Chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er insektmidler, der er særdeles effektive til at holde skadedyr væk fra frugt og grønt. Men stofferne mistænkes også for at skade arveanlæggene og udvikling af hjernen hos børn.
Derfor besluttede daværende fødevareminister Mogens Jensen i december 2019, at det skulle være slut med at importere frugt og grønt som indeholdt chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Og jublen var stor, da EU et par måneder efter fulgte trop.
“I dag er en stor dag”, sagde Mogens Jensen, der tog æren for det europæiske forbud.
“Det er lykkedes os at få vedtaget et EU-forbud mod rester af to skadelige sprøjtemidler i frisk frugt og grønt, og det har vi arbejdet hårdt for fra dansk side. Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere”, sagde daværende fødevareminister Mogens Jensen.
Læs også: Sprøjtemidlet, der gør dig dummere
Nu viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, at der i første halvdel af 2021 er fundet chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i 10 danske stikprøver af frugt og grønt. Det drejer sig om appelsiner fra Marokko og Egypten, grapefrugt og peberfrugt fra Tyrkiet, pærer fra Kina, hvedekerner fra Indien, bladselleri fra Thailand og ris fra Bangladesh.
Det er ikke godt nok, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen.
“Alle fund af chlorpyrifos er ét fund for meget, og så længe der stadig er produkter med chlorpyrifos på markedet, så er det ikke godt nok”.
De færreste kender til chlorpyrifos, selvom de fleste af os har det i kroppen. Chlorpyrifos, og søster-stoffet chlorpyrifos-methyl, er et af verdens mest solgte insektmidler, hævder Dow Chemicals, der patenterede stoffet i 1966.
I løbet af 1990’erne begyndte folk at rapportere om bivirkninger, der kunne skyldes chlorpyrifos. I 1995 måtte firmaet bag sprøjtemidlet af med 4,7 millioner kroner i bøde for ikke at oplyse den amerikanske miljøstyrelse, EPA, om 249 tilfælde af mulig chlorpyrifosforgiftning.
Flere forskere lavede rottestudier og undersøgte tidligere rottestudier, og flere vigtige opdagelser blev begyndelsen på, hvad der skulle blive afviklingen af chlorpyrifos. Rotternes hjerner blev påvirket af chlorpyrifos allerede i fosterstadiet, og hjernen udvikledes ikke i samme grad, som rotter, der ikke blev påvirket af insektmidlet.
Et dansk studie fra juli 2021 viser, at der var chlorpyrifos i 90 procent af blod- og urinprøver hos en gruppe kvinder og børn.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, sagde forskeren bag studiet, Helle Raun Andersen fra SDU.
Chlorpyrifos kommer ind i kroppen gennem den frugt og grønt, vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark, så findes det altså stadig i nogle af de fødevarer, vi køber fra lande udenfor EU.
“Nej”, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. Det er hans job at sørge for, at chlorpyrifos og andre ulovlige pesticider ikke findes i vores fødevarer.
“Virksomhederne gør en indsats, men målet er helt at undgå produkter med chlorpyrifos på det danske marked”, siger Henrik Dammand Nielsen.
Det er virksomhederne, der importerer frugt og grønt, som skal stå til regnskab, forklarer han. Supermarkeder, grønthandlere og andre importører skal kontrollere deres varer, og hvis de finder chlorpyrifos, så skal de få varerne af markedet helt ud til forbrugeren og sørge for, at det ikke gentager sig. Det vil sige, de skal bede deres leverandører droppe chlorpyrifos, hvis de fortsat vil sælge frugt og grønt til Danmark og resten af EU.
“Chlorpyrifos blev ulovligt at anvende i EU for halvandet år siden, og det var allerede ulovligt i Danmark, men det er det ikke i resten af verden, og da vi handler med andre lande, så risikerer vi at finde stoffet i importeret frugt og grønt”, siger Henrik Dammand Nielsen.
Fødevarestyrelsen udfører knap 2000 kontroller med pesticider i frugt og grønt om året, hvoraf to tredjedele er importeret. I alle stikprøver tester de for chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl.
Danwatch har spurgt de to største danske supermarkedskæder, Salling Group, der står bag blandt andet Føtex, Kvickly og Netto og Coop, som står bag blandt andet Irma, Brugsen og Fakta, om de har fundet chlorpyrifos i deres frugt og grønt, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline. Vi følger op med supermarkedernes respons.
