Våbeneksport: Myndighederne udelod oplysning om Israel 

Danmark har ikke tilladt militær eksport til Israel. Det understregede både udenrigsministeren og justitsministeren igen og igen, da de på et samråd i sidste uge blev udspurgt om den fortsatte danske eksport til F-35 kampflyprogrammet.  

Fokus var især på de seneste tre eksporttilladelser, som er udstedt i februar og maj måned i år trods risikoen for, at de danske kampflydele ender i det krigsforbryderanklagede Israel. Men der er ikke givet nogen eksporttilladelser til Israel, bedyrede ministrene utallige gange, for slutbrugeren på de tre tilladelser er “ukendt”. 

”Slutbruger har været ukendt i alle de tre sager. Der er ikke siden 1. januar tildelt nogen våbentilladelser, hvor Israel har været kendt slutbruger på nogen produkter”, sagde  justitsminister Peter Hummelgaard (S) på samrådet. 

Det viser sig dog at være en sandhed med modifikationer. For i sine ansøgninger til de danske myndigheder har Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma nemlig skrevet, at Israel er en af de potentielle slutbrugere af de danske kampflydele.

Men da tilladelserne fra de danske myndigheder kom, stod der blot at “slutbruger er ukendt”. 

Det viser aktindsigter og skriftlige svar som Danwatch og Information har fået. 

De tre tilladelser blev udstedt i februar og maj måned 2024 og giver Aarhus-virksomheden Terma grønt lys til ubegrænset eksport af F-35 dele de næste tre til fem år. 

Udstedt efter stramning 

To af de tre tilladelser blev givet, efter at regeringen i marts måned på grund af krigen mellem Israel og Hamas indførte en “meget restriktiv” linje for våbeneksport til Israel, som følge af det stadig stigende antal anklager om krigsforbrydelser i Gaza.  

Som Danwatch og Information har afdækket, spiller F-35 flyene en nøglerolle i Israels bombardementer af Gaza. Flyene kaster tonstunge bomber, der har forvoldt massive civile tab i det tætbefolkede område. I et skriftligt svar til Danwatch og Information har Termas kommunikationschef Kasper Hyllested oplyst, at de i ansøgningerne skriver “hvilke lande, der potentielt kan være slutbrugere af vores komponenter – svarende til kredsen af slutbrugere af flyet”.  

Der er i alt 18 lande i kredsen af slutbrugere, herunder Israel, der var det første land uden for USA til at modtage de amerikansk-producerede fly.   

Terma skriver i samme svar at de “herudover ikke har nogen viden om, hvilket konkret fly en konkret komponent fra en konkret forsendelse ender med at blive monteret på, og dermed hvem der i sidste ende bliver slutbruger af den enkelte komponent.” 

I et skriftligt svar til Danwatch og Information bekræfter Rigspolitiet, at de betragter slutbrugeren som “ukendt”, selv om Terma har oplyst de potentielle slutbrugere i deres ansøgninger. 

Hvis ansøgeren “ikke er nærmere bekendt med nogen konkret slutbruger i kredsen af de potentielle slutbrugere, er det Rigspolitiets betragtning, at der ikke er nogen kendt, konkret slutbruger at angive i udførselstilladelsen”, skriver Rigspolitiet. 

Men den går ikke, vurderer flere eksperter i reglerne for våbeneksport. 

Eksperter: En omgåelse af reglerne 

“Det virker nærmest som om myndighederne handler i ond tro, når Terma har givet dem information om de mulige slutbrugere, herunder Israel”, siger Galina Cornelisse, der er professor i EU-ret og international ret ved Vrije Universiteit Amsterdam. 

Hun mener, at Danmark skal kunne udelukke, at Israel er slutbruger af F-35 komponenterne for at leve op til de internationale forpligtelser, Danmark har. Ellers skal eksporten afvises.  

“At give eksporttilladelse, når Israel er oplyst som mulig slutbruger, strider mod forpligtelserne,” siger hun. 

“Jeg vil mene, at det er i strid både med FN’s Våbenhandeltraktat og EU’s fælles regler for kontrol med våbeneksport”, siger Galina Cornelisse.  

