“We take a strong stand on preventing the shipment of illegal timber”.
Sådan lyder det i Mærsks seneste bæredygtighedsrapport.
Alligevel bliver den danske shippingvirksomhed nu blandet ind i en sag om transport af ulovligt og truet tømmer i det centralafrikanske land Gabon.
Onsdag den 1. november fandt de gabonesiske myndigheder ti containere fyldt med den beskyttede træsort kevazingo på havnen i Owendo. Flere af dem tilhørte Mærsk.
Det viser billede- og videomateriale bragt i gabonesiske medier.
Over for Danwatch bekræfter Mærsk, at de er blevet kontaktet af de gabonesiske myndigheder, og at de vil assistere dem i efterforskningen.
“Mærsk er fast besluttet på at efterleve al gældende regulering og vil ikke bevidst acceptere nogen bookinger i strid med sådanne regler. Det gælder eksempelvis også inden for dyre- og planteliv, hvor vi ikke vil acceptere bookinger, hvis vi ved, at de er i strid med Convention on International Trade in Endangered Species of Wildlife Fauna and Flora (CITES) eller på anden vis ulovlige”, skriver rederiet i en mail til Danwatch.
Mærsk uddyber ikke, hvordan de konkret vil assistere de gabonesiske myndigheder i efterforskningen.
Kevazingo er en tropisk træsort, der er kendt for sin tykke stamme og rødlige farve. I Gabon, hvor de ældste af træerne er over 500 år gamle, har sorten hellig status.
Ifølge internationale eksperter er kevazingo truet af udryddelse, primært på grund af stor efterspørgsel i Asien, hvor træet bliver brugt til at bygge møbler og instrumenter. Derfor har det også været forbudt at fælde kevazingo-træ i Gabon siden 2018.
Men det betyder ikke, at der ikke stadig foregår handel med træet.
I 2019 blev over 350 containere fyldt med kevazingo fundet på havnen i Owendo. Træet var på vej til Kina, men nåede at blive konfiskeret af myndighederne. Efterfølgende blev både Gabons vicepræsident og minister for skov og miljø fyret.
Og nu er der så igen blevet forsøgt smuglet kevazingo ud af Gabon.
På video og billeder fra havnen i Owendo fremgår det, at minimum otte af de beslaglagte containere tilhører Mærsk.
Foreløbigt har rederiet kun identificeret den ene af dem.
“Vi har ud fra de tilgængelige videoklip identificeret en af containerne. Denne container har ikke været aktiv i vores flåde de sidste tre år, og vi betragter den som tabt. Vores sidste registrering af containeren viser, at den var tom, da den blev tjekket ind på en logistikfacilitet i Gabon”, skriver Mærsk i en mail.
Det er ikke første gang, at Mærsk er involveret i transport af ulovligt træ i Afrika.
I marts 2023 kunne Danwatch fortælle, hvordan rederiet adskillige gange mellem 2019 og 2021 transporterede tømmer omfattet af et eksportforbud fra Mozambique til Kina.
“Det er bekymrende, at Mærsk igen er relateret til transport af ulovligt tropisk træ. Ulovlig fældning af værdifulde tropiske træarter er et stort problem på verdensplan”, siger André Mildam, rådgiver hos naturbeskyttelsesorganisationen Verdens Skove.
Han håber på, at kommende EU-lovgivning vil kunne afhjælpe problemet.
“Forhåbentligt vil kravene i EUs forordning om skovrydning (EUDR), der træder i kraft i løbet af 2025, hjælpe til at vigtige aktører som shippingvirksomheder til at få mere indsigt i og kontrol med, hvad de transporterer, så det her problem kan afhjælpes”, siger han til Danwatch.
Den nye EU-forordning skal forhindre virksomheder i at sælge råvarer, der har ført til skovrydning og skovødelæggelse.
Et af de mest avancerede spionskibe i Putins hemmelige GUGI-flåde lå i over et døgn og sejlede i zigzag-bevægelser over et lille stykke havbund i farvandet omkring Femern, hvor den nye tunnel mellem Danmark og Tyskland kommer til at ligge.
Men offentligheden bliver ikke lige foreløbigt klogere på hvilken mission, spionskibet med de bevæbnede soldater var på i Danmark i midten af oktober i år..
Danwatch og Ekstra Bladet har således spurgt Forsvarskommandoen om, det er blevet klarlagt, hvad spionskibet helt præcist foretog sig, da det opholdt sig i og omkring dansk farvand.
“Forsvarskommandoen, herunder Søværnskommandoen, har ikke kendskab til igangværende undersøgelser,” lyder det i et skriftligt svar.
Danwatch og Ekstra Bladet afslørede i slutningen af oktober skibet Evgeny Gorigledzhans mystiske færden nær de danske kyster. Skibet er designet til at kortlægge kommunikationskabler og rørledninger på havbunden, blandt andet ved hjælp af to bemandede mini-ubåde, men er også i stand til udføre sabotage af kritisk infrastruktur.
Forsvarskommandoen erkender også i svaret, at det russiske skib er i stand til at udføre opgaver på havbund:
“Skibet Evgeny Gorigledzhan er jf. åbne kilder et nybygget forskningsskib beregnet til undervandsforskning, og er i henhold til åbne kilder registreret som russisk statsskib. Det må forventes, at skibet har kapaciteter til at understøtte denne opgave.”
Det undrer orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Jens Wenzel Kristoffersen, at man tilsyneladende ikke undersøger yderligere, hvad skibet lavede nær Femern-byggeriet.
“Det ville da være helt naturligt, og særligt i den sikkerhedspolitiske situation, som råder, med stigende spændinger i Østersøregionen, Nordsøen mv.”.
“Al undervandsaktivitet burde i min optik forbydes i nærheden af sådanne projekter, såvel under anlægsfasen samt i driftsfasen, hvilket også er tilfældet. Men vi ved jo stadig ikke hvad Evgeny Gorigledzhan udførte af operationer øst for Femern bælt konstruktionsområdet,” siger han.
Forsvarskommandoen slår i svaret også fast, at Søværnskommandoen tæt monitorerede Evgeny Gorigledzhan færden, men kommer ikke nærmere ind på hvordan.
“Søværnskommandoen, der har ansvaret for overvågning af danske farvande, var fuldt ud opmærksom på skibets sejlads frem mod indpassage og transit gennem danske farvande.”
Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere på baggrund af offentligt tilgængelige positionsdata, som skibets egen AIS-sender har delt, kunne konstatere at der gik over otte timer, før det lille tysk kystvagtskib “Neustadt” ankom til Femern Bælt og tæt på skibet Evgeny Gorigledzhan.
Forsvarskommandoen afviser dog, at man ikke konstant havde et øje på det russiske spionskib.
“Forsvaret og dets samarbejdspartnere fulgte kontinuerligt skibet med egne enheder og sensorer op til og under passagen af dansk farvand. Der var således ikke tale om seks timers forsinkelse (Danwatch’s data viser otte timer, red.), inden Forsvaret reagerede.”
Det fremgår ikke af offentlige AIS-data, at Forsvaret eller dets samarbejdspartnere skulle have haft enheder i området i de over otte timer, spionskibet tilsyneladende sejlede alene rundt ved Femern, inden det tyske kystvagtskib ankom.
De fire vagtskibe, som tilhører Forsvarets Vessel Traffic Service (VTS) ved Femern, lå alle stille i Rødby Havn, mens det russiske skib sejlede i zigzag over havbunden, blot 20 sømil væk.
Og hvis Evgeny Gorigledzhan kun har været observeret med sensorer, er det ifølge Jens Wenzel Kristoffersen ikke tilstrækkeligt.
“Enhver russisk aktivitet bør monitoreres tæt. Som sagt kan dette være et spørgsmål om myndighederne har de tilstrækkelige ressourcer til at kunne følge disse aktiviteter så tæt, som det kunne være ønskværdigt,” siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Han påpeger også, at det kræver fysisk tilstedeværelse, hvis man skal opdage, at Evgeny Gorigledzhan eksempelvis har søsat en af dens mini-ubåde nede på havbunden ved Femern.
“Radarer kan ikke se under havoverfladen. Så det, der skulle kunne afsløre dette, ville være, hvis man så skibet sætte sådan en ubåd ud. Det kræver jo, at man er til stede og monitorerer, hvad der foregår.”
“Nogle skibe har dog også kapacitet til at kunne gøre dette uset, og særligt i ly af mørket. Derfor finder jeg det også yderst relevant at monitorere al russisk aktivitet i vores farvande særdeles tæt,” siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Den 28. oktober dukkede AIS-signalet fra Evgeny Gorigledzhan atter op. Denne gang ved indsejlingen til den militære GUGI-enheds ubådsbase ved Murmansk i det nordlige Rusland.
Siden har signalet atter været slukket.
Danish Crown havde alt for stor indflydelse på forskning i svinekøds klimaaftryk, som blev brugt i Danish Crowns egne reklamer. Sådan lød konklusionen fra eksperter, da Danwatch og Politiken lørdag afslørede et usædvanligt tæt samarbejde mellem universitetet og slagterigiganten.
Nu forlyder det, at historien vil blive en del af den længe ventede retssag mod Danish Crown, der er den første retssag om greenwashing herhjemme, og som løber af stablen d. 20. november.
Det siger advokat Mark Stounberg, der skal føre sagen mod Danish Crown på vegne af Klimabevægelsen, Dansk Vegetarisk Forening og Forbrugerrådet Tænk i Vestre Landsret.
“Det her er i dén grad relevant, fordi sagen jo blandt andet handler om, hvorvidt Danish Crown kan dokumentere, at deres grise er mere klimavenlige, end forbrugerne tror. Der spiller den her rapport fra Aarhus Universitet en helt central rolle. Den er blevet fremlagt som helt uafhængig forskning lavet af uvildige forskere”, siger advokat Mark Stounberg.
Danish Crown er stævnet for vildledende markedsføring i forbindelse med reklamekampagnen Klimakontrolleret Gris. Den byggede på en rapport fra Aarhus Universitet, som Danish Crown fik lov til at rette i og levere data og beregninger til.
Danish Crown brugte rapporten som påstand for, at klimaaftrykket ved dansk gris faldt med 25 procent per kilo fra 2005 til 2016. Men den manglende armslængde mellem forskerne og virksomheden gør, at man ikke kan tage rapportens resultater for pålydende, mener Mark Stounberg.
