Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Rockwools russiske forbindelser
- Efter Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen og militære aggression mod Ukraine i 2014 fortsatte Rockwool ufortrødent med at sælge produkter til Ruslands militær.
- Ved at dykke ned i en omfattende samling af russiske dokumenter og kontrakter kan Danwatch bevise, hvordan Rockwool via en snæver kreds af distributører og faste samarbejdspartnere har tjent millioner af kroner på at levere produkter til Ruslands militær.
På trods af international fordømmelse og advarsler fra Ukraines præsident Zelensky smed danske Rockwool sidste år hele 132,6 millioner kroner i Ruslands statskasse. Penge som kan ende med at blive brugt til Ruslands militære angreb på Ukraine.
Det kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre torsdag. Samtidig skal Rockwool også betale en ny “krigsskat” på cirka 25 millioner kroner, som Ruslands præsident Putin indførte i sidste måned.
Ekstra Bladet og Danwatch har forelagt Rockwools skattebetalinger for Michael Aastrup Jensen (V), der er formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Han finder det ‘ikke ligefrem hjælpsomt’ i forhold til Danmarks udenrigspolitiske linje over for Rusland.
“Danske virksomheder må gøre op med sig selv, om de vil være engagerede i Rusland eller ej,” siger han.
”Men som dansk virksomhed bliver man også nødsaget til at kigge på, hvordan fremtiden ser ud. Og lige nu og her er Rusland engageret i den mest voldsomme krig i Europa siden Anden Verdenskrig, og der skal man kigge sig selv i spejlet og se, hvor man ønsker at stå. Virksomhederne bør moralsk gøre op med sig selv, hvad det er, de ønsker,” siger han.
Michael Aastrup Jensen erkender også, at Putins nye krigsskat, som Rockwool skal betale inden for de kommende måneder, ikke harmonerer med Danmarks udenrigspolitiske interesser.
“Det er ikke ligefrem hjælpsomt i forhold til den linje, som Folketinget med bred opbakning i befolkningen har lagt, og som ønsker at sikre, at Ukraine bliver frit.”
“Hånden holdes jo økonomisk under Rusland, så de kan fortsætte angrebskrigen i Ukraine – og det er jo ikke ligefrem hjælpsomt” siger han.
‘Politisk ærgerligt’
Christian Friis Bach (R) er også medlem af Udenrigspolitisk Nævn, og ifølge ham er der tale om ‘store beløb’. Han anser hele sagen for at være ‘politisk ærgerlig’.
“Det viser med al tydelighed, hvorfor det er helt afgørende, at danske virksomheder – og især de store – tager ansvar for at dæmme op for den russiske aggression i Ukraine, netop ved at nedskalere og udfase deres aktiviteter i Rusland. Vi må alle gøre, hvad vi kan for at sende et signal om, at krigen er uacceptabel.”
”Stopper den ikke, bliver det dyrere for os alle sammen – inklusive Rockwool”, siger han.
At Rockwool har betalt 132,6 millioner kroner i russisk skat alene i 2022 vækker ikke begejstring hos Christian Friis Bach. Og det samme gælder for udsigten til de mange millioner i ekstraskat, der inden længe kan kanaliseres til militæret.
“Det er store beløb, og det er klart, at netop som vi sidder med den 12. sanktionspakke og gør, hvad vi kan for at bidrage til Ukraines kamp, der synes jeg, at det er virkelig politisk ærgerligt, at de giver bidrag til at finansiere det fortsatte russiske militære engagement i Ukraine.”
“Alle – og jeg mener alle – har et ansvar for at sende et entydigt signal til russerne. Og der sender man det her et signal i den helt modsatte retning, når man kommer til at bidrage til finansiering af krigen,” siger Friis Bach.
Socialdemokratiets udenrigsordfører og medlem af nævnet, Jesper Petersen, er også kritisk over for Rockwools millionbidrag til Putins krigskasse:
“Det ærgrer mig at se, at Rockwool betaler skat til den russiske stat. Det følger af deres beslutning om at fastholde aktiviteter i Rusland, og den må Rockwool så stå på mål for,” lyder det i en sms fra S-ordføreren.
Rockwool har i et svar erkendt, at koncernen betaler skat i Rusland.
“Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede,” skriver kommunikationschef Michael Zarin blandt andet og fortsætter:
“Det er stadig vores opfattelse, at den mindst dårlige mulighed er at opretholde det nuværende passive ejerskab af de russiske datterselskaber. Vi er overbeviste om, at hvis vi trak os ud af Rusland, ville vores fabrikker blive nationaliseret eller overtaget af en lokal aktør, der også ville være forpligtet til at betale skat.”