Mærsk sejlede med ulovligt træ fra virksomheder, de selv havde sortlistet

I 2020 sortlistede Mærsk to eksportører af træ fra Mozambique. Året efter lykkedes det alligevel virksomhederne at sende ulovligt træ til Kina ombord på et Mærsk-skib. Forsendelserne var arrangeret af en tredjepart og kunne derfor ikke kontrolleres, forklarer rederiet.

Ditte Lander Ahlgren/Danwatch

Da Mærsk i august 2021 sejlede ulovligt tømmer fra Mozambique til Kina, havde den danske rederigigant selv sortlistet to af eksportørerne året inden: H&J Importações e Exportações og Zhizhong Comercial.

Det oplyser Mærsk selv til Danwatch. 

Rederiet forklarer, at de i alt 47 containere blev fragtet på vegne af et andet rederi, og at EU-lovgivning derfor fraholdt dem at kontrollere indholdet eller afsenderne af containerne.

“Det er en udfordring for industrien, og som også vil kræve en industriløsning”, skriver Mærsk i et mailsvar.

Danwatch og det mozambikanske netmedie Zitamar News afslørede i marts, at Mærsk i minimum ti tilfælde mellem 2019 og 2021 transporterede ulovligt tømmer fra Mozambique til Kina. 

Både H&J Importações e Exportações og Zhizhong Comercial har fået beslaglagt ulovligt træ af de mozambikanske myndigheder inden for det seneste år. 

Kort før nytår fik H&J Importações e Exportações konfiskeret 45 containere fyldt med stammer af den lokale sort Chacate Preto. Og i sommeren 2022 blev virksomheden Zhizhong Comercial tildelt en bøde for ulovlig træfældning i provinsen Tete.

“Det er useriøst, at Mærsk har sejlet ulovligt træ for virksomheder, de selv har suspenderet. Det er svært at se, hvad deres sortlister skulle være værd, hvis sortlistede selskaber alligevel kan få plads ombord ved at blive booket ind via en tredjepart”, siger André Mildam, teknisk rådgiver hos naturbeskyttelsesorganisationen Verdens Skove. 

Et system baseret på tillid

I en mail til Danwatch refererer Mærsk til EU’s artikel 101 om konkurrenceret. Ifølge virksomheden forhindrer denne rederier at dele kundedata, herunder sortlister, mellem sig.

Og derfor var det heller ikke muligt for Mærsk i august 2021 at meddele deres kunde, at H&J Importações e Exportações og Zhizhong Comercial faktisk var udelukket fra at transportere gods på deres skibe. 

Professor i søret på Syddansk Universitet, Kristina Siig, tvivler dog på, at Mærsk får problemer med konkurrencemyndighederne, hvis de deler deres sortlister.

“Kernen i lovgivningen er, at man ikke må dele informationer med hinanden for at opnå uretmæssige fordele”, siger hun. “I det her tilfælde er der tale om at dele information for at undgå eksport i strid med lokal lovgivning, så det er nok ikke her, hunden er begravet.” 

Professoren vurderer, at der i sidste ende er tale om en afvejning mellem effektiv, billig transport og gennemsigtighed.

”Der er to ting i det. Den ene er rent praktisk. Hvis man lægger til kaj i 22 timer og skal af- og pålæsse tusindvis af containere, hvad kan så fysisk lade sig gøre, uden man forsinker sejladsen og fordyrer processen?”, siger hun. ”Den anden er juridisk. Hvis en container først er godkendt af toldmyndighederne og toldforseglet, så må rederiet ikke åbne den. Det vil som udgangspunkt være i strid med toldreglerne at bryde forseglingen.”

I tidligere svar har Mærsk også henvist til, at det i sidste ende er toldmyndighederne i Mozambique, der har ansvar for at godkende en last til eksport – og ikke Mærsk som shippingselskab. 

“Det nuværende system baserer sig på tillid mellem myndigheder og shippingselskaberne og også shippingselskaberne imellem. Det er selvfølgelig et problem, hvis tilliden ikke viser sig at være velbegrundet”, siger Kristina Siig. 

Ny branchestandard

Selvom Mærsk selv nævner en “industriløsning” som en mulighed, har virksomheden ikke ønsket at svare på spørgsmål om, hvordan sådan en konkret kunne se ud – eller om de vil arbejde aktivt for en. 

Ifølge Kristina Siig er det ikke helt usandsynligt, at shippingindustrien vil kunne blive enige om en fælles løsning. 

“Branchen har tidligere taget initiativ til fælles løsninger på specifikke områder, hvor de eksisterende regler ikke har været tilstrækkelige. Så man kan godt forestille sig, at det også kunne ske her. Man kunne eksempelvis forpligte hinanden på større informationsdeling ved netop forsendelser af træ”, siger Kristina Siig. 

Et alternativ kan være en komplet suspendering af alle træforsendelser ud af Mozambique. 

Men det har Mærsk tidligere afvist over for Danwatch. Også selvom selskabet allerede har indført et embargo mod træprodukter i Gambia

“En total suspendering af træeksport fra eksempelvis Mozambique ville ramme lovlige forretninger og forhindre dem i at eksportere deres varer”, lød det fra Mærsk i marts.

Flere artikler om

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right