“Det fremgår jo sort på hvidt, at Danish Crown har været helt inde i maskinrummet, når det kommer til formuleringer, hvad der skal med i forskellige tabeller og så videre. Jeg mener ærligt talt ikke, at den rapport kan bruges til ret meget”, siger Mark Stounberg, .
“Der er ingen tvivl om, at Danish Crown har en stærk interesse i, at forskerne når et bestemt resultat, og det er selvfølgelig ud fra den interesse, at de agerer”, tilføjer han.
Retssagen er den første sag om greenwashing herhjemme og anses derfor at være af principiel karakter. Danish Crown sidder på anklagebænken for vildledende markedsføring i forbindelse med reklamekampagnen “Klimakontrolleret Gris” fra 2020. Kampagnens paroler var “Man kan ikke skære alle grise over en kam”, og “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” – foruden påstanden om reduktionen på 25 procent.
Professor og ekspert i markedsføringsjura Sten Schaumburg Muller vurderer, at Danish Crowns indblanding i forskningen er problematisk for virksomheden.
“Hvis man køber noget forskning, og den forskning ikke overholder principperne for armslængde og uvildighed i forskningssamarbejder, og man så bruger det i markedsføringen, så taler det i retningen af, at det er tale om vildledende markedsføring.”
Foruden den manglende armslængde hæfter han sig sig også ved, at rapporten hverken var fagfællebedømt eller på anden måde kvalitetssikret af tredjepart.
“Kan man ikke få foretaget en fagfællebedømmelse, må man på anden vis kvalitetssikre. Det er jo altid godt at få andre øjne på det, og det er især en god ide, når der er tale om finansieret forskning, hvor der er en underliggende risiko for, at man finder frem til det resultat, som betaleren ønsker.”
Danish Crown ønsker ikke at stille op til interview om rapportens betydning for den kommende retssag. Men ifølge virksomheden står rapportens konklusioner fast.
Advokat Mark Stounberg mener, at de oplysninger om samarbejdet mellem Danish Crown og Aarhus Universitet, som vi kunne fortælle om i weekenden, sætter ”et stort spørgsmålstegn” ved rapportens resultater. Mener Danish Crown stadig i dag, at man i rapporten fandt belæg for de ting, der blev påstået i ’Klimakontrolleret Gris’-kampagnen?
“Der er ingen tegn på, at rapportens analyser, beregninger og resultater ikke er valide og det er den del af rapporten, som vi i Danish Crown har gjort brug af i offentligheden”, skriver pressechef i Danish Crown Jens Hansen.
Danish Crown har selv erkendt, at det var kritisabelt, at Danish Crown i så høj grad blandede sig i forskerens arbejde med at skrive rapporten. At dette nu er kommet frem, mener Danish Crown, at det på nogen måde stiller Danish Crown ringere i den kommende retssag?
“Nej, for forskernes resultater er ikke blevet forsøgt påvirket, og derfor har hverken vi – eller for den sags skyld Aarhus Universitet – på noget tidspunkt betvivlet validiteten af den model og de beregninger, der ligger til grund for rapportens resultater”, skriver pressechefen.
Forskernes institutleder Jørgen Eivind Olesen siger også, at processen har været beklagelig, men at han står på mål for rapportens resultater. Han er dog ikke så entydig på spørgsmålet om, hvorvidt der kan sættes to streger under resultatet.
Men er det korrekt, at danske landmænd reducerede klimabelastningen med 25 procent per kilo grisekød siden 2005?
“Det kan jeg ikke svare så konkret på. Det er jo ikke mig, der har lavet det studie. Det må du spørge nogle andre om”, siger Jørgen Eivind Olesen, institutleder ved Institut for Akroøkologi ved Aarhus Universitet.
Men du udtaler jo, at du står på mål for studiets resultater?
“Ja, det gør jeg da naturligvis. Men når du spørger så konkret, så kan jeg ikke umiddelbart svare på det, uden at gå ned i detaljerne og kigge studiet igennem igen”, siger Jørgen Eivind Olesen.
Men hvordan kan du stå på mål for….
“Ej, jeg synes simpelthen, det er et åndssvagt spørgsmål at stille mig uden at give mig tid til at kigge på det”, afbryder institutlederen.
Vil du kigge på det i dag?
“Nej, jeg har ikke tid i dag. Så må du ringe til nogle andre.”
Enhedslistens udenrigsordfører har indkaldt udenrigsministeren til Folketingssalen efter at Danwatch og Information tidligere denne uge kunne afsløre, at israelske kampfly med danske våbendele deltager i bombardementerne af Gazastriben.
Lars Løkke Rasmussen (M) skal svare på, om det er “tilfredsstillende” at F-35-kampflyene anvendes i de bombardementer, der ifølge palæstinensiske myndigheder de seneste uger har kostet mere end 9.000 mennesker livet.
Han skal også svare på, hvad han og regeringen “her og nu agter at foretage sig over for Israel” for at hindre, at kampfly med danske våbendele bomber civile i Gazastriben.
Enhedslisten udenrigsordfører Trine Pertou Mach har sendt et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til udenrigsministeren om sagen. Det betyder, at han har en svarfrist på seks dage.
Ifølge eksperter i folkeret og militær eksportkontrol er Danmark på kant med sine internationale forpligtelser, særligt FN’s våbentraktat og EU’s regler for eksport af militært udstyr, når vi tillader eksport af dele til kampfly som skal sælges videre til Israel.
Det understregede blandt andet Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet, tidligere i denne uge til Danwatch og Information:
“Der fremsættes nu meget alvorlige anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser, og situationens alvor understreger, at Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger han.
Udenrigsministeren skal i Folketingssalen også svare på, om sagen giver “anledning til overvejelser om at ændre de danske regler om kontrol med eksport af militært udstyr”.
Mere end 8.000 mennesker, heraf mindst 3.000 børn, har ifølge palæstinensiske myndigheder mistet livet under de seneste ugers luftbombardementer i Gazastriben.
Israelske F-35 kampfly med dansk militært udstyr deltager i bombardementerne.
Det viser en gennemgang af det israelske militærs sociale medier, lokale nyhedsmedier og pressemeddelelser fra den israelske regering, som Danwatch og Information har foretaget.
Det israelske militær IDF bekræfter kampflyenes deltagelse i krigen:
“Vi kan bekræfte, at F-35-flyene har været i drift i Gazastriben under hele denne operation, altså krigen mod Hamas, der startede den 7. oktober”, siger en talsperson fra IDF til Danwatch.
De israelske F-35-kampfly er blandt andet udstyret med såkaldte pyloner, produceret af den danske forsvarsvirksomhed Terma. Pylonerne sidder under flyvingerne og anvendes til at holde og affyre bomber og missiler.
De israelske luftangreb i Gaza blev indledt efter at den militante Hamas-bevægelse lørdag den 7. oktober gennemførte et terrorangreb i Israel, hvor mere end 1.400 mennesker blev dræbt, og over 200 blev taget som gidsler.
Herefter indledte Israel den bombekampagne mod påståede Hamas-mål i Gaza, som indtil videre har kostet mere end 8.000 mennesker livet.
Det israelske militærs talsperson ønsker ikke at uddybe, præcis hvilken rolle de dansk-udstyrede kampfly spiller i krigen mod Hamas, men han siger til Danwatch, at det israelske militær IDF gør “alt hvad de kan” for at undgå civile tab.
Ifølge Red Barnet er der blevet dræbt flere børn i Gaza de seneste uger, end der blev dræbt i væbnede konflikter over hele verden i hele 2022.
Danmark har både underskrevet EU-regler og en FN-traktat om våbeneksport. Det betyder, at Danmark skal afvise eksporten hvis der er en “klar risiko” for, at det militære udstyr, som eksporteres fra Danmark, vil blive brugt til krigsforbrydelser eller andre brud på folkeretten.
Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, advarer om, at Danmark med eksporten af dele til de israelske kampfly risikerer at bryde reglerne.
“Der fremsættes nu meget alvorlige anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser, og situationens alvor understreger, at Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger Marc Schack.
Den vurdering deler Zeray Yihdego, professor i folkeret ved det skotske University of Aberdeen. Han er en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning.
“Selv om den nuværende krig er blevet anstiftet af Hamas og omfatter alvorlige krænkelser af international lov, skal enhver reaktion på en sådan kriminel handling foregå inden for lovens rammer”, understreger Zeray Yihdego.
Han vurderer, at de igangværende bombardementer af Gaza er meget bekymrende.
“Selvom vi ikke har konkrete fakta om hver enkelt israelsk militæraktion, rejser det vi ser i medierapporter og på tv-skærme alvorlige spørgsmål om proportionalitet og overholdelse af pligten til at beskytte civile under væbnet konflikt”, siger han.
Den tilsyneladende mangel på beskyttelse af civile liv betyder ifølge den skotske ekspert, at Danmark risikerer at overtræde de internationale love og regler for militær eksport, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.
“Moderne international ret forbyder medvirken til internationale forseelser. Mere specifikt forbyder både FN’s våbentraktat og EU’s regler at levere konventionelle våben, ammunition samt dele og komponenter til en modtager, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt i strid med den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedsnormer”, siger professoren.
Både internationale menneskeretsorganisationer og FN-eksperter vurderer, at der er begået klare krigsforbrydelser under de israelske bombardementer af Gazastriben.
En af dem er Human Rights Watch, der understreger, at både Hamas og Israel har begået mulige krigsforbrydelser.
Flere af Israels luftbombardementer, der har lagt hele boligblokke i grus og også ramt hospitaler, risikerer at være brud på krigens love, og dermed kan flyene med dansk udstyr risikere at bidrage til krigsforbrydelser, lyder vurderingen fra Human Rights Watchs direktør for Israel og Palæstina Omar Shakir.
“Hvis F-35 kampflyene har opereret i Gazastriben siden den 7. oktober 2023, er der helt sikkert risiko for, at de bliver anvendt i forbindelse med mulige krigsforbrydelser”, siger Omar Shakir til Danwatch og Information.
Amnesty International har undersøgt flere af de konkrete israelske luftangreb, der er blevet gennemført i krigens første dage. Dage, hvor blandt andet dansk-udstyrede F-35 kampfly deltog.
