En lobbykampagne fra erhvervslivet og en hemmeligholdt regeringsbeslutning får nu flere partier i Folketinget til at kræve svar fra regeringen.
Det sker efter, at Danwatch og dagbladet Information i går kunne afsløre, hvordan regeringen tilsyneladende er ved at bøje sig for pres fra industrien om at slække på den militære eksportkontrol, sådan at danske virksomheder via USA kan sende militært udstyr til kontroversielle destinationer, uden at oplyse danske myndigheder om slutbrugeren af udstyret.
Ifølge Justitsministeriet har regeringen behandlet ”en sag vedrørende en mulig afgrænset lempelse af dansk eksportkontrolpraksis”, men endnu “ikke taget stilling til, hvordan beslutningen skal udmøntes”.
En aktindsigt viser, at Dansk Industri har presset på for en praksisændring, fordi “kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende”.
Det er et forslag, som ifølge juridiske eksperter vil være i strid med Danmarks forpligtelser under FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport.
Og det er et forslag, som blandt andre De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, stiller sig kritisk over for.
“Danmark kan og skal ikke udlicitere vores kontrol af våbeneksport til hverken USA eller andre. Kender vi til en slutbruger som betyder at vi overtræder reglerne for våbeneksport i EU og FN, så er det den danske regerings ansvar at sige nej til eksporten”, siger Christian Friis Bach.
“Danmark skal altid kæmpe for stramme regler for våbeneksport i verden – og gøre vores bedste for selv at overholde dem”, siger han.
Alternativets udenrigsordfører bebuder en række spørgsmål til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om sagen.
“Det er dybt problematisk, at industrien på den her måde forsøger at fremme deres egne økonomiske interesser på bekostning af menneskeliv”, siger Sasha Faxe.
Hun advarer på det kraftigste imod at overlade eksportkontrollen til USA, også set i lys af det kommende præsidentvalg.
“USA er ikke underlagt de samme eksportkontrolregler som os. De er ikke medlem af EU og har ikke underskrevet FN’s våbentraktat. Desuden er USA et meget ustabilt, hvor vi ikke aner, hvem den næste præsident kan finde på at alliere sig med”, siger Alternativets udenrigsordfører.
“Hvis vi dropper slutbrugerkontrollen, aner vi jo ikke, om danske våbendele ender i Niger eller Mali eller ender med at bidrage til Saudi Arabiens krig i Yemen,” siger hun.
Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, er “rystet” over sagen, og hun vil også stille spørgsmål om sagen til Udenrigsministeriet. Enhedslisten vil vide hvilken beslutning der er truffet, hvad den kommer til at betyde, og hvornår offentligheden skal oplyses om den.
“Det, at der ligger en regeringsbeslutning, synes jeg i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det er svært ikke at se det som led i, at man har en strategi om, at dansk forsvarsindustri skal have bedre konkurrencebetingelser. Og at det er så vigtigt, at man er villig til at fortolke fleksibelt, hvad det er for nogle forpligtelser, Danmark har i forhold til våbeneksport”, siger Trine Pertou Mach.
Hun henviser til, at USA leverer mange af de bomber, der nu regner ned over Gaza.
“USA har ikke begrænset deres eksport af våben og militært udstyr til Israel. Selv ikke under den krig, der foregår, som alle med nøgterne øjne kan se er fuldstændigt ude af proportioner”, siger Enhedslistens udenrigsordfører.
“Det er ikke økonomiske interesser, der skal styre Danmarks overholdelse af menneskerettigheder og internationale forpligtelser. Derfor er det vigtigt, at offentligheden får at vide, hvad det er for en linje, regeringen og myndighederne lægger”, siger Trine Pertou Mach.
Amnesty International advarer regeringen mod at lade virksomhederne slippe for at oplyse, hvem der er slutbruger på dansk-produceret militært udstyr.
”Når det kommer til noget så alvorligt som eksport af våben, skal hensynet til civiles rettigheder og sikkerhed altid vægte højere end hensynet til ordrebogen hos danske virksomheder. Derfor ser vi ingen som helst grund til at lempe de på papiret gode og værdifulde internationale regler for eksport af våben, som Danmark på lige fod med store dele af verdens lande har forpligtet sig på at overholde”, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.
”Det er forståeligt, at danske virksomheder ønsker klare regler at navigere efter. Men reglernes formål bør altid være at give danske virksomheder sikkerhed for, at de med deres salg af våben og militært udstyr ikke risikerer at bidrage til alvorlige forbrydelser mod civile”, siger hun.
I Dansk Industri afviser de, at ordrebogen vejer tungere end hensynet til menneskerettighederne.
“Jeg har svært ved at forstå kritikken. Vi har jo hele tiden sagt, at vi ikke har noget imod at oplyse slutbruger, hvis vi kender dem. Det er jo alene et ønske om en mere smidig praksis om samhandlen med vores vigtigste allierede i NATO og vores største eksportland, USA”, skriver Joachim Finkielman, Direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, i en mail.
Han henviser til at danske forsvarsvirksomheder typisk fungerer som underleverandører til større, militære platforme som produceres af forsvarsvirksomheder i andre NATO-lande, og at danske virksomheder bliver fravalgt som underleverandører, hvis de kun kan levere til nogle dele af sådan et projekt.
“Dansk forsvarsindustri udgør et centralt lag i varetagelse af danske sikkerhedsinteresser. Det fremgår af forsvarsforliget. Derfor bliver vi nødt til at sikre de rette rammer”, skriver Joachim Finkielman.
Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet ønsker at kommentere partiernes kritik.
Uden for offentlighedens søgelys har landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) forsøgt at overtale den danske regering til vidtgående lempelser af kontrollen med danske virksomheders eksport af våben.
Det viser et dokument fra Justitsministeriet, som Danwatch og dagbladet Information har fået aktindsigt i.
Forslaget indebærer, at dansk militærudstyr vil kunne eksporteres via USA til lande, som de danske myndigheder ellers ikke kan eller vil godkende på grund af deres manglende respekt for menneskerettighederne.
»Dansk Industri (DI) har på vegne af forsvarsindustrien rettet henvendelse til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program«, hedder der i dokumentet, der er forfattet af unavngivne regeringsembedsmænd og dateret den 14. marts 2023.
FMS står for Foreign Military Sales og er en forkortelse for den amerikanske regerings program for salg af våben, andet militært udstyr og tjenesteydelser til andre lande.
Programmet indebærer, at det er den amerikanske regering, og ikke våbenindustrien selv, der står for at sælge de militære produkter. Og omfanget er enormt. Sidste år solgte den amerikanske regering våben og militære produkter for 80,9 milliarder dollar, svarende til mere end 550 milliarder kroner.
Dermed udgør programmet også en stor forretningsmulighed for danske forsvarsvirksomheder, der typisk kommer ind som underleverandører til amerikanske firmaer.
Omtrent 40 procent af den danske forsvarsindustris samlede eksport går til USA, fremgår det af dokumentet fra Justitsministeriet.
Ifølge Dansk Industri er der imidlertid et problem.
Hvis de danske virksomheder kender den reelle slutbruger, er de forpligtede til at oplyse det, når de søger tilladelse hos de danske myndigheder til at eksportere deres udstyr fra Danmark til USA.
Og i de tilfælde risikerer virksomhederne at få afslag, fordi Danmark er bundet af EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som blandt andet forbyder våbeneksport, der kan risikere at bidrage til intern undertrykkelse, grove menneskeretskrænkelser og mulige krigsforbrydelser.
»Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende,« står der i dokumentet fra Justitsministeriet.
Dansk Industri klager i samme ombæring over, at danske forsvarsvirksomheder risikerer at miste ordrer, hvis eksporten til USA ikke bliver fritaget for slutbrugerkontrol.
»Det medfører en usikkerhed hos både den danske og amerikanske forsvarsindustri omkring danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vanskeliggør danske virksomheders muligheder for at fastholde og indgå nye rammekontrakter med amerikanske forsvarsvirksomheder under det amerikanske FMS-program”, står der i dokumentet.
Danwatch og Information har bedt eksperter i international våbenkontrol og folkeret gennemgå DIs forslag. Og de vurderer, at Danmark vil overtræde både EU’s og FN’s regler for våbeneksport, hvis regeringen vælger at bøje sig for industriens pres.
“Det vil ret åbenlyst udgøre en omgåelse af EU’s regler om våbeneksport, hvis våbeneksportører kan undlade at oplyse om kendte slutbrugere,« siger Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at EU’s regler for våbeneksport netop pålægger Danmark at vurdere risikoen ved at eksportere til “det endelige bestemmelsesland, bl.a. i lyset af dets respekt for menneskerettigheder og den humanitære folkeret.”
