Carlsberg var klare i mælet, da de tidligere i år blev konfronteret med vandprøver, der viste alvorlig forurening af den mægtige Narayani-flod, en flod, der er levested for flere udrydningstruede dyr, lige ud for Carlsbergs bryggeri i Nepal.
Vandprøverne, der er indhentet af Danwatch og P1 Orientering i december 2017 og igen i februar 2018, viste forurening solidt over grænseværdierne i såvel Nepal som i Danmark.
Eksperter vurderede, at der var risiko for iltmangel og fiskedød som følge af forureningen. De mente også, at forureningen med stor sandsynlighed kom fra Carlsbergs bryggeri, Gorkha bryggeriet, fordi prøver 500 meter opstrøms fra bryggeriet viste en flod der ikke var forurenet.
[Boks1]
Det var Carlsberg imidlertid ikke enig i.
Den danske ølgigant kunne “kun konkludere, at de målinger som Danwatch har foretaget ikke repræsenterer værdier, der stammer fra Gorkha bryggeriet”. Derfor måtte prøverne være indsamlet forkert, hævdede Carlsberg.
I dag lyder det anderledes fra virksomheden, der med danske udviklingsmidler i ryggen er blevet markedsleder på det nepalesiske ølmarked.
Fra lokale kilder, som Danwatch har været i kontakt med, har vi nu fået at vide, at bryggeriet har foretaget ændringer i virksomheden som følge af undersøgelser, der er foretaget i kølvandet på Danwatchs afsløringer.
[Citat1]
På spørgsmål om, hvad disse undersøgelser viste, erkender Carlsbergs pressechef nu, at forureningen alligevel stammer fra Gorkha-bryggeriet.
“Vores Supply Chain team rejste ned for at se det her selv, for vi kunne ikke forstå resultaterne af jeres prøver. Der var tydeligvis forhold, der ikke stemte overens med vores egne målinger”, siger Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn.
Carlsbergs eksperter fandt ud af, at bryggeriets renseanlæg for spildevand fungerede som det skulle, men at der var andre afløb fra bryggeriet som forårsager forurening af Narayani-floden.
“Da de stadig ikke fandt problemer med spildevandsanlægget, undersøgte de i stedet området og floden omkring bryggeriet, hvor man identificerede tre mulige kilder til de forhøjede værdier”, siger Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn.
En af synderne var afløb af vådt mask, som er organisk affald fra ølproduktion, der kan anvendes til dyrefoder. Bryggeriet distribuerede den ildelugtende mask til lokale bønder fra et areal ved en af bryggeri-portene, der ligger lige ud til floden.
[Citat2]
Derfor stoppede de umiddelbart med at uddele mask til lokale landmænd fra området ud til floden, fortæller pressechefen.
“De identificerede den våde mask som en forureningskilde, fordi bønderne håndterede kornet uhensigtsmæssigt. Vi påtager os ansvaret for den forurening, og derfor har vi stoppet det øjeblikkeligt. Nu kører Gorkha masken direkte ud til bønderne”, siger Elbjørn.
Det organiske affald er ikke den eneste årsag til, at floden er forurenet. Når det regner i Nepal, regner det rigtig meget. Derfor kan regnvand, der opsamles på bryggeriets grund, også føre til forurening af floden.
“Vi har også fundet tegn på, at regnvandet, der løber ud i floden fra bryggeriet, kan indeholde for høje værdier. Det har vi løst nu med nogle mindre investeringer i regnvands-dræning, der nu dirigeres gennem Gorkhas spildevandsanlæg”, siger Elbjørn.
Resultaterne af Carlsbergs undersøgelser overrasker ikke Henrik Rasmus Andersen, der er spildevands-ekspert ved DTU. Henrik Rasmus Andersen har hele tiden hævdet, at forureningen med høj sandsynlighed stammer fra Carlsbergs bryggeri.
“Det lyder som plausible forklaringer fra Carlsberg. Jeg kan næsten se det for mig. Der er tale om de typiske årsager til, at bryggeridrift i fattige lande til trods for, at man har etableret spildevandsanlæg, alligevel fører til vandforurening”.
Han forklarer, at det er almindelig praksis – også i Danmark – at man distribuerer mask fra bryggerier til landmænd
“Det er organisk materiale, som vil føre til forurening hvis det løber ud i floden. Masken er formentlig hovedårsagen til forureningen, det passer også med de værdier vi så i vandprøverne”, siger Andersen.
“Jeg ved ikke, hvordan man ville konkludere i retten i Nepal, men i Danmark ville det være deres ansvar. Carlsberg har ihvertfald moralsk et ansvar for den forurening. Masken er et biprodukt fra deres produktion, og distributionen sker på deres grund”, siger Andersen.
Carlsberg oplyser, at de udover at standse mask-distributionen og rense regnvandet, også har gravet ud i Narayani-floden.
“Vi fandt, at der er lav vandgennemstrømning i den flodgren som modtager bryggeriets rensede spildevand. Derfor lavede man en opmudring for at bedre gennemstrømningen i perioder med lav vandstand”, siger pressechef Kasper Elbjørn.
Det studser DTU-eksperten over. Dog vil eventuel vandforurening blive vanskeligere at opdage, hvis vandgennemstrømningen i floden øger, mener han.
“Den lave vandgennemstrømning i floden forklarer ikke de høje værdier, der er nok hellere tale om at man prøver at øge gennemstrømningen, hvis I skulle komme tilbage og tage nye prøver”, siger Andersen.
Nepal er ikke det eneste land, hvor Carlsberg har været skyld i vandforurening i de senere år. I både Laos, Malawi og Kina har Carlsberg-ejede bryggerier i de seneste år forurenet sine omgivelser.
Nu samler de erfaringerne fra forurenings-sagen i Nepal, fortæller de.
“Det er et enkeltstående tilfælde, men vi har naturligvis samlet erfaringerne og delt med bryggerier i andre dele af verden på grund af den her sag i Nepal. Vi ved nu, at potentielle kilder til vandforurening, der ikke er forbundet til spildevandsanlægget, kan forekomme. Og vi rammes i lige så høj grad, som samfundet rammes, hvis floder eller grundvand ved vores bryggerier er forurenet”, siger Elbjørn.
Sagen får også konsekvenser for Carlsbergs bæredygtighedsstrategi, der blandt andet handler om, at beskytte vand i højrisikoområder omkring Carlsbergs bryggerier frem mod 2030.
“Vi har samlet erfaringerne og delt dem med dem, der skal implementere strategierne, på grund af Danwatchs henvendelser om Nepal”, siger Elbjørn.
Emilie Ekeberg