Amalie Linde
André Campos
procent af regnskoven er blevet ødelagt gennem de sidste 40 år. Amazonas dækker et område på 1,2 milliarder hektar og producerer 20 procent af verdens ilt.
Kilde: The Rainforest Foundation
Kilde: The Rainforest Foundation
%
Der fældes mindre
- På blot syv år – fra 2005 til 2011 – faldt afskovningen med 84 procent.
- I 2004 blev der ryddet 28.000 km2 skov i Amazonas. Syv år senere var det tal faldet til 4.400 km2 – et areal der er større end Fyn, som er 3.100 km2.
Kilde: En analyse fra november 2016 med satellitbilleder fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning
Amazonas er tæt forbundet til Brasiliens økonomi. I jorden under regnskovens værdifulde træer samt anlagte kvægbrug og sojamarker ligger der guld og mineraler, som bliver udvundet i hastigt tempo, og i regnskovens floder anlægges der store vandkraftværker til at producere strøm. Alle sammen industrier, som økonomisk set giver tømmerindustrien baghjul.
Kød- og sojaproduktion bliver enstemmigt beskrevet som de to største direkte årsager til afskovning af Amazonas af eksperter som Danwatch har talt med, og der fældes enorme arealer af regnskov for at gøre plads til græsmarker til kvæg eller sojamarker.
Men for at etablere kvægbrug eller sojamarker i Amazonas skal du fysisk kunne komme til med maskinerne. Og der har tømmerindustrien en vigtig rolle, forklarer Wolf Eiserhardt, lektor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Det er ofte tømmervirksomhederne, som bygger veje til at transportere de tunge lastbiler med træstammer, og de veje bliver anvendt af andre mennesker, der vil bruge skoven til andre ting.
“Den største effekt er, at tømmerindustrien gør skoven tilgængelig. Det allerværste er infrastruktur. Det fører til total ødelæggelse. Så længe skoven ikke er tilgængelig, kan man ikke komme til”, siger Wolf Eiserhardt.
Amazonas forsvinder hurtigere
Efter massiv opmærksomhed fra civilsamfundet på at bevare Amazonas-regnskoven gennem flere årtier, tog den brasilianske regeringen i 2005 nogle markante tiltag, der havde held med at bremse afskovningen markant.I en periode. Nu er billedet vendt igen.
Men 2011 skulle vise sig at være et år med et historisk lavt hugst, for siden da er afskovningen steget igen, viser en analyse fra november 2016 fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning. Der blev ryddet næsten dobbelt så meget skov i perioden 2015-2016 som året før. Nu er arealet af skovrydning 7.989 km2 årligt, hvilket svarer til en mængde skov på størrelse med Sjælland. Det fremgår af tidsskriftet Nature.
Det betyder blandt andet at biodiversiteten forringes. Et studie fra 2015 publiceret i tidsskriftet Science Advances viser, at op imod 57 procent af træsorterne i Amazonas er på vippen til at blive udryddet og er globalt truede.
Træerne i Amazonas producerer 20 procent af al ilt i verden. De hårde træsorter i Amazonas, som er eftertragtede på det globale marked, indeholder meget carbondioxid, og derfor er det særligt belastende for klimaet, når denne type træer bliver fældet. Det er netop disse træer, som de danske byggemarkeder forhandler fra Brasilien.
Brasilien eksport i 2016 (et udpluk):
- Soja: 19 milliarder dollars
- Kød: 13,9 milliarder dollars
- Jernmalm: 13,1 milliarder dollars
- Guld: 2,89 milliarder dollars
- Tømmer: 2,36 milliarder dollars
Kilde: Observatory of Economic Complexity
Ifølge Philip Fearnside, økolog ved National Institute for Research in Amazonia (INPA) skyldes den øgede afskovning et pres fra magtfulde, økonomiske interesser fra private jordejere og virksomheder, som vil indføre mere “udvikling” og infrastruktur dybt inde i Amazonas.
Det skriver Fearnside, som har boet og arbejdet i Amazonas i Brasilien i mere end 30 år i en analyse bragt i et tidsskrift fra det amerikanske universitet Yale School of Foresty and Environmental Studies.
“Hvert år kommer der flere folk til, fordi flere veje giver dem adgang til skoven, flere penge bliver hældt ind til landbrugsinvesteringer og til store projekter som vandkraftværker og dæmninger”, skriver Philip Fearnside.
Det er netop infrastrukturen, som gør afskovningen mulig. Områderne omkring dæmningerne på Madeira-floden og på Xingu-floden har været store hotspots for afskovning. Det samme gælder for områderne omkring motorvejen fra byen Santarém til Cuiabá, som lige nu ombygges til at kunne transportere sojabønner fra staten Mato Grosso.
Verdensnaturfonden WWF skriver, at hvis dentrenden fortsætter, kan det betyde, at 27 procent af hele Amazonas vil være uden træer i 2030.
Oprindelige folk bliver dræbt
I de senere år er volden og brutaliteten taget til i Amazonas og ifølge tre eksperter fra FN kommer truslen fra de mange industrier, der opererer i regnskoven. I 2017 advarede tre special rapportuers fra FN i et fælles åbent brev om, at interesserne i Amazonas rigdomme udgør en alvorlig trussel mod folk, der bor i skoven.
