Vi udleder 25 procent mindre CO2 per kilo grisekød, end vi gjorde i 2005.
Bedriften blev gentaget til hudløshed, da Danish Crown i 2020 gik i luften med en kampagne under parolen “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”.
De 25 procent blev blandt andet fremført i TV- og radioreklamer, i avisannoncer, på gadeskilte og på selve svinekødets emballager. I en lille fodnote på hjemmesiden stod der, at tallet stammede fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Se her, hvordan Danish Crown anvender de 25 procent i reklamevideo. Video: Danish Crown på Facebook
Men nu kan Danwatch og Dagbladet Politiken afsløre, at Danish Crown, der har bestilt og medfinansieret rapporten, har styret forskerne på Aarhus Universitets arbejde i en grad, der ifølge eksperter er i strid med forskningsprincipper om armslængde og uvildighed.
Afsløringen kommer få uger inden, at Danish Crown skal forsvare virksomhedens kampagne i Vestre Landsret, da fødevaregiganten er blevet stævnet for vildledende markedsføring. Sagen er Danmarks første greenwashing-retssag og anses derfor for at være principiel.
Eksperterne udtaler sig på baggrund af mails og andre dokumenter, der er sendt mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, som Danwatch og Politiken har fået aktindsigt i.
Professor i sociologi og ekspert i forskningsfrihed Heine Andersen kalder rapporten, som Danish Crown baserede sin kampagne på, for “utroværdig”.
“Det skal være forskerne fra Aarhus Universitet, der styrer forskningen. Det er jo dem, der er forskere. Det har de tydeligvis ikke gjort med denne rapport. Her er det åbenbart Danish Crown, der sidder for bordenden, har leveret data og beregninger og bestemmer, hvordan resultater skal formuleres”, siger Heine Andersen, professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet.
Ekspert i forskningsetik Claus Emmeche finder materialet bekymrende.
“Det må ikke være sådan, at en privat aktør eller en lobbyorganisation i forvejen har skrevet en konklusion og efterfølgende bruger universitetsforskere til at blåstemple den. Den mistanke får man, når man læser parternes korrespondance,” siger Claus Emmeche, lektor i videnskabsteori på Københavns Universitet.
To udvalgte svar fra Danish Crown til Aarhus Universitet.
Det var helt fra starten af klart, hvad Danish Crown ville have ud af samarbejdet med Aarhus Universitet.
Korrespondancen om rapporten starter i 2018, da Charlotte Thy, daværende miljøchef i Danish Crown, skriver en mail til John Hermansen, som forsker i landbrug og miljø ved Aarhus Universitet.
Han er også med i en forskergruppe, som før er blevet kritiseret for manglende armslængde til kødindustrien. Det vender vi tilbage til.
Charlotte Thy skriver, at Danish Crown gerne vil have lavet en livscyklusvurdering – eller en LCA som det kaldes – af dansk svinekød. Det er en metode til at beregne produkters Klimaaftryk. Det vil John Hermansen og hans forskergruppe gerne, svarer han.
Charlotte Thy foreslår et møde og pointerer, hvad rapporten skal kunne dokumentere:
“Et udkomme fra LCA’en skal være en gennemgang af resultaterne, som I gjorde med de 13 typer oksekød, så der er grundlag for på et dokumenteret grundlag at påpege grisekødets fortrin”.
Hun henviser her til en tidligere rapport fra John Hermansens forskergruppe om forskellige slags oksekøds klimapåvirkning fra 2015. Den var forløberen for “oksekødsrapporten”, som også var lavet af Aarhus Universitet, og som var centrum for en af nyere tids største forskningsskandaler. Kammeradvokaten konkluderede i 2021, at Danish Crown skulle have været medforfatter på begge oksekødsrapporter på grund af virksomhedens indblanding i selve forskningen.
”Her er endelig vores oplæg til beregningerne vedr svinekødets miljøprofil”, skriver John Hermansen et par måneder efter Danish Crowns henvendelse, og vedlægger en projektbeskrivelse.
”Som aftalt skal I bare sætte det i gang”, svarer hun. De aftaler en pris på 30-40.000 kr., men der udarbejdes aldrig en decideret kontrakt.