Med urinprøver og computertests har forskere fra miljømedicin på Syddansk Universitet, undersøgt kvinder og børn for eksponering og påvirkning af de nu forbudte organofosfater. Det forklarer en af forskerne bag rapporten Helle Raun Andersen, der er ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
“Der er ret mange undersøgelser, der har fundet en sammenhæng mellem udsættelse for organofosfater og påvirkningen af nervesystemet. Vi kan også se den her sammenhæng, når vi laver analyserne”, siger Helle Raun Andersen.
Studiet viser en sammenhæng mellem eksponering for et af organofosfaterne, chlorpyrifos og påvirkning i nervesystemet hos piger mellem 11 og 16 år. I dette tilfælde kommer det til udtryk som koncentrationsbesvær. Pigerne har højst sandsynligt været udsat for chlorpyrifos fra noget de har spist.
“Børnenes urinkoncentration af pesticider kan være et mål for, hvordan de plejer at spise, og hvordan de har spist lige inden testen”, siger Helle Raun Andersen.
I 90% af prøverne fandt forskerne rester af chlorpyrifos. Det overrasker ikke Helle Raun Andersen.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, siger Helle Raun Andersen.
Prøverne giver ikke et billede af, hvordan eksponeringen er i befolkningen generelt i dag, da urinprøverne er knap ti år gamle, men virkningen er ikke til at tage fejl af. Og som det er nu, kender man ikke den nedre eksponeringsgrænse for påvirkning af hjernens udvikling.
Helle Raun Andersen har i en tidligere undersøgelse også fundet forsinket udvikling af sprog og motorik, hos børn hvis mødre under graviditeten arbejdede med organofosfater.
“Der så vi også mest markant påvirkning af udviklingen hos pigerne, her var det på sprogfærdigheder”, Helle Raun Andersen.
Chlorpyrifos ender i kroppen gennem den frugt og grønt vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark og i 2019 også blev forbudt i EU, findes det stadig i den frugt og grønt vi køber fra lande udenfor EU.
Fødevareinstituttet på DTU foretager stikprøver hos importører af frugt og grønt. I 2020 har de fundet rester af chlorpyrifos i 13 prøver blandt andet i appelsiner fra Grækenland, clementiner fra Spanien og i forskellige krydderurter fra Thailand.
“Det er ikke overraskende, at det er på de frugter og grøntsager, der importeres fra lande udenfor EU, men det er mere betænkeligt, at det er på noget af det inden for EU. Det burde det jo ikke, når det ikke må bruges mere”, siger Helle Raun Andersen.
Det er importørerne selv, der skal tjekke, om der er rester af organofosfater i den frugt og grønt, de sælger i de danske supermarkeder.
Hos Miljøstyrelsen giver rapporten ikke anledning til at ændre i reguleringen af sprøjtemidler, da organofosfaterne allerede er ulovlige.
“Fra vores side kan vi ikke gøre mere ved organofosfaterne, da vi ikke sidder med fødevarer. Men vi kan sende vores viden til det europæiske fødevareagentur EFSA”, siger Inger Bergmann, der er kontorchef for biocider og pesticider hos Miljøstyrelsen.
Dertil har Miljøstyrelsen bevilget tilskud til yderligere undersøgelse af den gruppe sprøjtemidler, der kaldes pyrethroider, som også blev fundet i urinprøverne i det nyudgivne studie. Pyrethroider bliver brugt til at bekæmpe insekter og er fortsat lovlige at bruge i Danmark, men skal nu undersøges for, om eksponering giver skader på nervesystemet hos børn, ligesom det ses med organofosfaterne.
I både mode- og medicinalindustrien har corona sat sit spor i år, og Danwatch fulgte op med historier, der blev nogle af de allermest læste i år. Vi har afdækket konventionsstridig våbensalg og brudte løfter til børn i kakaoindustrien, svindel med pesticider og ulovlig transport af våben og fyringer af mennesker, blot fordi de vil være en del af en fagforening.
Her kommer top ti over de historier, som allerflest læsere klikkede på.
Nr. 10: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan
5000 torturinstrumenter var ombord på et Mærsk-skib på kurs mod Sudan, et land hvor styret er kendt for at tilfangetage og torturere folk, der demonstrerer for demokrati. Hvordan havnede torturinstrumenterne dér? Det måtte Mærsk også spørge sig selv om. Danwatch kom på sporet af sagen ved hjælp af en række aktindsigter i overtrædelser af dansk våben- og eksportlovgivning.
