte skyggeflåde, som Danwatch har beskrevet detaljeret den seneste tid, har russerne formået at sælge deres produkter videre langt dyrere, end hvad sanktionerne tillader.

De vestlige lande forsøger igen og igen at give prisloftet kunstigt åndedræt og indfører ofte nye og strammere sanktioner. Sanktionerne har dog begrænsninger.

Det er raffinaderiet i Vadinar ifølge flere eksperter, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har talt med, et godt eksempel på. 

Og det tyder på, at Rusland er klar over den begrænsning. Faktisk har russerne selv udtalt, at Rosnefts ejerskab af Nayara Energy aldrig må overstige deres nuværende 49 procent, fordi det beskytter selskabet mod Vestens lange arm.

Derfor giver Nayara Energy den russisk stat mulighed for at importere russisk olie fra Rosneft gennem sit eget Rosneft-ejede selskab i Indien, omdanne det til brændstof, der på papiret er indisk, og så sælge det til Europa, uden det er sanktioneret. 

På den måde endte 30 millioner liter flybrændstof fra det russiske raffinaderi også i København tilbage i november 2023. Det var Hafnia, der leverede den forsendelse.

I 2022 sejlede rederiet Torm også flybrændstof fra Vadinar til både Frankrig og København.

Når det er så udtalt, at selskabet er skruet sammen for at undgå sanktioner, er det ifølge Julie Uldam endnu mere forventeligt, at befolkningen vil reagere med utilfredshed på Maersk Tankers og Hafnias forretning.

“Det gør det klart mere sandsynligt, at folk kan forvente fra virksomhederne, at de siger nej til at handle med det her selskab, som åbent erklærer, at de kan omgå sanktionerne”, siger hun.

Mens Superliga-holdet fra Hvidovre kæmper om overlevelse i landets bedste fodboldrække, kæmper deres driftsselskab om, hvor de etiske grænser skal sættes.

Efter Danwatch og Ekstra Bladet i januar kunne afsløre, at det danske rederi Hafnia har sejlet med flere milliarder kroners brændstof for et russiskejet raffinaderi i Indien, er Hafnias direktør blevet opfordret til at trække sig ud af selskaberne, som driver Superliga-holdet Hvidovre.

Mikael Skov, direktør i rederiet, var nemlig storinvestor i holdingselskabet Hvidovre Holding A/S, som ejer 100 procent af driftsselskabet bag Superliga-holdet, Hvidovre Fodbold. I november 2023 bragte han sin personlige aktiebeholdning i holdingselskabet op på mellem 10 og 15 procent.

Men i februar besluttede en enig bestyrelse sig for at skubbe Mikael Skov ud, fortæller bestyrelsesformand Nicolai Mallet nu til Danwatch og Ekstra Bladet. Ifølge ham kan de i Hvidovre ikke forene sig med et selskab, der sender penge i Ruslands krigskasse.

“Hvidovre Fodbolds bestyrelse tager afstand fra enhver handling, der i strid med Danmarks sikkerhedsinteresser, bidrager til understøttelse af den russiske økonomi og dermed til finansiering af angrebskrigen mod Ukraine og de følger, den har og kan få for Danmark,” siger Nicolai Mallet.

Mikael Skov solgte siden flere af sine aktier. Heriblandt omkring fem procent til sin gamle ven, tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, som nu ejer mellem 5 og 10 procent af aktierne og således er registreret som medejer af Hvidovre Holding A/S.

Selv er Mikael Skov nu kommet under det registreringspligtige beløb på fem procent, fremgår det af CVR-registret.

Ruslands indiske smuthul

Hafnia er verdens største tankrederi og havde ved afsløringen i januar sejlet med fem fyldte tankskibe fra det indiske raffinaderi Nayara Energy, som ejes hovedsageligt af Ruslands statslige olieselskab Rosneft og en russisk oligark.

Nayara Energy importerer russisk råolie fra Rosneft til den indiske by Vadinar, hvor selskabet omdanner det til brændstof, der dermed på papiret er indisk.

På den måde er brændstoffet ikke sanktioneret og kan sælges videre til Europa som indisk brændstof, selvom dets oprindelse er russisk.

Hvert af de fem skibe har ifølge data fra tænketanken CREA en kapacitet på omkring en halv million olietønder, og mens fire af dem har været lastet med flybrændstof, har et enkelt af dem været fyldt med diesel. Værdien af lasterne løber samlet op i omkring to milliarder kroner.

Siden afsløringerne i januar har Hafnia sejlet med brændstof fra raffinaderiet yderligere to gange. Hafnia har fra start afvist al kritik og sagt, at de overholder alle gældende regler.

Formand tager afstand

Nicolai Mallet er udover at være bestyrelsesformand i Hvidovre Holding A/S også bestyrelsesmedlem i Hvidovre Fodbold.

Han udtaler sig på vegne af både begge.

I et skriftligt svar forklarer han, hvordan bestyrelsen efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler så sig nødsaget til at kræve svar fra Mikael Skov på, hvorvidt hans forretning sendte penge til Rusland.

Derfor bad bestyrelsen om en udtalelse fra Mikael Skov, ”som kunne afkræfte de oplysninger om transport af russisk olie, der fremgår af medieomtalen”.

”De herefter modtagne oplysninger har ikke afkræftet, at rederiet er involveret i transport af russisk olie”, oplyser Nicolai Mallet.

Han siger, at bestyrelsen derfor tog en beslutning om, at de ikke vil associeres med Hafnia og Mikael Skov, da de ikke ønsker at blive sat i forbindelse med den slags forretninger.

”På den baggrund har bestyrelsen opfordret den pågældende til at afvikle sit ejerskab i Hvidovre Holding, ligesom der er truffet beslutning om at afslutte enhver forretningsmæssig forbindelse til den pågældende”, lyder det fra Nicolai Mallet.

Hafnia-direktør afviser

Mikael Skov bekræfter, at han har solgt ud af sine aktier, men er uenig i Nicolai Mallets udlægning af sagen.

”Mit salg har intet med hverken jeres artikler eller mit eget engagement i klubben at gøre. Da jeg ikke har boet i Danmark i mange år, er de solgt til en som har tid og lyst til at involvere sig aktivt i Hvidovre Fodbold”, lyder det i et skriftligt svar.

Han bekræfter dog, at han er blevet bedt om at redegøre for Hafnias sejladser fra Nayara Energy af Hvidovres bestyrelse.

”Til dem svarede jeg akkurat det samme, som jeg også flere gange har pointeret over for jer, nemlig at Hafnia på intet tidspunkt har brudt internationale sanktioner og naturligvis følger de gældende retningslinjer på området”, siger han.

Jim Stjerne Hansen oplyser desuden til Danwatch og Ekstra Bladet, at han ikke vil tage afstand til Hafnia og Mikael Skovs forretning.

”Der er ikke noget odiøst eller ulovligt i det, som man har foretaget fra Hafnias side”, siger han og anklager Danwatch og Ekstra Bladet for ”at have skudt over målet”. 

I den indiske havneby Vadinar ligger en lang brændstofterminal klemt inde mellem et farverigt koralrev og et hav af olieskibe. 

Fra den har omkring 200 store skibe sejlet med brændstof til Europa og andre steder, siden sanktionerne mod Ruslands energieksport trådte i kraft. 

Men lasten på tankskibene kommer fra et russiskejet raffinaderi ved navn Nayara Energy, som gør det muligt for Rusland at sælge olie uden om sanktionerne, og som kaldes “det europæiske mareridtsscenarie”. 

Nu kan Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at det danske tankrederi Hafnia har transporteret russiske olieprodukter med en anslået værdi på op mod to milliarder kroner fra det russiske raffinaderi med tråde til Kreml.

Hafnia, som kalder sig verdens største tankrederi, har mellem juli og august haft følgende tankskibe forbi oliekajen i Vadinar: Hafnia Africa, Hafnia Australia, Hafnia Excellence, Hafnia Seine og Hafnia Shenzhen.

De har sejlet produkterne videre til lande som Danmark, Storbritannien, Tanzania og Emiraterne, og selskabet har på den måde hjulpet Rusland med at få deres olieprodukter til blandt andet Europa på trods af sanktionerne.