“Jeg har svært ved at se, hvordan de danske myndigheder skulle kunne følge et sådant ønske uden at bryde våbeneksportreglerne,” siger Marc Schack.
Samme vurdering har Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland og tidligere jurist i det danske udenrigsministerium. Ud over EU’s regler mener han også, at forslaget vil være i strid med FN’s våbentraktat.
»Det virker som en omgåelse, som er i strid med både FN’s våbenhandelstraktat og EU-reglerne,« siger Jacques Hartmann.
Hos Dansk Industri bekræfter underdirektør for forsvar og sikkerhed Joachim Finkielman, at organisationen har foreslået regeringen at droppe slutbrugerkontrollen.
“Den danske forsvarsindustri kan ikke leve med” den usikkerhed, der opstår, hvis de først får grønt lys til at eksportere nogle produkter, og “der så pludselig kan opstå en situation, hvor man de pludselig bliver forhindret i at levere,” siger Joachim Finkielman.
Han siger, at forsvarsvirksomhederne ikke har noget problem med at oplyse, hvilket land, der er slutbruger, når de eksporterer.
“Issuet er, hvad det bliver brugt til”, siger han.
Oplysninger om slutbrugeren ligger nemlig til grund for den konkrete risikovurdering, som de danske myndigheder ifølge international ret er forpligtet til at foretage, når de behandler ansøgninger om eksporttilladelse.
EU’s regler for våbeneksport fastslår, at myndighederne i den forbindelse skal forbyde militær eksport, hvad der er en “klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.”
Ifølge FN’s våbenhandelstraktat skal der være tale om en »overvejende risiko«.
Dansk Industris oplevelse er, at de danske myndigheder generelt fortolker reglerne »ekstremt restriktivt«, siger Joachim Finkielman.
I stedet så Dansk Industri gerne, at processen blev lavet om, sådan at Udenrigsministeriet ikke længere skal foretage en selvstændig risikovurdering af slutbrugeren, men i stedet overlader ansvaret til den amerikanske eksportkontrol.
Som Danwatch og Information tidligere har dokumenteret, er det præcis den opskrift, som myndighederne allerede anvender i forbindelse med danske virksomheders eksport af udstyr til F-35-kampfly, som i øjeblikket anvendes til at bombe mål i Gaza, hvor det israelske militær beskyldes for mulige krigsforbrydelser.
Joachim Finkielman bekræfter, at det er sådan, Dansk Industris forslag skal forstås.
»Der har været en ret klar holdning til, at når det handlede specifikt om F-35, så leverer vi til amerikanerne. Og den videre færd fra USA og udadtil, det var ikke noget, der vedrører danske virksomheder som sådan,« siger Joachim Finkielman.
»Det er i virkeligheden det, vi gerne så, at man lod sig inspirere af i forhold til Foreign Military Sales,« siger han.
Dermed lægger DI altså op til at udvide en praksis, der blev indført specifikt for internationale samarbejdsprojekter, som den danske stat selv er partner i, til at gælde mere generelt for store dele af eksporten til USA.
Selv om et væld af juridiske eksperter har vurderet, at det er ulovligt at overlade slutbrugerkontrollen til USA, afviser Joachim Finkielman, at Dansk Industris forslag skulle være ulovligt.
»Det er jo ikke sådan, at amerikanerne ikke har strenge eksportkontrolregler. Det er bare deres regelsæt, som bliver bragt i spil, om man vil,« siger han.
– Men USA er jo ikke bundet af EU’s regler og FN’s våbentraktat, sådan som Danmark?
»Det er ikke noget, vi forholder os til. Det er jo Udenrigsministeriet, som er med til at vurdere, om det her kan lade sig gøre eller ej,« siger Joachim Finkielman og argumenterer for, at netop militæreksporten til USA har en særlig betydning for Danmarks sikkerhed.
»USA er vores allervigtigste allierede og vores vigtigste samhandelspartner på det her område. Og det her er særlige sager, som jo ikke er frihandel, men regeringssanktionerede handler, der har en helt særlig sikkerhedspolitisk betydning, som er enormt vigtig for vores virksomheder,« siger han.
Joachim Finkielman vil ikke bekræfte, om Dansk Industri forslag er blevet gennemført i praksis. Men han siger, at han har “det indtryk, at regeringen har lyttet til DIs forslag.”
»Vi har ikke nogen grund til at tro, at det ikke er gået igennem,« siger han.
Ifølge en mail, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet, ser forslaget ud til at være vedtaget i marts 2023 – uden at Folketinget eller offentligheden har fået noget at vide om det.
Her fremgår det, at det såkaldte Koordinationsudvalg, som er regeringens højeste instans, har behandlet en sag vedrørende »regeringsbeslutningen om at lempe eksportkontrol til (…)«.
Den sidste del af sætningen har Justitsministeriet undtaget fra aktindsigt med henvisning til udenrigspolitiske interesser. Men senere i samme mail omtales »regeringsbeslutningen« igen og det nævnes, at denne ikke er offentlig kendt.
Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, som Dansk Industris forslag er blevet gennemført.
I et kortfattet skriftligt svar bekræfter ministeriet, at regeringen i marts 2023 behandlede »en sag vedrørende en mulig afgrænset lempelse af dansk eksportkontrolpraksis«.
Ifølge ministeriet er sagen imidlertid stadig under overvejelse.
Der er »endnu ikke taget endeligt stilling til udmøntningen heraf. Praksis vedrørende eksportkontrol er således uændret,« skriver ministeriet.
Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet har ønsket at besvare yderligere spørgsmål om sagen.
Danske Bank har stadigvæk store kunder i bankforretningen, som foretager olieboringer og leder efter oliefelter i blandt andet Nordsøen.
Selvom banken i 2023 lancerede en klimaplan og netop har opdateret sin investeringspolitik rettet mod fossile selskaber, fortsætter banken med at hjælpe Norges næststørste oliekoncern med nye obligationsudstedelser.
Danske Bank bekræfter aftalerne med Aker koncernen, som har en samlet værdi på over to milliarder kroner.
“Aftalerne med Aker-koncernen viser med al tydelighed, at fossil ekspansion stadig spiller en stor rolle i Danske Banks bankforretning. Det har bankens klimaplan ikke sat en stopper for”, siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering på Aarhus Universitet.
Den norske oliekoncern slipper uden om bankens klimaplan, fordi rettighederne til olien er placeret hos datterselskabet Aker BP – og ikke hos moderselskabet Aker ASA eller søsterselskabet Aker Solutions, som banken formelt har indgået aftalerne med.
FAKTA
Kortet viser både rettigheder til felter, som kan udvikles, og aktuelt producerende felter. Rettighederne til olie & gasfelterne er ejet af Aker BP, der kontrolleres af Aker ASA.
Ifølge et svar fra Danske Banks globale chef for bæredygtig finans Samu Slotte retter bankens klimaplan sig nemlig kun mod fossile kunder, der ejer licensrettigheder til fossil udvinding og efterforskning efter nye oliefelter.
Og dem har banken stort set ingen af, og sådan har det i øvrigt altid været.
Kun tre af bankens 62 olie- og gas kunder siden 2016 og frem til lanceringen af klimaplanen i 2023 ejer rettigheder til olieudvinding. Det viser data, som Danwatch og Finanswatch har indsamlet.
De resterende 59 firmaer ejer ikke olielicencer men udfører opgaver som olieboringer, olieproduktion, fossil eftersøgning og vedligeholdelse af boreplatforme for rettighedshavere. De ekskluderes derfor ikke af restriktionerne i bankens klimaplan, selvom de i praksis deltager i fossil ekspansion.
Klimaplanen er dermed en gratis omgang, vurderer Carsten Tanggaard, efter Danwatch har forelagt ham dokumentation for, at bankens klimaplan har begrænset indflydelse på bankens forretning og fortsat servicerer fossile aktiviteter.
“Det ligner et meget bevidst og bekvemt valg fra bankens side at lade den formelle ret til oliefelter være afgørende for, om et selskab betragtes som klimavenligt eller ej. For mig at se virker det søgt og en helt gratis omgang uden effekt”, siger Carsten Tanggaard.
Før lanceringen af sin klimaplan i 2023 havde Danske Bank Aker BP på kundelisten, men fordi Aker BP ejer rettighederne til koncernens oliefelter, kan de ikke længere være kunde i banken.
Til gengæld er nu både moderselskabet Aker ASA, der kontrollerer Aker BP, og søsterselskabet Aker Solutions, som leverer udstyr til boreplatforme og fossile produktionsanlæg, på kundelisten.
Aftalerne er dermed helt i overensstemmelse med bankens klimaplan, fordi rettighederne til olieudvindingen er placeret hos Aker BP – og ikke hos hverken moderselskab eller søsterselskab, som nu begge er kunder i Danske Banks storkundeafdeling.