Også Amnesty understreger, at både Hamas og det israelske militærs drab på civile under den nuværende krig udgør en overtrædelse af krigens regler.
I en rapport udgivet den 20. oktober fremlægger Amnesty International hvad de betegner som “fældende beviser” for at det israelske luftvåben med bombardementer af beboelsesejendomme, en flygtningelejr, et familiehjem samt et marked i perioden mellem den 7. og 12. oktober, har brudt krigens love og den forpligtelse til at beskytte civile, som reglerne indeholder.
De undersøgte luftangreb handler blandt andet om bombardementet af en tre-etagers beboelsesejendom, der dræbte femten medlemmer af en familie – herunder syv børn. Ifølge vidner ramte bomben uden nogen forudgående advarsel og uden at Amnesty International har kunnet finde nogle indikationer på militære mål.
Et andet angreb ødelagde en seks-etagers bygning og dræbte mindst 40 civile. Ifølge Amnesty Internationals undersøgelse boede der et Hamas-medlem på en af etagerne, men han var ikke hjemme, da bygningen blev ødelagt. Og selv hvis han havde været hjemme, ville det ikke i sig selv gøre bygningen til et legitimt mål, understreger Amnesty i rapporten.
“Vores undersøgelse peger på, at der er fældende beviser for krigsforbrydelser i Israels bombeoperationer, som bør efterforskes med det samme”, skriver Amnesty.
Det israelske militær IDF afviser rapportens konklusioner.
“Rapporten fra Amnesty International er mangelfuld, forudindtaget og præmatur, og baseret på grundløse antagelser om IDF’s operationer”, skriver en talsperson for IDF i en skriftlig kommentar til Danwatch og Information.
IDF skriver, at det israelske militær tager “alle mulige forholdsregler under omstændighederne” for at minimere skade på civile, herunder advarsler til civile “når det er muligt”. IDF understreger også at det israelske militær gennem gentagne opfordringer blandt andet via sociale medier og flyveblade har anmodet civile om at evakuere til den sydlige del af Gaza.
“IDF beklager enhver skade på civile forårsaget af vores operationer, og vi undersøger alle vores operationer for at lære, forbedre og sikre, at alle aktiviteter er foregået i overensstemmelse med operationelle procedurer og loven”, skriver IDF’s talsperson.
Terma, der er Danmarks største forsvarsvirksomhed, har ifølge virksomheden selv 700 ansatte involveret i produktionen af dele til de amerikansk-producerede F-35 kampfly, som Israel har 36 af. Der sidder seks essentielle dele fra Terma på alle F-35 fly.
Udover pylonerne, som holder og slipper flyets eksterne bomber og missiler, leverer Terma blandt andet radarkomponenter, maskindele og dele til flyets hale. Alle dele er afgørende for flyets funktion
Danwatch har spurgt Terma, hvordan firmaets ledelse forholder sig til, at flyene nu bruges i bombardementerne af Gaza, hvor menneskerettighedsorganisationer vurderer, at der begås alvorlige krigsforbrydelser.
Termas kommunikationschef Kasper Hyllested skriver i et mailsvar, at virksomheden har alle nødvendige eksporttilladelser og overholder al lovgivning på området.
“Terma producerer og leverer parter til F-35-programmet. Alle disse parter er omfattet af den grundige, danske eksportkontrol. Det betyder, at de danske myndigheder – Rigspolitiet, Udenrigsministeriet med flere – har vurderet vores eksport grundigt og givet os en tilladelse”, skriver han.
“I Terma er vi glade for og stolte over at være en del af F-35 programmet – og derigennem yde et betydeligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande. Dansk industris deltagelse i F-35 programmet, som er verdens største industriprojekt, skaber vækst og rigtig mange gode danske arbejdspladser”, skriver kommunikationschefen i mailen til Danwatch.
Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, har danske myndigheder i årtier bevidst undladt at vurdere risikoen for, at den danske kampfly-eksport kan blive anvendt til menneskeretskrænkelser, når flyene ender i kontroversielle lande som for eksempel Israel.
Det har siden 2010 været kendt, at Israel er modtager af F-35 flyene, som Israel har deltaget i udviklingen af helt siden 2003.
Den danske praksis er i lodret strid med såvel FN’s Våbentraktat som EU’s regler om våbeneksport, har flere juridiske eksperter også tidligere sagt til Danwatch og Information.
Begge regelsæt kræver nemlig, at Danmark altid vurderer risikoen for menneskeretskrænkelser og krigsforbrydelser hos slutbrugeren, når danske forsvarsvirksomheder eksporterer militært udstyr til kontroversielle lande.
Selv om de danske flydele formelt er eksporteret til flyfabrikken i USA, skal Danmark altså vurdere risikoen hos den endelige køber, altså Israel, siger eksperterne.
Danwatch har spurgt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om risikoen for at den danske flyeksport bliver anvendt til krigsforbrydelser i Gaza.
Det har udenrigsministeren ikke svaret på, men i en e-mail bekræfter Udenrigsministeriet, at de danske tilladelser til eksport af dele til F-35-flyene som regel kun indebærer en vurdering af risikoen for misbrug i USA:
“I forhold til F-35 foregår eksportkontrollen i Danmark som regel alene med USA som modtager, da det på ansøgningstidspunktet som regel ikke er kendt, om og i givet fald hvortil det færdige produkt med de pågældende delkomponenter eventuelt skal videresælges”, lyder det fra Udenrigsministeriet.
“Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil foregå i henhold til amerikansk eksportkontrol, hvori der blandt andet også indgår hensynet til menneskerettigheder, humanitær folkeret og regional stabilitet”, skriver ministeriet.
Det israelske luftvåben råder i dag over i alt 36 F-35-fly med danske dele, mens yderligere 14 fly er på vej. Derudover modtog den amerikanske flyfabrikant Lockheed Martin, der producerer F-35 kampflyene, i juli i år en ordre på yderligere 25 F-35 fly til Israel.
Også disse fly vil indeholde danske dele og komponenter.
Udviklingsmidler sendes hvert år fra Danmark til verdens fattigste lande gennem Verdensbanken. I 2022 alene gav Danmark 486 millioner kroner. Nu anklages Verdensbanken for at mørklægge en undersøgelse af seksuelle overgreb mod elever på skoler, der er finansieret af netop Verdensbanken, afslører medie.
I 2016 blev mindst ti elever seksuelt misbrugt på en skole i et slumkvarter i Kenya. Desværre skulle omfanget af seksuelt misbrug i verdens største kæde af privatskoler, Bridge International Academy vise sig at være langt større.
Tre år senere, i 2019 dukkede endnu 21 sager op i Bridges egne arkiver. Sager om seksuelle overgreb på elever, der var veldokumenterede, men skjult langt væk fra offentlighedens søgelys.
I flere år er det altså lykkedes Bridge og deres største investor, Verdensbanken, at lukke ned for børnenes opråb. Helt indtil oktober i år.
The Intercept har gennemtrawlet hemmelige telefonnotater og begravede rapporter, der ikke bare afslører seksuelt misbrug af børn på Bridge International Academies i Afrika. Dokumentationen kaster også lys på Verdensbankens mørklægning af overgreb mod børn, som det var meningen, at de skulle passe på.
For at forstå, hvordan Verdensbanken endte med at kaste 13,5 millioner dollars efter de tvivlsomme privatskoler, skal vi tilbage til 2009 i et slumkvarteret Mukuru Kwa Njenga, et slumkvarter uden for Nairobi i Kenya. Her i gaderne uden navne ligger blikhytter uden adgang til vand og toilet. Problemerne med arbejdsløshed og fattigdom er lige så massive, som håbet om uddannelse er spinkelt.
Lige her får et ægtepar, Shannon May og Jay Kimmelman, en idé. Parret har mødt hinanden i Silicon Valley i USA, men hun har lavet antropologiske feltstudier i Kina, og han har udviklet teknologi til uddannelsessektoren. Deres ide opstår sådan her:
Millioner børn går ikke i skole, og de fleste af dem bor i Afrika. May og Kimmelman vil lave en kæde af billige privatskoler med kvalitetsundervisning. Dyre lærerlønninger skal skæres ned, og i stedet skal unge nyuddannede lærere undervise børn i slummen via en billig tablet. Målet for Bridge International Academies var ti millioner børn i skole på ti år.
I 2013 var både Bill Gates, Mark Zuckerberg og Verdensbanken klar til at kaste millioner af dollars ind i Bridge International Academies. Året efter investerede Verdensbanken 10 millioner USD i Bridge, og administrerende vicedirektør for Verdensbankens finansielle arm, International Finance Corporation (IFC), Jin-Yong Cai udtalte:
“Uddannelse af høj kvalitet til en overkommelig pris har potentiale til at øge adgang til uddannelse for de fattige i udviklingslande og transformere livet for børn, der lever i fattigdom”.
Otte år senere, i 2022, trak IFC i tavshed bankens investering fra Bridge International Academies. Noget var gået helt galt.
Danwatch har tidligere beskrevet, at pensum ikke levede op til Kenyas standarder, og at skolerne var for dyre og for dårlige. Bridge selv har hele tiden afvist anklagerne.
I dag ved vi langt mere om, hvad der egentlig gik galt.
Takket være whistleblowere i Verdensbanken, der har udleveret håndskrevne noter, graverjournalister i USA og modige elever, forældre og aktivister i Kenya og Liberia, der på trods af trusler, er stået frem, ved vi, at omfattende seksuelle overgreb er begået på Bridge International Academies.
Sagen der førte til, at Verdensbanken trak sin investering i Bridge, havnede på Verdensbankens ombudsmands bord allerede i 2018.
En mail lander på et kontor i en elegant bygning på 2121 Pennsylvania Avenue i Washington, USA. Kontoret tilhører Verdensbankens Ombudsmand eller Compliance Advisor Ombudsman eller CAO, en uafhængig klageinstans for mennesker, hvis liv bliver ramt af Verdensbankens investeringer.
I mailen til ombudsmanden skriver en kenyansk ngo, at lærere, forældre og mindst ti børn har beviser for seksuelle overgreb begået på Bridge International Academies.
I oktober 2019 rejser en repræsentant for ombudsmanden, Daniel Adler, til Kenya for at undersøge anklagerne. Adler får ikke alene bekræftet de eksisterende klager, endnu flere dukker op.
