Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Derfor kan vi ikke tvinge Pfizer, Moderna og AstraZeneca til at sætte turbo på vaccineproduktionen

EU behandler medicinalfirmaerne med fløjlshandsker for at få adgang til deres vacciner, siger eksperter. Det globale syd, Europa-politikere og NGO’er mener, der skal gøres op med vaccineproducenternes patentrettigheder, så produktionen kan bredes ud. Men den politiske vilje er svær at få øje på.
I Bangladesh og mange andre fattige lande har den brede befolkning ikke udsigt til at blive vaccineret mod corona, men det vil . mere end 90 lande, et stigende antal politikere og ngo’er have lavet om på
I Bangladesh og mange andre fattige lande har den brede befolkning ikke udsigt til at blive vaccineret mod corona, men det vil . mere end 90 lande, et stigende antal politikere og ngo’er have lavet om på
Foto: Oxfam
Charlotte Aagaard
Charlotte Aagaard
Journalist / Mobile or Signal: +45 20840040

Derfor skal du bruge 9 minutter på denne artikel:

Verdens rigeste lande er i fuld gang med at vaccinere deres befolkninger, men presset for en mere ligelige adgang til vaccinerne vokser. Danwatch har set nærmere på, hvilken rolle medicinalvirksomhedernes patentrettigheder spiller

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Det er ikke kun her i Danmark utålmodigheden vokser. 

Over hele verden står lande og internationale organisationer på nakken af hinanden for at få adgang til de nye corona-vacciner, men det står efterhånden klart, at producenterne slet ikke kan følge med efterspørgslen. 

Foreløbig har vaccineproducenterne lovet at levere mere end to milliarder doser i 2021, men gang på gang meddeler både Pfizer, Moderna og AstraZeneca, at de alligevel ikke kan levere den mængde vacciner, de har lovet, til den aftalte tid.

En af årsagerne til den store vaccinemangel er medicinalfirmaernes patentrettigheder, mener ngo’er, et stigende antal Europa-politikere og ikke mindst en række lande i det globale syd, som ser ud til at blive vaccinekapløbets store tabere.

De opfordrer medicinalfirmaerne til at dele deres patenter, så de livsvigtige vacciner kan blive produceret mange flere steder og komme hele verden tilgode.

Men det afviser både Pfizer, AstraZeneca og medicinalvirksomhedernes brancheorganisation.

Hvad er status på vaccine-produktionen? 

Produktionen af vacciner er i fuld gang, men medicinalfirmaerne har svært ved at følge med deres egne løfter.
Situationen i februar 2021 ser således ud:

Antal godkendte vacciner: 10

Forventet produktion i 2021: 20 milliarder doser

Antal sikrede doser: 10,4 milliarder

Antal lovede doser til de 92 fattigste lande (Covax): 3,01 milliarder

Vaccinepriser: 13-270 kroner pr dosis

Se den opdaterede oversigt her: UNCEFs Vaccine Market dashboard.

Forskellig politik

Som det er nu, har de tre store vaccineproducenter Pfizer-BioNtech, AstraZeneca og Moderna vidt forskellige holdninger til patentrettigheder.

Som den eneste af vaccinefirmaerne har amerikanske Moderna valgt at frasige sig patentrettighederne til deres MRNA-vaccine. Det skete allerede i oktober 2020, før deres vaccine var godkendt til brug. I en pressemeddelelse forklarede firmaet, at beslutningen skyldes den ekseptionelle situation, verden befinder sig i.

“Vi føler en særlig forpligtelse under de nuværende omstændigheder til at bruge vores ressourcer til at bringe denne pandemi til ophør så hurtigt som muligt. Mens pandemien eksisterer, vil Moderna derfor ikke håndhæve sine COVID-19-relaterede patenter over for dem, der fremstiller vacciner, der er beregnet til at bekæmpe pandemien”, skrev Modernas ledelse og understregede, at firmaet også er indstillet på at lade vaccinen producere på licens, efter pandemien er afblæst.

Farlig præcedens

Hos det tyske firma Pfizer-BioNtech, der indtil videre har stået for størstedelen af EUs vaccineleverancer, står man til gengæld 100 procent fast på patentrettighederne til firmaets corona-vaccine, der også er af MRNA-typen.

“Det er både meningsløst og farligt at pille ved patentrettighederne”, har Pfizers administrerende direktør Albert Bourla blandt andet sagt på et møde om spørgsmålet, arrangeret af medicinalvirksomhedernes brancheorganisation.

“Husk at virksomhederne investerer milliarder i at finde løsninger, og så vil man fjerne deres intellektuelle ejendomsret, når de har fundet den. Det tror jeg, er en farlig kurs.”

Hos det britisk-svenske firma AstraZeneca, der har udviklet sin corona-vaccine sammen med Oxford University, står man også fast på patentrettighederne.

“Patentrettigheder er en grundlæggende del af vores branche, og hvis du ikke beskytter den intellektuelle ejendomsret, er der stort set ikke noget incitament til at udvikle nye produkter”, forklarede AstraZenecas direktør Pascal Soriot på det samme møde.

