Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Dine penge i deres regimer
- De danske pensionskasser forvalter nu en formue på over 5.000 milliarder kroner - et beløb så stort, at det næsten svarer til det dobbelte af Danmarks BNP.
- Danwatch undersøger, hvordan dine pensionskroner ender som investeringer i autoritære regimer, hvor politisk kontrol og undertrykkelse ofte prioriteres over menneskerettigheder og demokratiske værdier.
- Undersøgelsen kigger nærmere på det ansvar, der følger med den enorme økonomiske magt og om hvorvidt pensionskassernes investeringer lever op til de løfter, de giver deres medlemmer.
Den rwandisk-støttede oprørsgruppe M23s invasion af det østlige DR Congo får nu to af Danmarks største banker til at genoverveje investeringer i statsobligationer i Rwanda.
I løbet af marts vil Nykredits interne komité for bæredygtige investeringer beslutte, om banken fortsat skal investere i rwandiske statsobligationer.
Det oplyser banken i en mail til Danwatch.
“Her vil vi tage stilling til, om vi vil ekskludere Rwandas statsobligationer fra vores investeringsunivers, ligesom vi har gjort det med andre lande, der ikke lever op til vores kriterier for bl.a. demokrati og overholdelse af menneskerettigheder”, skriver afdelingsdirektør for bæredygtige investeringer i Nykredit, Kristina Øgaard.
M23 erobrede millionbyen Goma i slutningen af januar, og siden har 7.000 mennesker mistet livet, mens knap en halv million er blevet efterladt uden tag over hovedet, vurderer FN.
”Vi screener sammen med eksterne ESG-dataleverandører løbende vores investeringer for at sikre, at de lever op til de krav, som vi og vores kunder stiller til ansvarlige investeringer. Vi følger udviklingen i Rwanda tæt, og det gælder især i lyset af de seneste efterretninger om M23-gruppen og situationen i Goma”, lyder det videre fra Kristina Øgaard.
Nykredit har 12 millioner kroner investeret i rwandiske statsobligationer, oplyser banken til Danwatch. Investeringerne er foretaget i investeringsforeningen Sparinvest, der er en del af Nykredit-koncernen.
Også Danske Bank vil nu tage stilling til deres investering i statsobligationer i Rwanda.
“Vi er opmærksomme på dilemmaer forbundet med investeringer i rwandiske statsobligationer og har løbende reduceret vores investering. Vi monitorerer løbende situationen, herunder den seneste udvikling med M23’s offensiv og Rwandas militære tilstedeværelse i DR Congo”, skriver bankens presseafdeling i en mail.
Ifølge beholdningslister fra Danske Banks investeringsforening Danske Invest havde banken i sommeren 2024 en samlet investering på 11,1 millioner dollars. Det svarer til 78 millioner kroner.
Umuligt at adskille økonomi og politik
Rwandas støtte til M23-oprørerne er blevet mødt med fordømmelser verden over, inklusiv fra Danmark, EU og FN.
Sidstnævnte estimerer, at Rwanda, foruden finansiel og teknisk assistance til M23, har sendt op mod 4.000 soldater ind over den congolesiske grænse for at hjælpe oprørsgruppen i kampene mod den congolesiske hær og allierede militser.
Samtidig er prisen på rwandiske statsobligationer faldet med den største margin siden august 2022, ligesom Rwanda risikerer at gå glip af en ellers imødeset aftale med EU om udvinding af såkaldte kritiske mineraler.
Ifølge professor på Lunds Universitet og Rwanda-ekspert, Simon Turner, er det da også umuligt at adskille Rwandas økonomi fra landets egenrådige præsident siden 2000, Paul Kagame, og hans parti Rwandan Patriotic Front.
“I Danmark er en investering i en statsobligation jo ikke en direkte investering i Socialdemokratiet, Venstre eller hvem ellers, der sidder på magten, men i Rwanda er stat, parti og erhvervsliv vævet så tæt ind i hinanden, at de praktisk talt er ét og samme”, siger han.
I Rwanda bliver denne centralisering af magten betragtet som en af nøglerne til velstandsstigningen i landet efter folkemordet i 1994, forklarer Simon Turner.
Men for udenlandske investorer og samarbejdspartnere er den et problem. Ikke mindst i lyset af krigen i det østlige DR Congo.
“Centraliseringen af magten betyder netop, at et investering i rwandiske statsobligationer er en investering i Paul Kagame”, siger Simon Turner.
Skattekroner i spil
Fordi Nykredit og Danske Bank har investeringer i Rwandas statsobligationer, har skatteyderne i blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Nordjylland det samme.
Begge bruger Nykredits investeringsforening Sparinvest som forvaltere af deres overskydende likviditet. I mails til Danwatch oplyser Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Nordjylland, at de har henholdsvis 141.000 kroner og 151.000 kroner stående i rwandiske statsobligationer.
De henviser samtidig til Nykredit svar.
Også borgerne i Rødovre Kommune sender penge i den rwandiske statskasse. Det gør de gennem Danske Bank.
I et svar til Danwatch oplyser Rødovre Kommune, at de 1.1 millioner kroner investerede i rwandiske statsobligationer.
“Vi bruger Danske Bank til at forvalte Rødovre Kommunes investeringer ud fra klare etiske retningslinjer, fordi vi som kommune ikke har mulighed for at vurdere situationer som den i Rwanda”, lyder det fra Jesper Ralfkiær Jørgensen, chef for Stab for Økonomi og Personale.
Del af en større fortælling
Danske bankers eventuelle salg af rwandiske statsobligationer vil næppe kunne sætte dagsorden, siger professor Simon Turner.
Men Rwanda vil ikke lade det gå ubemærket hen, hvis flere og flere europæiske investorer beslutter sig for at trække sig fra landet.
“Det er ikke noget, der vil få Rwanda på andre tanker, snarere tværtimod. Paul Kagame vil bruge det i sin fortælling om, at Europa stadig har en kolonial tankegang, og at Rwanda sagtens kan klare sig på egen hånd uden hjælpende hænder fra europæiske lande”, siger han.
Han fremhæver Rwandas nylige beslutning om at suspendere sit bistandsprogram med Belgien.
“Belgierne lagde op til at trække Rwanda i bistand på grund af krigen i DR Congo, og så valgte rwanderne at komme dem i forkøbet og selv annullere samarbejdet. Det viser, at Kagame mener, at ingen skal bestemme, hvad Rwanda mener og gør, slet ikke de tidligere kolonimagter i Afrika. Og hvis det koster penge, så må det koste penge”, siger Simon Turner.
Udenrigsministeriet herhjemme har tidligere oplyst til Danwatch, at der ikke er planer om at tage den danske bistand til Rwanda til genovervejelse.
Danmark har afsat 150 millioner kroner til Rwanda under den nuværende finanslov.
Tirsdag besluttede Storbritannien at sætte størstedelen af udviklingsstøtten til Rwanda på pause.