“Adler talte med medlemmer af lokalsamfundet, der rejste bekymringer angående endnu flere tilfælde af seksuelt misbrug af børn på Bridge-skoler”, står der i rapporten, der først blev offentlig i 2020, mere end to år efter den første anklage i 2018.
Adler beslutter at lave en tilbundsgående undersøgelse, der skal afdække omfanget af seksuelle overgreb mod Bridge-elever i Kenya. Dén rapport har cirkuleret i toppen af Verdensbanken, men er i dag, tre år senere, endnu ikke offentliggjort.
I december 2019 får Verdensbanken igen en bekymrende henvendelse om privatskolerne, denne gang fra tænketanken Center for Global Development, der arbejder med fattigdomsudryddelse i blandt andet Liberia.
Center for Global Development har lavet en landsdækkende skoleundersøgelse i Liberia af blandt andet elever på Bridge International Academies, og horrible data er dukket op. Fire procent af eleverne i undersøgelsen siger, at de har haft “seksuelt samvær med en lærer”, og 7,5 procent af eleverne har haft “en form for seksuelt samkvem med en lærer”.
Verdensbanken er “bekymrede” over studiet fra Liberia, som de lover at drøfte med Bridge International Academies. Derefter sker der ingenting. I hvert fald ikke for eleverne i Kenya og Liberia, der venter på hjælp.
Men bag linjerne foregår en omfattende mørklægning, som offentligheden aldrig ville have kendt til, hvis det ikke var for ét møde og notaterne derfra, der slap ud.
Den 12. September 2020 holder Bridge International Academies et møde med Verdensbanken. På mødet bliver Bridge og Verdensbanken enige om en aftale. Verdensbanken får adgang til alle interne dokumenter i Bridge i bytte for en fortrolighedsaftale, en non-disclosure agreement eller NDA.
De aftaler også, at Daniel Adler, manden bag ombudsmandens rapport, skal “neutraliseres”.
Nu har både Verdensbanken og bankens egen ombudsmand fået mundkurv på.
Det ved vi, fordi whistleblowere har lækket telefonnotater fra mødet til The Intercept, der har offentliggjort notaterne på deres hjemmeside.
Til The Intercept siger en talsperson fra Verdensbankens ombudsmand: “IFC bør ikke indgå kontraktlige fortrolighedsforpligtelser, der begrænser CAO’s mulighed for at videregive oplysninger som tilladt af CAO-politikken.”
Officielt er det russiske skib Evgeny Gorigledzhan et forskningsskib.
I virkeligheden er det et topmoderne militært efterretningsskib tilhørende en af Ruslands mest hemmelige og offensive militære undervandsenheder. Et skib med tunge kapaciteter til at kortlægge, undersøge og i yderste konsekvens sabotere vigtig infrastruktur på havbunden.
Af netop den grund vækker det opsigt, at spionskibet på sin jomfrutur tilsyneladende har sejlet direkte fra sit værft i Kaliningrad og til det dansk-tyske farvand Femern Bælt.
Offentligt tilgængelige AIS-data – altså positionssignaler udsendt fra skibet selv – afslører nemlig, at Evgeny Gorigledzhan har foretaget en række usædvanlige manøvrer over et lille stykke havbund nær den kommende Femern-forbindelse. Tilsyneladende ganske ubemærket i mange timer, inden der dukker et lille tysk kystvagt-fartøj op for at holde øje.
Hvad Evgeny Gorigledzhan specifikt har foretaget sig nær Femern er fortsat uvist. Men sejladsen virker bestemt mistænkelig, mener orlogskaptajn og militær analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Jens Wenzel Kristoffersen.
“Jeg kan kun sige, at skibet jo ikke bare har været i transit. Det er heller ikke normalt, at et skib af denne kategori ligger og sejler frem og tilbage på stort set samme modsatrettede kurser gennem længere tid, med mindre der er tale om en afledningsmanøvre og for at tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed”.
”Det kan jo undre, at de har deres AIS-sender tændt, mens de ligger og roder rundt dernede. Men det kan handle om at se, hvordan vi reagerer på sådan noget. Ligesom russerne også gør det i luftrummet, hvor deres jægerfly krydser ind i dansk luftrum for at teste vores beredskab”, siger han.
Spionskibet gjorde ophold ikke langt fra der, hvor man er ved at bygge Femern-forbindelsen. Der ligger desuden flere undersøiske data- og strømkabler i nærheden. Ifølge offentligt tilgængelige optegnelser ligger der blandt andet i området fire internetkabler mellem Danmark og Tyskland, ligesom der nær den danske kyst ligger to havvindmølleparker.
Men ifølge AIS-optegnelserne befandt skibet sig ikke umiddelbart over nogle af de kabler, da det i over et døgn sejlede frem og tilbage over det samme lille område.
Efter at Evgeny Gorigledzhan tidligt om morgenen d. 16. oktober havde forladt Femern Bælt, passerede det op ad formiddagen Storebæltsbroen. Her fangede en række skibsinteresserede amatørfotografer fartøjet idet det sejlede forbi.
Danwatch og Ekstra Bladet er også kommet i besiddelse af en række fotografier fra en anden fotograf, som i denne sammenhæng ønsker at være anonym.
Billederne er også taget i nærheden af Storebæltsbroen, og her ser man tydeligt, at der blandt skibets besætning er bevæbnede soldater i fuld uniform.
Det er ikke usædvanligt, at russiske militærfartøjer sejler med bevæbnede vagter gennem dansk farvand. Danmarks Radio har blandt andet i dokumentarserien “Skyggekrigen” dokumenteret, at det også var tilfældet på forskningsskibet Admiral Vladimirsky.
Alligevel understreger billederne, at Evgeny Gorigledzhan ikke er et almindeligt civilt fartøj.
Ifølge AIS-data, som brugeren @auonsson har analyseret og delt på X, kan man se et tysk kystvagtskib “Neustadt” stille og roligt sejle mod Evgeny Gorigledzhan i farvandet omkring Femern.
Men tyskerne når først frem, efter det russiske forskningsskib har foretaget sine mystiske manøvrer i 8 timer.
At danskerne tilsyneladende ikke er til at få øje på i så lang tid – i hvert fald ifølge den offentligt tilgængelige positionsdata – vækker stor undren hos militæranalytikeren Jens Wenzel Kristoffersen.
”Det virker meget, meget underligt, at vi tilsyneladende ikke følger bedre med i, hvad der foregår”, siger han.
“Ud fra AIS-dataene ser det ud til, at der går helt op til otte timer, før et lille tysk kystvagtskib når frem. Otte timer midt om natten, hvor det her fartøj ligger og sejler frem og tilbage og laver et eller andet. Og der skal man jo huske, at det her er ikke hvem-som-helst. GUGI kender man jo til. Det her er topprofessionelle mennesker”, siger han.
”Enhver som sidder i et kommandocenter og følger skibstrafikken burde jo undre sig her. Det er jo ikke en civil færge, det er en specialenhed! Det burde straks have fået de kraftigste alarmklokker til at bimle”.
Først 18 timer efter, at det russiske spionskib indledte sine manøvrer ved Femern, og et stykke tid efter skibet havde passeret Storebælt, udsejlede et lille dansk patruljeskib fra Frederikshavn og fulgte russerne i tre timer, inden patruljen vendte hjem igen. I alle tre timer havde Evgeny Gorigledzhan slukket for sin AIS-sender – det eneste tidsinterval i de godt 62 timer, skibet befandt sig i Danmarks indre farvande.
Så snart, Evgeny Gorigledzhan nåede ud af Skagerrak og sejlede ind i Nordsøen, blev AIS-senderen atter slukket. Det sidste ping, som skibet udsendte, angav en retning sydpå langs Danmarks vestkyst.
Efterfølgende har det hollandske medie Pointer sandsynliggjort, at den hollandske flåde har sendt et patruljeskib efter et ukendt skib med AIS-senderen slukket nær Holland. Angiveligt befandt det mørklagte skib sig i nærheden af vindmøllefarmen East Anglia 1 og gasrøret Interconnector, som forbinder Storbritannien med det europæiske fastland.
En talsmand for Hollands forsvarsministerium bekræfter over for Danwatch og Ekstra Bladet, at de har spottet Evgeny Gorigledzhan nær Holland:
“Vi har været opmærksomme på dette russiske fartøj i Nordsøen og farvandet mellem Holland og Storbritannien. Vi har monitoreret sagen grundigt, men på grund af operationelle hensyn vil vi ikke give flere detaljer for nu”.
Også Storbrittanien skulle have sendt et Boeing P-8 patruljefly ned til samme område, hvor det fløj i zigzag-bevægelser over et lille område. Efterfølgende er flere større britiske krigsskibe spottet i samme område. En talsmand for Royal Navy afviser at kommentere på specifikke operationer, men oplyser til Danwatch:
“Vi monitorerer rutinemæssigt aktivitet i Storbritanniens farvande og dets Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ, red.) og fastholder en tilstedeværelse for at modstå og afskrække potentielle trusler”.
Danwatch har spurgt Forsvarskommandoen i Danmark, hvorfor det russiske spionskib tilsyneladende kunne foretage sin usædvanlige sejlads uden opsyn i så lang tid, men Forsvarskommandoen oplyser, at de ikke kan komme med et svar i denne uge.
Vi har ligeledes rakt ud til Forsvarets Vessel Traffic Service (VTS) ved Femern Bælt, Tysklands kystvagt ved Slesvig-Holsten, Tysklands flåde samt den russiske ambassade i Danmark, men ingen af dem har besvaret vores henvendelser ved deadline.
I oktober i år forlod et spritnyt russisk spionskib fra Putins tophemmelige militærprogram GUGI et skibsværft i Kaliningrad og satte kurs mod Danmark.
Her ankom skibet til danske farvande om aftenen den 14. oktober, og klokken 2 om natten gjorde det ophold i farvandet omkring Femern i over et døgn, hvor det sejlede i zigzag-bevægelser over et lille stykke havbund.
Det kan Danwatch og Ekstra Bladet i dag afsløre på baggrund af offentligt tilgængelige positionsdata, som skibets egen AIS-sender har delt, og som flere OSINT-analytikere har beskrevet på det sociale medie X.
I følge de data gik der også over otte timer, før det lille tysk kystvagtskib “Neustadt” ankom til Femern Bælt og tæt på skibet Evgeny Gorigledzhan, der er designet til at kortlægge kommunikationskabler og rørledninger på havbunden, blandt andet ved hjælp af to bemandede mini-ubåde.
