Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Frustrationen og spørgelysten var stor, da direktøren for det amerikanske olieselskab Greenland Energy onsdag aften afholdt borgermøde om sit kommende olieeventyr i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit:
“Du siger det modsatte af, hvad du tidligere har sagt!”
“Du svarer ikke på mit spørgsmål. Hvad gør I, hvis I finder olien?”
“Hvad er din relation til MAGA-bevægelsen?”
Det startede ellers roligt i det lille forsamlingshus ved fjorden. Den amerikanske direktør Robert Price og hans hold havde dækket op med frisk frugt, hoodies, kasketter, kage og sodavand til de knap 70 fremmødte.
Og direktøren begyndte med en tak:
“Jeg vil gerne takke jer og jeres forfædre for at have givet min far de mest mindeværdige tider i sit liv”, sagde Robert Price og fulgte op med en anekdote om, at hans far for 85 år siden arbejdede som vejrmand i Østgrønland, hvorfor Robert Price efter eget udsagn forstår den grønlandske kultur.
Herefter gik amerikaneren lige til sagen:
“Vi er her for at dele vores planer og for at høre om de bekymringer, I må have i forbindelse med vores projekt”, sagde Robert Price.
Et projekt,som ifølge direktøren kan vise sig at blive et af de største olieprojekter i verden, og som Danwatch har dækket indgående, da det ligger i et af Arktis’ mest naturskønne områder og går stik imod Grønlands ønske om ikke at starte ny olieefterforskning af hensyn til miljøet.
På en tavle forklarede Robert Price, at Greenland Energy har planer om at foretage to prøveboringer i Jameson Land fra december til februar for at undersøge, om der er olie.
Den amerikanske direktør havde dog knap afsluttet sin præsentation, før hænderne røg i vejret:
“Hvis I finder olie, hvad sker der så?”, lød det gentagne gange fra rækkerne.
“Hvis vi finder olie, så er det en ny situation”, svarede Price mindst lige så mange gange, og nægtede at gå i detaljer med, hvad der reelt ville ske, andet end at det “kan blive stort”, og at der i så fald vil blive inviteret til nye møder.
Byens borgere ankommer til mødet. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Løber fra interviewaftale
Som det eneste medie var Danwatch til stede i Ittoqqortoormiit, hvor Price håbede på at få lokalbefolkningens accept af olieboringerne.
Men direktøren afviste at svare på nogen af Danwatch’s spørgsmål.
Da Robert Price landede i sin chartrede helikopter, blev Danwatchs udsendte bedt om at gemme spørgsmålene til borgermødet.
Men da han forsøgte her, blev han stoppet, hvorefter Robert Price beskyldte Danwatchs journalist for at stjæle taletiden fra lokalsamfundet.
“Det her handler ikke om dig, det handler om samfundet. Vent til bagefter. Vær nu sød”, lød det fra direktøren.
Ittoqqortoormiit er et fangersamfund, og inden borgermødet var Robert Price mødtes med netop fangerne, der bruger Jameson Land som deres jagtmark.
I salen ville fangerne nu vide, hvordan det amerikanske olieselskab vil skåne naturen og dyrene:
“Du ved, der er olie. Det er ikke godt for landet og dyrene”, gjorde en mand det klart.
Andre ville vide, om en eventuel olietransport kan få konsekvenser for isen i fjorden, hvor der blandt andet fanges narhvaler.
Hver gang lød svaret fra Robert Price og hans kollega, at man gør alt, hvad man kan for at påvirke miljøet mindst muligt.
1 million kroner og 10 arbejdspladser
Og der var brug for svar i forsamlingshuset.
Onsdag kunne Danwatch nemlig afdække, at flere af borgerne i Ittoqqortoormiit føler sig ladt i stikken af selvstyret, fordi de stort set ingen information har fået om olieprojektet, der skal foregå i deres baghave.
Lokaludvalget havde således forud for borgermødet forberedt et udkast til en kontrakt med olieselskabet, som gjorde Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mundlam.
