Danske politikere har flere gange fremsat særdeles hård kritik af Rockwool for koncernens forretninger og fortsatte tilstedeværelse i Rusland.
Og det er langtfra faldet i god jord i Rockwools hovedkvarter i Hedehusene vest for København.
Danwatch og Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Rockwool i alt hemmelighed har sendt bestyrelsesformand Thomas Kähler og administrerende direktør Jens Birgersson i byen mindst tre gange for at mødes med kritiske politikere og forsøge at påvirke deres holdning.
Udover at komme med Rockwools synspunkter har topcheferne også fremlagt beregninger, der skulle underbygge beslutningen om fortsat at drive forretning i det krigsførende land.
Ifølge professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, så er Rockwools besøg hos politikerne klassisk lobbyarbejde:
“De laver i allerhøjeste grad lobbyisme. De prøver jo at påvirke magten for at få deres situation til at se bedre ud. De vil jo gerne at politikerne ser mere velvilligt på dem og få dem til at se mindre kritisk på dem i den danske offentlighed”, siger han.
Jacob Dahl Rendtorff vurderer også, at besøgene hos politikerne er et udtryk for en presset koncern.
“Så er man presset, vil jeg vurdere. Og det hviler også på en dårlig forståelse af, hvad offentligheden er. Og det gør det hele værre, at man gør det i det skjulte, frem for at være åben overfor samfundet og deres konkrete problemer”, siger han.
To af møderne fandt sted i september måned i år efter, at Danwatch og Ekstra Bladet kunne løfte sløret for, at Rockwool i 2022 har betalt et trecifret millionbeløb i skat i Rusland.
Det fik Radikale Venstres udenrigsordfører, Christian Friis Bach, til at revse Rockwool i skarpe vendinger, og han udtalte blandt andet, at Rockwool sender “et signal i den helt modsatte retning” af, hvad der er ønskværdigt, når vi samtidig “gør, hvad vi kan, for at bidrage til Ukraines kamp”.
“Derefter kontaktede Rockwool mig, og spurgte om jeg ville holde et møde med deres direktør”, siger Christian Friis Bach om mødet med Jens Birgersson, der fandt sted på Christiansborg.
Hvad fremlagde Jens Birgersson på mødet?
“De ville gerne vise mig, at der var flere sider af sagen, og at de også engagerer sig i at støtte Ukraine – og det har jeg respekt for – men det ændrer ikke på min grundlæggende holdning af, at det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sende klare signaler til Putin. Og her håber jeg, at Rockwool vil være med.”
“Men jeg har også tænkt mig at være helt åben og fortælle, at vi har afholdt det her møde. Og det har ikke ændret på min holdning”, siger han.
Det er ikke muligt at få indsigt i, hvem folketingspolitikere mødes med, da deres kalendere som udgangspunkt er undtaget aktindsigt. Christian Friis Bach mener derfor, at Folketinget bør indføre et lobbyregister, hvor forskellige aktørers forsøg på påvirkning af politikere – som i tilfældet med Rockwool – kan komme frem i lyset.
“Jeg har samtidig det grundlæggende synspunkt, at alle fra Folketinget burde opføre i et lobbyregister, hvem vi mødes med, som forsøger at påvirke vores beslutninger. Det har jeg al mulig respekt for, at man gør i virksomheder, organisationer og foreninger, og det mener jeg også vi bør tilslutte os”, lyder det fra Friis Bach.
Udover mødet med Christian Friis Bach bekræfter centrale kilder, at Jens Birgersson havde mindst ét tilsvarende møde med en anden fremtrædende folketingspolitiker på Christiansborg.
En anden politiker, der har haft besøg af Rockwools topledelse, er Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V).
Borgmesteren har flere gange kritiseret Rockwool og selskabets tilstedeværelse i Rusland offentligt. Han var også initiativtager til et forslag om, at Københavns Kommune skulle boykotte indkøb af Rockwool-materialer, hvilket et flertal i Borgerrepræsentationen umiddelbart bakkede op om.
I en pressemeddelelse fra maj måned udtalte integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken i den forbindelse:
“Det er dybt forkasteligt, at Rockwool fortsat producerer og tjener penge i Rusland. Vi er nødt til at lægge et kæmpe økonomisk pres på Rusland, hvilket de fleste globale virksomheder har været med på, også selvom det har ført til voldsomme økonomiske tab.”