Jacques Hartmann, der er professor i folkeret ved University of Dundee i Storbritannien og tidligere jurist i det danske Udenrigsministerium, mener ligeledes, at tilladelserne kun bør gives, hvis det fremgår klart, at våbendelene ikke må ende i Israel.   

At danske myndigheder så har givet eksporttilladelse selv om Israel er opført som potentiel slutbruger, gør kun sagen værre, mener han. 

“Det virker endnu mere absurd, at man har givet tilladelse, når Israel faktisk har stået opført på ansøgningerne. Så fjerner man fra myndighedernes side det land, og skriver slubruger ukendt. Det er højst kritisabelt”, siger Jacques Hartmann.   

Men gør det en forskel? Det er jo offentlig kendt, hvilke lande der er de endelige modtagere af F-35 flyene? 

“Ja, det gør det bestemt. Nu ser det ud som om, at Rigspolitiet ikke ved, hvor våbendelene ender henne. Men det ved de jo godt, for det har faktisk stået i dokumenterne. Det virker nærmest som en omgåelse af reglerne”, siger professoren.  

De danske myndigheder er forpligtet til at lave en risikovurdering af, om de danske våbendele ender et sted, hvor de risikerer at blive brugt til krænkelser af den humanitære folkeret, påpeger Jacques Hartmann. 

“Vi ved, at der er risiko for, at de her våbendele lander i Israel. Det stod i ansøgningen. At man på nuværende tidspunkt kan give femårige tilladelser til eksport af våbendele, når Israel står nævnt i ansøgningerne, det synes jeg er ubegribeligt”, siger han. 

Zeray Yihdego, professor i folkeret ved University of Aberdeen og en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning bakker kritikken op.  

Han påpeger, at formålet med de regler, Danmark har forpligtet sig til, er at skabe transparens om hvor våbendele og militært udstyr fra Danmark ender med at blive brugt. 

“Min opfattelse er, at det, myndighederne siger, strider mod selve grundlaget for EU’s fælles regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som er at fremme gennemsigtighed i våbeneksporten”, siger Zeray Yihdego. 

Danwatch og Information har forelagt eksperternes kritik for de danske myndigheder. I et skriftligt svar skriver Rigspolitiet at det følger af våbenlovgivningen og praksis på området” at ansøgere skal give oplysninger om slutbrugeren “hvis den konkrete slutbruger er kendt for eksportøren på ansøgningstidspunktet”.  

“Oplyser den ansøgende virksomhed, at virksomheden ikke har viden om, hvem der er konkret slutbruger, lægger Rigspolitiet i sin sagsbehandling til grund, at slutbruger er ukendt”, skriver de.   Rigspolitiet skriver også at “oplysningerne i ansøgningen om eksport af militært udstyr gives under strafansvar efter straffelovens § 163” , og det er den enkelte ansøgers pligt at sikre, at der ikke gives urigtige eller mangelfulde oplysninger. 

Myndighederne understreger også, at Terma ikke har givet information om konkrete slutbrugere i sine ansøgninger.   “I de tre konkrete sager, som der spørges til, og som vedrører eksport af militært udstyr til modtagere i USA og i et nordeuropæisk land, har ansøger oplyst, at ansøger ikke er i besiddelse af information om, hvem der konkret er slutbruger”, skriver Rigspolitiet. 

Ændret praksis umuliggør kendt slutbruger 

Rigspolitiet kræver altså, at der udpeges en “konkret slutbruger i kredsen af de potentielle slutbrugere”, og hvis ikke, vurderer de slutbruger som “ukendt”. 

Det følger dog af myndighedernes egen praksis, at det slet ikke er muligt at udpege den konkrete slutbruger af de konkrete komponenter, når der gives tilladelse til at eksportere danske dele til F-35 flyene.  

Det fremgår af retsdokumenter, som Danwatch og Information har fået adgang til. 

I 2014 ændrede myndighederne nemlig praksis for ansøgninger til F-35 programmet med det formål at lette sagsbehandlingen for erhvervslivet.   

I et brev fra virksomheden Danish AeroTech i november 2013 bliver Justitsministeriet bedt om at afhjælpe “administrative besværligheder” med de danske leverancer til F-35 programmet.  

Brevet indeholder også en udtalelse fra den amerikanske flyproducent Lockheed Martin, som beskriver den danske proces, hvor der skal søges tilladelse til de enkelte forsendelser af dele til F-35 flyene, som “drænende”.  

