Efterhånden har kun et lille antal danske virksomheder reelle aktiviteter tilbage i Rusland. Halvanden måneds russisk invasion af Ukraine har efterladt et enormt pres på virksomhederne, som én efter én har trukket sig ud af Rusland. Og de, som ikke har gjort det eller ikke gjort det godt nok, har i nogle tilfælde fået danske forbrugeres vrede at føle. Bare spørg Carlsberg, Rockwool og Ecco.
Presset på virksomhederne har på ny sat gang i etiske overvejelser. For hvad skal de gøre i Kina, Saudi Arabien eller andre lande, hvor menneskerettighederne krænkes og det hurtigt kan blive endnu værre? Det fokuserer Berlingske på i denne uge.
Eksperter og organisationer oplever, at virksomhederne på en anden måde er blevet tvunget til at være “politiske”, og Berlingske har i den forbindelse ringet rundt til store danske virksomheder, men kun fået svar fra JYSK.
“Det er en svær debat, fordi vi som virksomhed generelt ikke ønsker at være politiske”, siger Rune Jungberg Pedersen, der er csr-direktør i JYSK.
Vi har i et tidligere nyhedsoverblik beskrevet, hvordan verdens autokratiske udvikling sætter virksomheder i et nyt dilemma. Det interessante i den nuværende udvikling er på den ene side det stigende pres på virksomheder til at tage stilling til, hvordan de påvirker menneskerettigheder, på den anden side er det, at beskyttelsen af menneskerettigheder bliver set som politisk.
Ifølge FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv, UNGP, har virksomheder et ansvar for menneskerettighederne, også når stater fejler. Det indebærer blandt andet, at de skal lave en risikovurdering af, hvordan de påvirker menneskerettighederne, når de bevæger sig ind på et nyt marked, eller får en ny leverandør i udlandet. Sådan en risikovurdering kaldes due diligence, og EU er lige nu i gang med at gøre det til lov for de største virksomheder.
Det vil blandt andet omfatte nogle af de virksomheder, som Berlingske har spurgt til deres politiske ansvar, men som ikke har svaret: FLSmidth, Carlsberg, Rockwool, Bestseller og IC Group. I kraft af, at Danwatch netop skriver om menneskerettigheder og erhverv, har vi en række eksempler på, at disse virksomheder har stået med dilemmaer eller problemer på den front.
- Carlsberg: Det er ikke første gang, at det danske bryggeri står med valget om at blive eller forlade et politisk ustabilt land. Det skete også sidste år i Myanmar, hvor en brutal militærjunta kuppede magten. Carlsberg er blevet i Myanmar og betaler nu skat til juntaen. I 2018 afslørede Danwatch desuden, at Carlsbergs bryggeri i Nepal skabte en massiv forurening.
- Bestseller: Efter flere måneders pres i kølvandet på kuppet i Myanmar, fortalte den danske tøjgigant Bestseller, at de havde indstillet alle nye ordrer fra deres leverandører i landet. Inden da tjente militæret, der kuppede magten, dog penge på Bestsellers tøjproduktion. I 2019 afslørede Danwatch, at Bestsellers burmesiske leverandører betalte nogle af deres medarbejdere helt ned til 1,5 kroner i timen.
- IC Group: Den danske modekoncern IC Group kan (ligesom Bestseller) ikke love, at de ikke får bomuld fra Xinjiang-provinsen i Kina, hvor hundredtusinder medlemmer af det muslimske mindretal uighurerne bliver tvunget til at arbejde i bomuldsmarkerne.
- Rockwool: Den danske isoleringsproducent er en af de virksomheder, der er blevet i Rusland. De er også en af de eneste virksomheder, der er blevet indklaget for MKI, der vurderer, om en virksomhed har overholdt internationale regler for miljø og menneskerettigheder. MKI valgte sidste sommer at kritisere Rockwool, fordi de ikke havde lavet en ordentlig risikovurdering, før de placerede en fabrik i en lille by i West Virginia.
- FLSmidth: Som Danwatch har afsløret er FLSmidth gået til kanten af sanktioner og måske over i deres samarbejde med et mineselskab i Belarus. Ligesom vi har været i Mozambique for at se, hvordan en kulmine, som FLSmidth er leverandør til, påvirker lokalbefolkningens rettigheder.