Kort tid efter udtalelserne tikkede en mail ind i borgmesterens indbakke. Det var fra bestyrelsesformanden i Rockwool International, Thomas Kähler, som er femte generation i det stenrige familiedynasti, der er grundlæggere af Rockwool, og som stadig sidder på magten i selskabet.
“Han ville gerne mødes og fremlægge deres synspunkter, og jeg mødes jo med mange mennesker, jeg er uenig med, så det sagde jeg ja til,” siger Jens Kristian Lütken.
Før sommerferien troppede Thomas Kähler derfor op på Københavns Rådhus, hvor han drak kaffe med Jens-Kristian Lütken.
“Mødet varede i cirka 20 minutter, hvor han fremlagde deres syn på sagen. Jeg gjorde fra starten opmærksom på, hvor jeg stod, men han ville gerne nuancere sagen, og det var han velkommen til.”
“Det rykkede dog ikke ved, hvor jeg står i den sag. Ligesom jeg heller ikke tror mine synspunkter rykkede ham. Så vi var enige om at være uenige, og det var fint nok,” siger han.
På mødet blev Jens-Kristian Lütken i lighed med folketingspolitikerne også præsenteret for nogle tal for Rockwools indtjening i Rusland og selskabets støtte til Ukraine.
“Ja, det blev jeg også præsenteret for. Jeg kan dog ikke længere huske tallene,” siger han.
Jens-Kristian Lütken er ikke i tvivl om Thomas Kählers mål med mødet.
“Det har været hans formål at se om han kunne påvirke mig. Det er det helt sikkert. Det er sådan set fint nok. Det er der mange, som gør, men det ændrer som sagt ikke, hvor jeg står i den her sag.”
“Jeg mener stadig, de burde trække sig ud. Og så er det rigtigt, at Rusland sikkert vil forsøge at drive det videre, men som vi har set med eksempelvis franske Renault, der trak sig ud, så har russerne ikke selv været i stand til at producere de samme ting og drive virksomhed på samme måde”, siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet har stillet en række spørgsmål til Rockwool om møderne med de kritiske politikere, herunder om det er muligt at se de beregninger, politikerne er blevet præsenteret for. Det vil Rockwools kommunikationschef Michael Zarin dog ikke forholde sig til. I en mail skriver han:
”Det er almindelig praksis, at erhvervsledere mødes med politiske ledere angående emner af fælles interesse.”
Få infrastrukturprojekter er så upopulære, at de har deres helt egne internationale modstandsbevægelser og EU-resolutioner.
Men det har olierørledningen East Africa Crude Oil Pipeline (EACOP), der er ved at blive opført på tværs af Uganda og Tanzania.
Projektet er stærkt kritiseret for at føre til både omfattende ekspropriationer og miljøødelæggelser.
Alligevel fastholder den nordiske investeringsforening SKAGEN Fondene, der har 1,1 milliarder kroner under forvaltning for kunder i Danmark, sine investeringer i selskaberne bag EACOP.
“De sociale- og miljømæssige konsekvenser er ikke på et mere kritisk niveau end generelt på store infrastrukturprojekter. Som ansvarlige investorer forventer vi, at alle vores porteføljeselskaber følger nationale og internationale love. I dette tilfælde ser vi ingen tegn på det modsatte”, skriver Sondre Myge, chef for ansvarlige investeringer i SKAGEN Fondene, i en mail til Danwatch.
SKAGEN Fondene har over en milliard kroner investeret i de to olieselskaber, der ejer EACOP sammen med myndighederne i Uganda og Tanzania: franske TotalEnergies (322 millioner kroner) og kinesiske China National Offshore Oil Corporation (765 millioner kroner).
Ved udgangen af 2022 var SKAGEN Fondene ligefrem den største vestlige aktionær i China National Offshore Oil Corporation (CNOOC), viser tal fra ngo’en Just Finance International.
Med sine 1.443 kilometer bliver EACOP den største opvarmede olierørledning i verden, og med en anslået udledning på 379 millioner tons CO2 vil projektets klimaaftryk være 25 gange højere end Uganda og Tanzanias samlede emissioner årligt.
Samtidig vil 100.000 mennesker i Uganda og Tanzania miste adgang til deres jord ifølge Human Rights Watch, mens demonstrationer imod projektet flere gange er blevet opløst med vold af politi- og sikkerhedsstyrker.