Allerede i denne indledende fase er der tydelige advarselslamper, der blinker, påpeger Heine Andersen. For det første lyder det som om, at konklusionen er skrevet på forhånd, når Charlotte Thy bestiller en LCA, der skal dokumentere “grisekødets fortrin”, mener han.
Derudover påpeger han, at forskerne ikke skal sende “oplæg til beregninger”, da det er dem, der skal bestemme, hvordan beregningerne skal udformes. Sidst men ikke mindst skal man altid sikre armslængden i en kontrakt.
“Det, at der ikke er nogen kontrakt, der fastlægger, hvem der står for hvad og sikrer uafhængighed og armslængde, det diskvalificerer sådan set rapporten på forhånd,” siger Heine Andersen.
Det er dog i den efterfølgende periode, at det hele bliver en ren tilståelsessag, indskyder han.
Perioden starter ellers med god stemning mellem parterne. Danish Crown er begejstret over, hvor forskernes arbejde bærer henad. “Det er en fantastisk udvikling med store reduktioner I kan vise”, roser Charlotte Thy.
Reduktionerne bliver dog en anelse mindre efter nogle rettelser, forklarer seniorforsker Troels Kristensen fra forskergruppen. “Det har betydet nogle ændringer i såvel niveau og forskel mellem de to år, men stadigvæk med en markant reduktion”.
“Forskellen må forventes at blive endnu større, når vi også får indregnet slagteridelen”, tilføjer han.
“Det er da stadig super godt, selv om tallet har rykket sig lidt”, svarer Charlotte Thy.
Tonen skifter dog, da Charlotte Thy i november 2018 har læst det, som forskerne betegner som “den endelige rapport”.
Hun takker for rapporten, men bemærker: “Der er et par ting, vi lige skal have på plads, før vi er helt i hus”.
Hun minder herefter om, hvad aftalen med projektet var.
“Helt overordnet har vi ønsket at få gennemført denne sammenlignende livscyklusvurdering for at kunne anvende det i markedsføringen. Inspirationen hertil var hentet fra oksekødsprojektet fra 2015”, skriver hun og tilføjer:
“Målgruppen for notatet er dermed kommunikationsfolk, sælgere og andre, der ikke har store naturvidenskabelige forudsætninger”.
Hun gør opmærksom på, at hun vil have et møde, og at hun har skrevet en række kommentarer direkte ind i rapporten, som hun har vedhæftet.
I dokumentet fremgår det, at Charlotte Thy har tilføjet 51 kommentarer til forskellige dele af den 28-sider lange rapport. De fleste af kommentarerne angiver, at ting bør laves om. Figurer og tabeller skal se anderledes ud og dele af teksten skal ændres.
“Svin” skal f.eks. rettes til “gris” i titlen – en ordændring, som også Landbrug & Fødevarer aktivt arbejder for at udbrede for at forbedre svinekøds image. Hun kan også bedre lide begrebet “miljøpåvirkning” end “miljøbelastning”, bemærker hun.
Der er til gengæld afsnit, der indeholder det, hun kalder “environmental selling points”, som hun gerne vil have til at fylde mere: “Her har vi nogle af de væsentligste argumenter, som vi skal anvende i markedsføringen og den videre kommunikation med vores kunder og andre interessenter. Disse scenarier og ikke mindst valget af dem bør have et selvstændigt afsnit og der bør knyttes mere information til,” skriver hun.
Hun skriver også i en kommentar, at miljøaftrykket fra sojafoder ikke skal indregnes. Det skal fremgå separat, dikterer hun. Manglen af den post i regnskabet var netop et af eksperternes kritikpunkter i afdækningen af oksekødsrapporten, da det udgør en stor del af fødevarers klimabelastning.
“Regner man ikke det med, overser man det allervigtigste aspekt. Man bør selvfølgelig regne det med efter bedste evne”, udtalte professor ved SDU og ekspert i livscyklusanalyser Henrik Wenzel ved den lejlighed.
Dokumentation
Danish Crown indførte 51 kommentarer til dele af rapporten, efter virksomheden fik tilsendt den af forskerne fra Aarhus Universitet. Her er nogle eksempler:
Heine Andersen tager kraftigt afstand fra den måde, Danish Crown bliver lukket ind i maskinrummet.
“Det er fuldstændig grotesk, at den eksterne part, som har milliarder af kroner på spil, kan få lov til at gennemgå udkastet sætning for sætning og kommentere alle mulige detaljer på næsten hver side. Det er fuldstændig uacceptabelt”.