Skibene har sejlet med mere end 2,5 millioner tønder russisk flybrændstof og diesel ifølge data fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) og MarineTraffic. 

Da olieprodukterne er raffineret i Indien, er det ikke ulovligt at importere dem til Europa, men handlen er alligevel med til at modarbejde sanktionernes hensigt, vurderer forsker og sanktionsekspert Kim B. Olsen fra German Council on Foreign Relations. 

Han er ekspert i Europas brug af sanktioner og har en karriere bag sig som blandt andet udenrigsanalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på netop sanktioner.

“Det er et skidt scenarie, at den russiske stat kan lave et selskab i Indien for at købe billig russisk olie og sælge det til Europa som indisk brændstof og stadig høste en del af gevinsten”, siger han og tilføjer: 

“Det udstiller sanktionernes begrænsninger. EU og USA har gjort meget ud af at forsøge at få tredjelande som Indien til at gå med på vores hold og sikre, at sanktionerne ikke omgås. Men det har de færreste ikke-vestlige lande ønsket at bidrage til. Så det er et mareridtsscenarie, men også et mareridt, man havde forudset”, siger han.

Hafnia tavse om indisk forretning

Et af de fem Hafnia-skibe, som tog ruten fra russernes raffinaderi i Indien, endte 2. oktober i København.

Det var Hafnia Africa, der afleverede knap 30 millioner liter russisk flybrændstof på Prøvestenen ved Amager, som Danwatch tidligere har afsløret.

Hafnia har udover en kort telefonsamtale i midten af december ikke været til at få fat i. Både Danwatch og Ekstra Bladet har forsøgt at henvende sig på telefon, sms og mail flere gange, men der er ingen, der vender tilbage.

Da vi i januar kontaktede Hafnias reception med henblik på at få kontakt til rederiets pressechef, blev vi viderestillet, men opkaldet gik endnu engang på telefonsvarer. Siden har det ikke været muligt at få receptionen til at stille os videre.

På trods af, at Hafnia på deres egen hjemmeside beskriver, hvordan transparens er særligt vigtigt for dem, er det altså ikke muligt at få en kommentar til deres forretning med Nayara Energy.

Danwatch og Ekstra Bladet ville ellers også gerne have svar på, hvem Hafnia har leveret russisk flybrændstof til i København. 

Hafnia skriver ydermere på deres hjemmeside, at de vedkender sig FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og at de har særlige interesse i at modarbejde korruption.

Derfor vil Hafnia heller ikke “facilitere betalinger, der har til formål at fremskynde eller sikre udførelsen af rutinemæssige officielle handlinger fra regeringers side”.

Raffinaderiet i Vadinar er dog netop sat i verden for, at Rusland kan fortsætte deres rutinemæssige olieeksport til Europa, vurderer Kim B. Olsen. Han henviser blandt andet til en udtalelse fra den statsejede russiske bank VTB Bank, hvor de selv understreger, at Nayara Energys ejerskabsstruktur er lavet til at undslippe sanktionerne. 

“Det har Rusland jo selv sagt. Det er en del af deres forberedelse på at afbøde de negative effekter af sanktionerne. Man laver en struktur, hvor man stadig kan sælge sin olie, hvor omsætningen og gevinsten stadig flyder tilbage til Rusland”, siger han. 

Samtidig mener han, at det er vigtigt med gennemsigtighed blandt selskaber, der handler med selskaber som Nayara Energy.

“Konflikten mellem Europa og Rusland har medført omkostninger for forbrugerne. Øget inflation og høje energipriser har påvirket den almindelige europæers hverdag. Det er kun rimeligt, at man som forbruger kan rejse spørgsmål ved virksomhedernes forretning, også selvom den er lovlig”, siger han. 

Det indiske smuthul

Selvom det er lovligt at købe flybrændstoffet fra Nayara Energy, så lader det sig kun gøre, fordi russerne udnytter et smuthul i sanktionerne, som Europa ikke kan lukke uden videre. 

For knap halvdelen af Nayara Energy ejes af den russiske stat gennem olieselskabet Rosneft og cirka 25 procent af en kapitalfond, som er blevet stiftet af en russisk milliardær og oligark, der har forbindelse til Rosneft. 

Da ingen af dem ejer en majoritet i selskabet, er det teknisk set ikke russisk. 

Den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, siger, at raffinaderiet i Vadinar kan gå hen og blive et problem for Vesten, hvis ikke der handles.

“Selve Rosneft er sanktioneret, så man kan spørge, hvorfor import af olie fra raffinaderiet i Vadinar ikke er sanktioneret. I praksis har Rosneft betydelig indflydelse over raffinaderiet, men på papiret ejer de kun 49 pct. Og ifølge EU’s regler kan det gøre det muligt for raffinaderiet at undgå at blive sanktioneret ligesom Rosneft”, siger han og tilføjer:

“Det er en udfordring for myndighederne. Det er et smuthul, der skal løses. Og mens Vadinars europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse, og så bliver det et reelt problem”.

Ifølge Kim B. Olsen har virksomheder, der handler med den slags produkter, derfor et stort ansvar for at lave en grundig risikovurdering af dem, de handler med.

“Selvom der ikke er noget retligt forkert ved handlen, er det et eksempel på, hvordan virksomheder bliver brikker i det geopolitiske spil. Sanktionerne og EU-staterne har begrænset rækkevidde, og her bliver virksomhedernes valg relevante”, siger han.

Da Rusland invaderede Ukraine, var der en lang række virksomheder, der trak sig fra det russiske marked, ikke på grund af sanktioner, men af moralske årsager.

Det er netop her, at virksomheder bliver aktører i konflikten, når de vælger enten at fortsætte eller stoppe deres handel med Rusland, påpeger Kim B. Olsen.

“Selvom det er indenfor rammen for, hvad man lovligt kan tillade sig, betyder det ikke, at man er fritstillet fra kritik. Man må spørge sig selv: Hvad vil vi som virksomhed være en del af, når vores hjemland er i åben konflikt med Rusland?”, siger han.

Danwatch og Ekstra Bladet forsøger fortsat at få en kommentar fra Hafnia. Første kontakt med tankrederiet skete i midten af december, og det seneste forsøg på at få svar var 10. januar. 

Desuden mangler der stadig svar på, hvem der har købt 30 millioner liter russisk flybrændstof, som blev afleveret af Hafnia Africa i København 2. oktober.

Den 13. november sejlede en lille dansk båd med navnet Odin ud til den enorme olietanker Odysseus, der lå et stykke væk fra Skagen Havn.

Odin er en forsyningsbåd, som styres af nordjyske L&S Supply Ships. Direktør Rasmus Larsen kalder selv virksomheden “en taxi på vand”, fordi de hyres af andre virksomheder til at sejle ud med forskellige varer.

Derfor blev han også overrasket, da han torsdag blev bekendt med, at olietankeren Odysseus vurderes til at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Ifølge analyser fra den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence sejler Odysseus uden gældende forsikring og med sanktioneret russisk olie. 

“Der er hele tiden snak om løsninger, men hvis vi skal vente på svar fra styrelserne, så kan vi lige så godt lukke vores forretning”, siger Rasmus Larsen.

Han oplyser, at der ikke var noget mistænkeligt ved Odysseus i deres system.

Odysseus sejler ifølge data Lloyd’s List Intelligence og MarineTraffic uden kendt forsikring og har skiftet flagstat fire gange på et år. Lige nu sejler det under Gabons flag, som er kendt for at være en flagstat, som de lyssky olieskibe kan sejle under. Og så er den lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie til en værdi på op mod knap en halv milliard kroner.

Rasmus Larsen siger, at L&S Supply Ships flere gange har bedt Søfartsstyrelsen om hjælp til at finde ud af, om et givent olieskib overtræder de gældende love og sanktioner.

“Vi sendte dem en liste med 20 skibe, der ankom tre dage efter, og de svarede os, at der var en svartid på 120 dage, så det nytter jo intet”, lyder det.

I sejler alligevel ud til skibe, som fremstår med ukendte forsikringer, som skifter flagstat fire gange om året, og som ifølge eksperter er ekstremt mistænkelige. Kan I ikke bare lade være med det?