“Jeg synes, det er besynderligt, at en klimaplan ignorerer den konkrete fossile aktivitet og i stedet fokuserer på licenser og koncernstruktur. Man kan måske bluffe sine interessenter, men ikke klimaet, der forværres uanset hvem, der producerer og henter olien op”, siger Carsten Tanggaard.
Danwatch har tidligere afsløret, at banken også fortsætter sine kundeaftaler med bl.a. olieselskaberne BW Offshore og Odfjell Drilling.
Odfjell Drilling ejer heller ikke selv olielicenser, men udfører olieboringer for både Aker BP og for Norges største olieselskab Equinor. Også BW Offshore smutter igennem klimaplanens grovmaskede net, da deres licensrettigheder til koncernens egne oliefelter formelt er ejet af søsterselskabet BW Energy.
BW Offshore producerer olie for BW Energy fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading). Begge selskaber er ejet af BW Group.
Hos Merkur Andelskasse, som anses for et af de mest klimafokuserede pengeinstitutter i landet, mener administrerende direktør, Charlotte Skovgaard, at klimahensyn er et ledelsesansvar.
“Hvis store finansielle aktører gerne vil være grønne, så vil jeg anbefale, at de forankrer det i strategien, så det er tydeligt, hvordan de prioriterer bekæmpelse af klimakrisen sammenholdt med det at skabe økonomisk resultat. For der er noget galt med governancestrukturen, hvis det er muligt at slippe udenom klimaløfter med tekniske forklaringer”, siger Charlotte Skovgaard.
Smuthullerne i klimaplanen, som gør det muligt for banken fortsat at tjene store penge på ydelser, som understøtter olieudvinding og fossil ekspansion, bør lukkes.
Det mener Jasper Riis, investeringsdirektør i P+, som har investeret 280 millioner i Danske Bank.
“Som en del af vores dialog med Danske Bank vil vi fokusere på, at banken generelt bør højne ambitionsniveauet, og at klimapolitikken også bør omfatte de aktiviteter, som i øjeblikket ikke er adresseret tilstrækkeligt”, siger Jasper Riis.
Også AP Pension, der af klimahensyn selv har ekskluderet Aker og 172 andre olie- og gasselskaber, reagerer på Danske Banks aftaler med olieselskaberne. AP Pension vil nu inddrage Danske Banks klimaplan i pensionskassens aktive ejerskab med banken.
“Vi drøfter med vores eksterne samarbejdspartner, om deres dialog med selskabet omfatter dette emne, ligesom vi kommer til at tage bestik af vores stemmeafgivelse på den kommende generalforsamling”, siger Anna Maria Fibla Møller, chef for bæredygtige investeringer.
FAKTA
Oversigt over Danske Banks fossile kunder (olie & gas) inden for lånefinansiering og finansielle services i perioden 2016 og frem til 2022, lige før bankens klimaplan blev lanceret.
Kun fire selskaber ejer rettigheder til fossil udvinding, hvoraf de to er fusioneret (Aker BP og Lundin Energy). Danske Banks klimaplan ekskluderer dermed blot tre af bankens i alt 62 fossile kunder.
Danske Bank har ikke ønsket at kommentere på listen.
Ifølge Charlotte Skovgaard bør finansielle institutter kommunikere klart og tydeligt om hvilke dilemmaer de står i, når det handler om hvordan klimakrisen kan påvirke forretningen.
“Der er dilemmaer mellem klimahensyn og indtjening, og det bør være tydeligt for forbrugerne, at man vil miste indtjening på kort sigt ved ikke at tjene penge på den fossile industri, men vi løser ikke klimakrisen hvis vi fortsætter med at sende penge efter fossile selskaber”, siger Charlotte Skovgaard.
Danske Bank bekræfter i en mail, at bankens klimamål heller ikke fanger finansielle services, et forretnignsområde, hvor Danske Bank har mange fossile kunder. Finansielle services er f.eks. finansiel rådgivning, som indbringer årligt Danske Bank 5,7 milliarder kroner.
“Danske Banks klimahandleplan indeholder endnu ikke oplysninger eller mål for emissioner relateret til honorar fra service til kunders kapitalfremskaffelse via obligations- og aktiemarkederne,” skriver bankens presseafdeling i en mail til Danwatch.
Selvom bankens klimaplan formelt udelukker både udlån og finansielle serviceydelser til olie- og gasselskaber, ser det i praksis ikke ud til at have haft særlige konsekvenser for antallet af Danske Banks fossile storkunder.
En gennemgang af Danske Bansk regnskab for 2023 viser, at indtjeningen på finansielle services til store kunder er på samme niveau som året før.
Heller ikke omfanget af kredit og udlån er ændret, efter banken lancerede sin klimplan. Det bekræfter Danske Bank over for Danwatch.
FAKTA
Danske Bank oplyser, at bankens udlånsbeløb til fossile selskaber siden klimaplanen i 2023 er faldet fra 2,7 mia. kr. til 2,6 mia. kr., svarende til et fald på blot 3,7 procent. Opgørelsen indregner ikke finansielle service, som for eksempel aftalen med Aker ASA vedrører.
"Vores eksponering (mod olie og gas, red.) faldt allerede signifikant inden, at vi annoncerede stop for lån til E&P (fimaer, der efterforsker, udvinder og producerer olie og gas, red.)", skriver Danske Banks presseafdeling i en mail.
"Det viser, at vi allerede handlede på det her, inden vi opdaterede vores politik, og at vi ikke har "spekuleret" i at udstede en masse lån inden annonceringen, som vi kunne få profit af," skriver banken.
Hertil kommer, som allerede nævnt, at bankens samlede antal af fossile kunderelationer i 2023 stort set er uændret i forhold til 2022, året før klimaplanen.
“Et finansielt institut kan kanalisere penge ud på mange måder, og Danske Bank kan tilsyneladende fortsætte med stort set de samme fossile kunder, som de havde, før de offentliggjorde klimaplanen i 2023”, siger Carsten Tanggaard.
Bankens mål for CO2-reduktioner opgøres i såkaldte finansierede emissioner. Men nøgletallet medregner ikke drivhusgasser forbundet til finansielle services, som banken netop leverer til mange af sine store fossile kunder.
Udledninger fra finansielle services indregnes til gengæld i et andet nøgletal kaldet faciliterede emissioner. Et nøgletal som banken ikke benytter.
Faciliterede emissioner dækker alle de emissioner, der er forbundet med serviceydelser såsom rådgivning, udstedelse og underwriting. Finansielle services udgør 36 procent af bankens storkundeforretning, svarende til de nævnte 5,7 milliarder kroner.
Andreas Rasche, der er professor i bæredygtig finans ved Copenhagen Business School, mener, at banken bør indregne finansielle services i sit klimamål og dermed påtage sig ansvaret for emissioner fra olieproduktionen som banken er med til at finansiere.
“Jeg forventer, at Danske Bank strømlinjer sine eksklusioner på baggrund af finansierede emissioner med en politik som også gælder faciliterede emissioner. Det er afgørende, at finansielle institutioner vedtager relevante politikker for at undgå inkonsekvenser”, siger Andreas Rasche.
Det er kun meget få banker, som inddrager emissioner fra serviceydelser, og det er der en årsag til, vurderer Jeanne Martin, der er chef for bankkampagner hos ShareAction, som arbejder for at fremme ansvarlige investeringer.
"I teorien bør enhver sektor med udledninger beregne faciliterede emissioner, for de eksisterer jo. Progressive investorer bør presse på for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i håndteringen af faciliterede emissioner i banksektoren”, sige hun.
Det kan dog blive svært at få bankerne til at tage ansvar for service delen af deres forretning, vurderer Jeanne Martin.
“Banker mener generelt, at deres rolle som serviceudbydere i kapitalmarkedstransaktioner friholder dem for fuldt ansvar", siger hun.
Danwatch kunne i januar dokumentere, at Danmarks Grundforskningsfond investerer i otte våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol (ICJ).
Forskningsministeren har derfor via tilynsmyndigheden anmodet den statlige fond om en forklaring.
Fonden har bl.a. investeret i våbenvirksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza og leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra Israels kampfly.
Grundforskningsfondens midler tilhører staten, og derfor bør fonden frasælge sine våbeninvesteringer, mener flere politikere og NGO’ er.
”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza. Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” vurderer generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch.
Især den statslige fonds investering i verdens sjette største våbenfabrikant, britiske BAE Systems, vækker bekymring hos ministeren. BAE Systems leverer det artilleri, som den israelske hær blandt andet benytter til at affyre fosfor-granater.
