Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Selvom flere partier i Folketinget erkender, at mangelfuld kontrol af udenlandske investorer i Grønland kan have sikkerheds- og udenrigspolitiske konsekvenser, vil de ikke blande sig i, at den grønlandske screeningslov netop er blevet udsat for anden gang.
Det viser en rundringning, som Danwatch har lavet til Folketingets grønlandsordførere.
“Jeg forstår godt alvoren, men Grønland har hjemtaget råstofområdet, så derfor er det ikke noget, jeg vil blande mig i, udtaler blandt andre Flemming Møller Mortensen”, der er Socialdemokratiets grønlandsordfører.
Stort set samme melding kommer fra Enhedslisten og SF, mens Moderaterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance ikke har ønsket at udtale sig.
Og det bekymrer Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedsrådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han mener, at sagen er for alvorlig til, at Danmark kan gemme sig ved at sige, at råstofområdet er hjemtaget. Det handler om Rigsfællesskabets sikkerhed, lyder det:
“Det viser jo noget om, hvor super følsomt det her er. Men vi må som Rigsfællesskab hæve os op over de trakasserier, der er, for det her er et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Det er meget alvorligt”.
“Alle røde lamper blinker”
Udmeldingen kommer efter, at Danwatch i sidste uge kunne fortælle, at den meget omtalte og sikkerhedspolitisk vigtige screeningslov, der skal forhindre, at udenlandske investeringer udgør en trussel mod Grønlands sikkerhed, er udskudt for anden gang.
Den skulle oprindeligt være trådt i kraft i januar, men nu er færdigbehandlingen udsat til efteråret.
Det fik i sidste uge Jacob Kaarsbo til at udtrykke stor bekymring, fordi det ifølge ham kun er et spørgsmål om tid, før nogen vil bruge den mangelfulde kontrol imod Grønland og Rigsfællesskabet:
“Jeg synes, at alle røde lamper blinker, og det vil være naturligt, at man får bragt det her i orden straks”, sagde han.
EL: Det er Grønlands område
Årsagen til udsættelsen er ifølge chefen for Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Jørgen Hammeken-Holm, at der den 14. april blev valgt en ny råstofminister i Grønland, Múte B. Egede, og at “han skal have tid til at sætte sig ind i sagerne”.
Screeningsloven
- Grønland har i dag ikke et lovgrundlag, der giver de grønlandske myndigheder mulighed for at screene udenlandske investeringer.
- Formålet med den nye screeningslov er at give Grønlands regering hjemmel til at screene – og om nødvendigt – forbyde eller afslå udenlandske investeringer på områder, der er særligt følsomme i forhold til Grønlands sikkerhed.
- Det gælder blandt andet sektorer som forsvar, it, kritisk infrastruktur og råstofsektoren.
- Ved screeningen vil der bl.a. blive set på, om den udenlandske investor har relationer til kriminelle aktiviteter, kontrolleres af en udenlandsk regering, eller har været involveret i aktiviteter, der har påvirket sikkerheden i andre lande.
Og den forklaring bakker Enhedslistens grønlandsordfører op om:
“Nu har der været både regerings- og ministerrokade i Grønland, og jeg føler mig helt overbevist om, at man fra Grønlands side er ekstremt bevidst om de sikkerhedspolitiske udfordringer og agerer inden for det”, siger Trine Pertou Mach(EL), som ellers ikke ønsker at kommentere sagen.
Det er kun halvanden måned siden, at Danwatch kunne afsløre, hvordan Råstofdepartementet i januar uddelte to nye efterforskningslicenser til en lyssky australsk mineinvestor, Michael Shemesian, uden at vide det.
Råstofdepartementet oplyste i den forbindelse, at der ved tildeling af efterforskningslicenser stilles relativt enkle krav, og at det er “begrænset, hvor dybt” ejerforhold undersøges.
Men det konkrete eksempel vil Trine Pertou Mach ikke forholde sig til:
“Det er Grønlands område og egner sig ikke til den offenlige debat”, siger hun.
SF er overraskede
Efter Danwatchs afsløring erkendte Grønlands daværende råstofminister, Naaja Nathanielsen, at den nuværende kontrol med, hvem Råstofdepartementet uddeler råstoflicenser til, er mangelfuld.
Og den mangelfulde kontrol overrasker SF’s grønlandsordfører, Karsten Hønge:
“Det er jeg overrasket over. Jeg tager det som en selvfølge, at de grønlandske myndigheder tjekker alle dem, de samarbejder med, og at de gør, hvad de kan for ikke at kompromittere vores fælles sikkerhed i Kongeriget”, siger han og fortsætter:
“Det er indlysende, at man i dag ikke kan adskille kommercielle interesser fra politiske interesser – og slet ikke, når man har med diktaturer som Kina og Rusland at gøre.”
Han ønsker dog ikke at gå yderligere ind i sagen.
Det vil sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo dog gerne:
“Min anbefaling er klart, at man bliver nødt til at se det som et sikkerhedsspørgsmål. Det vil være fornuftigt, at den danske og grønlandske regering får kigget hinanden i øjnene og får en debat om, hvad der er en god vej frem. Ikke for Danmarks skyld, men for Rigsfællesskabets”.
Ifølge grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen(S) er det regeringernes ansvar at tale grundigt sammen, når det gælder sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik – “som det gør i det her tilfælde”.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