Ifølge Pascal Soriot er patentrettighederne ikke noget problem. Det vigtige er, at vaccineproducenterne indvilger i at levere vaccinerne uden fortjeneste, når det er nødvendigt.

Og det er netop, hvad AstraZeneca selv gør. Indtil videre gælder løftet om at producere uden fortjeneste dog kun frem til juni eller juli måned 2021, hvor firmaet forventer, at den globale pandemi er overstået. 

Og der er også andre grænser for filantropien. Ifølge firmaets kontrakt med EU, som blev offentliggjort i januar 2020, har AstraZeneca lagt udgifterne påfyldning, pakning og levering af vaccinerne over på EU-landene. 

På nogle punkter optræder AstraZeneca dog mere hensynsfuldt end de andre producenter. Blandt andet er prisen på deres vaccine på væsentlig lavere og de har givet tilladelse til omfattede licensproduktion i både Sydkorea og Indien.

Hvem har købt vaccinerne?

De vestlige lande har sat sig på størstedelen af verdens vacciner. 

Her kan man se, hvor mange procent af befolkningen, de enkelte landes vaccinekøb dækker i februar 2021.

Storbritannien : 339 
Canada:  330 
Australien:  249 
New Zealand:  246
Ungarn:  228 
USA:  199
Danmark:  192

Se hele lsten her: Bloombergs Covid 19 Tracker

Voksende pres 

Presset for at lempe eller ophæve vaccineproducenternes patentrettigheder er imidlertid vokset de seneste uger, hvor det er blevet klart, at adgangen til coronavaccinerne er ekstremt skæv. 

Som Danwatch skrev om allerede i november 2020, har de rigeste lande i den grad sat sig på vaccinerne.

En frisk oversigt fra det anerkendte medie Bloomberg viser, at de vestlige lande har reserveret vacciner nok til at vaccinere deres befolkning både to, tre og fire gange, mens verdens fattigste lande kun har udsigt til at kunne vaccinere fem procent af deres befolkning.

Presset for at dele vaccinepatenterne kommer blandt andet fra verdens fattigste lande, der med Sydafrika og Indien i spidsen har stillet forslag om at ophæve vaccinefabrikanternes intellektuelle rettigheder, så længe pandemien raser.

Forslaget er stillet i Verdenshandelsorganisationen WTO, men har indtil videre kun fået opbakning fra – de fattigste lande. Hverken USA, Rusland, Kina eller EU støtter forslaget, der giver medlemslandene ret til at suspendere de intellektuelle rettigheder i deres eget land, så længe pandemien raser.

Vestlige interesser blokerer

Og det er ikke tilfældigt, mener Jakob Wested, ekspert i intellektuel ejendomsret ved Københavns Universitet.  

“En af grundene til, at de industrialiserede lande er imod at røre ved patenterne, er, at medicinalvirksomhederne betaler skat og investerer store summer i forskning og udvikling. Derfor er lysten til at lægge sig ud med dem ikke stor”, siger han og forklarer, at det i virkeligheden er en 30 år gammel diskussion, som er blusset op igen på grund af corona.

“Der er præcis samme opdeling mellem udviklede og mindre udviklede lande, som vi har set hver eneste gang, spørgsmålet om medicinalpatenter har været diskuteret. De fattigste lande ønsker at svække patentrettighederne, de rige lande ønsker at beskytte dem”.

Presset for at gøre op med vaccinepatenterne kommer imidlertid ikke kun fra syd. 

Senest har blandt andet De Grønne og den såkaldte EFA gruppe i Europaparlamentet opfordret EU’s ledelse til at støtte forslaget fra Sydafrika og Indien. Men også den socialdemokratiske gruppe, ventrefløjsgruppen GUE og enkelte liberale medlemmer ventes at stemme for, næste gang spørgsmålet kommer op i Parlamentet.

“Intellektuelle rettigheder bør ikke stå i vejen for at sikre en hurtig og lige global distribution af vacciner”, hedder det blandt andet i opfordringen, der er sendt til blandt andet EU-formand Ursula von der Leyen.

“Europa-Kommissionen bør arbejde hen imod en midlertidig ophævelse af patentrettigheder for at give flere producenter mulighed for at producere vacciner”.

Herhjemme er lignende opfordringer fremsat af blandt andet Enhedslisten og SF, men regeringen afviser at gå uden om EU.

Kommissionen afviser

Indtil videre har EU-kommissionen afvist at anfægte patentrettighederne, selv om både EU og flere medlemslande har skudt milliarder af kroner i udviklingen af de nye vacciner. 

”Vaccineudviklere beholder deres intellektuelle ejendomsrettigheder”, siger en talsmand for Kommissionen til det tyske medie EURACTIV og understreger, at der er en lang tradition for, at også virksomheder og universiteter, der modtager offentlig støtte, bevarer deres intellektuelle ejendomsret.