“Vi holder os inden for EU-sanktionerne og prisloftet. Vi går ind og ser, hvem ejeren er, hvem management er, og hvor de køber deres olie. Vi prøver at navigere i, hvem man skal handle med, men det er meget svært. Og alle styrelserne er håbløse”.

På trods af, at olieskibene på ankerpladsen ved Skagen ligger så tæt på land, at de på en god dag kan ses med det blotte øje, er der ingen myndigheder, der kigger nærmere på dem.

Manglende sikkerhed og lyssky olie

Selvom analyser fra Lloyd’s List Intelligence konkluderer, at der foregår ulovlig aktivitet med russisk olieeksport i danske farvande, vil Søfartsstyrelsen ikke gribe ind uden først at have “konkrete oplysninger”, oplyser den til Danwatch.

Det er til trods for, at det er ulovligt for de store olieskibe at opholde sig steder som bugten ved Skagen, hvis de ikke er forsikret. Hvis skibene har lagt til i Danmark med sanktioneret russisk olie, er myndighederne desuden forpligtet til at konfiskere den.  

Financial Times beskrev onsdag, hvordan EU vil presse Danmark til at kontrollere skyggeskibenes forsikringer, men det har ingen danske myndigheder ønsket at bekræfte. Nyheden kom knap en uge efter, at Verdensbanken i en rapport slog fast, at sanktionerne fra EU mod russisk olie er tandløse på grund af skyggeflådens handel med russisk olie. 

Russerne sælger ganske enkelt deres olie til en langt højere pris, end hvad EU’s prisloft sigter efter. På den måde tjener de flere penge til statskassen og dermed til finansieringen af netop den krig i Ukraine, som var årsagen til, at sanktionerne blev indført i første omgang.

En anden mulig konsekvens af skibenes aktiviteter i Danmark er, at det går lige så galt, som det gjorde for skyggeskibet Pablo ved Malaysia i maj. 

Pablo eksploderede, flere mennesker blev dræbt, og her syv måneder senere ligger vraget der stadig, fordi skibet viste sig at være dækket af en falsk forsikring.

Det har fået flere til at rejse kritik af regeringen for ikke at tage problemet seriøst nok. Blandt dem var SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, der kalder det “vanvid”, at olieskibene ikke bliver kontrolleret. 

“Set i lyset af den geopolitiske situation er det jo helt vanvittigt. Vi har i starten af krigen været efter erhvervsministeren og andre myndigheder, for jeg synes ikke, vi som land gør nok for at sanktionere russerne,” siger hun. 

Har afvist 100 skibe

For virksomhederne i Skagen Havn er det også ved at blive et stigende problem at skulle undersøge olieskibene og sikre sig, at man overholder reglerne. 

“Vi har afvist op mod 100 skibe, men det er utroligt svært for en lille virksomhed som os at vide, hvem der sejler uden forsikring eller med sanktioneret olie”, siger Rasmus Larsen.

Han efterspørger hjælp fra Søfartsstyrelsen. Og styrelsen kan også godt kontrollere olieskibene, hvilket den bekræfter i en mail til Danwatch. 

Men det gør Søfartsstyrelsen ikke. I det skriftlige svar lyder det, at de på forhånd skal modtage oplysninger om skibene, hvis de skal kontrollere dem, fordi der ikke føres opsyn med de enkelte skibe i danske farvande.

“Søfartsstyrelsen går som udgangspunkt kun om bord, hvis styrelsen modtager anmeldelse eller på anden måde konkrete oplysninger om, at sikkerheden eller de søfarendes arbejdsforhold ikke er i overensstemmelse med de internationale regler, herunder de konventionsbestemte forsikringskrav”, lyder svaret.

Men for virksomhederne er det et ansvar, der er for stort, hvis de selv skal anmelde og få kontrolleret skibene. 

Saga Shipping, der også servicerer skibene i bugten ved Skagen, siger til Danwatch, at “det er et område, kun myndighederne kan håndhæve effektivt”.

“Vi har i Saga Shipping siden krigens udbrud i Ukraine været meget opmærksom på at overholde gældende sanktioner og afvise forsøg på omgåelse heraf. Vi afviser jævnligt at servicere skibe, hvor vi har mistanke om brud på sanktioner”, skriver selskabets direktør, Peter Møller, i en mail.

De har gennemgået listen fra Lloyd’s List Intelligence og siger, at de rigtig nok har serviceret fire af dem på forskellig vis. Oprindeligt blokerede de handlen med to af dem på baggrund af risikovurderinger, hvor konklusionen var, at handlen ikke var sikker.

Efterfølgende bad de skibene skrive under på, at de ikke brød sanktionerne, ligesom skibene fremviste “dokumentation” for at overholde loven og sanktionerne.

“Hvis Saga Shipping bliver bekendt med eller har begrundet mistanke om, at et skib handler i strid med sanktioner, afviser vi altid at servicere skibet, hvilket er en praksis vi vil fortsætte med”, skriver Peter Møller.

Saga Shipping har ikke ønsket at oplyse, hvilken dokumentation, de fire skibe fremviste. Peter Møller oplyser, at man eksempelvis kan finde på at bede om dokumentation for lastens oprindelse eller skibets ejerskab.

“Derudover foretager Saga Shipping en lang række tiltag for yderligere at minimere risikoen for at servicere et skib, der ikke overholder sanktionerne. Saga Shipping får juridisk bistand til at følge udviklingen i lovgivningen, foretage risikovurderinger af skibe samt til at træne de ansatte i Saga Shipping”, skriver Peter Møller.

En forfærdelig følelse

Virksomheder som L&S Supply Ships kan heller ikke løfte opgaven om at kontrollere sanktionerne alene, siger direktør Rasmus Larsen. For den russiske skyggeflåde er for stor en mundfuld, mener han.

“Det er en kæmpe forretning. Hvordan skal vi hamle op med dem? Hvis vi har dygtige advokater, så har de mindst lige så dygtige advokater. Vi har da brugt masser af penge i starten på at være sikre, men jeg føler næsten, at pengene er spildt. Vi er jo alligevel ikke på sikker grund”, siger han og tilføjer:

“Det er egentlig en forfærdelig følelse at gå med, at man ikke til enhver tid kan være 100 procent sikker med de systemer, vi slår op i”.

Onsdag kunne Danwatch fortælle, at der mellem 1. oktober og 9. november har været mindst ti såkaldte skyggeskibe på ankerpladsen ved Skagen. Og det antal er allerede steget med besøget af Odysseus 13. november.

Lloyd’s List Intelligence har analyseret de nu i alt 11 skibe og kigget på deres ejere, flagstat, last, forsikringsselskab og klasseselskab.

Skibene har til sammen sejlet med op mod 6.145.466 tønder russisk olie ifølge en beregning fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA). Et af skibene har sejlet to gange fra Rusland til Nordafrika med russisk olie siden 1. oktober. 

Hvis olien er handlet til over prisloftet, som det vurderes af Lloyd’s Liste Intelligence, har skibenes last haft en samlet værdi på op mod 3,4 milliarder kroner, alt efter hvornår den er handlet.

Til sammenligning har Danmark støttet Ukraine med knap 23,3 milliarder kroner siden krigens begyndelse i februar 2022. 

Michelle Bockmann, der er chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence, sagde onsdag, at hun kan lave en liste over mistænkelige skibe ”på ti minutter”, og at de danske myndigheder burde kunne gøre det samme.

Den kritik svarer Søfartsstyrelsen ikke konkret på i deres svar til Danwatch, hvor det i stedet gøres klart, at det er ualmindeligt at udføre kontroller på ankerpladserne.

“Dette sker sjældent og forudsætter viden om de konkrete forhold om bord og endvidere, at overførsel til skibet er praktisk muligt”, skriver styrelsen.

Søfartsstyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra Danwatch med kritikken fra de danske virksomheder inden udgivelsen af denne artikel. 

Danwatch ville også gerne have svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) på, om han vil indskærpe over for Søfartsstyrelsen, at de skal inspicere skibene. Det har han ikke ønsket at svare på.

Siden oktober har mindst ti store olietankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde fået lov til at kaste anker i dansk farvand ud for Skagen Havn. 