Videoer optaget af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at Israel anvender fosforgranater i tæt befolkede områder. Oplysningerne bekræftes af Amnesty International. Fosforgranater er imod krigens love, hvis de benyttes i tæt befolkede områder, ifølge konventionen om konventionelle våben.
Udtalelsen fra fonden, som Christina Egelund har bestilt, kommer efter Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, har rejst sagen i Folketinget på vegne af Udenrigsudvalget.
Også udenrigsordfører fra De Radikale Venstre, Christian Friis Bach, har været ude med kritik af fondens våbeninvesteringer, som kan knyttes til både krigen i Gaza og de besatte områder i Palæstina.
“Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.
Forskningsminister Christina Egelund oplyser, at hun nu afventer en redegørelse fra fonden.
“Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark eller EU (…),” skriver Christina Egelund i sit svar til Udenrigsudvalget i Folketinget.
Vicedirektør i Danmarks Grundforskningsfond, Steen Marcus, er indstillet på at genoverveje investeringerne.
”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch.
Og det bemærker ministeren.
“Jeg noterer mig, at Danmarks Grundforskningsfond – i lyset af Danwatch’s artikel af 29. januar 2024 – vil anmode den relevante porteføljeforvalter om at undersøge fondens investeringer i virksomheden BAE Systems nærmere, herunder i relation til virksomhedens involvering i produktion af granater indeholdende fosfor”, siger Christina Egelund i et ministersvar.
Den statslige fond, som skal sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, har investeret 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter.
Slagterigiganten Danish Crown er blevet dømt for greenwashing af Vestre Landsret. Sagen er blevet kaldt Danmarks første klimaretssag, og dommen vil danne præcedens fremover.
I dommen slår Vestre Landsret fast, at det var vildledende markedsføring, da Danish Crown kaldte sit svinekød for “klimakontrolleret” i 2020.
Virksomheden påførte svinekødet et mærkat, hvor der stod “klimakontrolleret gris” og gav dermed forbrugerne indtrykket af, at det var blevet godkendt af en uafhængig miljøkontrol “svarende til autoriserede miljømærker”, skriver Vestre Landsret.
Men Danish Crowns dokumentation for den såkaldte klimakontrol har været mangelfuld, og markedsføringen har derfor været vildledende.
“Grisekødet blev således påført mærkatet ”Klimakontrolleret gris”, før det var fastslået, om den enkelte landmand havde nået sine opstillede mål”, skriver Vestre Landsret blandt andet i begrundelsen for dommen.
Vestre Landsret lægger også vægt på, at Danish Crown ikke har dokumenteret, at dansk gris er mindre klimaskadeligt end udenlands svinekød.
Det var ifølge dommen dog ikke vildledende, da Danish Crown påstod, at ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” i kampagnen for klimakontrolleret gris.
Danwatch har fulgt sagen tæt og afslørede kort før retssagens begyndelse, at forskning bag Danish Crowns markedsføring har været kraftigt påvirket af slagterigiganten. Eksperter vurderede i den forbindelse, at Danish Crown havde indflydelse på forskningen i en grad, der var i strid med principper om forskningsfrihed- og uafhængighed.
Afsløringen var en del af retssagen og spillede blandt andet en rolle i afhøringen af landbrugsforsker Troels Kristensen fra Aarhus Universitet, som var medforfatter til forskningen bag Danish Crowns klimareklamer.
Tre af de mest anvendte PFAS-pesticider i EU findes i frugt og grøntsager på hylderne i danske supermarkeder. Det handler om stofferne fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid, som anvendes i sprøjtemidler mod insekter og svampeangreb, som Fødevarestyrelsen fandt i 178 frugter og grøntsager i 2022. De samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængelige.
Det er DTU Fødevareinstituttet, der holder øje med, hvor mange og hvor meget sprøjtemiddel danskerne bliver udsat for, og professor i toksikologi ved DTU, Anne Marie Vinggaard, er ekspert i PFAS. Hun fremhæver, at der endnu ikke findes grænseværdier for PFAS i frugt og grønt. Det, som DTU måler, er pesticidrester generelt, og tre af dem viser sig altså at være PFAS-stoffer.
“Man kan aldrig udstede garantier, men der er virkelig meget fokus på pesticider i befolkningen, og det her er nogle af de stoffer, der er forholdsvis velundersøgt og regulerede. Der er aldrig nogen garantier, men med den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så kan man ikke regne sig frem til, at der skulle være en risiko. Men efterhånden som vi får ny viden, sker der ændringer”.
“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige”.
“Jeg mener, at rapporten fra DTU Fødevareinstituttet er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Vi laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko. Man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?”
“Okay. Så de udtaler sig om det? Det er så i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”.
“Nej, det er det ikke. Man tager delvist hensyn til, om der er andre pesticider med lignende effekter”.
“Den konklusion er så fremkommet med den viden, man har i dag og de principper, vi har for at risikovurdere. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden som man får ny viden, og så bliver grænseværdierne sat ned. Man kunne godt ønske sig, at risikovurderingen foregik på en mere optimal måde. Så den eksempel tog højde for cocktaileffekten”.
“Der er jo ét af de PFAS-stoffer – PFOA – der netop er blevet klassificeret som kræftfremkaldende, og ud fra den viden ønsker vi en så lav grænseværdi som muligt. Men sådan er virkeligheden bare ikke. De aktionsgrænser man sætter for fødevarer for de klassiske PFAS-stoffer er ikke alene fastsat ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, de er også fastsat ud fra, hvad der er muligt at måle i prøverne. Eller hvor meget madspild kan vi acceptere? Vi kan jo ikke pludselig kassere alle vores fisk. Det er ikke muligt. Ud fra et teoretisk synspunkt kunne det være rigtig dejligt, hvis vi kunne sætte grænsen så lavt, men det er ikke muligt, fordi vi har forurenet planeten med PFAS”.
“Der er et forslag om at forbyde PFAS, men der er en række undtagelser i det forslag, hvor man siger, at hvis man ikke kan finde erstatningsstoffer, så kan man godt tillade det. Men jeg vil mene, at det er muligt at reducere PFAS-forbrug meget væsentligt, og det er meget ønskeligt. Det skal EU tage stilling til i 2025. Vi er mange, der håber, at det forslag går igennem, men vi er også bekymrede for, at industrien vil presse på for at få lavet mange undtagelser og udvande det”.
Fluopyram, trifloxystrobin og flonicamid.
Miljøorganisationen Pesticide Action Network konkluderer i en ny rapport, at disse tre PFAS-stoffer, der blandt andet er under mistanke for at være potentielt kræftfremkaldende, skadelige for fertiliteten og fostre, er de mest anvendte i sprøjtemidler i Europa.
“PFAS-stoffer i frugt og grønt bør ikke blive nedtonet”, skriver Pesticide Action Network i rapporten, “den løbende ophobning af PFAS i jord, vand og fødekæden, sammen med andre kemiske stoffer eller kemiske cocktails, udgør langsigtede risici for menneskers sundhed og miljø”.
Danwatch kan nu afsløre, at disse tre PFAS-stoffer også anvendes i Danmark, og at myndighederne finder stofferne i flere end hundrede prøver af frugt og grønt på hylderne i danske supermarkeder.
I den seneste opgørelse fra 2022 har Fødevarestyrelsen fundet de samme tre PFAS-stoffer i 178 prøver af frugt og grønt til danske forbrugere. Det samlede tal for 2023 er endnu ikke tilgængeligt.
Listen over frugt og grønt er lang. De tre PFAS-pesticider er fundet i alt fra blåbær og brombær til forårsløg, jordskokker og løg samt hvedekerner og hvedemel. I flere fødevarer er der fundet mere end ét pesticid.
I frugt og grøntsager, der er importeret fra et land udenfor EU, blev der i 43% af prøverne fundet mere end ét pesticid, mens det samme var tilfældet for 7,5% af de danske prøver.
FAKTA
I de 1.100 stikprøver foretaget af Fødevarestyrelsen blev der fundet 118 tilfælde af Fluopyram (ét over grænseværdien), 42 tilfælde af Trifloxystrobin og 18 tifælde af Flonicamid.
Alle prøverne viste, at niveauet af PFAS-pesticiderne var under den tilladte grænseværdi, men alligevel skal danske forbrugere være varsomme, siger to professorer til Danwatch.
De fleste af os lærte efter skandalerne med PFAS i oksekød og havvand, at PFAS ikke er én ting. PFAS er en gruppe af mere end 12.000 stoffer, hvor fire er veldokumenteret skadelige. Ét af dem, PFOA er netop blevet erklæret kræftfremkaldende af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC). Derfor er der fastsat grænseværdier for dem.