“Brasilien har haft et højere antal af dræbte mennesker som er jord- eller miljøbeskyttere, end noget andet land de sidste 15 år. I gennemsnit bliver der dræbt en aktivist hver uge”, skriver FN’s special rapportuer for oprindelige folk Victoria Tauli Corpuz, special rapportuer for menneskerettighedsaktivister Michel Forst, og special rapportuer for miljøet John Knox.
Det er især de oprindelige folk, som er i fare ifølge rapportørerne. De kritiserer den brasilianske regering for at forringe deres rettigheder og ikke gøre nok for at beskytte folkene.
“Der er en epidemi nu, en kultur af straffrihed, en følelse af at alle kan dræbe miljøforsvarere uden konsekvenser, fjerne enhver, der står i vejen. Det kommer fra minedrift, landbrug, ulovlig skovhugst og dæmningsbyggeri”, siger John Knox til avisen the Guardian.
Minedrift har for nylig fået grønt lys til at ekspandere i Amazonas. I august 2017 ophævede den brasilianske regering en beskyttelsesstatus for et naturreservat i regnskoven på størrelse med Norge, der har været fredet siden 1984 og menes at være rig på guld og kobber.
De ved, at de er involveret i kriminelle aktiviteter, selvom de ikke har en anden måde at leve på. Så det er en industri, hvor der næsten ikke er rapporter om arbejdsulykker.
Ifølge regeringen vil minedriften ikke få negativ påvirkning på fredet vegetation eller det oprindelige folk, og tiltaget er søsat for at booste industriens økonomi fra fire til seks procent i Brasilien.
Men beslutningen om at ophæve fredningen har mødt stor modstand. Leder af den politiske opposition Randolfe Rodrigues har kaldt det “den største forbrydelse mod Amazonas siden 1970’erne” og WWF kalder det en “katastrofe” ifølge avisen Deutsche Welle.
Kriminaliserede arbejdere i Brasilien
Brasilien har et generelt problem med slavelignende arbejdsforhold. Moderne slaveri foregår over en bred kam af industrier i Brasilien især i landdistrikterne, og savværker er bestemt ikke et enestående tilfælde.
I 1995 anerkendte den brasilianske regering problemet officielt. Siden da har Arbejdsministeriet gennemført inspektioner for at identificere og begrænse disse slavelignende forhold.
Fra 1995 til 2017 er omkring 51.000 arbejdere blevet reddet under inspektioner over hele landet. Inspektionerne foregår i mange industrier ─ blandt andet i kaffeindustrien, hvor problemer med børnearbejde, farlige pesticider og slavelignende forhold rækker helt til Danmark, som Danwatch dokumenterede i undersøgelsen Bitter Kaffe fra 2016.
Tømmerindustrien udgør kun en lille del af sagerne. 750 ud af 10.720 arbejdere, der blev reddet på nationalt plan mellem 2011 og 2015, arbejdede med tømmer. Enten med at fælde træer i skoven, at save stammer til brædder på savværker eller i de såkaldte plantede skove, som er plantager. De fleste af de opdagede slaveri-sager er forbundet med plantager udenfor Amazonas, hvor der dyrkes træsorter som eukalyptus, teak og fyr.
Det betyder dog ikke, at forholdene er bedre i regnskoven. Problemet er, at isoleringen af Amazonas gør inspektionerne meget vanskeligere at udføre.
Det fortæller arbejdsinspektør i Amazonas, José Weyne Marcelino til Danwatch og Reporter Brasil. Antallet af reddede personer ville være meget højere, hvis overvågningen var mere effektiv, siger han.
Ifølge Marcelino skyldes det, at det er vanskeligt overhovedet at finde arbejdere inde i den tætte Amazonas. Et andet problem er, at ejerne af savværkerne aktivt modarbejder inspektionerne. Det gør de blandt andet over radiokommunikation. Når de opdager, at inspektører eller politiet ankommer til en region, bruger de radiokommunikation til at sprede de grupper, der arbejder med at fælde træer.
Desuden siger José Weyne Marcelino, at slavelignende arbejde næsten altid er forbundet med ulovlig skovhugst. Af frygt for at blive fanget i at have begået miljøkriminalitet, opsøger arbejderne sjældent myndighederne for at angive de ulovlige arbejdsforhold.
“De ved, at de er involveret i kriminelle aktiviteter, selvom de ikke har en anden måde at leve på. Så det er en industri, hvor der næsten ikke er rapporter om arbejdsulykker”, siger inspektøren.
Mauricio Torres, human-geograf ved Sao Paolo Universitet, og en af de førende eksperter inden for de socio-miljømæssige konflikter i Amazonas, forklarer, at de folk, som fælder træerne ulovligt, og som arbejder under farlige forhold, gør det, fordi der er få muligheder for indtægter.
“Familier planter nogle afgrøder eller har nogle dyr, som de er afhængige af. Men at sælge deres produktion er meget vanskeligt. Infrastrukturen er dårlig, og vejene er umedgørlige en stor del af året. Det medvirker til ,at folk løber tør for penge, og så begynder folk at arbejde på savværkerne”, siger Mauricio Torres.