Spionskibet er også i stand til at udføre sabotage af kritisk infrastruktur, og på billeder, som Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af, fremgår det, at soldater om bord var bevæbnet med maskingeværer.
At et moderne russisk spionskib tilsyneladende har kunnet sejle helt uforstyrret rundt i Danmark, undrer orlogskaptajn og militær analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Jens Wenzel Kristoffersen.
”Enhver, som sidder i et kommandocenter og følger skibstrafikken, burde jo undre sig her. Det er jo ikke en civil færge, det er en specialenhed! Det burde straks have fået de kraftigste alarmklokker til at bimle.”
”Det virker meget, meget underligt, at vi tilsyneladende ikke følger bedre med i, hvad der foregår. Ud fra AIS-dataene ser det ud til, at der går helt op til otte timer, før et lille tysk kystvagtskib når frem. Otte timer midt om natten, hvor det her fartøj ligger og sejler frem og tilbage og laver et eller andet. Og der skal man jo huske, at det her er ikke hvem-som-helst. GUGI kender man jo til. Det her er topprofessionelle mennesker,” siger han.
Russiske flådeskibe har lovmæssig ret til at passere gennem Danmark, men det er usædvanligt, at de gør længere ophold.
Danwatch og Ekstra Bladet har derfor stillet en række spørgsmål til Forsvarskommandoen (FKO) om Evgeny Gorigledzhans sejlads i dansk farvand, men FKO oplyser, at man tidligst kan svare i næste uge.
Officielt er Evgeny Gorigledzhan et oceanografisk forskningsfartøj, men det tilhører det såkaldte Hoveddirektorat for Dybhavsforskning, også kendt som GUGI, som er et tophemmeligt spionprogram under Ruslands militær og refererer direkte til Putin og generalstaben i Moskva.
Evgeny Gorigledzhan blev officielt søsat i august i år på værftet Yantar i Kaliningrad, og det skete blandt andet med danske materialer. Stenuldgiganten Rockwool har således gennem en officiel samarbejdspartner leveret skibsisolering i 2018 og 2020 for cirka 730.000 kroner efter datidens kurs, der skulle bruges i Evgeny Gorigledzhan.
Det fremgår af dokumenter fra Ruslands officielle udbudsdatabase, som Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af.
På det tidspunkt havde skibsværftet udsendt flere pressemeddelelser om, at skibet skulle indgå i GUGI’s flåde, der udover efterretningsskibe også består af flere ubåde og hjælpefartøjer.
Danwatch og Ekstra Bladet har stillet en række spørgsmål til Rockwool om leverancerne, men dem ønsker Rockwool ikke at svare på og henviser i stedet til selskabets hjemmeside.
De første spor efter Evgeny Gorigledzhan kom lørdag den 14.oktober kl. 20:15, hvor efterretningsskibet tændte sin AIS-sender, da det nærmede sig Danmarks indre farvande.
Nogle timer senere, ved 2-tiden om natten, begyndte skibet at sejle frem og tilbage over et lille stykke farvand i Femern Bælt, hvor den fremtidige tunnel mellem Danmark og Tyskland kommer til at ligge. Først klokken lidt i fem om morgenen den 16. oktober – altså mere end et døgn senere – sejler Evgeny Gorigledzhan videre med kurs mod Storebælt.
Cirka kl. 11:30 passerer skibet under Storebæltsbroen, hvor flere amatørfotografer tager billeder af det. Og først da det er forbi Anholt cirka kl. 20, støder det danske patruljeskib Diana til. Ifølge AIS-dataen slukker Evgeny Gorigledzhan sin sender, mens danskerne de næste tre timer eskorterer skibet nord for Læsø, før det igen sejler tilbage til Frederikshavn.
Jens Wenzel Kristoffersen vil ikke spekulere i, hvad russerne har foretaget sig ved Femern Bælt, men det virker “bestemt mistænkeligt”, mener han.
“Jeg kan kun sige, at skibet jo ikke bare har været i transit. Det er heller ikke normalt, at et skib af denne kategori ligger og sejler frem og tilbage på stort set samme modsatrettede kurser gennem længere tid, med mindre der er tale om en afledningsmanøvre og for at tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed”.
Idet Evgeny Gorigledzhan forlader Skagerrak og sejler ud i Nordsøen, forsvinder AIS-signalet igen. Sidste lokation på skibet var klokken 11:46 tirsdag den 17. oktober. Men alt tyder på, at efterretningsskibet er fortsat mod farvandet mellem Holland og Storbritannien. En talsmand for Hollands forsvarsministerium udtaler til Danwatch og Ekstra Bladet:
“Vi har været opmærksomme på dette russiske fartøj i Nordsøen og farvandet mellem Holland og Storbritannien. Vi har monitoreret sagen grundigt, men på grund af operationelle hensyn vil vi ikke give flere detaljer for nu”.
En talsmand for den britiske flåde afviser at kommentere på specifikke operationer, men oplyser til Danwatch og Ekstra Bladet:
“Vi monitorerer rutinemæssigt aktivitet i Storbritanniens farvande og dets Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ, red.) og fastholder en tilstedeværelse for at modstå og afskrække potentielle trusler”.
Ekstra Bladet og Danwatch har også forsøgt at få en kommentar om Evgeny Gorigledzhans mission i Danmark gennem den russiske ambassade og Ruslands Forsvarsministerium, men har ikke modtaget svar ved artiklens udgivelse.
Flere store danske virksomheder har forladt Rusland som følge af Putins blodige invasion af Ukraine, men Rockwool nægter – og det er en guldrandet forretning for stenuldsgiganten.
Hidtil har Rockwool afvist at oplyse, hvor meget der økonomisk er på spil for koncernen i Rusland. Det gentog administrerende direktør Jens Birgersson i et interview i Berlingske 31. august i år, hvor han samtidigt erkendte, at Rockwool stadig hiver profit ud af Rusland:
“Så længe EU tillader det, kommer vi til at gøre det,” lød det fra den øverste chef i Rockwool.
Danwatch og Ekstra Bladet har gennemgået Rockwools fire russiske datterselskabers indberetninger til de russiske skattemyndigheder siden 2019 – og det afslører, at der er sendt milliarder af kroner af sted fra Rusland til hovedkontoret i Hedehusene vest for København.
Særligt Rockwools største russiske datterselskab, Rockwool LLC med 550 ansatte, har været den helt store pengemaskine.
Rockwool LLC har indberettet, at selskabet under krigen i 2022 har haft en omsætningsfremgang på over 11 procent til i alt 2,2 mia. kroner – svarende til en stigning på knap 500 mio. kroner i forhold til året før, når man justerer for valutakursen. Tallene er indberettet efter russiske regnskabsstandarder, hvor der ikke tages højde for internt salg mellem selskaber i en koncern.
I alt har de fire datterselskaber indberettet en omsætning på 3,1 mia. kroner, hvilket umiddelbart svarer til 11,4 procent af koncernens samlede omsætning på verdensplan. I tidligere årsrapporter fra Rockwool, blandt andet fra 2011 og 2014, bliver omsætningen i Rusland også angivet til at udgøre over 10 procent af Rockwools samlede omsætning.
Det fremgår også af skattedokumenterne, at de fire datterselskaber samlet har genereret en profit efter skat på 521,9 mio. kroner alene i 2022. Hertil kommer en samlet profit efter skat i årene fra 2019 til 2021 på lidt over 1 mia. kroner, så der samlet set fra 2019 til 2022 har været 1,6 mia. kroner i profit, der potentielt kunne sendes fra Rusland til Danmark.
En del af den profit stammer fra leverancer til krigsskibe og ubåde i den russiske flåde, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret.
I de officielle skattepapirer fremgår det også, at Jens Birgersson og CFO Kim Junge Andersen i 2019 bad om at få overført al profit fra Rockwool LLC fra årene 2002 til 2009 til Danmark. Beløbet på sammenlagt cirka 495 mio. kroner blev udbetalt den 12. april 2019.
Samtidig kan man i dokumenterne se, at hovedkvarteret i Danmark mellem 2019 og 2021 optog kortfristede lån i Rockwool LLC på næsten 5 milliarder rubler, svarende til cirka 468 mio. kroner. Lån, der senest blev forlænget i marts 2022 midt under krigen i Ukraine.
Lånet og den tidligere profitudbetaling løber samlet op i 963 mio. kroner – og hertil kommer profitten fra 2019 til 2022 på 1,6 mia. kr., der potentielt kunne udbetales til Danmark.
Andrii Onopriienko, viceudviklingsdirektør ved institut for politisk forskning på Kyiv School of Economics i Ukraine, har gennem projektet Leave Russia nøje fulgt vestlige firmaers aktiviteter i Rusland.
Ifølge ham kan den enorme pengestrøm være med til at forklare, hvorfor Rockwool ikke vil forlade Rusland:
“Det viser jo med al tydelighed, at Rusland er et meget vigtigt marked for Rockwool og for det samlede overskud i koncernen. Det vil have en betydelig indvirkning at miste over 10 procent af den samlede omsætning”.
“Samtidigt kan de russiske datterselskaber have en fremtidig strategisk betydning, som man ikke vil give afkald på,” siger han.
Rockwool har stædigt holdt fast i forklaringen om frygt for nationalisering, når koncernen har skullet retfærdiggøre, hvorfor man bliver i Rusland. Det på trods af at både vestlige regeringer og Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, tidligere har opfordret firmaer til at forlade Rusland.
Her fra koncernens seneste årsrapport:
“Hvis vi trak os ud af Rusland, ville vores fabrikker og immaterielle rettigheder til vores unikke teknologi højst sandsynligt blive nationaliseret eller på anden måde overgå til lokale aktører”.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt Rockwool oplysningerne fra de russiske skattemyndigheder og spurgt, hvor stor betydning det russiske marked har for koncernen. Det afviser man at svare på. I stedet skriver kommunikationschef Michael Zarin i en kortfattet mail:
“Vi kommenterer ikke på finansielle detaljer i specifikke lande”.
Danwatch og Ekstra Bladet har også fremlagt de finansielle oplysninger for professor i skat og offentlig økonomi Arjan Lejour fra Tilburg University i Holland. Han er ekspert i multinationale selskaber og skatteplanlægning og hæfter sig især ved den danske koncerns lån på knap en halv milliard kroner mellem 2019 og 2021.