Derfor forstår Eigil Johannisson, der leder Nordic Center for Sustainable Finance hos Mellemfolkeligt Samvirke, heller ikke, hvordan SKAGEN Fondene når frem til, at EACOPs sociale- og miljømæssige konsekvenser ikke er mere kritiske end “generelt på store infrastrukturprojekter”.
“EACOP er et dybt problematisk projekt, som vil udlede, hvad der svarer til 9 års dansk CO2-udledning. Det er ikke forsvarligt at investere i den slags selskaber, som laver nye fossile projekter. Derudover vil rørledningen tvinge over 100.000 mennesker til at forlade deres hjem, og Human Rights Watch har dokumenteret, at ugandere er blevet truet til at underskrive dokumenter, og at de ikke har modtaget den rigtige kompensation”, siger han og slår fast:
“Projektet har bestemt ikke fulgt internationale standarder”.
Sondre Myge oplyser, at SKAGEN Fondene har noteret sig modstanden mod EACOP, og at de følger kritikken tæt. Men investeringsforeningen har stadig tillid til virksomhederne bag olierørledningen.
“Alle, som er optaget af miljøspørgsmål, bør bifalde, at projektejeren er en ansvarlig aktør som TotalEnergies sammenlignet med andre aktører, der havde taget langt mindre hensyn”, skriver han i en mail.
TotalEnergies har gentagne gange afvist anklagerne mod EACOP. Virksomheden mener hverken, at olierørledningen vil føre til miljøødelæggelser eller tvinge 100.000 mennesker til at forlade deres hjem. “775 hjem eller cirka 5.000 mennesker vil blive genhuset i nærliggende områder og under forbedrede forhold”, skriver TotalEnergies på deres hjemmeside.
CNOOC har ikke forholdt sig til kritikken af EACOP.
Flere investorer har allerede taget konsekvensen af den brede modstand mod EACOP.
Blandt andet har banker som Deutsche Bank, Credit Agricole og HSBC taget en aktiv beslutning om ikke at bidrage til olierørledningen.
Wawa Wang, direktør for ngo’en Just Finance International, mener, at SKAGEN Fondene bør følge trop.
“For at Skagen-fondene skal kunne leve op til deres egne ambitioner om bæredygtighed, bør de følge andre førende vestlige investorers eksempel og straks afvikle deres investeringer i de virksomheder, som står i spidsen af EACOP“, siger hun til Danwatch.
Det har SKAGEN Fondene imidlertid ingen planer om.
“Hvis alle ansvarlige investorer med det etiske kompas i orden blot vendte ryggen til, ville intet ændre sig. Vores løftestang er, at vi kan gå i dialog og stille krav til selskaberne”, skriver Sondre Myge i et mailsvar til Danwatch.
Har I påtalt EACOPs konsekvenser for mennesker og miljø over for TotalEnergies eller CNOOC?
“Ved et møde med CNOOC i september fik vi bekræftet, at selskabet har folk på jorden i forbindelse med EACOP-projektet for at sikre, at deres ESG-krav (ESG står for miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold, red.) overholdes, både hvad angår menneskerettigheder, miljø og udledning”, skriver Sondre Myge.
Han oplyser endvidere, at SKAGEN Fondene i går, tirsdag den 28. november, drøftede EACOP-projektets indvirkning på mennesker og miljø med TotalEnergies på et møde i London.
Trods en klokkeklar eksklusionspolitik har Pensiondanmark igen investeret i en sortlistet virksomhed.
Denne gang er det tale om en obligationsinvestering på 2 mio. kr. i det canadiske selskab Strathcona Resources, der tjener sine penge på beskidt olieudvinding fra det stærkt miljøskadelige tjæresand i den canadiske undergrund.
Det viser en undersøgelse Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.
Den kontroversielle olieproduktion frigiver tre gange så meget drivhusgas som konventionel olie og efterlader store områder ubeboelige og ødelagte – ofte med store negative sociale og kulturelle konsekvenser for lokalbefolkningen.
Derfor har stort alle danske institutionelle investorer ekskluderet tjæresandselskaber. Investorer kan ekskludere både enkelte selskaber eller hele sektorer af forskellige årsager.
I dette tilfælde er der tale om en sektoreksklusion, idet investorer som Danske Bank, Nordea, Nykredit og mange andre generelt vurderer, at produktion af olie fra tjæresand ikke på nogen måde miljømæssigt kan forsvares.