Processen er et brud med princippet om armslængde og dermed retningslinjerne for god forskningsskik, vurderer professor i jura ved SDU og ekspert i forskningsfrihed, Sten Schaumburg-Müller.
“Der kan selvfølgelig godt være nogle ting, som rekvirenten (vedkommende der bestiller forskningen, red.) har en mening om, der er så meget i småtingsafdelingen, at det ikke går ud over armslængden. Men hvis vi er ovre i selve metoden eller beregningerne, så er grænsen overskredet. Og min vurdering er, at vi er over grænsen i det her tilfælde.
Det bakkes op af Claus Emmeche.
“Det er et brud på armslængdeprincippet, når forskernes frihed til at vælge metode, beregningsmodeller og så videre ikke overholdes. Og det synes at være tilfældet her.”
Danish Crown begynder at kommunikere på rapportens resultat i foråret 2019, da virksomheden offentliggør sine klimamål. “Danish Crown har haft forskere til at beregne og dokumentere udviklingen siden 2005. Derfor står det nu klart, at klimapåvirkningen ved produktion af et kilo grisekød er reduceret med 25 procent”, skriver virksomheden uden at nævne, det er Aarhus Universitet, der har lavet rapporten.
I efteråret, da Informations afdækningen af oksekødsrapporten er fuldt i gang, skriver Danish Crown til forskerne, at de gerne vil bruge rapporten på trods af Informations skriverier. Parterne bør dog muligvis være mere tydelige omkring deres samarbejde, bemærker Charlotte Thy:
“Det er besluttet at fastholde, at vi præsenterer resultaterne fra den sammenlignende LCA I lavede for os. Det betyder at vi også skal kunne udlevere notatet”.
“I lyset af den verserende oksekødssag bør notatet muligvis opdateres med et forord og en deklaration for at tydeliggøre hvad der er foregået”.
Forskerne tilføjer derfor dette om samarbejdet:
“Danish Crown har givet redaktionelle og forståelsesmæssige kommentarer, herunder anvendelse af termen ”grisekød” frem for ”svinekød”. Metodevalg, bearbejdning af data og den endelige version af rapporten er lavet af medarbejdere ved Institut for Agroøkologi, Århus Universitet.”
Det er dog ikke en dækkende beskrivelse, mener Claus Emmeche.
“Det lyder som en camouflering af, hvad der reelt er foregået. De kunne jo have skrevet, at Danish Crown også har været med til at fortolke data og resultater” .
Det er Sten Schaumburg-Müller enig i.
“Det er jo ikke en særlig præcis måde at beskrive, hvad der er foregået. Det bør fremgå, når Danish Crown både har været med til at fremskaffe og vurdere data.”
Danish Crown vil ikke stille op til interview. Det skyldes, at Charlotte Thy og hendes daværende ledere ikke længere arbejder i virksomheden, skriver pressechef Jens Hansen.
Danish Crown erkender dog, at virksomheden har blandet sig for meget i tilblivelsen af svinerapporten. Rapportens konklusioner står dog fast, skriver Jens Hansen.
“Vi er fuldt bevidste om, at forløbet omkring tilblivelsen af idéoplægget og den skriftlige fremstilling af projektet var kritisabelt. Det centrale for os er dog, at der ikke er sat spørgsmålstegn ved validiteten af rapportens analyser, beregninger og resultater.”
Samme toner lyder fra institutleder Jørgen Eivind Olesen.
Står I bag denne rapport i dag?
“Vi står ikke bag processen, det foregår på en anden måde i dag. I 2019 havde vi ikke et kvalitetsledelsessystem, hvilket processen omkring denne rapport bærer præg af”, siger institutlederen.
Der var ikke nok armslængde?
“Da kvalitetsledelsessystemet blev indført i slutningen af 2019, efter denne rapport blev afleveret, ændrede vi processerne for i højere grad at sikre armslængde og i højere grad deklarere den nødvendige kommunikation og udveksling af data, der er mellem en forsker og en virksomhed. Det har ikke noget med forskningsresultaterne at gøre. Dem står vi fuldt og helt bag”.
Politiken og Danwatch har været i kontakt med Charlotte Thy, der ikke arbejder hos Danish Crown længere. Hun ønsker ikke at udtale sig.