De er ifølge den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence en del af et netværk, der hjælper Rusland med at tjene milliarder på oliehandel uden om EU’s sanktioner.

Det kan Danwatch afsløre på baggrund af data fra MarineTraffic og Lloyd’s Liste Intelligence.

Det kan både være ulovligt og omgåelse af sanktionerne mod Rusland, at skibene har lagt til i Danmark. Og de ti skibe er blot en stikprøve. Data fra MarineTraffic og Lloyd’s List Intelligence viser, at skibe fra skyggeflåden har lagt til ved Skagen nærmest ugentligt, siden sanktionerne trådte i kraft omkring årsskiftet.

Lloyd’s List Intelligence har analyseret de ti skibe i Skagen og vurderer, at de sejler uden forsikring, med skjulte ejere og med olie, der er handlet langt dyrere, end hvad EU’s sanktioner tillader.

Ifølge Verdensbanken er det netop disse skyggeskibe, som underminerer EU’s sanktioner mod Rusland og har medført, at gennemsnitsprisen på russisk råolie i dag ligger på 80 dollars per tønde frem for det prisloft på 60 dollars, som sanktionerne sigter efter.

Konsekvensen af det er, at Rusland tjener langt flere penge til statskassen og dermed krigen i Ukraine, som var grunden til, at sanktionerne blev indført i første omgang.

Et eksempel på dette er skibet Vela Rain, der sejlede fra den russiske oliehavn Primorsk i Østersøen 16. oktober og ankom til Skagen 20. oktober. Det enorme olieskib var ifølge MarineTraffic lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie, hvilket har en værdi på knap en halv milliard kroner. 

Danwatch har forsøgt at kontakte ejeren af Vela Rain, men de er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.

Michelle Bockmann, som er chefanalytiker fra Lloyd’s List Intelligence, siger, at Danmark har en unik mulighed for at kontrollere og tilbageholde olieskibe på vej fra Rusland, fordi de lægger til i Ålbæk Bugt. Skibene lægger nemlig ikke til i andre europæiske lande, slår hun fast.

“Jeg kan lave en liste over olieskibe uden kendt forsikring på ti minutter. Det kan de danske myndigheder også”, siger hun.

Mange af olieskibene sejler med en form for forsikringspapirer, men de er ofte ”mindre værd end det papir, de er skrevet på”, slår Michelle Bockmann fast.

“Mange af skibene sejler under flag fra lande som Gabon og Cook Islands. Min kat kunne få forsikringspapirer fra de lande, hvis den bare fremviste et eller andet forsikringsselskab til søfartsmyndighederne i landene. De tjekker intet”, siger hun.

Ofte eksisterer forsikringsselskaberne slet ikke. Og selvom det er ulovligt, får skibene alligevel tilladelse til at sejle ind i Danmark. 

Men fremover kan Danmark ende med at skulle inspicere selvsamme skibe – og i langt større omfang. 

Mediet Financial Times skriver på baggrund af anonyme kilder i EU, at Danmark er blevet udvalgt til at føre kontrol med olieskibe på vej fra Rusland. Det til trods for, at Danmark indtil nu slet ikke har inspiceret skibene, selvom de igen og igen har ligget i dansk territorialfarvand. 

Kontrollerede ikke skibe i Skagen

Da olietankeren Canis Power tilbage i maj fik motorstop ud for Langeland, kom det hurtigt frem, at skibet var en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Da Søfartsstyrelsen blev bekendt med historien om Canis Power, fik de udstedt en efterspørgsel til at få det inspiceret ved første lejlighed blandt landene i Paris MoU, der er en international aftale om havnekontroller i blandt andet Europa. 

Men der er ingen forskel på Canis Power og de øvrige ti skibe, der har lagt til ved Skagen, mener Michelle Bockmann. 

“Hvis de vurderer, at Canis Power er mistænkelig på grund af sikkerhedsrisici, burde de lave samme vurdering på de andre ti skibe”, siger hun.

Når skyggeskibene lægger til i Ålbæk Bugt, bliver de ikke kontrolleret af danske myndigheder. Det er der slet ikke kutyme for at gøre på ankerpladser, medmindre der er konkret mistanke mod et skib.

I de ti tilfælde, hvor Lloyd’s List Intelligence vurderer, at skibene ved Skagen har sejlet uden forsikring og med sanktioneret last, burde Danmark dog have kontrolleret dem alligevel. Det siger Philip Max Cossen, der er lektor i søret ved Svendborg International Maritime Academy.

“Det ligger inden for havnestatskontrol-regi. Det er clear grounds. Der er stærkt begrundet mistanke om, at de her skibe ikke overholder deres forpligtelser og har dokumentationen på plads”, siger han.

Philip Max Cossen påpeger, at de danske myndigheder ifølge loven burde reagere på skibene, hvis ikke de har den konventionsbundne og internationalt anerkendte CLC-forsikring.

“Det er en klar tilbageholdelsesgrund, hvis de ikke har CLC-certifikat”, mener han.

Og hvis olielasten viser sig at være sanktionsramt, skal olien konfiskeres, siger han.

Danwatch arbejder på at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen. Det har ikke været muligt inden udgivelse.

Flere ulykker på skyggeskibe

Mange af de lyssky olieskibe sejler ifølge Lloyd’s List Intelligence for rederier med kun det enkelte skib tilknyttet, og kigger man nærmere på skibenes ejere, er adressen ofte et sted i Indien eller Mellemøsten, hvor der slet ikke er et rederi til stede, siger Michelle Bockmann. 

“De eksisterer kun på papiret. Ofte har de ikke engang en mailadresse tilknyttet deres firma. Derfor er det svært at holde dem til ansvar, hvis der sker en ulykke”, siger hun. 

Der er allerede sket flere ulykker med skyggeskibene. Senest var det skibet Pablo, en stor olietanker, der eksploderede ude for Malaysias kyst i maj. 

Der var ingen last ombord og derfor intet oliespild, men flere besætningsmedlemmer døde under ulykken på det gamle skib.

Det viste sig efterfølgende, at skibets forsikringsselskab heller ikke eksisterede, og derfor ligger Pablo stadigvæk samme sted, som eksplosionen fandt sted. 

“Pablo sejlede under Gabons flag, ligesom mange af skibene i Danmark. Ingen selskaber vil rydde op efter ulykken, fordi der ikke er nogen til at betale for oprydningen”, siger Michelle Bockmann. 

Det er dog nemt at nå til bunds i, om forsikringsselskaberne overhovedet eksisterer, lyder det fra Michelle Bockmann. 

Når skibene fremviser deres forsikringspapirer – de såkaldte blue cards – så kan det i nogle tilfælde være så simpelt som at google forsikringsselskabets navn for at afsløre, at de ikke findes, siger hun.

Det er endnu ikke bekræftet, at Danmark skal inspicere alle olieskibe på vej fra Rusland, som Financial Times skriver. Men talsmanden for Kreml, Dmitri Peskov, har udtalt, at det vil være imod international lovgivning, hvis skibene bliver stoppet i internationalt farvand på vejen gennem Danmark.

Han blev samtidig spurgt, om Rusland vil bruge krigsskibe til at eskortere olieeksporten gennem Danmark. Det ønskede Dmitri Peskov ikke at kommentere på. 

Foran det smukke gule kunstmuseum i den ukrainske provinshovedstad Kherson kørte fem lastbiler og en række militærkøretøjer op og blokerede gaden den 31 oktober 2022. I fire dage gik russiske soldater i rutefart mellem museet og de mange køretøjer, indtil de igen kørte deres vej – med mere end 10.000 kunstværker. 

Det russiske militær, der havde besat Kherson, forlod byen med massevis af kunstværker og antikke genstande fra både Khersons lokalhistoriske museum og byens regionale kunstmuseum i det, eksperter efterfølgende har betegnet som det største kunsttyveri siden Nazisternes kunstrøverier under 2. verdenskrig.

Den ukrainske antikorruptionsenhed NACP oprettede d. 19 oktober en ny sektion, ‘Stolen Heritage’, til deres database ‘War&Art’. Den nye sektion offentliggør information om kunstværker og kulturarv, der er stjålet af Rusland, siden de annekterede Krim i 2014. ‘War&Art’-platformen har eksisteret siden august 2023 og haft til formål at spore gigantiske kunstsamlinger, ejet af rige sanktionerede russere, og stoppe handel med kunsten. 

Ifølge Pavlo Kulyk, leder af afdelingen for analytisk arbejde og informationsudveksling hos NACP, er formålet med platformens nye sektion at dokumentere den kulturarv, Rusland har stjålet fra Ukraine, og bringe det til verdenssamfundets opmærksomhed.

“Vi håber, at det kan blokere for salg af genstande, som allerede er stjålet, forebygge fremtidig tyveri i besatte områder og stille Rusland til ansvar,” siger Pavlo Kulyk i et mailsvar til Danwatch.

Spørger man Mette Skak, Lektor Emerita i Statskundskab ved Aarhus Universitet og specialiseret i sanktioner mod Rusland, er det ikke nogen dårlig strategi.

“At indsamle dokumentation i relation til krigen kan være med til at gøre sanktionerne og udelukkelsen af Rusland fra det ‘gode selskab’ mere effektiv,” mener hun.

Den stjålne kunst

‘War&Art’ har lige nu registreret 1.253 genstande ejet af sanktionerede personer og 235 genstande, der er stjålet fra Ukraine. De identificerede kunstværker har en samlet værdi på 18,1 milliard danske kr. 

Ifølge Pavlo Kulyk plyndrer russerne ikke kun de ukrainske museer, de gennemfører også deres egne arkæologiske udgravninger i de besatte områder efter ordre fra den Russiske Føderations myndigheder, og genstande, som er tusinder af år gamle, havner på russiske museer, fortæller han.

Blandt platformens stjålne genstande kan man blandt andet se et par små firkantede guldøreringe fra middelalderen med beskrivelsen, “taget af repræsentanter for Den Russiske Føderation under ulovlige udgravninger af kulturarvssteder i Ukraine”, herunder stjålet fra Krim i 2019. 

De genstande, som blev stjålet, da det russiske militær forlod Kherson den 31. oktober 2022, optræder også i den nye database. Guldsmykker, antikke keramikvaser, og et sandstens gedehoved er blandt nogle de genstande platformen viser, fra Khersons lokalhistoriske museum. 

Fra Khersons regionale kunstmuseum finder man både ukrainsk og international kunst fra det 17.-21. århundrede. Flere af malerierne portrætterer den ukrainske identitet. Et maleri viser f.eks. en kvinde i national ukrainsk folkedragt, et andet maleri portrætterer farvestrålende keramiske vaser med titlen “Ukrainian ceramics.” 

Pavlo Kulyk fortæller, at ukrainerne vil føle konsekvenserne af Ruslands tyveri mod deres kulturarv i mange år endnu.

“Når smerten over tabet af vores kære aftager vil vi blive ramt af smerten over den kultur, som er blevet stjålet fra os,” skriver han.

Sanktionerede oligarker

Platformen ‘War&Art’, har hidtil beskæftiget sig med at spore sanktionerede oligarkers pompøse kunstsamlinger, og blandt værkerne er verdensberømt kunst lige fra Leonardo da Vinci’s Salvator Mundi til Andy Warhol’s Four Marilyns.

På listen over sanktionerede kunstsamlinger finder man den kontroversielle oligark Roman Abramovitjs samling, der med 365 værker til en samlet værdi af 2.602.615.137 kroner, er en af de største. I hans samling findes blandt andet værker af Pablo Picasso, Francis Bacon, Claude Monet og Salvador Dali. 

Pavlo Kulyk skriver, at NACPs ‘War&Art’ dokumentation af sanktionerede oligarkers kunstsamlinger har skabt røre på det internationale kunstmarked. 

“Takket være vores projekt vil de mest berømte auktionshuse nu ikke have noget med de sanktionerede russere og deres kunstværker at gøre,” skriver han.

Ifølge Pavlo Kulyk, er det for tidligt at sige, om deres nye sektion over stjålen kunst vil opleve samme succes, men foreløbig har de fået positiv feedback fra eksperter, siger han.

Kunst som krigsmiddel

Mette Skak, emerita fra Aarhus Universitet, mener, at man kan se Ruslands plyndringer af ukrainsk kulturarv som et udtryk for, at Rusland ikke anerkender en ukrainsk national identitet.

“Rusland er ikke interesseret i at anerkende, at der findes en enestående ukrainsk nation og kultur, inklusiv værdifulde ukrainske kunstgenstande,” siger hun.

Det er Pavlo Kulyk enig i.

“Rusland prøver at ødelægge Ukraine på alle fronter, inklusiv den kulturelle,” skriver han til Danwatch.

Ifølge FNs kulturorgansiation UNESCO er kulturarv ofte mål for strategisk krigsførelse. Haager-konventionen fra 1954, som både er underskrevet af Rusland og Ukraine, har til formål at beskytte kulturarv. De lande, som har underskrevet den, skal “forbyde, forebygge og bremse enhver form for tyveri” af kulturgenstande. 

Men Ukraine har tidligere beskyldt Rusland for at forbryde sig mod netop Haager-konventionen med deres plyndringer af kulturarv.

I nyere tid så man både plyndringer af Nationalmuseet og arkæologiske udgravninger under den seneste krig i Irak og Syrien, hvor Islamisk Stat blandt andet finansierede sin krig ved at sælge stjålen kulturarv.

Om siden ‘Stolen Heritage’ med deres dokumentation, vil sætte en stopper for handel med ukrainsk kulturarv, må tiden vise, men Pavlo Kulyk er klar i sin udmelding til verdenssamfundet.

“Når vi viser verden, at russerne stjæler Ukraines kulturarv, må verden reagere. Lande bør afbryde alle kontakter med russiske museer, fordi deres samlinger fyldes op med kulturgenstande stjålet fra Ukraine,” siger han.

Bombet eller ikke bombet. 

Det spørgsmål stjal for nogle dage siden overskrifter verden over – og i centrum var det  russiske efterretningsskib “Ivan Khurs”. I en video fra det russiske forsvarsministerium kunne man se Ivan Khurs succesfuldt afværge angreb fra ubemandede ukrainske dronefartøjer, men senere kom en video frem fra ukrainsk side, der viser, at en af dronerne nåede helt frem til skibet. 

Herefter fulgte alverdens spekulationer og granskning af skibet Ivan Khurs, og om hvorvidt det var blevet ramt eller ej. Flere ukrainske medier sagde ja, men Rusland udsendte en ny video, hvor efterretningsskibet tilsyneladende ankommer uskadt til Sortehavsflådens base i Sevastopol på Krim.

Hvad der til gengæld ikke kom frem i mediedækningen, er det faktum, at spionskibet Ivan Khurs er isoleret med materialer fra den danske industrigigant Rockwool.

Det viser officielle dokumenter fra de russiske myndigheder, som Danwatch er i besiddelse af. I december 2015 – året efter Ruslands ulovlige annektering af Krim – leverede Rockwools officielle distributør Marine Complex Systems LLC (MKS) således 18.400 kvadratmeter Rockwool-plader til skibsværftet Severnaya Verf. Produkter for over 800.000 kroner, der ifølge kontrakten specifikt skulle bruges til efterretningsskibet Ivan Khurs.

Den nye afsløring kommer i kølvandet på, at Danwatch i samarbejde med Ekstra Bladet tidligere har afsløret, at Rockwools distributør MSK også har leveret Rockwool-materialer til blandt andet tre avancerede fregatter, en isbryder og et støtteskib.

Vigtig rolle 

Ifølge den ukrainske militæranalytiker Alexander Kovalenko spiller Ivan Khurs en vigtig rolle for Ruslands flåde i krigen mod Ukraine. 

Det 95 meter lange skib har siden 2018 været en del af Sortehavsflåden og er udstyret med  antiluftskyts-missilsystem og kraftige maskingeværer. Det var disse maskingeværer, som efter alt at dømme fik ram på hovedparten af de ukrainske droner.

Skibets vigtigste udstyr er dog navigations- og radarsystemer til brug i rekognoscering og  efterretningsmissioner.

“Det er et unikt rekognosceringsskib, som den russiske flåde kun har to af. Det bruges til at indhente forskellige typer efterretninger, og det har været direkte involveret i krigen mod Ukraine til netop dette formål,” siger Alexander Kovalenko.

Og ifølge Alexander Kovalenkos efterretninger, så fik de ukrainske droner ikke for alvor ram på Ivan Khurs.

“Selv om der skete en eksplosion tæt på Ivan Khurs’ bagbordsside, fik skibet ikke væsentlige skader”, siger han.

Flere fotos og videoer af skibet på sociale medier bakker angiveligt op om denne vurdering. Videoen herunder er delt af Sortehavsflåde pressetjeneste og viser angiveligt Ivan Khurs sejle hjem til havnen i Sevastopol efter angrebet.

Har et ansvar 

Rockwools fabrikker i Rusland er som udgangspunkt ikke underlagt EU-lov og -sanktioner. Rockwool er dog forpligtet til at overholde FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP), som forpligter virksomheder til at sikre sig, at de ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne i alle led af deres værdikæde.

Og Rockwool har et ansvar for at sikre, at selskabets produkter ikke bruges til menneskerettighedsbrud – specielt når salget er sket året efter den ulovlige annektering af Krim, hvor Rusland har stået bag en militær aggression og veldokumenterede brud på menneskerettighederne.

Det fastslår Fernanda Hopenhaym Cabrera, som er medlem af FN’s Arbejdsgruppe for Virksomheder og Menneskerettigheder, der er med til at implementere og rådgive om UNGP. 

“Hvis deres datterselskab i Rusland sælger til distributører, som så sælger til det russiske militær, så har Rockwool selvfølgelig et ansvar for hele værdikæden. De kan ikke bare sige, at de ikke ved noget om det.”

”Det virker ikke som om, at Rockwool i dette tilfælde har foretaget en udvidet due diligence for hele deres værdikæde og forretningspartnere. Hvis de virkelig ønsker at være en virksomhed, der respekterer menneskerettighederne og lever op til deres ansvar, så skulle de have gjort mere under disse forhold,” siger hun.

Danwatch har bedt om et interview med Rockwool og har stillet en række skriftlige spørgsmål om Rockwool-materialerne i Ivan Khurs. Dem ønsker Rockwools kommunikationschef, Michael Zarin, ikke at kommentere på. I stedet har han sendt os en skriftlig udtalelse om virksomhedens generelle tilstedeværelse i Rusland.

Tidligere har Rockwool over for Erhvervsstyrelsen erkendt, at virksomheden “har kendskab til, at almindelige isoleringsprodukter – samt isoleringsprodukter til brug i civile applikationer til skibsfarten solgt via de Russiske Datterselskabers eksterne distributører – i visse tilfælde er blevet anvendt i russiske flådefartøjer”.

Artiklen er opdateret 30. august 2023 med nye tal for MKS’ leverancer til det russiske militær.

Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter er anvendt i krigsskibe i den russiske flåde.

En betydelig del af de leverancer er sket gennem Rockwools officielle samarbejdspartner og distributør i Rusland, Marine Complex Systems LLC (MKS), der har hovedkontor ved havnefronten i Skt. Petersborg. En virksomhed, der slår sig op på at være storleverandør til krigsskibe Ruslands flåde.

År efter år i perioden 2015 – 2020 har MKS vundet store kontrakter med det russiske forsvarsministerium på levering af Rockwool-produkter til installation i krigsskibe.

Fra åbne kilder har Danwatch og Ekstra Bladet fundet dokumentation for, at MKS i perioden har leveret Rockwool-produkter for mindst 200 millioner rubler (svarende til næsten 20 millioner danske kroner) til militæret – herunder over 150.000 kvadratmeter stenuldsplader og over adskillige ton Rockwool-lim.

Oplysninger, som har ligget frit fremme, men som Rockwool benægter ethvert kendskab til. Direkte adspurgt til samarbejdet med MKS og handlerne med det russiske militær svarer Rockwools kommunikationschef, Michael Zarin:

“Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere eller har et kundeforhold med det russiske militær.”

Statshemmeligheder

MKS LLC beskriver sig selv som ”officiel Rockwool-distributør”, og på firmaets hjemmeside ligger også et officielt certifikat fra Rockwool, hvor det fremgår, at “MKS er den officielle distributør af Rockwool produkter i Rusland” i 2013. På samme måde bliver MKS også angivet som officiel forhandler på Rockwools egen hjemmeside.

MKS er officielt godkendt som leverandør til militæret af det russiske forsvarsministerium og er desuden certificeret af den russiske efterretningstjeneste FSB med tilladelse til at arbejde med statshemmeligheder.

Firmaet havde ifølge de seneste data fra russiske skattemyndigheder en omsætning i 2021 på 758,2 mio. rubler svarende til knap 66 mio. kroner, mens omsætningen året før lå på 87,2 mio. kroner. Ifølge myndighederne havde MKS 168 ansatte i 2020.

Rockwools officielle distributør har også travlt i 2023. Ifølge den russiske jobportal HeadHunter har MKS for tiden 15 ledige stillinger.

MKS fortæller selv, at selskabet er blandt de førende leverandører af isolering til skibsbygning, og i markedsføringsmateriale fremhæver virksomheden de mange krigsskibe, som de har arbejdet på.

På virksomhedens hjemmeside ligger også flere takkebreve fra kaptajnerne på nogle af de krigsskibe, MKS har leveret til, samt et brev fra en af Ruslands viceforsvarsministre, Pavel Popov.

Blandt MKS’ officielle partnere er de største russiske skibsværfter, der producerer skibe til den russiske flåde. Et af dem er Severnaya Verf, der har bygget Putins super-fregatter af projekt 22350, som MKS har leveret Rockwool-materialer til.

I et interview fra september 2021 med det russiske maritime medie Korabel fortæller generaldirektør Sergey Viktorovich om MKS’ vigtigste projekter:

“Selvfølgelig var fregatten af ​​projekt 22350, ‘Flådeadmiral Kasatonov’, som blev bygget ved Severnaya Verf, meget vigtig for os.”

“Gennemførelsen af ​​dette projekt viste, at vores virksomhed er modnet og er i stand til at løse de mest komplekse opgaver på kortest mulig tid,” sagde han blandt andet.

Udover fregatterne har MKS også opgivet at have arbejdet på et række andre flådeprojekter, hvor det er uvist om, der også er brugt Rockwool.

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet en række spørgsmål til MKS, men har ikke modtaget noget svar.

Ud for Syriens kyst og nær Norges grænse i Arktis ligger tre fregatter, der er helt centrale for Ruslands maritime magt.

Fregatterne af Admiral Gorshkov-klassen er blandt de mest avancerede og omtalte skibe i den russiske flåde. De kan med Ruslands nye hypersoniske Zircon-krydsermissiler ramme mål 1.000 kilometer væk.

Og så er de isoleret med Rockwool.

Det kan Danwatch og Ekstra Bladet afsløre på baggrund af officielle dokumenter, som Danwatch er i besiddelse af.

Igennem de seneste måneder har Danwatch og Ekstra Bladet afdækket, hvordan den russiske flåde er isoleret med Rockwool. De tre fregatter er det hidtil mest offensive, prestigefulde og vigtige russiske projekt, der er fundet Rockwool i.

For eksempel vurderer militæranalytiker, Anders Puck Nielsen, at fregatterne er en vigtig brik i Putins militær.

“De er meget vigtige for Ruslands flåde. Det er skibe, der gør dem i stand til at operere på store afstande. Fregatterne kan bringe enormt meget ildkraft til et område, hvor man kan ligge og skyde mod andre skibe, men også lave bombardementer ind over et land,” siger han.

Rockwool sælger ikke selv sine produkter til slutkunderne på det russiske marked, men benytter sig af et netværk af distributører. En af disse faste partnere, firmaet Marine Complex Systems LLC (MKS), står bag en lang række Rockwool-leverancer til den russiske flåde – inklusiv salgene til brug i fregatterne.