De tre stoffer, der dukker op i pesticider og frugt og grønt i Danmark er en anden type PFAS, der indtil videre ikke er dokumenteret skadelig for mennesker. Forskerne har endnu meget lidt viden om denne type PFAS, men fælles for dem er, at de bliver i miljøet meget længe, og derfor kaldes de evighedskemikalier.
Det er altså kun få af de 12.000 PFAS-stoffer, som forskere har undersøgt grundigt nok til at fastsætte grænseværdier for.
Så hvordan ved vi, om de PFAS-stoffer, der findes i vores frugt og grønt er skadelige for mennesker?
Det ved vi ikke. Men vi ved, at alle typer af pesticider er undersøgt og risikovurderet, før de bliver godkendt, og i EU er det myndigheden EFSA, der fastsætter grænseværdier for, hvor mange pesticidrester, der må være i eksempelvis vores frugt og grønt.
Så langt, så godt. EFSA bør være europæeres garant for, at pesticidrester i vores madvarer kun findes i et niveau, der ikke er skadeligt for mennesker.
Men måden, som EFSA udregner og grænseværdier for PFAS, møder kritik.
Professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean og hans kollega, Esben Budtz-Jørgensen, har for nylig udgivet en videnskabelig artikel, der via matematiske beregninger har vurderet, hvad der er sikre eksponeringsniveauer for PFAS. Eksempelvis hvor meget PFAS en krop kan tåle før den tager skade er med til at fastsætte grænseværdien for, hvor meget PFAS, der må findes i drikkevandet, vores kød, og når myndighederne engang kommer så langt, vores frugt og grønt.
Philippe Grandjean mener, at EU – og dermed også Danmark – tillader grænseværdier for PFAS, der er langt højere, end man ville acceptere i USA:
“Jeg tror, at det bedste, jeg kan sige, er, at EU’s grænser, og derfor også de danske, er for høje. Amerikanerne har lavet beregningerne korrekt, men ikke EFSA”, siger Philippe Grandjean, “hvis man bruger den korrekte beregning, skal grænserne for PFOS og PFOA nok være en tiendedel af de gældende”.
Professor i toksikologi på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen er enig:
“Historien med grænseværdier er, at de bliver lavere og lavere jo mere viden, der kommer til. PFOA er nu klassificeret som kræftfremkaldende, så derfor bør grænseværdierne være 0. Det er derfor bekymrende med den stigning, som I har fundet frem og noget, man bør tage hånd om”, vurderer Lisbeth E. Knudsen.
Det er DTU Fødevareinstituttet, der står bag den årlige rapportering af pesticidrester i frugt og grønt, og Anne Marie Vinggard er professor i toksikologi og specialist i netop PFAS.
“Det kan man ikke. Der er aldrig nogen garantier”, siger Anne Marie Vinggard, “men den viden, man har i dag, og de principper vi har for at risikovurdere, så har man ikke vurderet, at der skulle være en risiko. Men der sker hele tiden ændringer efterhånden, som vi får ny viden”.
“Man tager i en vis grad højde for det i pesticider, men ikke fuldt ud. Det er stadig et sted, hvor lovgivningen halter bagud, det må man sige#.
“Jeg mener, at den rapport, der er kommet fra os er en kortlægning af, hvad man finder af forskellige pesticider i frugt og grønt. Man laver ikke en tilbundsgående risikovurdering, fordi det er jo en helt anden ting. Jeg mener ikke, at man taler om risiko, man taler om forekomst, hvilke pesticider finder vi i dansk frugt og grønt, hvor mange overskridelser er der osv?”
“Okay. Så de udtaler sig om det? Det betyder så, at i forhold til gældende lovgivning for risikoprincipper, så finder man, at der ikke er nogen risiko”.
Frugt og grønt er ikke det eneste sted, hvor der er problemer med grænseværdierne for PFAS-stoffer.
I en dugfrisk orientering fra Miljøminister Magnus Heunicke til Folketinget lyder det, at Miljøministeriet mistænker, at koncentrationerne for visse PFAS-stoffer er underestimerede med helt op til 30 procent.
Sagen er, at man i ministeriet har fundet ud af, at analyselaboratorierne, der måler mængden af PFAS-stoffer i vandet, bruger forskellige udregninger.
“Underestimering af koncentrationerne kan have betydning for, om vandforsyningerne overholder drikkevandskvalitetskravene…” står der i orienteringen.
På nuværende tidspunkt har Miljøministeriet ikke kendskab til, om der rent faktisk er vandforsyninger, hvor koncentrationen er op til 30 procent højere end målt hidtil.
“Det vurderes dog ikke at have sundhedsmæssig betydning, da kvalitetskravet er fastsat med en sikkerhedsmargin”, oplyser ministeren i orienteringen til Folketinget.
“Det betyder,” siger Walter Brüsch, “at der er en række vandforsyninger, som i dag sender vand ud til forbrugerne, der ikke overholder grænseværdierne”.
Selvom PFAS-stoffer altså findes i både frugt, grønt og drikkevand, så er det stadig fuldt ud lovligt for landbruget at anvende pesticider med PFAS-stoffer eller som omdannes til PFAS-stoffer.
Det er ikke sikkert, at de ved det, fordi det fremgår sjældent af emballagen, at aktivstoffer, der enten er eller bliver til PFAS-stoffer i jorden, findes i pesticiderne. Derfor kan landmænd uforvarende være med til at forurene deres jord og naturen og de fødevarer, vi spiser, med PFAS-stoffer.
Danwatch har lavet et udtræk fra Middeldatabasen, der viser, at otte pesticider på det danske marked indeholder et af de tre PFAS-stoffer, der anvendes allermest i EU.
Fem af dem er markedsført, og tre af dem er i forsøg eller under revurdering til igen at blive godkendt.
Walter Brüsch vurderer, at myndighederne risikerer at “gentage den omfattende forurening fra 2022”:
“Det er et problem, at der i dag sælges pesticider som kan nedbrydes til ”evighedskemikalier”. Nogle af disse stoffer bindes i rodzonen og udvaskes til grundvandet, hvor man finder dem i stigende grad i takt med, at der gennemføres analyser for denne stofgruppe”, siger han og fortsætter:
“Der er absolut ingen grund til at gentage den omfattede forurening, der er sket med pesticider”
I 2022 blev der ifølge Walter Brüsch fundet pesticidrester i 82,9% af alle vandprøverne udtaget i grundvandsovervågningen. Grænseværdierne var overskredet i 58,1 % af prøverne.
“Derfor haster det med at forbyde alle stoffer som ender i grundvandet og som med tiden ender i vores drikkevand”, siger Walter Brüsch.
Vi har spurgt myndighederne, om de kan garantere, at de tre mest fundne PFAS-stoffer i frugt og grønt i EU, og altså også i 178 prøver – dog under grænseværdien – i frugt og grønt i Danmark, ikke er skadelige for danskerne? Eller for naturen og drikkevandet?
Vi har også spurgt myndighederne, hvor vi i Danmark via EU har grænseværdier, der ifølge eksperter er ti gange så høje som amerikanske myndigheders anbefalinger? Eller burde være 0?
Miljøstyrelsen er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.
I Fødevarestyrelsen oplyser chef for Kemi og Fødevarekvalitet, Henrik Dammand Nielsen, at styrelsen ikke fastsætter grænseværdier, men derimod forvalter grænseværdier efter vurderingerne fra EFSA og fra DTU Fødevareinstituttet, men at Danmark gerne vil have skrappere grænseværdier:
“Danmark ønsker sig flere og mere restriktive grænseværdier for PFAS i fødevarer generelt, da ikke alle fødevarer er reguleret af grænseværdier og da vi i Danmark ønsker det bedst mulige beskyttelsesniveau”.
Erhvervsstyrelsen er ved at undersøge, om det danske rederi Hafnia har brudt EU’s sanktioner mod Ruslands olieeksport.
Det sker som konsekvens af afsløringer fra Danwatch og Ekstra Bladet om, hvordan Hafnia i oktober har sejlet knap 30 millioner liter flybrændstof fra Nayara Energy i Indien til København.
Nayara Energy er et russiskejet raffinaderi, som er 49,13 procent ejet af Ruslands statsolieselskab Rosneft. Derudover er yderligere 25 procent af raffinaderiet ejet af en russisk oligark.
Raffinaderiet i Indien omdanner russisk olie til brændstof for så at sælge det til Europa. På den måde er brændstoffet på papiret indisk og ikke underlagt sanktioner.
Styrelsen bekræfter for Danwatch og Ekstra Bladet, at undersøgelsen er i gang.
”Som led i Erhvervsstyrelsens generelle kontrolarbejde undersøger Erhvervsstyrelsen bl.a. Hafnia Tankers foranstaltninger ift at sikre overholdelse af EU’s sanktioner mod Rusland”, skriver styrelsen i et skriftligt svar.
