Lige nu raser debatten om tre energihandleres store bonusser: Er de kontraktuelt berettiget til de gigantiske beløb eller ej? Og er det retfærdigt, at nogle få tjener kassen i krisetider, når andre ikke kan få pengene til at strække til mad og el?
Det første spørgsmål får vi muligvis svar på, når energihandlerne går rettens vej, det andet derimod … Har været en slagmark for diskussioner i lige siden, kapitalismen gjorde sit indtog i verden.
Alt andet lige er mange af os blevet gjort opmærksomme på et branchefolk, som vi måske ikke lægger så meget mærke til i det daglige, men som er helt centrale – nærmest essentielle – for vores hverdag, vores økonomi og vores klode: Råvarehandlerne.
I anledningen af påsken anbefaler journalister fra Danwatch de bøger, podcasts, dokumentarfilm og undersøgende historier, de selv fordyber sig i lige nu.
Uden dem ville tankstationer løbe tør for brændsel, virksomheder ville gå i stå, og bagerier ville løbe tør for mel.
Men på trods af deres overvældende indflydelse er de sjældent blevet sådan rigtig gransket. Indtil bogen “The World for Sale”.
Her fortæller og udfolder to journalister historien om nutidens råvarehandlere som Vitol og Glencore:
Om deres villighed til at drive forretning, hvor andre ikke tør, og hvordan de gennem en blanding af hensynsløshed og personlig charme har været med til at forme global politik: Fra Cuba til Irak og fra Rusland til Libyen.
For at forstå samspillet mellem penge og magt i den moderne verden og for at se, hvordan olie og metaller strømmer ud af ressourcerige lande for ofte at ende i lommerne på kleptokrater eller oprører, skal man, som det lyder i bogen, forstå råvarehandlerne.
Et eksempel på det sammenspil er Libyens kamp ud af diktaturet.
Det var i begyndelsen af 2011. Over hele Mellemøsten rullede en række folkelige oprør, der senere skulle få navnet det Arabiske Forår.
Et oprør, der også var kommet til Libyen. På gaden stimlede folk sammen mod diktatoren Muammar Gaddafi, hvis styre befolkningen indtil da havde udholdt i 42 år. På det tidspunkt havde oprørerne lige taget kontrollen over Benghazi, den vigtigste by i den østlige del af landet.
Oprørerne var dog løbet ind i et problem: Deres selvbestaltede hær var ved at løbe tør for brændsel til militære køretøjer.
Vestlige ledere ville gerne hjælpe, men turde ikke tage risikoen. Råvarehandlerne i Vitol, derimod, tog chancen. Den administrerende direktør Ian Taylor tog et fly til Benghazi og forhandlede en aftale på plads.
Alt i alt flød der brændsel for en milliard dollars til oprørerne under den libyske borgerkrig, som endte med at afsætte Gaddafis regime.
Vitols handel med oprørerne illustrerer, skriver bogens forfattere, hvordan råvarehandlerne er med til at forme historien. Deres magt er netop ikke kun begrænset til økonomi. Med deres kontrol over verdens vigtigste strategiske ressourcer har de også gjort dem selv til magtfulde politiske aktører.
Og eksemplerne som Libyen er gennemgående for fortællingen i bogen.
Blandt andet kan man læse, hvordan råvarehandlerne hjalp Iraks Saddam Hussein med at sælge sin olie uden om FN-sanktioner; hvordan de på Cuba byttede sukker for olie med Fidel Castro og dermed hjalp med at holde den kommunistiske revolution i live, og hvordan de i al hemmelighed solgte millioner af tons af hvede og majs til Sovjetunionen under den kolde krig.
De mange eksempler og den historiske udlægning gør “The World for Sale” til en på alle måder medrivende og interessant bog om en branche, vi hele tiden er i berøring med, men næsten aldrig oplever.
Bortset fra lige nu selvfølgelig.
“The World for Sale – Money, Power and the Traders Who Barther the Earth’s Resources” er fra 2021 og skrevet af Javier Blas og Jack Farchy. Bogen kan købes flere steder.
Sandra Blenner Rasmussen
