Danmark har traditionelt været imod våbeneksport til Israel. Søgte en virksomhed tilladelse til militær eksport til landet, ville Udenrigsministeriet som udgangspunkt udtale sig imod det på grund af risikoen for, at det ville blive brugt til noget, Danmark ikke kunne stå inde for.
Men trods Israels langvarige besættelse af de palæstinensiske områder og en tiltagende mængde rapporter om mulige krigsforbrydelser, har Danmark i al stilhed slækket på sin før så restriktive politik.
Det kan Danwatch afdække i samarbejde med Dagbladet Information.
Lempelsen har ikke tidligere været fremme i offentligheden. Men dokumenter, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i, viser, at det på de indre linjer i Udenrigsministeriet blev besluttet at ændre praksis for mere end seks år siden, i september 2016.
”Det indstilles, at Danmark justerer sin våben- og dual use eksportpolitik i forhold til Israel”, fremgår det af en indstilling til daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) dateret den 15. september 2016.
Dokumenternes nærmere indhold har Udenrigsministeriet mørklagt med henvisning til ”væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser”. Men i skriftlige svar til Information og Danwatch bekræfter ministeriet, at der var tale om en lempelse af politikken om direkte eksport af våben og militært udstyr til Israel.
”Udenrigsministeriet anbefalede i en periode frem til 2016, at der som udgangspunkt ikke blev gennemført våbeneksport til Israel”, skriver Udenrigsministeriet.
Med praksisændringen blev dette udgangspunkt vendt på hovedet. Nu er eksport af våben og militært udstyr til Israel ”i udgangspunktet mulig”, skriver ministeriet til Danwatch og Information - om end der stadig foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning.
Resultatet er, at eksporten af våben og militært udstyr til Israel er steget markant.
Praksisændringen møder hård kritik fra blandt andre Amnesty International og Human Rights Watch.
”Vi anbefaler klart en suspendering af eksport af militært udstyr til Israel. Så vi synes, det er meget problematisk med den her politikændring”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske afdeling.
Han henviser blandt andet til de konkrete mistanker om krigsforbrydelser begået i forbindelse med Israels militæroperationer i Gaza, som gennem en årrække er blevet rejst af både FN-organer samt menneskeretsorganisationer som Amnesty og Human Rights Watch.
Eksempelvis konkluderede en undersøgelseskommission nedsat af FN i 2015, året inden den danske praksisændring, at ”substantielle oplysninger peger på mulige krigsforbrydelser begået af både Israel og væbnede palæstinensiske grupper”. Undersøgelseskommissionen erklærede sig desuden bekymret over Israels bombardementer i tætbefolkede områder, som ”med stor sandsynlighed” rammer civile ”vilkårligt”.
Som Information og Danwatch tidligere har beskrevet, har der siden år 2000 eksisteret en kattelem for indirekte eksport af danske våben og militært udstyr til Israel og andre lande, som Danmark traditionelt ikke har villet sælge til. Det har på den måde været muligt for danske virksomheder at sælge dele til den amerikanske virksomhed Lockheed Martins F-35-fly, som USA sælger videre til blandt andet Israel.
Men med praksisændringen i år 2016 er der altså også blevet åbnet for eksport direkte fra Danmark til Israel.
Historisk set har de danske myndigheder meget sjældent givet tilladelse til eksport af våben og militært udstyr direkte til Israel. Men siden praksisændringen har billedet ændret sig.
Det viser Danwatch og Informations gennemgang af tal fra Rigspolitiet samt tal, som Danmark har rapporteret til EU.
Fra år 2000 til og med 2016 blev der givet i alt 5 tilladelser til permanent eksport af våben eller militært udstyr til Israel. Fra år 2017 til og med år 2022 er der blevet givet 12 tilladelser til permanent eksport.
Alene de seneste fire år har danske myndigheder givet dobbelt så mange eksporttilladelser, som man gav over de 16 år fra år 2000 til 2016, da praksisændringen trådte i kraft.