Ifølge Erhvervsstyrelsen er Hafnia blevet orienteret om undersøgelsen.
Hafnia afviser overfor Danwatch og Ekstra Bladet at have handlet i strid med sanktionerne.
“Hafnia handler i fuld overensstemmelse med alle relevante love og regler. Vi opretholder robuste kontroller og protokoller for at forhindre overtrædelser af sanktioner, herunder sanktionsklausuler i alle chartre, der kræver overholdelse af EU’s, USA’s og FN’s love, og vi arbejder i overensstemmelse med en streng sanktionspolitik”, skriver rederiet.
Desuden afviser Hafnia at være blevet underrettet af danske myndigheder om, at en undersøgelse er i gang.
Hafnias sejlads med russiskproduceret flybrændstof til København var langt fra et enkeltstående tilfælde.
Som en del af undersøgelsen kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at Hafnia mindst fem gange har sejlet med fyldt last fra raffinaderiet i Indien, der har tråde til Kreml.
Det drejer sig om skibene Hafnia Africa, Hafnia Australia, Hafnia Excellence, Hafnia Seine og Hafnia Shenzhen, der samlet har sejlet med over 2,5 millioner tønder flybrændstof fra raffinaderiet.
Både danske og internationale eksperter har vurderet over for Danwatch og Ekstra Bladet, at Nayara Energy bliver brugt til at udnytte et smuthul i sanktionerne mod Rusland.
Blandt andet sagde den amerikanske forsker Craig Kennedy, der er ekspert i russisk olie og sanktioner ved Havard Universitys Davis Center, at det kunne blive et reelt problem for Vesten, hvis vi ikke får lukket ned for handlen.
”Mens Vadinars (Nayara Energy, red.) europæiske salg i dag er småt i den overordnede russiske eksport, så er det en lækage, som kan blive til en oversvømmelse”, lød det.
I 2023 købte Indien russisk råolie for mere end 250 milliarder kroner ifølge en rapport fra tænketanken CREA. Det er 13 gange mere, end hvad inderne importerede af russisk olie før krigen i Ukraine.
En medarbejder hos adoptionsbureauet Danish International Adoptions (DIA) i Sydafrika har arbejdet for både DIA og deres sydafrikanske samarbejdspartner, organisationen Impilo, der formidler forældreløse børn til national – og international adoption.
DIA kendte dobbeltjobberiet, men valgte ved flere lejligheder ikke at oplyse Ankestyrelsen.
Adoptionsbureauet erkender desuden, at ansættelsen af medarbejderen var en måde at yde økonomisk støtte til Impilo på, efter at man i januar 2022 besluttede, at det ikke længere var lovligt at give den direkte til organisationer som Impilo.
Det viser en korrespondance mellem DIA og Ankestyrelsen, som Danwatch har fået aktindsigt i.
DIA’s indrømmelser ender med at blive dråben for Ankestyrelsen. Midt i december 2023 suspenderede Ankestyrelsen al adoption for Sydafrika, og i begyndelsen af det nye år blev de sidste fem lande, som DIA formidlede adoptioner fra, også suspenderet.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i den forbindelse, at der var skabt tvivl om, hvorvidt børn var kommet til Danmark på lovlig vis.
På dagen for Ankestyrelsens og ministerens udmelding til DIA tog DIA’s bestyrelse den ultimative konsekvens og lukkede.
I januar kunne Danwatch fortælle, at meget tydede på, at DIA’s medarbejder i Sydafrika arbejdede for både DIA og Impilo. Dette på trods af, at DIA ellers tidligere har skrevet til Ankestyrelsen, at medarbejderens job hos den sydafrikanske organisation ophørte i foråret 2022.
Blandt andet viste et facebookopslag fra august 2023, at Impilo fortsat satte stor pris på denne medarbejder, der også fremgik som kontaktperson på Impilos hjemmeside. Og i et telefonopkald bekræftede medarbejderen, at vedkommende igen arbejdede for organisationen, men havde derudover ikke flere kommentarer.
DIA selv ville heller ikke kommentere på, om medarbejderen havde arbejdet begge steder på samme tid. Men det bekræftes altså nu af et høringsbrev sendt den fjerde december 2023 fra DIA til Ankestyrelsen.
Heri fremgår det, at Impilo den 16. maj 2023 skriver til DIA, at medarbejderen, som på dette tidspunkt har været ansat hos det danske adoptionsbureau i knap et år, også har sin gang hos dem.
Godt et halvt år senere, i november 2023, skriver Impilo endnu engang til DIA, at medarbejderen stadig arbejder for organisationen men ikke er “involveret i børns adoptionsbeslutninger”.
Ifølge Klaus Josefsen er DIA er forpligtet til at oplyse om den slags dobbeltjobberi for at modvirke uforenelige interesser.
“I en organisation som DIA kan der ikke være i tvivl, at der er helt klare regler for den her slags”, har han tidligere sagt til Danwatch.
Det er dog ikke det, der sker. Fra januar 2023 til december 2023 skriver Ankestyrelsen og DIA frem og tilbage om den pågældende medarbejders ansættelsesforhold, og Ankestyrelsen spørger ikke mindst ind til, om medarbejderen fortsat er ansat hos Impilo.
I februar lyder det fra DIA, at det ikke er tilfældet, men da Impilo i maj gør DIA opmærksom på, at medarbejderen rent faktisk arbejder begge steder, videregiver DIA ikke den oplysning til Ankestyrelsen.
Det gør de heller ikke i et høringssvar i oktober, eller da Impilo i november bekræfter medarbejderens ansættelse hos dem. Heller ikke selvom, at Ankestyrelsen i oktober giver DIA en advarsel og skærper tilsynet. Først i december oplyser DIA om dobbeltjobberiet.
Forelagt de nye oplysninger vurderer Klaus Josefsen nu, at der er tale om “grov forsømmelse”.
“De tilbageholder ganske enkelt oplysninger mod bedrevidende. Det vidner om en grov forsømmelse af de regler, som de er bekendte med og forpligtede til at følge”, siger Klaus Josefsen.
DIA’s ansættelse i Sydafrika har også vakt andre bekymringer. Ankestyrelsen mistænker ikke mindst, at DIA forsøger at omgås reglerne for økonomisk støtte.
DIA har før i tiden givet støtte direkte til Impilo, men det har ikke været lovligt siden januar 2022. Her trådte nye regler i kraft, der betød, at det nu kun er muligt for DIA at give støtte, hvis afgiverlandet har en klar lov om, hvordan man yder støtte til adoptionsarbejde, eller hvis pengene gives til den ansvarlige myndighed i landet.
Det har ikke været tilfældet i Sydafrika, og i brevet til Ankestyrelsen skriver DIA, at den manglende direkte støtte til Impilo har været et problem for organisationen, fordi de nu ikke længere kan hjælpe børn og deres danske familier i samme grad som før.
DIA’s løsning bliver at ansætte en Impilo-medarbejder til at tage sig af den opgave, og de konkluderer derfor, at der ganske vist “har været en direkte sammenhæng mellem ophøret af støtte og ansættelsen (…)”. Impilo selv skriver det mere klart til DIA: “Situationen (DIA’s ansættelse af medarbejderen fra Impilo, red.) er som den er, fordi DIA ikke længere kunne støtte os direkte”, fremgår det også af brevet til Ankestyrelsen.
Svaret er en klokkeklar erkendelse af, at DIA har omgået reglerne, mener Klaus Josefsen.
“Man kan jo ikke læse det som andet, end de i strid med reglerne har kanaliseret penge til Impilo og medarbejderen uden om myndighederne, og på den måde er det en klar tilsættelse af reglerne”, siger Klaus Josefsen.
Nogenlunde samme vurdering har Ankestyrelsen. I kølvandet på DIA’s brev suspenderer Ankestyrelsen for alle adoptioner fra Sydafrika, fordi man ikke længere er sikker på, at DIA’s arbejde i landet sker i overensstemmelse med danske og internationale regler.
Adoptionsrelateret hjælpearbejde er økonomisk støtte fra en adoptionsorganisation til projekter i et land, hvor der adopteres børn fra. Det kan blandt andet være støtte til børnehjem i form af mad, medicin og pleje til børnene.
I 2020 blev der truffet en politisk beslutning om, at DIA pr. 1. januar 2022 kun må yde donationer og hjælpearbejde, hvis betalingerne er reguleret i afgiverlandets regler eller ydes til de kompetente myndigheder i udlandet.
Læs mere om reglerne for adoptionsrelateret hjælpearbejde og donationer i akkrediteringsvilkårene.
Klaus Josefsen mener, at hele forløbet efterlader tvivl om, DIA har handlet ud fra egne interesser.