Det gælder også for Pensiondanmark, hvis ansvarlighedspolitik ikke tillader investeringer i hverken tjæresand eller kulminer. Alligevel har Pensiondanmark i det seneste år investeret i begge dele.
Det er ikke første gang, at Pensiondanmark er i konflikt med egne retningslinjer på klimafronten.
Tidligere har Danwatch, i samarbejde med Finans.dk, afsløret, at den indiske kulminegigant National Thermal Power Corporation (NTPC) ligeledes slap igennem investeringsafdelingens etiske forsvarslinjer, der foruden eksklusionspolitik er polstret med både klimamål og medlemskab af forpligtende klima-alliancer.
Og nu Strathcona Resources, et fremadstormende olieselskab med et erklæret mål om at blive en af de største olieproducenter i Canada. Strathcona Resources har siden 2019 massivt opkøbt tjæresands aktiver fra andre fossile selskaber i Canada.
FAKTA
Omkring halvdelen af det olie, som Strathcona Resources solgte i perioden januar til september 2023, var udvundet fra tjæresand.
Danwatch har spurgt Pensiondanmark, om de er opmærksomme på, at de har investeret i et tjæresandsselskab, og hvordan de kontrollerer at retningslinjerne bliver overholdt. Pensiondanmark oplyser, at de får en ekstern konsulentvirksomhed til at screene investeringerne.
“Pensiondanmark anvender en international anerkendt leverandør til screening for tjæresand, og ifølge de data, vi har modtaget, er omsætningsandelen af tjæresand i Strathcona Resources under den bagatelgrænse på fem procent, som vi har fastsat”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
På baggrund af Danwatch´ henvendelse oplyser Pensiondanmark, at de nu undersøger, om Strathcona skal ekskluderes fra deres investeringer.
“Vi har rettet henvendelse til dataleverandøren og forhørt os om, hvorvidt man fastholder denne vurdering. Hvis undersøgelsen viser, at Strathcona har en omsætningsandel over bagatelgrænsen, vil selskabet straks blive ekskluderet”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge professor ved Center for Bæredygtighed, Copenhagen Business School (CBS), Andreas Rasche er der meget stor sandsynlighed for, at Pensiondanmark tager for let på opgaven om at udøve eksklusionspolitikken i praksis.
”Eksklusion bliver normalt betragtet som en let strategi, da du bare skal udelukke virksomheder. Men i praksis er det tricky at få strategien til at fungere for alle forvaltede aktiver”, siger Andreas Rasche, der påpeger, at en løbende manuel gennemgang af porteføljen er påkrævet hvis investorer skal være helt sikre på ikke at investere i sortlistede selskaber.
Jan Kæraa Rasmussen har tidligere oplyst til Danwatch, at pensionsselskabet gennemgår investeringerne én gang om året. Danwatch’ afsløringer af kulminer og olie fra tjæresand på Pensiondanmarks investeringsliste vidner om, at et årligt rutinetjek ikke er tilstrækkeligt.
”I dette tilfælde er der kun to muligheder: Enten er det en bevidst forsømmelse, eller også er det en dårlig implementering af eksklusionspolitiken. I mange tilfælde er det sidstnævnte, men det er næsten umuligt at sige uden at have internt kendskab til sagen”, siger Andreas Rasche.
Anders Rasche vurderer, at screeninger af porteføljer skal gøres ofte og grundigt, hvis man som investor vil være på den rigtige side af de røde linjer.
”Forskellige dataudbydere har forskellig dækning. Så det ultimativt bedste ville være at gennemgå hele porteføljen manuelt og ikke stole på udelukkelseslister fra tredjeparter. Men det er til gengæld meget tidskrævende og ressourcekrævende”, siger CBS professoren.
Pensiondanmark har ikke ønsket at svare på spørgsmål vedrørende deres interne processer for overholdelse af egne retningslinjer.
Siden oktober 2022 har Pensiondanmark investeret næsten en milliard kroner i nye fossile selskaber. Investeringerne har tilføjet godt 40 nye olie- og gasselskaber samt 17 kulselskaber til investeringslisten, viser Danwatch's opgørelse.
I den manøvre ser det ud til, at Pensiondanmark har overset både det canadiske tjæresandsselskab og den indiske kulgigant, der begge undergraver Pensiondanmarks egen ansvarlighedspolitik.