FAKTA
Siden praksisændringen har tendensen været, at antallet af årligt udstedte eksporttilladelser til Israel har været stigende – omend tallene stadig er små. Med fire bevilgede tilladelser til permanent eksport til Israel i 2022 er antallet nu højere end nogensinde før i al den tid, Danwatch har data for.
Det er en paradoksal udvikling, eftersom situationen kun er blevet værre, mener både Amnesty International og Human Rights Watch.
“Fra et menneskerettighedsperspektiv er der intet, som retfærdiggør et skift til øget militær eksport til Israel i disse år. Om noget er situationen kun blevet værre i denne periode med mere regelmæssig militær eskalation siden Gaza-krigen i 2014”, siger direktør for Human Rights Watch's afdeling for Israel og Palæstina, Omar Shakir.
Ligesom Amnesty International opfordrer Human Rights Watch nu Danmark til at stoppe den militære eksport til Israel.
Anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har i en årrække arbejdet på en forundersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået af Israel fra 2014 og frem. I 2021 skrev anklagemyndigheden, at der er ”et rimeligt grundlag for at tro, at der er eller bliver begået krigsforbrydelser på Vestbredden, herunder Østjerusalem og Gaza-striben”. Israel afviser at have begået krigsforbrydelser og nægter at samarbejde med anklagemyndighedens efterforskning.
Blandt en række af folketingets partier har man også svært ved at se en god grund til, at Danmark skulle åbne op for mere våbeneksport til Israel i 2016.
”I løbet af de seneste 5-10 år har der ikke været nogen oplagte begrundelser for, at man skulle indføre sådan en praksisændring – for nu at sige det lidt forsigtigt”, siger Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach.
”Som overordnet betragtning mener jeg, at vi skal være meget varsomme med at eksportere militært materiel og udstyr til Israel, al den stund at det kan blive anvendt i de besatte områder”, fortsætter han.
Udenrigsordfører i Enhedslisten, Trine Pertou Mach, er også meget kritisk overfor den ændrede praksis.
“Politisk er det meget svært at se, hvad begrundelsen skulle være for en mere lempelig tilgang til Israel som aktør. Der er ikke noget i den israelske stats fremfærd, der gør, at der er mindre risiko for menneskeretskrænkelser eller mulige krigsforbrydelser”, siger hun.
I et skriftligt svar til Danwatch og Information understreger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark stadig har en restriktiv tilgang til direkte eksport af våben og militært udstyr.
“Tidligere sagde man i en periode konsekvent nej til ansøgninger til Israel. Nu foretager Udenrigsministeriet en vurdering af hver enkelt ansøgning efter de kriterier, der er vedtaget i EU, og som vores nærmeste partnere dermed også lægger til grund. Det synes jeg er et fornuftigt udenrigspolitisk sted at ligge for Danmark”, skriver ministeren.
“Det betyder blandt andet, at Udenrigsministeriet udtaler sig imod tilladelse til eksport, hvis der er en klar risiko for, at udstyret vil blive brugt til f.eks. menneskerettighedskrænkelser eller intern undertrykkelse. De aktuelle uroligheder i regionen vil også indgå i den vurdering”, fortsætter han.
Danwatch og Information har i flere tilfælde forgæves forsøgt at få indsigt i, hvilke produkter der konkret bliver eksporteret til Israel. Det har Rigspolitiet afslået med henvisning til ”en nærliggende fare for, at virksomheden af konkurrencemæssige grunde kan påføres væsentlig økonomisk skade”, hvis oplysningerne kom frem.
Det er dog muligt at se, hvilke overordnede kategorier af militært udstyr, der er tale om:
I det sidste tilfælde var der tale om eksport af udstyr fra Aarhus-virksomheden Terma til en hemmeligholdt samarbejdspartner i Israel med henblik på ”udvikling og test”, fremgår det af ansøgningen, som Information og Danwatch har fået delvis aktindsigt i.
