Nyhedsoverblik

Denne uge blev milliardæren Torben Østergaard-Nielsens firma Nordic Waste erklæret konkurs, samtidig med at enorme mængder forurenet jord fra virksomheden skrider mod landsbyen Ølst og Alling Å, i det der betegnes som en naturkatastrofe i slowmotion. På Danwatch har vi de seneste år afdækket, hvordan en række andre danske virksomheder har ødelagt natur og miljø – på fjernere breddegrader.

Skriv dig op til vores nyhedsbreve her

26. januar 2024

Nordic Waste er ikke alene. Her er fem andre danske miljøsyndere

1. En af Nepals vigtigste floder blev forurenet af Carlsberg

I et halvt år afviste Carlsberg resultaterne af Danwatchs vandprøver, før de erkendte at deres bryggeri ved bredden af en af Nepals største floder udledte giftigt spildevand i floden. Samtidig kunne Danwatch dokumentere, at sod og giftig røg fra bryggeriet gav lokale indbyggere øget risiko for luftvejssygdomme og kræft. 

2. En landsby i Mozambique blev dækket af kulstøv fra en FLSmidth-mine

I en mineby i Mozambique har den danske industrigigant FLSmidth tjent over en halv milliard kroner som leverandør til en kulmine, som bidrager til massiv forurening. Danwatch besøgte byen og de berørte indbyggere, og dokumenterede også, hvordan FLSmidth, der markedsfører sig som en grøn og bæredygtig virksomhed, er storleverandør til forurenende kulminer verden over.

3. Naturperler i Libanon og Bermuda er blevet forurenet af danske kraftværker

Den danske virksomhed BWSC har bygget stærkt forurenende kraftværker i både Libanon og Bermuda, med hjælp i milliardklassen fra det officielle Danmark. Det har fået store konsekvenser for de lokale indbyggere. Efter Danwatchs afsløringer besluttede regeringen, at der ikke længere gives eksportstøtte til kraftværker, der fyrer med tung brændselsolie.

4. Døde grise rådnede i solen hos danskejede svinefarme i Chile

Den statslige danske investeringsfond IFU og flere danske pensionskasser har investeret i svinefarme, som myndighederne i Chile har fastslået forurener og gør naboerne syge. Myndighederne har særligt kritiseret svinefarmene for håndteringen af døde grise. “Det var noget svineri. De smed bare de døde grise på bakken, så gribbene kunne æde dem,” fortalte en nabo til de enorme svinefarme til Danwatch. Afdækningen fik IFU til at iværksætte en uvildig undersøgelse, der konkluderede, at en del af problemerne efterfølgende var blevet udbedret – det gjaldt blandt andet håndteringen af gylle og døde grise.

5. Strande i Indien og Bangladesh er brugt til ophugning af gamle Mærsk-skibe

Danwatch har løbende afdækket, hvordan udtjente Mærsk-skibe ophugges på strande i Indien og Bangladesh, til trods for at EU-standarder kræver, at skibe ophugges på et værft. Praksissen ødelægger miljøet, samtidig som der er stor fare forbundet med arbejdet.

Får du alle vores nyhedsbreve?

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down