Også det store amerikanske olieselskab ConocoPhillip er blandt Pensiondanmarks investeringer. Investeringen er ikke ny. Det er til gengæld ConocoPhillips opkøb af et tjæresandsselskabet Surmont. I følge The Anthropocene Fixed Income Institute (‘AFII’), der analyserer det fossile obligationsmarked, medfører opkøbet antageligt, at selskabets omsætning fra tjæresand overskrider fem procent, som er Pensiondanmarks smertegrænse.
AFII´s vurdering gør dog ikke mere indtryk end, at Pensiondanmark også i denne gang afventer situationen.
“Vi er opmærksomme på ConocoPhillips’ planlagte overtagelse af Surmont, og når den er gennemført, vil man, på baggrund af en analyse med basis i et konsolideret omsætningsregnskab, kunne vurdere, om selskabet kommer over vores grænse på 5%”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Den 13. november sejlede en lille dansk båd med navnet Odin ud til den enorme olietanker Odysseus, der lå et stykke væk fra Skagen Havn.
Odin er en forsyningsbåd, som styres af nordjyske L&S Supply Ships. Direktør Rasmus Larsen kalder selv virksomheden “en taxi på vand”, fordi de hyres af andre virksomheder til at sejle ud med forskellige varer.
Derfor blev han også overrasket, da han torsdag blev bekendt med, at olietankeren Odysseus vurderes til at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Ifølge analyser fra den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence sejler Odysseus uden gældende forsikring og med sanktioneret russisk olie.
“Der er hele tiden snak om løsninger, men hvis vi skal vente på svar fra styrelserne, så kan vi lige så godt lukke vores forretning”, siger Rasmus Larsen.
Han oplyser, at der ikke var noget mistænkeligt ved Odysseus i deres system.
Odysseus sejler ifølge data Lloyd’s List Intelligence og MarineTraffic uden kendt forsikring og har skiftet flagstat fire gange på et år. Lige nu sejler det under Gabons flag, som er kendt for at være en flagstat, som de lyssky olieskibe kan sejle under. Og så er den lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie til en værdi på op mod knap en halv milliard kroner.
Rasmus Larsen siger, at L&S Supply Ships flere gange har bedt Søfartsstyrelsen om hjælp til at finde ud af, om et givent olieskib overtræder de gældende love og sanktioner.
“Vi sendte dem en liste med 20 skibe, der ankom tre dage efter, og de svarede os, at der var en svartid på 120 dage, så det nytter jo intet”, lyder det.
I sejler alligevel ud til skibe, som fremstår med ukendte forsikringer, som skifter flagstat fire gange om året, og som ifølge eksperter er ekstremt mistænkelige. Kan I ikke bare lade være med det?
“Vi holder os inden for EU-sanktionerne og prisloftet. Vi går ind og ser, hvem ejeren er, hvem management er, og hvor de køber deres olie. Vi prøver at navigere i, hvem man skal handle med, men det er meget svært. Og alle styrelserne er håbløse”.
På trods af, at olieskibene på ankerpladsen ved Skagen ligger så tæt på land, at de på en god dag kan ses med det blotte øje, er der ingen myndigheder, der kigger nærmere på dem.
Selvom analyser fra Lloyd’s List Intelligence konkluderer, at der foregår ulovlig aktivitet med russisk olieeksport i danske farvande, vil Søfartsstyrelsen ikke gribe ind uden først at have “konkrete oplysninger”, oplyser den til Danwatch.
Det er til trods for, at det er ulovligt for de store olieskibe at opholde sig steder som bugten ved Skagen, hvis de ikke er forsikret. Hvis skibene har lagt til i Danmark med sanktioneret russisk olie, er myndighederne desuden forpligtet til at konfiskere den.
Financial Times beskrev onsdag, hvordan EU vil presse Danmark til at kontrollere skyggeskibenes forsikringer, men det har ingen danske myndigheder ønsket at bekræfte. Nyheden kom knap en uge efter, at Verdensbanken i en rapport slog fast, at sanktionerne fra EU mod russisk olie er tandløse på grund af skyggeflådens handel med russisk olie.
Russerne sælger ganske enkelt deres olie til en langt højere pris, end hvad EU’s prisloft sigter efter. På den måde tjener de flere penge til statskassen og dermed til finansieringen af netop den krig i Ukraine, som var årsagen til, at sanktionerne blev indført i første omgang.
En anden mulig konsekvens af skibenes aktiviteter i Danmark er, at det går lige så galt, som det gjorde for skyggeskibet Pablo ved Malaysia i maj.