Læs historien: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan
Nr. 9: På dansk smykkefabrik stiftede de fagforening og blev fyret
På Pandoras fabrik i Bangkok stiftede arbejdere en fagforening. Kort efter blev størstedelen af fagforeningens ledelse fyret. En arbejder, Danwatch har talt med, fortalte, at hun var blevet eskorteret ud af vagter. Pandora sagde selv, at det var en del af en generel nedskæring. De thailandske arbejdsmyndigheder konkluderede imidlertid, at fyringerne var ulovlige.
Læs historien: Dansk smykkegigant fyrede ansatte, da de stiftede fagforening
Nr. 8: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina
Lenovos underleverandører bruger tvangsforflyttede uighurer på deres fabrikker. Det kunne en rapport lavet af den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), vise. Ved hjælp af brugermanualer, produktbeskrivelser, salgsopslag og aktindsigter kunne Danwatch trække det lange spor fra Kina til de danske kommuner, som indkøbte Lenovo computere.
Læs historien: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina
Nr. 7: Kakaobørnene og de brudte løfter
Kan man stole på, at en mærkningsordning mod børnearbejde og for en fair pris rent faktisk sikrer forbrugerne et produkt, der er fri for børnearbejde og dyrket til en fair pris for bonden? I juli 2020 udgav vi historien om børnearbejde i Elfenbenskystens kakaoplantager, som virksomheder og regeringer i 20 år har forsøgt at udrydde, men i år er omfanget af børnearbejde større end nogensinde før. Danwatch fandt børnearbejde på fire ud af seks plantager, vi besøgte, der leverer kakao med Fairtrade certificering.
Læs historien: Kakaobørnene og de brudte løfter
Nr. 6: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift
Professionelle forhandlere vejleder købere i at snyde med dokumenterne. Det erfarede Danwatch, da vi greb dem på fersk gerning ved hjælp af en landmand, der ringede til forhandlerne på Danwatchs vegne og forhørte sig om pesticidet Kerb 400 SC. Af to forhandlere blev han vejledt iat snyde ved at forfalske en lovpligtig journal.
Læs historien: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift
Nr. 5: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse
FN udgav sidste vinter en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse. Den indeholdte navne på flere store internationale virksomheder som Motorola, Airbnb, Expedia og Booking.com. Både Israel og USA har tidligere sagt, at de ville gøre alt, hvad de kunne, for at stoppe offentliggørelsen af listen.
Læs historien: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse
Nr. 4: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen
I maj 2020 udgav Danwatch historien om, at den danske forsvarsvirksomhed Terma leverede dual-use udstyr til De Forenede Arabiske Emirater. Udstyret blev brugt på krigsskibe og krigsfly i krigen mod Yemen, en krig FN har kaldt “den værste menneskeskabte humanitære katastrofe”.
Læs historien: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen
Nr. 3: Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019
I februar 2020 kunne Danwatch afsløre, at der var fundet et nyt ulovligt stof i vores vand, nemlig metazachlor. Det fik mange Danwatch læsere til at kigge på Danwatchs oversigt over 441 landbrug og gartnerier, der har fået et påbud eller en bøde for ulovlig besiddelse eller anvendelse af pesticider i 2017-2019.
Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019
Nr. 2: Modebrands bryder kontrakter, og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom
Den globale corona-pandemi fik store modebrands til at aflyse ordrer fra deres leverandører fra den ene dag til den anden. Det havde store konsekvenser for de lande, hvor tekstilindustrien er en vigtig del af økonomien. Aflysningen af de store ordrer førte til massefyringer på fabrikkerne. I Bangladesh fyrede 80 procent af tøjfabrikkerne syersker fra den ene dag til den anden, viste en survey lavet på mere end 300 fabrikker af ngo’en Workers Rights Consortium. Mere end én million arbejdere blev fyret eller sendt hjem uden løn.
Læs historien: Modebrands bryder kontrakter og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom
Nr. 1: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig
Medicinalfirmaet Gilead Sciences havde i foråret det bedste bud på et lægemiddel mod corona – nemlig Remdesivir. Men at det netop var Gilead Science, der stod bag, bekymrede både eksperter og aktivister. Gilead er nemlig kendt for at tage ekstremt høje priser for deres medicin, for at tjene så meget som muligt. Yderligere ligger der en lang række søgsmål mod Gilead, blandt andet fra Donald Trumps regering.
Læs historien: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig
