Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt efter 24. februar 2022 af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har enten fuldstændig falsk flagstat eller flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Russisk militær- og sikkerhedspersonel har udført systematisk spionage og sabotage i europæiske farvande, mens de har arbejdet i skjul om bord på olietankere fra Ruslands skyggeflåde.
Det skriver CNN, der har talt med en række vestlige efterretningskilder. Afsløringen kommer efter, at Danwatch kunne fortælle om russiske mænd i umærkede kamouflageuniformer, der på mystisk vis dukker op på tankskibe i danske farvande.
Danwatch har delt dokumentation fra tidligere afsløringer om uniformerede russere på skyggeflåden med CNN.
Det drejer sig om skibe, der sejler gennem Danmark fra de russiske oliehavne i Den Finske Bugt.
Efterretningskilderne siger ifølge mediet, at mændene er forbundet til en lyssky privat militærselskab ved navn Moran Security, som har tætte bånd til Ruslands efterretningstjeneste.
Blandt andet har den ukrainske efterretningstjeneste fortalt, at de blev opmærksomme på tilstedeværelsen af privat militær på skyggeflåden for knap seks måneder siden.
Danwatch kunne for første gang fortælle om fænomenet den 2. august. Dengang kunne vi afsløre en intern mail fra det statslige lodseri DanPilot, hvori der stod, at mystiske uniformerede russere tog billeder af infrastruktur.
Over for CNN bekræfter efterretningskilderne også dette. En kilde siger, at personer på skyggeflåden med tilknytning til Moran Security er blevet observeret i færd med at fotografere militære anlæg.
Så sent som 17. december gjorde Forsvaret klart over for Danwatch, at de ikke ønsker at sige noget som helst om hverken tilstedeværelsen af russiske soldater eller sikkerhedsbilledet.
Den svenske flåde har ellers været ude og bekræfte, at de er i besiddelse af efterretninger, som viser, at skyggeflåden er bemandet af personer med tilknytning til Ruslands militær.
Forsvaret vil hverken be- eller afkræfte tilstedeværelsen af russere i kamouflageuniformer på civile skibe i danske farvande.
Plejer Ruslands interesser
Den private militærgruppe Moran Security rekrutterer aktivt personer med baggrund i Ruslands elitestyrker og efterretningstjenester.
Det skriver selskabet selv på deres hjemmeside, hvor de blandt andet reklamerer med at kunne udføre forskellige militære tjenester, herunder land-, sø- og efterretningsoperationer.
Et af de skibe, som ifølge CNN har sejlet rundt med personel fra Moran Security, er Boracay. Det er også et af de skibe, der mistænkes for at stå bag den meget omtalte dronehændelse i Københavns Lufthavn den 22. september i år.
Boracay blev efterfølgende tilbageholdt af franske myndigheder, hvor der ifølge efterretningskilderne blev fundet to mystiske russere ombord, som ifølge CNN blev afhørt i forbindelse med dronehændelsen.
Moran Securitys vicedirektør, Alexey Badikov, siger til CNN, at det ikke er sandsynligt, at tankskibe bliver brugt til at sende droner op. I stedet ville man bruge fiskerbåde til at sende droner, påpeger han.
Ifølge den danske lods Bjarne Cæsar Skinnerup, som Danwatch talte med den 16. november, sker det ofte, at der pludselig dukker ekstra russiske besætningsmedlemmer op på skibene.
Han og andre lodser fra det statslige lodseri DanPilot er nogle af de eneste øjenvidner i Europa til, hvad der sker på skyggeflåden, fordi de ofte skal hjælpe skibene med at navigere gennem Danmark.
I interviewet fra november fortalte han, at lodser nogle gange møder mystiske russere i uniform på skibene uden nogen officiel funktion. Og selvom de i princippet ikke bestemmer i besætningens hierarki, så er det ifølge ham tydeligt, at de har mere autoritet ombord end selv kaptajnen.
Ifølge CNN’s efterretningskilder er russerne ombord for at sikre, at skibene følger Kremls dagsorden. En kilde udtaler til mediet:
“I Morans tilfælde er de ikke en direkte part i konflikten. Men de sørger for, at deres lejesvende plejer Kremls interesser”.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan en tidligere Spetsnaz-leder er blevet observeret på et tankskib. Dengang sagde Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og i dag er uafhængig sikkerhedsanalytiker:
“Det understreger, at skyggeflåden bliver brugt til militære formål. Uanset, om vedkommende stadig er i selve det militære system eller i en privathær, så er det styret af efterretningstjenesten, GRU, i sidste ende”.
Danwatch arbejder på at få en kommentar fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