Renteudgifterne på lånet fra datterselskabet i Rusland kan nemlig være en fradragsberettiget udgift for det danske selskab, så man slipper billigere i skat herhjemme, vurderer han.
“På grund af lånet betaler hovedkvarteret renter til det russiske datterselskab, hvilket sænker overskuddet i Danmark og øger indkomsten i Rusland. På den måde kan der være tale om traditionel gældsflytning for at sænke skattebetalingerne,” siger han.
Rasmus Corlin, der er Ph.D. og forsker i international skat ved Copenhagen Business School, bekræfter, at koncerninterne lån kan bruges til skatteundgåelse, men understreger også, at de er blevet besværliggjort de seneste år.
“Koncerninterne lån har historisk været en mekanisme anvendt til overskudsflytning og dermed skatteundgåelse. Simplificeret, så låner man penge fra selskabets enhed i et land til selskabets enhed i et andet land fx Danmark med relativt høj rente, hvilket kan medvirke til at flytte profit fra Danmark til det andet land.”
“Den finte er dog væsentligt besværliggjort de senere år, dels som følge af regler omkring begrænsning af rentefradrag, som vi har både nationalt og via EU, hvilket sætter relativt stramme rammer for hvor stor en del af den skattepligtige indkomst en virksomhed kan fradrage i renteudgifter, og dels som følge af skattemyndighedernes skærpede fokus på og kontrol af koncerninterne lån,” siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet har spurgt Rockwool om baggrunden for at optage så store lån fra de russiske datterselskaber, herunder om lånene er optaget for at opnå skattefordele, men det ønsker kommunikationschef Michael Zarin ikke at svare på.
Rockwool købte den første fabrik i Rusland i 1999, og siden er tre andre fabrikker kommet til. Senest en nybygget fabrik i Yelabuga i 2012, hvor den totale investering var på knap en milliard danske kroner.
Og fabrikkerne har stor værdi for koncernen. I 2015 udgjorde de russiske aktiver “den højeste procentdel af aktiver i et enkelt land”, fremgår det af koncernens årsrapport.
I et interview til Politiken i april 2023 satte administrerende direktør Jens Birgersson beløb på de fire fabrikkers værdi, da han skulle forklare, hvorfor man stadig var i Rusland.
“Man skal lige huske, at alternativet til det, vi gør nu, er at forære russerne værdier for omkring en milliard euro.”
Som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret, betalte Rockwools fire selskaber i Rusland et trecifret millionbeløb i skat i Rusland i 2022.
Hertil kommer en ny krigsskat, der skal betales i 2023, hvor det forventes, at Rockwool LLC skal betale omkring 25 millioner kroner afhængigt af dagskursen på rubler.
Louise Lönborg er mor. Hun har to små børn, og som andre forældre er Louise optaget af sine børns fremtid. Den skal være god, grøn og med masser af muligheder. Derfor har Louise oprettet børneopsparinger for at sikre begge børn en portion økonomisk frirum, når de fylder 21 år.
Hun håber, at børnene vil bruge opsparingerne både klogt og fornuftigt baseret på deres egne ønsker. Helst i en verden, som til den tid har omstillet til grønt og afværget de værste klimakatastrofer fra den globale opvarmning.
Men Louise Lönborgs bank Nordea investerer en del af børneopsparingerne i verdens mest CO2-udledende olieselskaber, der fortsætter med at bruge milliarder af dollars på udvikling af nye oliefelter overalt i verden. Det er nye oliefelter, som i fremtiden vil udlede store mængder CO2 og dermed bidrage til den fortsatte globale opvarmning.
Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler.
”Det provokerer mig helt vildt. Jeg ønskede at investere pengene og godkendte investeringsfonden, som viste 6 ud af 7 ”stjerner” på bæredygtighed. Derfor er jeg temmelig chokeret over, at min bank bruger mine børneopsparinger på at investere i store oliefirmaer”, lyder reaktionen fra Louise Lönborg, da Danwatch ringer til hende og fortæller om undersøgelsen.
“De er jo roden til den globale opvarmning med deres enorme CO2-udledninger. Jeg ønsker naturligvis, at mine børn får en god opsparing. Men det er meningsløst, hvis jeg samtidig støtter en industri, som forværrer klimakrisen langt ind i mine børns fremtid”, siger Louise Lönborg.
FAKTA
Nedenstående lister – opdelt på banker – er ikke fuldstændige men resultat af en bred søgning på kendte fossile selskaber. Når et selskab optræder flere gange, er det fordi selskabet indgår i flere forskellige fonde. På den måde kan en bank godt have for eksempel fire investeringer i det samme selskab.
Nordea er langt fra den eneste bank, der investerer børneopsparingsmidler i sort energi.
Danwatch´ undersøgelse viser, at også Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank samt Lokal Puljeinvest, der er en sammenslutning af 42 lokale pengeinstitutter, investerer penge fra børneopsparinger i store fossile selskaber, som planlægger at ekspandere udvindingen af fossile brændsler.
Ifølge bankernes egne tal repræsenterer bankerne i undersøgelsen 9 ud af 10 forældre med børneopsparinger målt på den samlede markedsandel. Louise Lönborg er dermed langt fra den eneste forælder, hvis børneopsparinger enten direkte eller via fonde investeres i store ekspansive olie- og kulselskaber.
De danske bankers investeringer i kul- olie- og gasselskaber, der arbejder på at udvide produktionen i de kommende år, er kontroversielle, fordi det de facto fører til øget CO2 udledning i fremtiden. Og CO2 udledning er som bekendt hovedårsagen til den globale opvarmning.
Advarslerne om at investere i flere kulminer og nye olie- og gasboringer kommer blandt andet fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Agenturet skriver i en hovedrapport fra 2021, at alle investeringer i ny fossil ekspansion bør stoppe fra og med 2022, hvis målet om et CO2-neutralt samfund skal realiseres.
I en opdatering fra september i år gentager IEA budskabet om, at investeringer i fossil ekspansion ikke er foreneligt med Paris-aftalen. Hvis den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige 1,5 grader, skal den fossile industri udfases til et lavere niveau, vurderer IEA.
“Det er få dage siden, jeg talte med mine børn om, hvad vi selv kan gøre for at stoppe klimaforandringerne. Det er de klar over, f.eks ved at vi spiser mindre kød og cykler frem for at tage bilen. Men det er mit ansvar som forælder at gøre, hvad jeg kan for, at hans og fremtidige generationers liv ikke bliver ødelagt af massive CO2 udledninger. Det gælder både i forhold til, hvordan aftensmaden ser ud, og hvordan børneopsparingen investeres”, siger Louise Lönborg.
Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, oplyser at banken blot er rådgiver, når det handler om, hvordan børneopsparingen skal investeres:
”Vi ønsker at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og derfor oplyser og vejleder vi også forældrene om deres investeringsmuligheder, ligesom vi aktivt spørger ind til deres bæredygtighedspræferencer. Samtidig mener vi, at det er de enkelte forældre, som bedst kan træffe valg på vegne af deres børn, hvorfor det i sidste ende er forældrene der vælger, hvordan de ønsker at investere”, siger Kerstin Lysholm.
Hvordan tager Nordea hensyn til, at børneopsparinger tilhører børn, som i fremtiden vil blive hårdere ramt af klimakrisen end deres forældre?
“Nordea vurderer og tager hensyn til børns rettigheder og indsatsen mod klimakrisen, når der investeres. Det sker blandt andet via screeningsprocesser, ESG-scoring, klimamålsætninger, analyser af selskabers transitionsplaner samt det aktive engagement”, oplyser Nordea.
Nordea vil ikke offentliggøre bankens ESG-vurderinger af fossile selskaber på listen. Nordea investerer bl.a. i oliegiganterne Chevron, Devon, ExxonMobil og Occidental Petroleum samt Kinas største olieproducent PetroChina og det brasilianske olie- og gasselskab, Petroleo Brasileiro.
“Vi arbejder for at fremme ESG-agendaen. Dette inkluderer også et aktivt medejerskab, hvor vi som investorer går ind i udvalgte selskaber for indefra at presse på for en bæredygtig omstilling. I forhold til de nævnte selskaber har vi en meget effektiv dialog om nedbringelse af deres udslip af metan, som er ca. 80 gange så kraftig en drivhusgas som CO2″, siger Kerstin Lysholm.
Danwatch har talt med flere andre forældre og gennemgået deres børneopsparinger for at se, hvordan pengene investeres. En af dem er Henrik Ulander. Han er familiefar til to børn på 11 og 15 og er som Louise Lönborg meget overrasket over, hvordan familiens børneopsparing i Nordea er investeret.
I Henrik Ulanders aftale finder man også investeringer i en lang række store oliegiganter. Henrik Ulander er fortørnet over, hvor ugennemsigtigt investeringerne præsenteres for ham, når han på baggrund af Danwatchs henvendelse logger på netbank og finder beholdningslisten.
”Investeringslisten kan jeg finde. Men den rummer mange fonde og investeringsforeninger, som jeg ikke kan se, hvad indeholder. Det er tankevækkende, at olieselskaber er skjult i fondene. Det gør det meget svært at gennemskue”, siger Henrik Ulander.
Danwatch har vist Henrik Ulander svaret fra Nordea om, at banken presser på for en bæredygtig omstilling via dialoger med de fossile selskaber. Han er ikke imponeret.
“Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan en dialog med et selskab om metangas fremmer den grønne omstilling. Det tror jeg ikke, mange forældre kan gennemskue. Det handler om børns fremtid, ikke om metangas”, siger Henrik Ulander.
FAKTA
De fleste danske banker får deres børneopsparinger til at vokse ved at købe aktier og obligationer udstedt af fossile selskaber. Enten køber banken selv disse aktier og obligationer men oftere sker købet indirekte gennem investeringer i såkaldte “fonde”.
Danwatchs undersøgelse viser, at aktieinvesteringer i fossile selskaber af enhver slags indgår hos de danske banker. Bankerne investerer i de største og mest velkendte olieselskaber, bl.a. ExxonMobil, Chevron, Shell og mange flere.
