Vandet i floder og undergrund er privat ejendom i Chile. Det betyder, at privatpersoner kan købe og videresælge vandet på lige fod med andre varer. Sammen med klimaforandringer betyder det en dyster, tør fremtid.
Hvis et dansk landbrug ønsker at bruger grundvand til at vande marker, skal landmanden søge om tilladelse fra myndighederne, og tilladelsen gives for et begrænset tidsrum.
I Chile derimod må personer og virksomheder, der først har fået retten til at udvinde vand fra en flod eller undergrunden udvinde vand på ubegrænset tid. Vandet tilhører altså personen eller virksomheden, og det kan endda sælges videre til andre.
I Chile – og mange andre lande – er det sådan, at en landmand kan eje et stykke jord, men ikke nødvendigvis må bruge det vand, der er under eller omkring jorden, hvis landmanden ikke ejer vandet.
Der er ikke mere vand at uddele
Vandmyndigheder i Chile uddeler vandrettigheder efter først til mølle-princippet. Det vil sige, at så længe, der er bevis for, at der er vand nok, giver myndighederne vandrettigheder til dem, der ansøger. Men i Petorca er der ikke længere vand nok, derfor tildeler myndighederne ikke flere vandrettigheder i området.
Satellitbilleder viste vandtyveri
På grund af Chiles vandlov har avocadoplantagerne i Petorca lovligt kunnet tømme floderne for vand. Men en række avocadoplantager er også blevet dømt for at udvinde vandet ulovligt, fordi de enten har udvundet mere vand, end de har tilladelse til, eller de har bygget dræn fra floderne og vandløb, som de ikke har haft tilladelse til.
I 2011 besluttede den lokale politiker Gonzalo Miquel sig for at lave en satellitundersøgelse i Petorca for at undersøge, hvor meget vandtyveri, der foregik i området.
“Jeg gik langs floderne med ingeniører og teknikere. Med mig havde jeg en GPS til at notere koordinaterne, et kamera og en meget stor blok papir, for der var meget at skrive ned,” siger Gonzalo Miquel.
Holdet fandt i alt 65 forskellige ulovlige dræn i floden.
Klimaforandringer gør ondt værre
Klimaforskning viser, at landene omkring Andesbjergkæden i Sydamerika – fra Colombia i nord til Chile i syd – vil i fremtiden opleve alvorlig vandmangel.
De seneste fire årtier er gletsjerne i Andesbjergene skrumpet med gennemsnitlig 30-40 procent. Det fremlagde den danske klimaprofessor dr.scient. Sebastian Mernild og hans kollegaer fra Sogn og Fjordane University College i Norge i 2016.
Sebastian Mernild forklarer, at smeltningen af gletsjerne i Andesbjergene har stor betydning for de områder, hvor man udnytter drikkevandet fra gletsjere eller er afhængige af snesmeltevand.
“Løseligt anslået bor der 100 millioner mennesker i det berørte område … Det gør jo, at man så må hente sit drikkevand andre steder fra,” siger Sebastian Mernild til nyhedsbureauet Ritzau.