Pablo eksploderede, flere mennesker blev dræbt, og her syv måneder senere ligger vraget der stadig, fordi skibet viste sig at være dækket af en falsk forsikring.
Det har fået flere til at rejse kritik af regeringen for ikke at tage problemet seriøst nok. Blandt dem var SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, der kalder det “vanvid”, at olieskibene ikke bliver kontrolleret.
“Set i lyset af den geopolitiske situation er det jo helt vanvittigt. Vi har i starten af krigen været efter erhvervsministeren og andre myndigheder, for jeg synes ikke, vi som land gør nok for at sanktionere russerne,” siger hun.
For virksomhederne i Skagen Havn er det også ved at blive et stigende problem at skulle undersøge olieskibene og sikre sig, at man overholder reglerne.
“Vi har afvist op mod 100 skibe, men det er utroligt svært for en lille virksomhed som os at vide, hvem der sejler uden forsikring eller med sanktioneret olie”, siger Rasmus Larsen.
Han efterspørger hjælp fra Søfartsstyrelsen. Og styrelsen kan også godt kontrollere olieskibene, hvilket den bekræfter i en mail til Danwatch.
Men det gør Søfartsstyrelsen ikke. I det skriftlige svar lyder det, at de på forhånd skal modtage oplysninger om skibene, hvis de skal kontrollere dem, fordi der ikke føres opsyn med de enkelte skibe i danske farvande.
“Søfartsstyrelsen går som udgangspunkt kun om bord, hvis styrelsen modtager anmeldelse eller på anden måde konkrete oplysninger om, at sikkerheden eller de søfarendes arbejdsforhold ikke er i overensstemmelse med de internationale regler, herunder de konventionsbestemte forsikringskrav”, lyder svaret.
Men for virksomhederne er det et ansvar, der er for stort, hvis de selv skal anmelde og få kontrolleret skibene.
Saga Shipping, der også servicerer skibene i bugten ved Skagen, siger til Danwatch, at “det er et område, kun myndighederne kan håndhæve effektivt”.
“Vi har i Saga Shipping siden krigens udbrud i Ukraine været meget opmærksom på at overholde gældende sanktioner og afvise forsøg på omgåelse heraf. Vi afviser jævnligt at servicere skibe, hvor vi har mistanke om brud på sanktioner”, skriver selskabets direktør, Peter Møller, i en mail.
De har gennemgået listen fra Lloyd’s List Intelligence og siger, at de rigtig nok har serviceret fire af dem på forskellig vis. Oprindeligt blokerede de handlen med to af dem på baggrund af risikovurderinger, hvor konklusionen var, at handlen ikke var sikker.
Efterfølgende bad de skibene skrive under på, at de ikke brød sanktionerne, ligesom skibene fremviste “dokumentation” for at overholde loven og sanktionerne.
“Hvis Saga Shipping bliver bekendt med eller har begrundet mistanke om, at et skib handler i strid med sanktioner, afviser vi altid at servicere skibet, hvilket er en praksis vi vil fortsætte med”, skriver Peter Møller.
Saga Shipping har ikke ønsket at oplyse, hvilken dokumentation, de fire skibe fremviste. Peter Møller oplyser, at man eksempelvis kan finde på at bede om dokumentation for lastens oprindelse eller skibets ejerskab.
“Derudover foretager Saga Shipping en lang række tiltag for yderligere at minimere risikoen for at servicere et skib, der ikke overholder sanktionerne. Saga Shipping får juridisk bistand til at følge udviklingen i lovgivningen, foretage risikovurderinger af skibe samt til at træne de ansatte i Saga Shipping”, skriver Peter Møller.
Virksomheder som L&S Supply Ships kan heller ikke løfte opgaven om at kontrollere sanktionerne alene, siger direktør Rasmus Larsen. For den russiske skyggeflåde er for stor en mundfuld, mener han.
“Det er en kæmpe forretning. Hvordan skal vi hamle op med dem? Hvis vi har dygtige advokater, så har de mindst lige så dygtige advokater. Vi har da brugt masser af penge i starten på at være sikre, men jeg føler næsten, at pengene er spildt. Vi er jo alligevel ikke på sikker grund”, siger han og tilføjer:
“Det er egentlig en forfærdelig følelse at gå med, at man ikke til enhver tid kan være 100 procent sikker med de systemer, vi slår op i”.