Det er olieselskaber, som ifølge Financial Exclusions Tracker er blandt verdens mest uetiske selskaber. Listen viser de virksomheder, der er blevet offentligt ekskluderet af de fleste finansielle institutioner i verden. Der er med andre ord tale om fossile selskaber, hvor ansvarlige investorer vurderer, at minimumskriterierne for at afværge klimakrisen og omstille til grøn energi ikke er opfyldt.
ExxonMobil er ikke mindst berygtet for i årtier at have løjet om konsekvenserne fra CO2-udledninger fra fossil afbrænding. Danwatch´ undersøgelse viser, at ExxonMobil er på investeringslisterne hos Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Lokal Puljeinvest. Lokal Puljeinvest har dog fjernet ExxonMobil fra listen to dage efter Danwatch ́s henvendelse til dem.
Jens Theil, chef for bæredygtighed i Nykredit, som via ejerskab af SparInvest forvalter midlerne for Lokal Puljeinvest, oplyser, at frasalget af ExxonMobil skyldes en ny politik for investering i fossile brændsler, der også betyder frasalg af Chevron og ConocoPhillips. Der er dog fortsat fossile selskaber på listen.
“Vi har besluttet at beholde 14 selskaber, herunder Shell og Inpex. De er derfor fortsat i puljernes investeringsunivers. De selskaber er ikke, hvor de skal være, men de er undtaget, fordi vi stadig ser en mulighed for, at de omstiller sig”, siger Jens Theil.
Både børne- og pensionsopsparinger har typisk et langsigtet investeringsperspektiv, hvorfor risikoen spredes over flere sektorer. Risikospredningen gør, at det forventede afkast med nogenlunde sikkerhed kan realiseres i praksis, når for eksempel barnet fylder 21 år.
Men i lyset af klimakrisens medfølgende politiske målsætninger presses flere investorer til at frasælge fossile selskaber. I Danmark har bl.a. AkademikerPension, AP Pension og Velliv ekskluderet en lang række fossile selskaber, fordi de modarbejder den grønne omstilling og fortsætter med at investere i nye oliefelter, der vil medføre stigende CO2-udledninger langt ind i fremtiden.
Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen, selvstændig og uafhængig investeringsekspert med over 20 års erfaring med rådgivning af både private og professionelle, er den fossile sektor stadig vigtig for mange investorer, der tilbyder puljeordninger. Men den fossile sektor er ikke længere afgørende for at sikre et balanceret forhold mellem afkast og risiko.
”Som investor er det rart med et så stort investeringsunivers som muligt at vælge fra. Fossile brændstoffer har vist sig som god afdækning her i det inflationære miljø, som vi befinder os i. Men man kan nok få en god spredning alligevel, selvom man ekskluderer energikilden. Man kan fint sammensætte en portefølje uden fossile brændstoffer og have det samme afkast-risikoforhold som en med fossile brændstoffer”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
I Danske Bank erkender man, at nogle af midlerne i Puljeinvest placeres i fossile selskaber via fonde.
“Det er helt korrekt, at du med vores børneopsparing kan vælge at lade Puljeinvest investere for dig, hvis du ikke har tid eller mulighed for at stå for den løbende pleje selv. Dermed får du en balanceret investeringsløsning i et meget bredt udvalg af aktier og obligationer. Du har også muligheden for at oprette et børneopsparingsdepot, hvor du selv udvælger og sammensætter dine investeringer. Det kan eksempelvis være fonde med et bæredygtigt fokus”, oplyser Danske Banks presseafdeling til Danwatch på spørgsmålet om, hvordan børneopsparinger og investeringer i fossile selskaber hænger sammen.
Louise Lönborg er glad for at høre denne oplysning. Selvom hun som de fleste andre forældre ikke ved meget om investeringer, agter hun nu, på baggrund af Danwatchs undersøgelse, at henvende sig til sin bank.
”Jeg vil bede banken om at fjerne investeringerne i sort energi fra børneopsparingen, og jeg vil finde ud af, om det overhovedet er muligt at investere grønt for de penge, jeg har sparet op til mine børn”, siger Louise Lönborg.
Rettelse 18/10: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Nykredit havde lavet en ny investeringsstrategi. Der er i stedet tale om en ny politik for investering i fossile brændsler.
Flere banker investerer danskernes børneopsparinger i ekspansive kulselskaber, oliegiganter og andre af verdens værste CO2-udledere, som fortsætter jagten på klimaskadelige fossile energikilder.
Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler i dag.
Investeringerne harmonerer ikke med FN’s Børnekomité, som i sin seneste fortolkning af Børnekonventionen anbefaler den finansielle sektor at stoppe investeringer i klimaskadelige projekter.
“Det er tydeligt, at FN i deres seneste bemærkninger er opmærksom på den finansielle sektors rolle, når det gælder sammenhængen mellem investeringer og børns rettigheder i forhold til konsekvenserne fra klimakrisen”, vurderer Christoffer Badse, juridisk seniorrådgiver hos Unicef Danmark.
Christoffer Badse er forfatter til rapporten “Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark“, som UNICEF udgav i juni 2023. Rapporten dokumenterer et internationalt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til klimaforandringer.
Investeringer i selskaber, der udvikler nye fossile energikilder kan ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) ikke forenes med målet om et CO2-neutralt samfund i 2050 – det såkaldte Net Zero Emissions by 2050 Scenario (NZE). Fossil ekspansion medfører stigende CO2-udledninger, som øger den globale opvarmning.
FAKTA
Nedenstående lister – opdelt på banker – er ikke fuldstændige men resultat af en bred søgning på kendte fossile selskaber. Når et selskab optræder flere gange, er det fordi selskabet indgår i flere forskellige fonde. På den måde kan en bank godt have for eksempel fire investeringer i det samme selskab.
Mere end 500 millioner børn lever allerede i områder med ekstrem høj risiko for oversvømmelser som følge af global opvarmning. I Danmark har mere end hvert tredje barn og ung bekymringer om klimaforandringerne. Det viser en undersøgelse, som UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder har gennemført blandt skolebørn.
Alligevel investerer danske banker børneopsparinger i fossile selskaber som ExxonMobil, Coal India og tjæresandsselskabet Cenovus, der alle udvider produktionen. Danskerne har indbetalt 12 milliarder kroner på børneopsparinger, hvoraf bankerne investerer fire millarder. Danwatch har i alt fundet 237 fossile selskaber, som bankerne investerer pengene i.
Jyske Bank har bl.a. Coal India, China Coal Energy, ENI, BP og ExxonMobil på beholdningslisten. Jyske Bank afviser, at fossile investeringer strider mod Børnekonventionen.
“Vi har i Jyske Bank et stort fokus på klima og CO2-reduktion i vores investeringsløsninger på tværs af kundesegmenter. Vi har noteret os udmeldingerne fra FN’s børnekomité omkring børns ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø. Det er vores vurdering, at vi med vores investeringsløsninger understøtter disse udmeldinger”, siger Flemming Larsen, Kundedirektør hos Jyske Capital.
Men det har Christoffer Badse svært ved at se.
FNs Børnekomité skriver nemlig, at staterne bør stoppe med at gøre det attraktiv at investere i fossile selskaber, f.eks gennem subsidier. Og det er netop hvad Danmark gør, for når forældre i Danmark indbetaler penge på børneopsparingerne og via ordningen, opnår de et skattefrit afkast
“Muligheden for skattefrit afkast kan karakteriseres som at subsidiere eller i det mindste være et stærkt incitament til at investere. Når bankerne sender nogle af disse penge videre via investeringer til fossile selskaber udnyttes denne skattemæssige mulighed, og dette støtter ikke formålet med bemærkningen fra august”, siger Christoffer Badse.
En gruppe portugisiske børn og unge har anklaget Danmark og 32 andre lande for at krænke deres rettigheder, fordi et stigende antal skovbrande i Portugal forårsaget af klimakrisen forværrer deres muligheder og helbred. Det krænker deres og andre børns rettigheder, lyder argumentet i anklagen.
Anklagen følger logikken i det velkendte udtryk om, at en sommerfugls vingeslag på den ene side af kloden kan starte en storm på den anden side.
I Duarte Agostinho sag skal det nemlig retligt afgøres, hvorvidt CO2-udledninger i Danmark kan krænke børns rettigheder andre steder i verden. Det er det retlige centrale punkt i sagen og har betydning for, hvordan domstole i fremtiden vil vurdere klimakrisen og børns rettigheder.
“Sagen er interessant på mange punkter, bl.a. fordi Danmark, hvis de unge vinder sagen, vil blive holdt ansvarlig for klimamæssige skader, som sker i udlandet, altså uden for Danmarks territoriale grænser, som er den normale grænse og udgangspunktet for dansk menneskeretligt ansvar. Desuden vil der være tale om et fælles menneskeretligt ansvar, idet det er en akkumuleret effekt af landenes samlede CO2-udledning”, vurderer Christoffer Badse.
Hvorvidt lande kan gøres ansvarlig for skader fra klimaforandringerne uden for egne territoriale grænser afvises af den danske regering.
”Den danske regering erkender, at klimaændringer er et globalt problem, der også påvirker børn (…). Imidlertid finder den danske regering det vigtigt at bemærke, at en medlemsstats jurisdiktion primært er begrænset til statens territorium”, skriver regeringen i et høringssvar til FN’s Børnekomité.
Duarte Agostinho sagen forventes at blive afgjort til næste år. Taber Danmark og de øvrige lande sagen, betyder det et nybrud i forståelsen af børns rettigheder og klimakrisen. Danmark kan blive tvunget til at revurdere klimaindsatsen, og det kan få konsekvenser på en lang række konkrete områder i samfundet, for eksempel investeringer, som vedrører børns fremtid.
”Falder sagen ud til de unges fordel, vil Danmark pludselig stå en ny menneskeretlig og børneretlig situation. Børn vil anses som ofre for en menneskeretlig krænkelse grundet i menneskeskabte klimaforandringer. Danmark vil bl.a. skulle tage højde for klimaskader i udlandet i sin børneretlige konsekvensanalyse, samt eksplicit anerkende at børn i Danmark har ret til et rent, sundt, og bæredygtigt miljø, bl.a. som del af retten til privatliv og hjem”, siger Christoffer Badse.
Børnekonventionens fokus på børns rettigheder, klima og den finansielle sektors ansvar er blevet højaktuelt med Duarte Agostinho sagen.
