En er hevet i retten for greenwashing, mens en anden angiveligt har benyttet sig af børnearbejdere på ned til 7 år. En tredje har tjent millioner på at handle med det russiske militær og en fjerde forurener massivt. Virksomhederne, der er tale om, hedder Danish Crown, Toms, Hempels Fond og Carlsberg og fælles for dem er, at de er kongelige hofleverandører.
Kongehuset selv kalder hofleverandørprædikatet “en særlig anerkendelse” af en virksomhed, og den eksklusive blåstempling er kun forundt 104 danske virksomheder, der med deres særlige status anerkendes for deres “kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed”. Men som Danwatch har kunnet dokumentere, har flere af virksomhederne været på kant med de kriterier.
I anledning af tronskiftet har kongehuset meldt ud, at ordningen vil blive taget op til diskussion. Så for at klæde det nye regentpar lidt bedre på til opgaven kommer her en gennemgang af nogle af de problematikker, deres tidligere hofleverandører har været involveret i.
Greenwashing, miljøforurening og børnearbejde er nemlig bare nogle af de anklager, en række af de kongelige hofleverandører har været under beskyldning for, og det får eksperter til at efterspørge klarere kriterier for udvælgelsen af leverandørerne.
For hvad skal man som virksomhed egentlig leve op til for at modtage den royale blåstempling?
På deres hjemmeside oplyser kongehuset selv, at der “ikke tale om specifikke krav til prædikatet, men om en samlet vurdering foretaget på baggrund af samarbejdsrelationen mellem Kongehuset og virksomheden”. De afviser overfor Danwatch at udtale sig yderligere om ordningen, men spørger man professor ved CBS Andreas Rasche, bør kongehuset skilte klarere med deres udvælgelseskriterier:
“Jeg mener, at enhver anerkendelse af social ansvarlighed bør baseres på klare og transparente kriterier. Ikke nødvendigvis kriterier som man kan certificere ud fra, men kriterier som folk generelt kan forstå og genkende.”
Når Dronning Margrethe i weekenden overlader tronen til Kronprins Frederik, bliver det samtidig starten på en ny æra for Kongehuset. Hvor dronningen har været sen til at anerkende menneskeskabte klimaforandringer, så har hendes søn nemlig gjort både klimahensyn og beskyttelse af socialt udsatte mennesker til sine mærkesager, fremgår det af kongehusets hjemmeside. Men et blik på den nuværende liste af leverandører indikerer, at en række virksomheder har været på kant med den kommende konges mærkesager.
Af kongehusets hjemmeside fremgår det nu, at alle nuværende kongelige hofleverandører i forbindelse med tronskiftet vil miste prædikatet. Og det er en god beslutning, mener Lotte Hansen, der er partner i strategi-bureauet Hansen & Ersbøll Agenda med særligt fokus på bæredygtighed og CSR politik. Ifølge hende er ordningen i sin nuværende form “utidssvarende”:
“Sådan en certificering er ikke transparent. De siger en masse gode ting om samfundsansvar og kvalitet, og det er en masse gode ord, der kan få en betydning for de brands, der får det. Men man bør lægge sig op ad nogle eksisterende redskaber til at skabe transparens i forhold til socialt ansvar.”
Samtidig bør en fremtidig mærkningsordning ikke basere sig på særlig udvælgelse, men på en række klare krav, som alle virksomheder vil have mulighed for at leve op til og blive certificeret ud fra, mener Lotte Hansen. Som ordningen ser ud nu, er det nemlig for uklart, hvordan man som virksomhed kvalificerer sig til den royale anerkendelse.
Danwatch har bedt Forbrugerombudsmanden forholde sig til, om det kongelige prædikat lever op til ombudsmandens krav til troværdig information om miljømæssige og etiske påstande, men i et skriftligt svar oplyser Forbrugerombudsmanden, at man ikke har kommentarer til kongehusets beskrivelse af deres prædikat.
Om sociale og miljømæssige hensyn fremover kommer til at spille en egentlig rolle i udvælgelsen af kongelige hofleverandører er endnu uklart.
Men ifølge Anders Rasche bør man som minimum bestræbe sig på at skabe klarhed over, hvilke kriterier de kongelige hofleverandører vælges ud fra:
“I sidste ende er kongehuset en organisation, og enhver organisation som træffer beslutninger, bør være meget klare omkring baggrunden for de beslutninger.”
