Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Krigsforbrydelser under radaren
- Danwatch har sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
- Vores research viser, at Termas eksport til Emiraternes militær fortsatte frem til 2019 – et år efter Danmark officielt havde suspenderet al eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne.
- Frem til marts 2020 har Terma desuden undervist radarteknikere i vedligehold af udstyr anvendt i Yemen-krigen. Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne. Vores undersøgelse er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
- Undersøgelsen er en del af projektet EUarms, der kortlægger europæisk våbeneksport til krigs- og konfliktzoner.
- I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.
En af landets største virksomheder, Terma fra Lystrup nord for Århus, politianmeldes nu for sin rolle i verdens værste humanitære krise, krigen i Yemen.
Det er Erhvervsstyrelsen, der har meldt Terma til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitet, efter at have færdiggjort en fem måneder lang undersøgelse af virksomhedens eksport, der har været anvendt i Yemen-krigen.
Undersøgelsen blev startet som resultat af Danwatch og TV2’s afsløringer af, at Terma har leveret radardele til emiratiske krigsskibe, der er involveret i mulige krigsforbrydelser i Yemen.
”Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at styrelsen har afsluttet undersøgelsen af Termas mulige eksporter af dual-use udstyr til Saudi-Arabien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater. Erhvervsstyrelsen har – på den baggrund – overdraget sagen til politiet med henblik på nærmere efterforskning”, lyder det i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, der ikke har yderligere kommentarer.
Straframme på to års fængsel
Erhvervsstyrelsen er altså sparsomme med oplysninger om sagen. Men styrelsen har tidligere angivet, at en undersøgelse af mulige lovbrud drejer sig om, at Terma har leveret radarsystemer og radardele til De Forenede Arabiske Emiraters krigsskibe, som er blevet anvendt i Yemen-krigen.
Terma har aldrig søgt om tilladelse til at eksportere radarerne, men det burde man have gjort, hvis man havde mistanke om, at udstyret kunne blive anvendt til militære formål i Yemen, som er mål for flere internationale våbenembargoer.
Strafferammen for brud på reglerne om eksportkontrol omfatter bøder og fængsel i op til to år. I særligt grove tilfælde, hvor “der er tale om skærpende omstændigheder, kan der straffes med fængsel indtil 8 år,” fremgår det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Sagen kort
u003culu003enu003cliu003eDanwatch kan sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløre, u003ca href=u0022https://danwatch.dk/undersoegelse/danmarks-stoerste-forsvarsvirksomhed-bidrager-til-mulige-krigsforbrydelser-i-yemen/u0022u003eat danske Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemenu003c/au003e.u003c/liu003enu003cliu003eIfølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser, og den danske eksport kan stride mod EU’s og FN’s retningslinjer.u003c/liu003enu003cliu003eVores research viser også, at Termas eksport fortsatte trods det danske forbud mod militær eksport til Emiraterne i 2018.u003c/liu003enu003cliu003eUndersøgelsen er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.u003c/liu003enu003cliu003eUndersøgelsen er en del af projektet u003ca href=u0022https://euarms.com/u0022 rel=u0022noopeneru0022u003e#EUarmsu003c/au003e. I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.u003c/liu003enu003c/ulu003eMinister: meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) hilste her til morgen en politianmeldelse velkommen.
“Der er tale om en meget alvorlig sag. Det undergraver tilliden til danske virksomheder, hvis man eksporterer produkter, der anvendes til grove menneskerettighedskrænkelser”, sagde han til TV2 NEWS.
Ministeren forklarede, at afsløringerne af Termas eksport har været anledning til, at regeringen vil skærpe kontrollen med eksportvirksomheder.
“Reglerne har ikke været gode nok. Derfor øger vi kontroltrykket”, sagde Simon Kollerup og tilføjede, at regeringens nye forslag til stramninger skal diskuteres i Folketinget på tirsdag.
Overgivet til Østjyllands Politi
Sammen med TV2 og det hollandske medie Lighthouse Reports har Danwatch dokumenteret, at Termas Scanter 2001 radarsystemer er installeret på emiratiske krigsskibe og anvendes til at opretholde en flådeblokade mod Yemen.
FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer har vurderet, at blokaden kan være en krigsforbrydelse, fordi den forhindrer nødhjælp, mad og medicin i at nå frem til Yemen og dermed medvirker til at udsulte millioner af civile i det borgerkrigshærgede land.
Terma er Danmarks suverænt største virksomhed inden for militært udstyr. De eksporterer årligt for et milliardbeløb til en lang række lande verden over. Deres udstyr bliver blandt andet brugt på kampfly og krigsskibe.
Hidtil har Terma fastholdt, at dets leverancer af udstyr til Emiraternes flåde frem til oktober 2019 er fuldt lovlige.
Bagmandspolitet oplyser, at sagen nu er overgivet til Østjyllands Politi.
Danwatch arbejder på en kommentar fra Terma og Østjyllands Politi.