Den første leverance skete i oktober 2013, hvor MKS, der er officielt certificeret af Rockwool, solgte over 3.000 kvadratmeter Rockwool-isolering til skibsværftet Severnaya Verf. Ifølge dokumenterne skulle stenulden specifikt bruges til at isolere hovedskibet ”Admiral Gorshkov” i den nye serie af avancerede fregatter.

I august 2015 – året efter Rusland ulovligt annekterede Krim – leverede MKS igen Rockwool til Severnaya Verf. Her drejede det sig om to kontrakter på samlet 19.200 kvadratmeter isolering til de to næste skibe i serien, ”Admiral Kasatonov” og ”Admiral Golovko”.

I alt havde de tre Rockwool-kontrakter en værdi på 12,1 mio. rubler svarende til over 1,5 mio. danske kroner i den daværende gennemsnitlige kurs.

Afviser kundeforhold med militæret

Trods flere henvendelser fra Danwatch og Ekstra Bladet vil Rockwool ikke stille op til interview og forklare, hvordan deres materialer kunne ende i de tre fregatter. Vi har derfor stillet en række konkrete skriftlige spørgsmål til Rockwools danske hovedkvarter om handlerne, herunder om kendskabet til ordrerne og om samarbejdet med distributøren MKS. 

Kommunikationschef i Rockwool Gruppen, Michael Zarin, har dog ignoreret vores spørgsmål og i stedet sendt en overordnet udtalelse om deres tilstedeværelse i Rusland, som han også har sendt os ved tidligere lejligheder:

“Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere eller har et kundeforhold med det russiske militær.”

”I ROCKWOOL plejer vi ikke at kommentere på detaljerne, I spørger ind til, der vedrører konkrete projekt- eller kundeforhold. Men som vi tidligere har udtalt, har ROCKWOOL omfattende retningslinjer, når det kommer til risikovurderinger og due diligence”.

Hvilken form for risikovurdering Rockwool har foretaget sig i forbindelse med leverancerne til det russiske militær, og hvorfor Rockwool alligevel uhindret fortsætter samarbejdet med MKS gennem flere år, oplyser Michael Zarin ikke.

Rockwools fabrikker i Rusland er som udgangspunkt ikke underlagt EU-lov og -sanktioner. Rockwool er dog forpligtet til at overholde FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP), som forpligter virksomheder til at sikre sig, at de ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne i alle led af deres værdikæde.

Har et ansvar

Fernanda Hopenhaym Cabrera, som er medlem af FN’s Arbejdsgruppe for Virksomheder og Menneskerettigheder, der er med til at implementere og rådgive om UNGP, mener, at Rockwool har et ansvar for, at selskabets produkter nu sidder i tre aktive fregatter i Ruslands flåde.

“Hvis deres datterselskab i Rusland sælger til distributører, som så sælger til det russiske militær, så har Rockwool selvfølgelig et ansvar for hele værdikæden. De kan ikke bare sige, at de ikke ved noget om det.”

FN’s retningslinjer gælder for alle virksomheder, uagtet om de vedkender sig dem eller ej. Men virksomheder som Rockwool, der offentligt slår sig op på at overholde UNGP, forventes ifølge Fernanda Hopenhaym også rent faktisk at gøre det.

”En virksomhed, som har en menneskerettighedspolitik og som offentligt forpligter sig til UNGP, burde have mekanismer til at sikre sig, at dens produkter ikke ender et sted, hvor de bidrager til menneskerettighedsbrud,” siger hun.

Dertil mener Fernanda Hopenhaym, at det er en skærpende omstændighed, at to af handlerne fandt sted efter Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014, hvor Rusland har stået bag en militær aggression og veldokumenterede brud på menneskerettighederne. I sådanne tilfælde forventes virksomheder at foretage en udvidet risikovurdering – også kaldet due diligence – for deres forretning.

”Det virker ikke som om, at Rockwool i dette tilfælde har foretaget en udvidet due diligence for hele deres værdikæde og forretningspartnere. Hvis de virkelig ønsker at være en virksomhed, der respekterer menneskerettighederne og lever op til deres ansvar, så skulle de have gjort mere under disse forhold,” siger hun.

Værftet bekræfter 

Udover de tre færdigbyggede fregatter med Rockwool i er skibsværftet Severnaya Verf i fuld gang med at bygge fem andre fregatter af præcis samme type – og har samtidigt underskrevet kontrakter med Ruslands forsvarsministerium om yderligere to. 

Der kan derfor også være langt flere kontrakter end de tre, som Danwatch og Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Danwatch og Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Severnaya Verf om brugen af Rockwool, men i en artikel fra 2020 i den russiske militærpublikation Mil.Press bekræfter værftes presseafdeling, at der bruges Rockwool i alle fregatter.

“Til korvetter køber vi isolering fra virksomheden Tizol, til fregatter – fra Rockwool,” lyder det fra presseafdelingen.

“Rockwool fik først deres produkter fra Finland, men nu ligger Rockwool-fabrikken i Vyborg (by i Rusland, red.). Kvaliteten af produkter fra disse virksomheder lever op til alle krav fra tilsynsmyndighederne og vores kunder.”

Danwatch og Ekstra Bladet har også forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rockwools distributør Marine Complex Systems LLC, men de har ikke besvaret vores henvendelser.

Læs mere om distributøren MSK her.

Danmark er gang på gang de seneste år blevet advaret om Ruslands militære oprustning og spionage i Arktis – og nu har fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meldt ud, at Arktis og Rigsfællesskabets interesser deroppe skal have topprioritet i de kommende forsvarsforhandlinger.

Danwatch kan nu i samarbejde med Ekstra Bladet afsløre, at de to danske industrigiganter Danfoss og Rockwool siden 2015 har bidraget til den selvsamme russiske oprustning i Arktis, som bekymrer eksperter og politikere.

Således har mindst seks skibe fra Ruslands Nordlige Flåde, der dækker Arktis, dansk udstyr om bord. Det viser en gennemgang af russiske udbudsdatabaser, satellitbilleder og omfattende research i russiske medier.

Et af dem er isbryderen ‘Ilya Muromets’, der også kan fungere som bevæbnet patruljeskib. 

Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af en kontrakt, der viser, at en af Rockwools faste distributører har leveret isoleringsplader, måtter og akustisk film svarende til 9.317 kvadratmeter, der specifikt skulle bruges på isbryderen.

Samtidig har Danfoss’ tidligere russiske datterselskab AO Ridan ifølge dokumenter på selskabets hjemmeside leveret varmevekslere til den centrale køling af ‘Ilya Muromets’ fremdrifts-udstyr. Varmevekslerne er produceret i Rusland, men med dele der kommer fra Danmark. 

Vigtig funktion 

‘Ilya Muromets’ har ifølge det russiske forsvarsministerium allerede deltaget i adskillige ekspeditioner og missioner, blandt andet med at skabe vej gennem den arktiske is for den atomdrevne missil-ubåd ‘Yuri Dolgoruky’ i Hvidehavet.

Læs mere om de seks russiske skibe med danske dele længere nede i artiklen (eller klik her for at springe direkte dertil).

‘Ilya Muromets’ er den første russiske militære isbryder, der er produceret i 40 år. Og ifølge militæranalytiker med speciale i maritime operationer, Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet, så har den en vigtig funktion i den Nordlige Flåde.

”Rusland har brug for isbrydere, når de opererer deroppe. De er jo en kæmpe arktisk nation, så det handler om at kunne skabe bevægelighed for deres flåde og have evnen til at kunne flytte sine skibe ud af baserne og sejle dem mellem Stillehavet og Atlanterhavet,” siger han. 

Anders Puck Nielsen fremhæver også vigtigheden af et af de andre skibe i den Nordlige Flåde med danske dele om bord. Det drejer sig om det hydrografiske skib ‘Nikolai Skosyrev’, hvis primære opgave er at undersøge og kortlægge havbunden.

Ifølge en kontrakt fra den offentlige russiske udbudsdatabase har Danfoss’ russiske datterselskab, som virksomheden frasolgte i 2022 på grund af Ruslands invasion af Ukraine, i 2017 leveret industrielle varmevekslere til skibets centrale kølesystem. 