“Man kan jo ikke undgå at tænke, at en af aktørerne har tjent penge på den her ansættelse. Især når det drejer sig om dobbeltjobberi og omgåelsen af økonomisk støtte”, siger han og fortsætter:
“Man risikerer jo at medvirke til indirekte menneskehandel. På den måde bliver det jo ekstra graverende, at man i sin iver for at formidle adoptioner groft tilsidesætter de regler, der har til hensigt at forhindre det”.
Danwatch har forelagt kritikken for DIA og spurgt, om de bevidst har tilbageholdt oplysninger og omgået reglerne for støtte, men det ønsker DIA ikke at svare på.
I brevet fra DIA til Ankestyrelsen konstaterer de dog, at DIA ikke har “fulgt rettidigt og tilstrækkeligt” op på Ankestyrelsens bekymring om ansættelsesforholdet, og om det kunne være i strid med reglerne.
DIA skriver, at de havde forståelsen af, at DIA uden at bryde reglerne “kunne overtage ansvaret for den yderligere støtte til familierne, som Impilo tidligere udførte, som en konsekvens af, at det ikke længere var tilladt at yde adoptionsrelateret støtte til Impilo’s arbejde”.
De skriver også også den “manglende berigtigelse af oplysningerne omkring, at medarbejderen fortsat også var ansat i Impilo samlet set er meget beklageligt”.
Social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser ikke en juridisk undersøgelse af danske myndigheders ansvar i internationale adoptioner.
Meldingen kommer efter Danwatch og DR’s interview med Freja Bøggild, en tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen, der kunne fortælle om et “pilråddent” adoptionssystem.
“Vi har sat penge af til og truffet en beslutning om, at der skal laves en undersøgelse. Hvordan den præcist bliver udformet, sidder vi med nu”, siger ministeren til DR.
Hun nævner i den forbindelse Norge, der har iværksat en juridisk undersøgelse af internationale adoptioner som en vej at gå.
“Jeg har ret meget fidus til, hvordan nordmændene har valgt at gøre det på”, lyder det samtidig fra Rosenkrantz–Theil.
Folketinget besluttede i november 2023 at afsætte 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der efter planen skal laves mellem 2025 og 2027.
Freja Bøggild har arbejdet som fuldmægtig for Ankestyrelsen siden 2022, hvor hun både sad med tilsynet af nutidige adoptioner og skulle skabe et overblik over adoptioner fra 1960’erne og frem til 2016.
I løbet af ansættelsen blev hun chokeret over, hvor ofte der var huller og modstridende oplysninger i adoptionssager, og hun kritiserer, at myndighederne i årenes løb ikke har reageret tilstrækkeligt på de advarsler, de har modtaget.
Mængden af fejl gør, at Freja Bøggild i dag mener, at “ingen adopterede fra udlandet kan vide sig helt sikre på, hvad der er sandheden om deres adoption”.
Det skal tages “alvorligt”, mener socialministeren.
“Det er enormt alvorligt. Det vagt i gevær, der bliver råbt fra den medarbejders side, det er noget vi skal lytte på i det politiske system”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Adspurgt om udtalelserne kommer til at betyde, at man vil igangsætte en uvildig undersøgelse af myndighedernes ansvar, er som nævnt endnu ikke afklaret.
“Der ligger et stykke aftaletekst, og jeg synes jo, der er sket nogle ting siden der gør, vi skal tænke os grundigt om. Lad os nu lige trække vejret, jeg vil ikke afvise det”, siger socialministeren.
Socialministeren siger dog, at der ikke er “uenighed om”, at man skal kigge på myndighederne og myndighedernes rolle i det danske adoptionssystem. Spørgsmålet er, om der skal – og kan – placeres et ansvar.
Ifølge ministeren er problemet forældede sager, hvor det ikke længere er muligt at placere et ansvar, men hun lukker samtidig ikke døren helt i. Igen hunviser hun til Norge, hvor man i deres vedtagne uvildige undersøgelse har lagt op til, at man kan placere et formelt ansvar, hvis det er muligt.
Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at loven laves om, så forældelsesfristen ikke længere gælder for historiske adoptioner.
Flere partier på Christiansborg ønsker allerede en uvildig, juridisk undersøgelse af af danske myndigheders håndtering af internationale adoptioner. Det gælder blandt andet Liberal Alliance (LA).
“Dette (interviewet med Freja Bøggild, red,) er endnu et bevis for, at vi har brug for en juridisk undersøgelse”, lød det fra Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance (LA) til Danwatch
Danmarksdemokraternes (DD) socialordfører Karina Adsbøl stemmede i:
“Vi kommer til at lægge massivt pres på for at ministeren undersøger det her til bunds. Det her handler om myndighedernes ansvar for dem, der sidder tilbage med stor frustration, fordi de ikke kan få vished om deres adoptionssag”, sagde Karina Adsbøl.
Folketinget har afsat 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der skal laves mellem 2025 og 2027
Ifølge aftaleteksten er undersøgelsens formål “at tilvejebringe oplysninger, der understøtter adopteredes ret til kendskab til egen historie. Undersøgelsen foretages ikke med det formål at konkludere, om de konkrete adoptioner er sket på ulovligt grundlag, og derfor vil undersøgelsen have karakter af en historisk afdækning og ikke en juridisk vurdering.”
Undersøgelsen omfatter ikke alle lande, men de 10 lande, der er adopteret flest børn fra i perioden 1964-2016.
I 1995 modtager den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen et usædvanligt brev. Afsenderen er en indisk kvinde, og i brevet hævder hun, at hun er blevet franarret sin datter, som nu er blevet adopteret til Danmark.
Nu vil kvinden bare gerne vide, hvordan datteren har det.
“Jeg beder dig venligst om at hjælpe mig med at få information om mit barns helbred, og hvis muligt beder jeg dig også hjælpe mig med at få et billede”, lyder det i det håndskrevne brev.
Hun får aldrig nogen af delene. Poul Nyrup sender henvendelsen videre ned gennem systemet, indtil det lander på et bord hos Civilretsdirektoratet, der dengang var tilsynsmyndighed for internationale adoptioner.
Her skriver myndigheden til den indiske kvinde, at de desværre ikke kan hjælpe, og derefter gør ingen mere ved sagen. Brevet ender blot i arkiverne sammen med alle andre adoptionssager.
Det kan Danwatch sammen med DR i dag fortælle på baggrund af aktindsigter i sagen.
Forelagt aktindsigterne kritiserer lektor i socialret på Aarhus Universitet Caroline Adolphsen Civilretsdirektoratets ageren.
“Der er tale om en meget alvorlig henvendelse, fordi den indikerer, at der er en kvinde, der har mistet sit barn på ulovligt vis, og det skal man reagere på som myndighed. Det ligner det ikke, de gør her, og det er meget kritisabelt”, mener Caroline Adolphsen.
Caroline Adolphsen baserer blandt andet sin vurdering på, hvad den indiske mor selv skriver i brevet, og som Danwatch og DR har fået aktindsigt i.
Ifølge moderen er hun en “uuddannet” kvinde, som stod i en svær situation, og derfor var nødt til at give sin datter til et kristent børnehjem. Hvad hun ikke vidste, var, at hun også skrev under på nogle papirer, der tillod datteren at blive adopteret væk.
“Det tyder jo på, at hun ikke har givet et samtykke på et oplyst grundlag, hvilket er kernen i en lovlig adoption”, siger Caroline Adolphsen.
Ph.d. og lektor i børneret på Aalborg Universitet Anne Mørk Pedersen vurderer også, at brevet tydeligt indikerer, at der er tale om en kvinde, der er blevet franarret sit barn.
“Ud fra mit kendskab til sagen, så ligner det, at hun har mistet sit barn til en ulovlig adoption, fordi hun ikke har vidst, hvad hun skrev under på”, siger Anne Mørk.
Tirsdag trådte den tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen Freja Bøggild frem for at fortælle om et adoptionssystem, der aldrig har fungeret, og at hun i en mail tidligere har orienteret ledelsen om en række sager, som hun fandt problematiske, men som de aldrig vendte tilbage på.
Danwatch og DR har fået delvis aktindsigt i af en Freja Bøggilds mails til hendes chefer fra den 6. juli 2023, og her fremgår det, at en af de problematiske sager, hun er faldet over i forbindelse med sit arbejde, netop omhandler den indiske kvindes opråb. Hun skriver:
Den såkaldte Pastor George drev i sin tid et indisk børnehjem og er nævnt i flere betænkelige adoptionssager. Tilbage i januar kunne DR afsløre, hvordan han systematisk har franarret indiske forældre deres børn og bortadopteret dem til Danmark uden forældrenes samtykke.