“Ved en ordentlig efterlevelse af en dom vil Danmark også skulle tage højde for børns inddragelse i beslutningsprocesser og adgang til effektive nationale retsmidler, samt en national retlig beskyttelse – dette har Danmark ikke på plads i dag”, siger Christoffer Badse.
Danmark er det eneste nordiske land, hvor Børnekonventionen ikke eksplicit er formuleret i lovgivningen. Det lyder måske ikke alvorligt, men ifølge Christoffer Badse betyder det, at klimakrisen ikke anerkendes som en børnerettighedskrise.
Den vurdering bakkes op af NGO´en Red Barnet.
“Vi er i Danmark bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som alle har sørget for inkorporering af konventionen – både Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Det her er ikke bare en juridisk øvelse. For det har konsekvenser for børn og deres rettigheder, om Børnekonventionen er indskrevet i dansk lov eller ej”, siger Amalie Bang, børnerettighedsjurist hos Red Barnet.
Børnekonventionen er tæt forbundet til menneskerettigheder og bygger på de samme grundlæggende principper.
AkademikerPension, AP Pension og 45 andre institutionelle investorer har underskrevet en erklæring, der kritiserer bankers arbejde med menneskerettigheder. Kritikken er baseret på en rapport fra ngo’en BankTrack, der konkluderer, at bankerne ikke i tilstrækkelig grad har politikker og procedurer på plads til at sikre menneskerettigheder.
Rapporten fra BankTrack konkluderer, at 38 af de 50 undersøgte banker har implementeret under halvdelen af FN’s vejledende retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Det gælder blandt andet Nordea. Ingen af bankerne i undersøgelsen har implementeret alle principperne. Ingen danske banker er ikke med i undersøgelsen.
Selvom Nordea investerer i børneopsparinger i en række fossile selskaber, oplyser Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, at de “tager højde for diverse konventioner – herunder FN’s Børnekonvention – i alle vores produkter og services, og vi arbejder for at fremme ESG-agendaen”.
Ifølge Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i AkademikerPension, skal bankerne generelt oppe sig væsentligt for at leve op til de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det siger han til Økonomisk Ugebrev, som har belyst BankTracks kritik af bankerne.
”Da banker gennem finansiering og investering har mulighed for at påvirke markedet, er det vigtigt, at bankerne tager højde for menneskerettighedsrisici som en del af deres forretning. Vi har derfor underskrevet investor-erklæringen for at sætte fokus på bankernes ansvar”, siger Troels Børrild.
Kritisk medicin mod HIV, Parkinsons og antibiotika til behandling af klamydia.
Tusindvis af danske patienter har fået lægemidler, der lige nu granskes af den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) i en kæmpe svindelsag med kopimedicin.
Det kan Danwatch afsløre på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsens database medstat.dk.
I alt er der i 2022 solgt 227.600 pakker herhjemme af syv forskellige lægemidler, der mistænkes for svindel. Det drejer sig om to antibiotika, et bedøvelsesmiddel, et middel mod impotens og medicin til HIV – og Parkinsons-patienter.
Svindel-sagen begyndte at rulle tidligere i år. Her kom det frem, at det indiske firma Synapse Labs, som udfører tests af kopimedicin, havde svindlet med de data, der skal sikre, at kopimedicinen har samme effekt og ikke flere bivirkninger end originalpræparatet.
Og det kan have alvorlige konsekvenser siger farmaceut og selvstændig konsulent Anders Fuglsang, der henviser til, at medicinen potentielt enten kan give for mange bivirkninger eller for lille en effekt.
“Jeg ville selv undgå de her præparater. Jeg ville ikke røre dem med en ildtang,” siger Anders Fuglsang, der i mere end 15 år har lavet inspektioner for WHO, EU og medicinalvirksomheder på klinikker rundt omkring i verden.
FAKTA
Her ses de syv svindelmistænkte lægemidler som blev solgt i Danmark i 2022:
Det er producenter af kopimedicin, som anvender det indiske firma Synapse Labs’ test, for at sikre medicinens kvalitet. Det sker blandt andet ved at undersøge, om kopimedicinen bliver optaget i blodet i samme mængde og til samme tid som det originale lægemiddel.
Og det er denne test, også kaldet for et bioækvivalensstudie, man blandt andet mistænker klinikken Synapse Labs for at have snydt med.
“Hvis du får et lægemiddel, som der er svindlet med, fordi produkterne ikke har den rigtige effekt og sikkerhed, så risikerer du enten at blive underbehandlet eller overbehandlet. Det vil sige, at så har du enten ikke nok effekt eller også har du for mange bivirkninger,” siger Anders Fuglsang.
Anders Fuglsang er især bekymret, når det drejer sig om medicinen til HIV patienter, som der i 2022 blev solgt 5.700 pakker af herhjemme.
“Hvis du har HIV og tror, at det her medicin gør, at den virale infektion holdes nede, så ville det være uheldigt, hvis du fik et lægemiddel, som indeholdt for lidt af det aktive stof og teknisk set, at for lidt af det aktive stof, kom ud i blodbanen i den rette mængde til den rette tid,” siger Fuglsang.
Lymelysal, som er et andet af de mistænkte præparater, bruges blandt andet til behandling af klamydia, og det kan få alvorlige følger, hvis der er svindlet med lægemidlets data. Sidste år blev der langet 2.800 pakker over disken herhjemme af det pågældende lægemiddel.
“Underbehandling vil være en potentiel konsekvens, hvis lægemidlet ikke er bioækvivalent, og det kan i yderste konsekvens føre til nedsat fertilitet hos kvinder,” siger Anders Fuglsang.
Han påpeger desuden, at det kan være et stort problem, hvis en større mængde af medicinen end den, der er tiltænkt, optages i blodet.
“Hvis du tager et lægemiddel, som er farligt i for høje doser, så kan du også få risiko for at få alle de bivirkninger, som lægemidlet har,” siger Anders Fuglsang.
Pensioneret læge og tidligere inspektør i Lægemiddelstyrelsen Philip Lange Møller er enig i, at det er meget alvorligt, hvis man ikke kan stole på Synapse Labs bioækvivalensstudier af de lægemidler, der er solgt herhjemme.
“Hvis man ikke skal tage udgangspunkt i bioækvivalens, så skal man have helt særlige grunde til at fravige retningslinjerne. Mislykkede forsøg eller fup er ikke en begrundelse,” siger han.
Danwatch har konfronteret Lægemiddelstyrelsen med eksperternes bekymringer, men styrelsen oplyser, at man ikke har nogen mistanke om, at de involverede kopi-præparater ikke skulle have haft den tilsigtede effekt.
“Hvis der havde været patienter, som havde haft en markant anderledes effekt end den forventede, så ville vi efter al sandsynlighed have hørt om det fra patienterne eller deres læge. Der er heller ikke tegn på, at der skulle være en anderledes bivirkningsprofil end den forventede, da der ikke har været rejst ekstraordinære sikkerhedssignaler ved de berørte lægemidler,” skriver Lægemiddelstyrelsen i en mail.
Danwatch har også spurgt Lægemiddelstyrelsen, om man kan udelukke, at der kan være forskel i effekt mellem original- og kopi lægemidler, og om dette ikke vil have konsekvenser for patienter, hvis der er fusket med bioækvivalens?
“Formålet med den undersøgelse, der p.t. gennemføres i EU-regi, er at undersøge, om datahåndteringen i bioækvivalens-studiet lever op til vores krav eller ej. Hvis den ikke gør det, så har vi ikke bioækvivalens-dokumentation i den datakvalitet, som vi forlanger, men det betyder ikke, at der ikke ER bioækvivalens, hvilket erfaringen fra tilsvarende sager viser – uanset om data er håndteret efter bogen eller ej.”
“Men det vigtigste er, at for så vidt angår de 23 lægemidler, som er berørt af denne sag, så har vi vurderet, at det for patienterne ikke vil have alvorlige behandlingsmæssige konsekvenser, hvis der alligevel skulle vise sig en lille forskel i biotilgængeligheden,” skriver styrelsen i en mail.
Ifølge EMA forventes det, at undersøgelsen af Synapse Labs er færdig til december. Indtil da har Lægemiddelstyrelsen ingen planer om at tage de svindelmistænkte lægemidler af hylderne.
“Netop af hensyn til patientsikkerheden er det vigtigt, at denne slags sager bliver undersøgt og vurderet grundigt, før der konkluderes og træffes en afgørelse om konsekvens. Og eftersom der ikke er belæg for at frygte for patientsikkerheden, mener vi, at EU-processen skal gennemføres i henhold til de gældende procedurer.”
“Disse procedurer indebærer, at lægemidlerne ikke skal trækkes tilbage, imens en undersøgelse er i gang. Den spanske lægemiddelstyrelse, EMA og de øvrige europæiske lægemiddelstyrelser følger samme procedure,” skriver Lægemiddelstyrelsen i en mail.
Allerede i 2020, da den spanske lægemiddelstyrelse var på kontrolbesøg på Synapse Labs, fandt de grund til bekymring. I 2022 var de igen på kontrolbesøg hos klinikken, og her var de ikke i tvivl. De indrapporterede derfor i juni 2023 deres mistanke til EMA, via en artikel 31 reference, der betyder, at de rejser bekymring om medicinens kvalitet, sikkerhed og effektivitet.
“Den her sag er meget større, end vi nogensinde har set i Europa eller noget som helst sted i verden før,” siger Anders Fuglsang.
Fuglsang fortæller, at han læser den spanske lægemiddelstyrelses rapport med stor alvor.
Blandt andet står der, at de mistænker Synapse Labs for at have genbrugt data fra testpersoner.
“Den spanske lægemiddelstyrelse sår tvivl om beviset for sammenlignelighed af effekt og sikkerhed for medicin med hundredevis af markedsføringstilladelser,” siger Anders Fuglsang.
Den danske lægemiddelstyrelse deler ikke bekymringen for patientsikkerheden, men er enig i sagens alvor. I et skriftligt svar til Danwatch skriver de:
“Det er altid alvorligt, hvis firmaer, der genererer data til brug for godkendelse af lægemidler, ikke har styr på deres datahåndtering, og hvis der ved inspektion bliver rejst en mistanke om muligt snyd. Så vi er helt enige med den spanske lægemiddelstyrelse i, at denne sag er alvorlig nok til at blive rejst i EU-kredsen.”
