15. november 2023

Politikere i hårdt angreb på Rockwool: Med til at betale for russiske soldater

Rockwools nye titel som international krigssponsor får nu to udenrigsordførere op af stolen. "Kontraproduktivt i forhold til Folketingets linje", lyder det fra formanden for Udenrigspolitisk Nævn.

Michael Aastrup Jensen (V) mener, at Rockwool kaster grus i det diplomatiske maskineri. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mandag blev den danske gigant Rockwool stemplet som international krigssponsor af det ukrainske antikorruptions-agentur (NACP).

Ifølge NACP sker det blandt andet, fordi Rockwool gennem skatter og afgifter er med til at bidrage til Ruslands budget og finansiering af krigen. Herudover henviser NACP også til Danwatch og Ekstra Bladets afdækning af, at Rockwool for millioner er endt i 31 krigsskibe og ubåde i Putins flåde.

Og det får nu formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup (V), til at reagere. Han fortæller til Danwatch og Ekstra Bladet, at han er “bekymret” over Rockwools nye status.

Hver gang jeg mødes med den ukrainske ambassadør og andre ukrainske politikere (…) så nævner de den her liste. Så nævner de danske virksomheder. Så det er noget, der kaster grus i maskineriet
Michael Aastrup Jensen
Udenrigsordfører (V) og formand for Udenrigspolitisk Nævn

Han mener grundlæggende ikke, at danske politikere skal blande sig i, hvor og hvordan danske virksomheder driver forretning. Særligt ikke hvis de overholder sanktioner, der er gældende.

“Men på den anden side skal man også bare være ærlig og sige, at det, der sker med krigsskatten, og i den størrelsesorden Rockwool bidrager til Ruslands statskasse, så er man med til direkte at betale for, at russiske soldater kan kæmpe mod dem, der er vores venner. Nemlig Ukraine”.

“Det er kontraproduktivt i forhold til den linje, som et enigt Folketing bakker op om. Nemlig at Ukraine skal befries fra den russiske angrebshær”, siger han.

Grus i maskineriet

Udenrigspolitisk Nævn har en særlig rolle i Folketinget. Regeringen skal nemlig rådføre sig med det udvalg, som er underlagt tavshedspligt, før enhver større udenrigspolitisk beslutning.

Heriblandt milliardstøtten til Ukraine, såvel militært som civilt. Ifølge Michael Aastrup kommer Rockwools nye krigssponsor-status til at gå ud over forholdet til Ukraine.

“Hver gang jeg mødes med den ukrainske ambassadør og andre ukrainske politikere, fra toppen såvel som længere ned, så nævner de den her liste. Så nævner de danske virksomheder. Så det er noget, der kaster grus i maskineriet, når vi mødes”, siger Aastrup, der er formand for nævnet.

“For på den ene side er de jo glade for Danmarks meget store opbakning, men på den anden side siger de også, at der jo desværre er danske virksomheder, som i deres opfattelse decideret skader Ukraine. Det gør rigtig ondt på dem – og det er jeg selvsagt ked af, fordi vi håber, at Ukraine rent faktisk vinder den her eksistenskrig”, fortsætter han.

Bør sende et signal

Samme toner lyder fra Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre.

Han kaldte i september Rockwools skattebetalinger for “store beløb”, og opfordrede alle – inklusive virksomheder – til at sende et entydigt signal.

“Det er ærgerligt, at vi nu har en dansk virksomhed på listen. Og jeg håber, at Rockwool vil tage det meget alvorligt. Det her handler jo også om deciderede leverancer til de russiske krigsskibe”, siger han.

Samtidig opfordrer han danske virksomheder, der fortsat er i drift i Rusland, til at genoverveje netop dét.

“Det er ærgerligt, at Rockwool ikke bruger det her (at de er stemplet som krigssponsor, red.) til at sende det stærkeste signal til Putin. Det kommer måske med tab, men de tab, vi ser i Ukraine, er endnu mere uhyggelige og brutale”, siger Christian Friis Bach.

Administrerende direktør i Rockwool, Jens Birgersson, har i et svar til Danwatch og Ekstra Bladet påpeget, at det gør “indtryk, at vi er blevet tilføjet listen”.

Rockwools øverste chef mener dog, at koncernen har valgt den mindst dårlige løsning:

“Enten bliver vi i Rusland og betaler skat af overskuddet. Eller forlader vi Rusland og overdrager hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme fra en velfungerende forretning til lokale aktører. Begge muligheder er dårlige, så vi vælger den mindst dårlige af de to.”

“Uanset vores ejerskab ville virksomheden fortsætte med at betale de samme skatter, beskæftige de samme mennesker og levere de samme produkter. Det vil reelt set betyde, at ikke kun skatten af det eventuelle overskud, men hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme samt en velfungerende forretning ville forblive i russiske hænder”, siger Jens Birgersson blandt andet.

Flere artikler fra serien: 
Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right