Ankestyrelsen skriver i den delvise aktindsigt, at Civilretsdirektoratet vælger at arkivere sagen, fordi adoptivforældrene ikke havde givet afkald på anonymitet, hvilket i grove træk betyder, at en biologisk forælder ikke kan få oplysninger om barnet.
Der står altså intet om, hvorvidt man dengang satte en undersøgelse i gang for at tjekke om adoptionen fulgte alle regler.
Det er en helt “vanvittig” reaktion, mener Freja Bøggild, som både har ført tilsyn med adoptioner til Danmark og været med til at lave et historisk overblik over mere end halvtreds års tilsyn med international adoption.
“Det eneste, man gjorde, var, at skrive til den biologiske mor, at hun ikke kan få nogle oplysninger om sit barn, og så journaliserer man ellers bare brevet. Det er helt vildt. At man som myndighed vælger ikke at løfte en finger, når man modtager et brev om en mulig ulovlig adoption”, siger Freja Bøggild.
De to eksperter Caroline Adolphsen og Anne Mørk Pedersen mener også, at Civilretsdirektoratet som udgangspunkt skulle have foretaget sig mere.
“Med forbehold for, at jeg ikke har det fulde overblik over sagen, så mener jeg, at denne sag er så alvorlig, at Civilretsdirektoratet som minimum burde have overvejet at undersøge sagen nærmere”, siger Anne Mørk.
Ifølge Caroline Adolphsen går det galt i Civilretsdirektoratet, fordi de kun konstaterer, at der er tale om en anonym adoption i stedet for at forholde sig til det mest relevante: Kvindens anklage om at blive franarret sine børn.
“På det her tidspunkt i 1990’erne skulle adoptioner altså også foregå lovligt. Heller ikke dengang måtte man stjæle folks børn. De burde derfor som minimum have undersøgt, om kvindens anklage er rigtig”, siger Caroline Adolphsen. “Den passivitet, som de udviser ved ikke at undersøge henvendelsen, er et stort problem”.
Caroline Adolphsen mener desuden, at kravet om anonymitet ikke nødvendigvis holder i den pågældende sag. Primært, fordi det kun gør sig gældende, hvis der er tale om en lovlig adoption, hvilket sandsynligvis ikke er tilfældet her.
“Biologisk mor har slet ikke haft den beskyttelse, der vil ligge forud for den proces, der skulle gøre det legitimt, at man tog hendes barn på den måde, og derfor er hensynet til hende også anderledes her, end det ville være i en almindelig adoption, hvor alle parter er gået ind i den på lige vilkår”, siger Caroline Adolphsen.
Hun påpeger i den forbindelse vigtigheden af, at adoptioner foregår efter bogen, for, som hun siger, bør en adoption altid blive betragtet som en stor ting.
“Barnet kommer jo til at miste sit tilhørsforhold, så det har altid været afgørende, at det skete på en ordentligt måde. Det er nogle andre folks børn, man tager. Det er ikke ligegyldigt, og det kan aldrig blive ligegyldigt”, siger Caroline Adolphsen. “Desto større bliver også behovet for, at myndighederne sørger for, at alle regler er fulgt”.
Danwatch har forelagt kritikken for Ankestyrelsen, der i dag er tilsynsmyndighed på adoptionsområdet, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
Vi ville gerne have spurgt dem, hvorfor de ikke igangsatte en undersøgelse af kvindens anklager, og om de derfor har set igennem fingre med en mulig ulovlig adoption.
I en mail skriver Ankestyrelsen, at de bistår adopterede i Danmark, som har mistanke om ulovlig adfærd i deres adoptionsforløb, og som ønsker oplysninger om deres identitet, “men at denne proces kan være svær, særligt hvis adoptionen er gennemført for mange år siden.”
Ankestyrelsen skriver også, at man har afsat midler til en uvildig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perioden 1964-2016, hvilket blandt andet inkluderer adoptioner fra Indien.
“Dette betyder også, at Ankestyrelsen ikke laver en særskilt undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Indien”, lyder det i mailen.
Vi har spurgt Justisministeret og Statsministeret om en kommentar, men de henviser begge til Social- Bolig-, og Ældreministeriet. Socialministeren har ikke haft mulighed for at stille op inden deadline.
Hverken tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen eller Udenrigsministeriet er vendt tilbage på vores henvendelser.
Om moderens nogensinde fik kontakt til sin biologiske datter er uvist. Vi kender ikke til deres skæbne.
Aaron Sadowsky på 27 år blev adskilt fra sin bror, da de i 2002 blev adopteret fra Haiti til hvert sit land. Broderen blev adopteret til en fransk familie, og Aaron kom til en dansk familie i Odense. Først flere måneder senere opdagede Aarons forældre, at der var en bror.
Flere år senere fandt Aaron også ud af, at han var to år ældre end alderen, der stod i hans pas.
En tidligere medarbejder fra Ankestyrelsen står nu frem til Danwatch og DR. Freja Bøggild fortæller om fejl i adoptionssager, som myndighederne i årevis har ladet gå under radaren. Fejl, der handler om forkerte eller modsatrettede informationer om, hvor børnene er fra, og om der findes biologiske forældre og søskende.
Aarons følelser er blandede ovenpå Freja Bøggilds interview.
“Min første tanke er, at der jo ikke har været styr på noget som helst. At vi havde ret”, siger Aaron i dag. “Det var ikke mig, der var skeptisk og skør, min mavefornemmelse har været rigtig hele tiden”.
Freja Bøggild arbejdede i Ankestyrelsen fra 2021-2023, hvor hun har gennemgået “tusindvis af sager” og med egne ord fundet fejl “et par gange om ugen”. Fejl, som hun har forsøgt at advare sin ledelse om.
“Selvom det er en god ting at få ret, så er jeg også både chokeret og forarget”, siger Aaron. “Jeg står tilbage med en følelse af apati og meningsløshed. Adopterede har ret til deres historie. Så der skal placeres et ansvar et sted”.
I årene efter adoptionen kæmpede Aarons forældre for at føre brødrene sammen. Enten ved at adoptere lillebroren fra Frankrig – eller ved at opgive deres søn, Aaron, som de havde drømt om at få i årevis. Den franske familie ville ingen af delene.
Kampen endte i en retssag, hvor en dommer stadfæstede adskillelsen af de to brødre. Et savn, der har fået livslange konsekvenser for Aaron og hans bror.
“Den tryghed, vi kunne have haft, hvis vi var sammen, skulle findes et andet sted”, siger Aaron, “og den har været sværere at opbygge på grund af det svigt. Hele den her præmis om at have en fælles barndom, der ville betyde, at vi som voksne i dag havde én at gå til, fordi vi havde den samme historie. Den kan vi ikke have i dag, fordi kløften er vokset for stor”.
Altsammen på grund af fejl i drengenes papirer, der burde være opdaget, mener Aaron. Enten af adoptionsbureauet eller af Ankestyrelsen.
Sagen fik konsekvenser. Aaron var det sidste barn, der blev adopteret fra Haiti til Danmark, fordi myndighederne vurderede, at informationerne om børnene var for vanskelige at verificere.
“Man skal sørge for at kulegrave det her, så de børn, der er adopteret, får alle oplysninger i deres egen historie”, siger Aaron.
Det er juridisk chef i Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar enig med ham i:
“Vi er nødt til at få undersøgt, om den danske stat har et menneskeretligt ansvar her. Har staten sikret, at børn bliver adopteret på lovlig vis? Så hvis tilsynet bliver helt illusorisk, så er det et menneskeretligt problem”, siger Marya Akhtar og understreger, at udredning kan føre til økonomisk kompensation for de adopterede i Danmark.
“Hvis man er en af dem, der er blevet adopteret til Danmark, og det viser sig, at ens rettigheder er blevet krænket i den forbindelse, så skal staten kompensere økonomisk for den krænkelse”.
“Jeg er glad for at nogen presser på den her dagsorden”, siger Aaron.
“Det, der kommer frem her, viser, at adoption i dag er præget af en kapitalistisk markedsorden, Det er et mærkeligt grundlag at stifte familie på. Jeg håber, at vi bliver mere ydmyge og får en nøgtern samtale om, hvordan det her skal strikkes sammen, så vi passer på børnene”.
Vi har bedt Ankestyrelsen og Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil om et interview om kritikken fra Freja Bøggild, men ingen af parterne ønsker at stille op til et interview med Danwatch.
I et skriftligt svar udtaler Ankestyrelsen dog, at styrelsen ikke mener, at der er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved alle internationale adoptioner:
“Det er dog centralt at understrege, at de nævnte undersøgelser ikke giver Ankestyrelsen grundlag for at konkludere, at der for alle internationalt adopterede er usikkerhed om, hvorvidt deres adoptionssag har været behæftet med ulovlig adfærd”.