I brevet henvises der til, at andre F-35 partnerlande godt kan udstede generelle eksporttilladelser til de nationale virksomheder, der er involveret i F-35 programmet. Lockheed Martin skriver også i brevet, at de vil tage sagen op med amerikanske og danske myndigheder.    

Herefter ændrer de danske myndigheder praksis, og i marts 2014 modtager Danish Aerotech en femårig generel tilladelse til eksport af “dele til Joint Strike Fighter programmet”. Tilladelsen gives “uden antalsmæssig begrænsning”. 

De tre tilladelser, som Terma har fået i februar og maj måned 2024, er ligeledes generelle tilladelser med tre-fem års varighed og gælder et ubegrænset antal flykomponenter. 

Da tilladelserne ikke gælder konkrete forsendelser, og også gælder fremtidig eksport, er det altså i sagens natur ikke muligt at kende de konkrete slutbrugere af de konkrete komponenter, når de søger om tilladelse til eksporten.  

Sendte Israel-oplysning til Udenrigsministeriet   

Under sidste uges samråd understregede begge ministre, at regeringen er “dybt, dybt bekymrede” over situationen i Gaza. 

“Vi står midt i en humanitær katastrofe”, konstaterede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.  

Også hans ministerium har behandlet de tre ansøgninger fra Terma. Formelt er det Udenrigsministeriets ansvar at sikre, at eksporten sker i tråd med Danmarks internationale forpligtelser, og at der ikke er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at det danske militære udstyr bidrager til krigsforbrydelser.  

Både Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har modtaget oplysningerne fra Terma om Israel som potentiel slutbruger af de danske dele til F-35 kampflyene.  

Det bekræfter Rigspolitiet i et svar til Danwatch og Information. 

Rigspolitiet skriver, at “oplysninger om potentielle slutbrugere vil indgå i Rigspolitiets sagsbehandling”, og bekræfter, at Rigspolitiet har hørt Udenrigsministeriet i de tre ansøgninger fra Terma, som altså fik tilladelse til at fortsætte eksporten til F-35 flyene i februar og maj måned. 

De skriver videre at “når Rigspolitiet hører Udenrigsministeriet over en ansøgning om udførselstilladelse, herunder ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly, sender Rigspolitiet den indgivne ansøgning og de til ansøgningen vedlagte bilag til Udenrigsministeriet, herunder de oplysninger som ansøger har fremsendt i forhold til slutbruger.” 

Danwatch og Information har fået aktindsigt i høringssvarene fra Udenrigsministeriet til Rigspolitiet. Her nævnes Israel slet ikke. 

Derimod “genbekræfter” Udenrigsministeriet i sit svar til Rigspolitiet, at de “ikke finder anledning til at udtale sig imod at imødekomme ansøgningen om tilladelse til udførsel til USA”. 

Udenrigsministeriet skriver i en mail til Danwatch og Information, at de overlader eksportkontrollen til USA. 

”I forhold til eksport til F-35-programmet foregår eksportkontrollen i Danmark som regel alene med USA som modtager med udgangspunkt i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk rammevurdering. Dette sker, da det på ansøgningstidspunktet som regel ikke er kendt, om, og i givet fald hvilke F-35-partner- og brugerlande, det færdige produkt med de pågældende delkomponenter eventuelt skal videresælges til. Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil herefter foregå i henhold til amerikansk eksportkontrol”, skriver de.  

Det er en praksis som en lang række juridiske eksperter har afvist, herunder med henvisning til, at USA hverken er underlagt EU’s regler for våbeneksport eller FN’s våbenhandelstraktat.  

Udenrigsministeriet fastholder, at Danmark følger EU’s og FN’s regler. 

“Det er Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser. Det gælder også for F-35 programmet”, skriver de. 

Israel råder i øjeblikket over 39 af de højteknologiske F-35 fly og står over for at få leveret 11 mere. Dertil kommer en nylig israelsk ordre på yderligere 25 fly, som ifølge amerikanske medier vil blive leveret fra starten af  2028.  

Israel får også løbende leveret reservedele af F-35-programmet, der under krigen i Gaza har ydet såkaldt surge support til det israelske luftvåben.