Kan bruges til spionage

‘Nikolai Skosyrev’ har ifølge det russiske forsvarsministerium allerede deltaget i flere store ekspeditioner i blandt andet Barentshavet nord for Norge – og ifølge Anders Puck Nielsen kan man langt fra udelukke, at skibet også har været anvendt til spionage.  

”Sådan et skib er designet til at kortlægge havbunden, så det kan jo handle om at opdatere søkort for nye områder i Arktis. Men det er uden tvivl også i stand til egentlig spionage – for eksempel at kortlægge hvor kommunikationskablerne ligger på havbunden og den slags. Det er en meget oplagt opgave at bruge sådan nogle skibe til,” siger han.

Skibet kan samtidig bruges til at lave undersøgelser af kontinentalsoklen, der ofte markerer grænsedragninger under havets overflade. De seneste år har Rusland, Danmark og Canada hver især gjort krav til FN på kontinentalsoklen ved Nordspolen. Og i januar satte præsident Putin det vigtige stykke havbund på dagsordenen, da han mødtes med russiske sikkerhedsråd.

Da Danwatch sidste år konfronterede Danfoss med leveringer til den russiske flåde lød forklaringen om ‘Nikolai Skosyrev’ blandt andet:

“Kun to skibe med vores varmevekslere er færdigbyggede. Det ene er et redningsfartøj (…) Det andet er et hydrograf-fartøj til kortlægning af havbunden.” 

Danwatch og Ekstra Bladet har igen spurgt Danfoss om, hvordan selskabets produkter er havnet på skibe i den Nordlige Flåde. I et svar gentager kommunikationschef Kasper Elbjørn, at Danfoss kun har kendskab til, at fartøjet til brandslukning og et hydrografisk fartøj er færdigbygget.

“Jeg kan ikke hjælpe yderligere, da vi ikke længere har kontakt med vores tidligere russiske kolleger,” skriver Kasper Elbjørn.

Afsløret af billeder 

Udover isbryderen og det hydrografiske fartøj afslører billeder fra skibsværftet Vympel, at fire bevæbnede anti-sabotage-skibe i den Nordlige Flåde er blevet isoleret med Rockwool. 

Satellitbilleder og artikler fra Ruslands forsvarsministerium viser, at skibene i dag har base i Gadzhijevo, som er hovedbasen for den Nordlige Flådes ubådsbase, hvor flere atomubåde også holder til.

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet en række konkrete spørgsmål til Rockwool om leverancer til skibe i den Nordlige Flåde, men i et mailsvar skriver kommunikationschef Michael Zarin:

”Frem til februar 2022 har det været normal praksis for både danske og europæiske virksomheder at være til stede i Rusland. Der er derfor ikke noget specielt ved, at både ROCKWOOL og andre danske og udenlandske selskaber har drevet virksomhed der i perioden mellem Ruslands annektering af Krim-halvøen og deres invasion af Ukraine. Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere eller har et kundeforhold med det russiske militær.”

Både Danfoss og Rockwool er blevet undersøgt af Erhvervsstyrelsen for mulige brud på sanktioner, men i begge tilfælde har myndighederne ikke fundet anledning til at føre sagen videre hos politiet.

I Danfoss’ tilfælde vurderede Erhvervsstyrelsen, at der kunne være brud på de såkaldte catch-all-regler, der kan give op til to års fængsel. Danfoss slap dog for straf, fordi hovedkontoret i Danmark fastholdt, at man ikke havde kendskab til, hvem det russiske datterselskabs kunder var.

Alt i mens, at vi i Danmark har talt om en voksende trussel fra Rusland i Arktis, er Ruslands Nordlige Flåde, der netop dækker Arktis, blevet oprustet med dansk udstyr fra Danfoss og Rockwool.

Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med Ekstra Bladet. En gennemgang af russiske udbudsdatabaser og russiske medier viser, at de to danske industrigiganter har leveret mindst seks skibe til Ruslands Nordlige Flåde, som vi ved hjælp af satellitbilleder har geolokaliseret på baser, hvorfra de opererer i Arktis. Nedenfor kan du læse mere om skibene:

I slutningen af  juli 2022, mens Ruslands brutale invasion af Ukraine rasede, offentliggjorde Rockwools russiske datterselskab et reklamekatalog, hvori virksomheden fremhæver, at selskabets produkter er blevet brugt i renoveringen af den russiske flådes 53.000 kvadratmeter store hovedkvarter i Skt. Petersborg.

Det er herfra, ordrerne til russiske krigsskibe udstikkes, og blot 14 dage før Rockwools offentliggørelse havde en russisk ubåd sendt missiler ind over den ukrainske by Vinnytsia, hvor de dræbte 28 civile, herunder 3 børn. Flåden spillede også en central rolle i Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014.

Rockwool angiver i kataloget, at arbejdet på hovedkvarteret er udført i 2020, og at det drejer sig om to specifikke typer af Rockwool til tagisolering. Ifølge de russiske myndigheder har flådens hovedkvarteret efter en ordre fra Forsvarsministeriet gennemgået en årelang renovering, der blev færdig i 2021.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere, da en del af renoveringen var færdig, besøgt hovedkvarteret, hvor han ifølge sin egen nyhedstjeneste skrev i gæstebogen:

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet Rockwool en række konkrete spørgsmål om hovedkvarteret, men kommunikationschef Michael Zarin afviser i en mail at gå ind i detaljer om konkrete handler.

“I Rockwool plejer vi ikke at kommentere på detaljerne, I spørger ind til, der vedrører konkrete projekt- eller kundeforhold. Men som vi tidligere har udtalt, har Rockwool omfattende retningslinjer, når det kommer til risikovurderinger og due diligence.”

Afviser at have handlet uetisk

Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere dokumenteret, at Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter fra 2014 og frem til 2020 er havnet i forskellige militære projekter i Rusland, herunder flådeskibe og i Forsvarsministeriets hovedkvarter i Moskva.

For nylig konkluderede Erhvervsstyrelsen dog, at Rockwool ikke har brudt nogle sanktioner i forbindelse med eksport af produkter til Rusland.

Rockwools bestyrelsesformand, Thomas Kähler, afviser også, at selskabets forretninger i  Rusland skulle være uetiske.

“I Rockwool er vi uforstående over for beskyldningerne om, at vi skulle have handlet uetisk (…) For det har vi ikke,” skrev han for nylig i et brev til Danwatch.

Den udlægning er professor i virksomhedsetik Jacob Dahl Rendtorff dog langt fra enig i, når det gælder flådens hovedkvarter. 

“Rockwool kan selvfølgelig godt sige, at de har overholdt loven. Men ud fra en etisk betragtning er det selvfølgelig problematisk, og ledelsen har været moralsk blinde over for de ting, der ligger udover det rent juridiske”.

”De bidrager jo til, at en totalitær stat opbygger en stærk flåde. En stat, der ikke respekterer menneskerettighederne, ikke respekterer ytringsfriheden og i det hele taget forfølger sine borgere,” siger han.

Jacob Dahl Rendtorff kritiserer også, at Rockwool sendte reklamen med flådens hovedkvarter ud midt under krigen i Ukraine.

”Det, at de reklamerer med at have arbejdet på flådens hovedkvarter midt under krigen, er grundlæggende set udtryk for en blindhed og manglende refleksion over det etiske og moralske ansvar,” siger han.

Kritik fra Ukraine

Hos den ukrainske organisation Stop Business with Russia (SBWR), der kæmper for, at internationale virksomheder trækker sig ud af Rusland, påpeger man, at annekteringen af Krim i 2014 allerede dengang blev erklæret ulovlig og fordømt på det kraftigste af EU og FN. 

“Enhver virksomhed, der siden annekteringen af Krim har drevet forretning med russiske statsejede virksomheder og russiske regeringsinstitutioner, har derfor bevidst truffet en beslutning om at engagere sig i uetisk forretningspraksis”.

“Vi er rystede over, at Rockwools produkter er leveret til Ruslands forsvarsministerium og flådehovedkvarter og til at bygge flådefartøjer. Det strider imod alle ESG-standarder”, udtaler en talsperson fra SBWR til Danwatch. 

Rockwool er ikke det eneste danske selskab, der har tråde til den russiske flåde. Du kan læse mere i vores serie under artiklen.