De kategorier af militært udstyr, som Danmark over de seneste år har givet eksporttilladelser til, er tilsyneladende relativt offensive, når man sammenligner med det udstyr, som Danmark før praksisændringen nægtede at eksportere til Israel med henvisning til blandt andet menneskerettighederne.
En aktindsigt viser for eksempel, hvordan virksomheden Brüel & Kjær både i 2013 og 2015 fik afslag på at eksportere mikrofoner til militær anvendelse i Israel. Mikrofonerne er såkaldt dual-use udstyr, som kan have både civil og militær anvendelse, og Erhvervsstyrelsen begrundede blandt andet afslaget i 2015 med, ”at Danmark ifølge Udenrigsministeriet praktiserer en restriktiv linje i forhold til våbeneksport og eksport af dual-use udstyr til militære slutbrugere og til militær anvendelse i Israel".
I 2004 fik virksomheden Composhield afslag på at eksportere paneler til beskyttelse af helikoptere med henvisning til, at udstyret potentielt kunne ”anvendes til militær aktivitet i de af Israel besatte områder”.
Og i 2012 blev der givet afslag på eksport af blandt andet militær software med henvisning til tre kriterier i EU’s fælles regler for våbeneksport.
Ifølge disse regler skal der gives afslag på eksporttilladelse, hvis der er ”en klar risiko” for, at udstyret ”kan blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af folkeretten”, eller at modtageren vil bruge udstyret ”aggressivt mod et andet land eller til at forsvare et territorialt krav med magt”. Ligesom der ikke må gives tilladelse til eksport af udstyr, som ”kan udløse eller forlænge væbnede konflikter eller forværre eksisterende spændinger eller konflikter i det endelige bestemmelsesland.”
I et skriftligt svar til Information og Danwatch skriver Udenrigsministeriet ligesom udenrigsministeren, at Danmarks nye praksis i forhold til våbeneksport til Israel er ”på linje med hovedparten af EU’s medlemslande”.
”Med den justerede tilgang fik danske virksomheder dermed samme vilkår som deres europæiske konkurrenter”, skriver ministeriet.
Blandt Danmarks nabolande er billedet dog ikke entydigt. Både Sverige og Norge fører en restriktiv politik i forhold til eksport af våben og militært udstyr til Israel.
Sverige har ifølge de tal, landet har indrapporteret til EU, kun udstedt i alt tre tilladelser til permanent eksport af våben og militært udstyr til Israel siden 1998.
Og i et svar til det norske storting fra februar i år skriver den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt:
”Norge har aldrig åbnet for eksport af forsvarsmateriel til Israel.”
Derimod har Tyskland en forholdsvis stor eksport til landet.
Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach er stærkt kritisk overfor, at den danske regering begrunder ændringen af praksis med henvisning til, hvad andre EU-lande gør.
“Det her handler ikke om konkurrencepolitik og erhvervspolitik. Det handler om menneskerettigheder og udenrigspolitik. Jeg køber slet ikke, at vi skal lægge os i den lavest mulige ende, fordi andre gør det”, siger hun.
“Danmark burde stå på det, der er vores officielle politik og agere efter det. Så kunne man gå foran og forsøge at presse andre EU-lande til at gøre det samme som os”.
Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen har ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen.
Men hos Venstre, der sad på udenrigsministerposten, da praksissen blev ændret, kan udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen ikke se problemet i, at Danmark “som udgangspunkt” er åbne for at eksportere til Israel.
“Jeg synes, det er helt fint, at vi har eksport i det her meget afdæmpede niveau til et demokratisk land, som Israel er. Det skal selvfølgelig ikke misbruges til overgreb på menneskerettigheder eller andet, men ligesom vi køber våben af Israel, har jeg ikke noget problem med, at de køber våben af os”, siger han.
TIDSLINJE
Siden 2009 har FN-undersøgelser og menneskerettighedsorganisationer igen og igen konkluderet, at Israel begår mulige krigsforbrydelser mod palæstinenserne i de besatte områder. Her kan du se, hvad de fem vigtigeste rapporter siger.
Nikolaj Houmann Mortensen
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