Her havde de på egen hånd formuleret seks krav, som de ville have Greenland Energy til at opfylde, hvis borgerne i Ittorqqortoormiit skulle samarbejde.
Kravene lød blandt andet på, at byen fik en opvarmet pool og nye fangsthytter, men på borgermødet onsdag aften gjorde Robert Price det klart, at det ikke kommer på tale:
“Hvis vi finder olie, vil vi komme tilbage til jer og lytte til, hvad I har brug for, sagde han og forklarede, at lokalsamfundet i stedet kan få en million kroner i en såkaldt “lokalpuljefond” og 10 arbejdspladser i forbindelse med vinterens prøveboringer”.
Finder de olie, vil det kræve nye tilladelser, og så kan de få brug for over 100 arbejdere.
“Men vi ved altså endnu ikke, om der er olie”, understregede Robert Price flere gange.
Bore uden tilladelse?
Greenland Energy har tidligere meldt ud, at de regner med, at der gemmer sig 13 milliarder tønder olie i Jameson Land, og at de planlægger at sende to skibe med 300 containere og en borerig af sted til Grønland til september, hvorefter de vil foretage de første boringer.
Det er stadig planen, og campen er allerede på vej, sagde Robert Price.
Og dét på trods af, at Råstofdepartementet endnu ikke har kunnet godkende boringerne. Der mangler blandt andet redegørelser for, hvad de vil gøre i tilfælde af oliespild, oplyser Råstofdepartementet, og netop dét var borgerne særligt nysgerrige på ved mødet:
“I har endnu ikke tilladelser – har I tænkt jer bare at bore alligevel?”, spurgte en kvinde.
Til det svarede Robert Price et klart “nej”:
“Vi har pt kun tilladelse til at lande vores udstyr, men vi er meget overbeviste om, at tilladelserne falder på plads”, lød det.
Han tilføjede, at Greenland Energy allerede har indgivet en VVM-redegørelse(miljøredegørelse, red.), og at de er ved at indgive en social redegørelse til selvstyret.
Også Danwatchs afdækning af, at præsident Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har nævnt olieprojektet i Fox News, lå borgerne på sinde.
Blandt andre hos 30-årige Ken Madsen, der er født og opvokset i Ittoqqortoormiit og arbejder som tømrer:
“Vi kender alle den nuværende situation med amerikanerne. Er der nogen, der har forbindelse til MAGA-bevægelsen i dit firma?, spurgte han.
“Jeg har ingen forbindelse dertil”, svarede Robert Price.
“Men er der nogen i din organisation, der har?”
“Ikke, hvad jeg ved af”, lød det.
“Ikke betryggende svar”
Danwatch ville gerne have spurgt direktøren, hvorfor de fortæller deres investorer, at de er klar til at bore til oktober, når de ifølge Råstofdepartementet kun har søgt om tilladelse til en stratigrafisk boring, der bruges til at analysere jordlagene.
Men da Danwatch igen forsøgte at fange Robert Price efter mødet, blev journalisten bedt om at slukke kameraet, hvorefter direktøren fandt sin telefon frem og begyndte at tage billeder af ham.
Til stor undren for flere af borgerne:
“Hvorfor må tv-manden ikke stille dig sine spørgsmål”, lød det fra en kvinde, der overværede situationen.
Men i stedet for at svare vendte direktøren sig om og forlod kort efter forsamlingshuset med sit entourage og begav sig mod landingsbanen, hvor en helikopter ventede på dem.
Efter mødet har flere af Ittoqqortoormiits borgere givet udtryk for, at de sidder tilbage med flere spørgsmål end svar.
Blandt andre Ken Madsen.
“Det var desværre ikke betryggende de svar, de gav os. De siger, det vil påvirke miljøet, men kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt. De uddyber ikke konsekvenserne. (…) De fortæller jo heller ikke, hvordan de vil udvinde olien, eller hvordan den skal transporteres, så jeg sidder stadig med en meget stor tvivl”, siger han.
Danwatch har forsøgt at få et interview med den grønlandske minister for udenrigsanliggender og råstoffer Múte B. Egede, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
