Fra søen til drikkevandet
Lidt fluor i vandet er en god ting. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at drikkevand bør have et fluorindhold på mellem 0,5 og 1,5 milligram per liter, fordi det styrker tænderne, og derfor findes det i små mængder i tandpasta. Men forskere har sat øgede mængder af fluorstoffer i forbindelse med øget risiko for kræft, kolesterol og ringere immunforsvar.
Stofferne kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og gennem modermælken, og det er blandt grundene til, at Fødevarestyrelsen i Danmark forbød fluorstoffer i emballage i maj 2020.
“Fluorid er toksisk for hjernen, specielt under udviklingen af hjernen”, siger læge og forsker i biokemi ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, som har læst miljøvurderingen for Danwatch. Han undrer sig over, at mineselskabet tager “meget let” på fluor i deres miljøvurdering:
“Vi har for nylig beregnet den såkaldte Benchmark Dose, fordi de eksisterende grænser er alt for høje. Benchmark Dose benyttes til at fastlægge grænseværdier. Jeg vil derfor mene, at rapporten tager for let på problemet med forurening med fluorid”, skriver Philippe Grandjean til Danwatch.
Befolkningen i Narsaq får drikkevand fra de tre elve, Napasup Kuua, Kuukasik og Landnamselven, der ligger få kilometer fra affaldssøen Taseq. Drikkevandet kommer fra overfladevand og ikke fra grundvandet, som i Danmark. Og det gør Narsaqs drikkevand sårbart, fordi det kan blive udsat for fluor, der kan blive blæst med af kraftige fønvinde.
“Den her forurenede sø ligger jo faktisk ret tæt på drikkevandsområdet. Og det blæser nogle gange meget kraftigt. Ikke direkte men næsten direkte i retning fra søen til drikkevandsområdet. Hvis vinden ændrer sig lidt – der er heldigvis en bjergkam imellem – men der er en risiko“, siger Gert Asmund.
Niveauet af fluorid i drikkevandsområdet er allerede tæt på grænseværdien, viser en rapport fra Grønlands Selvstyre, Drikkevandskvalitet i Grønland i 2011-2013, og man besluttede at øge kontrollen ved at tage flere prøver, står der i rapporten.
“Grænseværdien er sat for at forhindre pletter på tænderne og (i sværere tilfælde) knogleforandringer”, viser rapporten.
Skulle det fluorforurenede vand alligevel ende i drikkevandsområdet, kan man ifølge John Mair omdirigere vand, der er forurenet med fluor.
“Det er ekstremt usandsynligt, at der skulle være problemer med fluorid i Narsaqs drikkevand, men skulle det ske, er der en masse afbødningsstrategier, så vandet kan ledes væk”, siger John Mair.
Fjeldørred og fårebestande
Det er ikke bare den menneskelige sundhed, der er udsat, når det kommer til fluorid. Også livet i og omkring elevene kan lide under ekstra høje niveauer af fluor. I en af de baggrundsrapporter, som ligger til grund for mineselskabets miljøvurdering, står der, at fluor selv i små mængder er giftigt for både får og ørreder.
Får, der har fået tilført fluor til deres mad, bliver syge med diarré, bliver sløve og skærer tænder, står der i rapporten, der er udarbejdet af forskere på DTU.
For fjeldørreden lyder dommen, at det vil skade bestanden, hvis koncentrationerne af fluor stiger fra det nuværende 0,5-3 mg/l til 35-360 mg/l. Hvis man vil sikre fiskebestanden i Narsaq-elven, må vandet sikres mod fluor, skriver forskerne fra DTU.
Idet fluorindholdet i Taseqsøen allerede efter få år med minedrift vil ligge på 220-275 mg/l, kan det få store konsekvenser for fjeldørreden, hvis der skulle ske brud på dæmningen eller udslip fra søen. For Narsaq-elven ligger i direkte forlængelse af Taseqsøen.
Greenland Minerals skriver også i deres miljøvurdering, at et brud på dæmningen eller udslip fra Taseq, vil have “betydeligt nedslidning” af blandt andet fjeldørreden. De beskriver at fiskene bliver skyllet væk med strømmen, begravet i slam og får gællerne stoppet til. To år efter sådan en hændelse vil fluorindholdet ifølge mineselskabet stadig ikke være tilbage på det oprindelige niveau.
Mineselskabet behandler ikke risikoen for fluorforgiftning hos får i området. De bemærker dog, at landbruget i området generelt kan blive påvirket af mineprojektet, og særligt den farm, der ligger i Narsaqdalen for foden af Kvanefjeld.
Rens vandet løbende
Faren for fluorforurening kan nedsættes en hel del, hvis mineselskabet renser affaldsvandet i Taseq for fluor, mens minen er i drift. Det er ellers planen, at Greenland Minerals først vil at rense det forurenede vand, når minen lukker efter 37 år.
“Efterhånden som vi fortsat optimerer projektet, hvilket tekniske projekter altid bliver, er der store muligheder for, at vi optimerer den gendannelse”, siger John Mair, da Danwatch spørger direktøren til muligheden for at rense vandet undervejs.
Forskerne fra Aarhus Universitet, der rådgiver myndighederne i Grønland, mener, at det vil reducere risikoen for forurening af både drikkevand og det omkringliggende miljø, hvis mineselskabet renser for fluor allerede under minedriften.
“Det ville være en forbedring i forhold til den mulige risiko, det vil udgøre, hvis nu vandet havner i miljøet eller i drikkevandet”, siger Christian Juncher Jørgensen, ph.d. og specialkonsulent ved Institut for Bioscience og en af rådgiverne fra Aarhus Universitet.
“Vi anbefaler, at man dels fremlægger en tilstrækkelig teknisk dokumentation for, at man kan udfælde alt det her fluor, men også at man som myndighed i hvert fald overvejer at stille krav om en yderligere rensning,” siger Christian Juncher Jørgensen.
Det er ifølge Christian Juncher Jørgensen op til de grønlandske myndigheder at stille krav til mineselskabet.
“Renseteknologien, som selskabet vil sætte i gang ved minens nedlukning, kan myndighederne sige skal sættes i gang allerede, mens minens er i drift. Man kan også rense ved selve kilden, inden det bliver pumpet ud. Men det har jo også en omkostning, og hvornår skal den omkostning så falde”, siger Christian Juncher Jørgensen.
Danwatch har kontaktet de grønlandske myndigheder for en kommentar. De henviser til rapporten fra DCE og Grønlands Naturinstitut fra januar 2021.