Til gengæld forventer EU Kommissionen, at virksomhederne stiller vacciner til rådighed til en overkommelig pris, siger talsmanden.

”Vi forventer, at virksomhederne forpligter sig til arbejde for universel og overkommelig adgang til diagnostik, behandlinger og vacciner”, siger han og understreger, at Kommissionen blandt andet opfordrer vaccineproducenterne til frivilligt at tillade produktion på licens ude i verden, så alle kan få adgang til vaccinerne. 

”Vi ønsker alle at sikre, at de intellektuelle rettigheder ikke kommer til at stå i vejen for ligelig adgang til vaccinerne for fattige lande og befolkninger”, siger talsmanden.

Fløjlshandsker

Ifølge Jakob Wested viser EU´s tilgang, at Unionen står med ryggen mod muren, når der skal forhandles med vaccineproducenterne. 

EU landene er så forhippede på at få fat i vaccinerne, at de ikke har formået at stille ret mange krav til virksomhederne, herunder krav om burg og adgang til  patentrettigheder, forklarer han.

“Når man ser på det, der er kommet frem om EUs aftaler med vaccineproducenterne, kunne det godt se ud, som om, det er virksomhederne, der har trukket det længste strå”, siger han.

Og det billede bekræftes af en række europæiske eksperter, der har gennemgået de oplysninger, som er kommet frem om EU’s vaccinekontrakter, for mediet Voxeurop. 

For eksempel. har EU skrevet under på kontrakter, der giver medicinalfirmaerne mulighed for selv at bestemme, hvornår de leverer vaccinerne inden for tre måneders interval. 

Og desuden indeholder de kendte kontrakter ingen sanktioner, hvis leverancerne bliver forsinkede eller udebliver. En sådan praksis er helt uhørt, konkluderer eksperterne.

En hellig ko 

Når det tilsyneladende er så svært at udfordre vaccinepatenterne, skyldes det ifølge Jakob Wested, at patenter er en meget vigtig del af hele medicinalbranchens måde at fungere på.

“Patenterne er vigtige i mange brancher, men især i den farmaceutiske industri, hvor der ofte er behov for kæmpestore investeringer i forskning og udvikling af nye lægemidler. Det kan nemt koste over en milliard dollars at udvikle en ny medicin, men det kan til gengæld være nemt at kopiere den, når den først er på markedet. Derfor er der brug for patentrettighederne, hvis man fortsat skal udvikle nye lægemidler,” siger han.

“Hvis man rokker ved patentrettighederne, risikerer man, at der ikke længere er nogen, der vil investere i udvikling af medicin og i sidste ende også, at der ikke er nogen, der vil investere i medicinalfirmaerne. Derfor er politikerne bange for at vippe båden”.

Og der er da også sådan, medicinalbranchen selv ser på patientrettighederne.

“Udvikling af nye lægemidler er både risikabelt og dyrt. Når firmaer og investorer er villige til at påtage sig så stor en risiko, er det fordi de har udsigt til en belønning“, skrev Thomas Cuini, generaldirektør i brancheforeningen International Federation of Pharmaceutical Producers and Associations IFPMA for nylig i et debatindlæg i avisen New York Times. 

Her argumenterer han for, at et opgør med patientrettighederne vil underminere hele medicinalbranchens forretningsmodel, også selv om det kun handler om corona-vaccinerne.

Hvis du giver afkald på patenter denne gang, risikerer du at skade hele den medicinske infrastruktur, der gjorde det muligt at udvikle Covid-vacciner på rekordtid, lyder argumentet fra Thomas Cueni.

Ikke for sent

Jakob Wested mener, at løbet om vaccinepatenterne reelt er kørt i denne omgang. 

Men det er en række ngo’er ikke enige i. 

Både Læger uden Grænser og Oxfam Ibis forsøger i øjeblikket at genrejse spørgsmålet for at sikre, at især det globale syd også får adgang til vaccinerne.

“Det er ikke for sent at gøre noget ved det. Det er et spørgsmål om politisk vilje”, siger Trine Pertou Mach, politisk chef i Oxfam Ibis. 

“Det er vildt problematisk at medicinalindustrien har så stor magt, at den kan presse det politiske system til at undlade at gøre noget, der ville gavne hele verden.” 

Trine Pertou Mach mener, det ville være bedst, hvis EU udfordrede vaccinepatenterne, men understreger, at Danmark også kan handle selv. 

“Vi skal ikke opgive vaccinesikkerheden for danskerne, men der brug for vaccinesikkerhed i hele verden. Pandemien har jo konsekvenser for hele verden mange år frem i tiden,” siger hun og minder om, at det tidligere er lykkedes at udfordre blandt andet patenterne på HIV og aids-medicin.

“Man har gjort det før, og det kan man gøre igen”, siger hun.

“Det er på tide, at vaccineproducenterne udviser solidaritet og deler opskriften på vaccinerne. Og vil de ikke det, må politikerne tage konsekvensen af den alvorlige situation, vi befinder os i, og sikre en global adgang til vaccinerne”, siger hun.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.