Onsdag kunne Danwatch fortælle, at der mellem 1. oktober og 9. november har været mindst ti såkaldte skyggeskibe på ankerpladsen ved Skagen. Og det antal er allerede steget med besøget af Odysseus 13. november.
Lloyd’s List Intelligence har analyseret de nu i alt 11 skibe og kigget på deres ejere, flagstat, last, forsikringsselskab og klasseselskab.
Skibene har til sammen sejlet med op mod 6.145.466 tønder russisk olie ifølge en beregning fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA). Et af skibene har sejlet to gange fra Rusland til Nordafrika med russisk olie siden 1. oktober.
Hvis olien er handlet til over prisloftet, som det vurderes af Lloyd’s Liste Intelligence, har skibenes last haft en samlet værdi på op mod 3,4 milliarder kroner, alt efter hvornår den er handlet.
Til sammenligning har Danmark støttet Ukraine med knap 23,3 milliarder kroner siden krigens begyndelse i februar 2022.
Michelle Bockmann, der er chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence, sagde onsdag, at hun kan lave en liste over mistænkelige skibe ”på ti minutter”, og at de danske myndigheder burde kunne gøre det samme.
Den kritik svarer Søfartsstyrelsen ikke konkret på i deres svar til Danwatch, hvor det i stedet gøres klart, at det er ualmindeligt at udføre kontroller på ankerpladserne.
“Dette sker sjældent og forudsætter viden om de konkrete forhold om bord og endvidere, at overførsel til skibet er praktisk muligt”, skriver styrelsen.
Søfartsstyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra Danwatch med kritikken fra de danske virksomheder inden udgivelsen af denne artikel.
Danwatch ville også gerne have svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) på, om han vil indskærpe over for Søfartsstyrelsen, at de skal inspicere skibene. Det har han ikke ønsket at svare på.
I tilblivelsen af denne artikel har vi gjort brug af Pensionsmaskinen. Udviklet af Danwatch.
Danmarks tredje største pensionsselskab har siden oktober sidste år truffet en bemærkelsesværdig beslutning.
Pensionsselskabet, der er fællesejet af fagforbundet 3F og Dansk Industri, har sagt goddag til nye fossile investeringer for næsten en milliard kroner.
En tredjedel af dem er investeret i 17 globale kulselskaber, der tilsammen ejer 132 kulkraftværker, 12 kulminer i drift og 9 nye under opførelse.
Det afslører en undersøgelse, Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.
Investeringerne er kontroversielle. Foruden den årlige CO2-udledning fra kulkraftværkerne på mange gange Danmarks årlige udledning, undergraver investeringerne også Pensiondanmarks klimaløfter om eksklusion af kulminer og udfasning af kulkraftværker.
FAKTA
Kortet viser kulminer og kulkraftværker som Pensiondanmark er forbundet til via nye aktie- og obligationsinvesteringer foretaget i perioden fra oktober 2022 til november 2023.
Pensiondanmark var i 2019 medstifter af FN's investor-alliance Net-Zero Asset Owner Alliance (NZAOA). Medlemskabet forpligter til at investere efter målet om CO2-neutralitet i 2050. Ud over et stop for nye investeringer i kul, forudsætter det, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), en udfasning af eksisterende kulkraftværker inden 2040.
“Der bør ikke finansieres, forsikres, bygges, udvikles eller planlægges yderligere kulfyrede kraftværker”, skriver alliancen bl.a. i et positionspapir.
Danwatch har forelagt investeringerne for Therese Strand, lektor i selskabsledelse og forsker i institutionelle investorer ved Copenhagen Business School. Hun kritiserer nu Pensiondanmark for greenwashing.
“Pensiondanmark har lovet kunderne, at støtte CO2-neutralitet i 2050, hvilket indebærer udfasning af kul. Det skal man levere på. Desuden er de medlem af Net-Zero Asset Owner Alliance, som i FN-regi forpligter dem i forhold til andre investorer. Det er i mine øjne greenwashing på højt niveau, når man så fortsætter med nye investeringer i energiselskaber, der udvider produktionen fra afbrænding af kul”, siger Therese Strand.
Pensiondanmarks chef for bæredygtighed og ESG, Jan Kæraa Rasmussen, afviser kritikken. Han mener ikke, at de nye investeringer på over 300 millioner kroner i kul er problematiske, fordi selskaberne også tjener penge på andre ting.
“Jeg kan ikke forstå, at det skulle være greenwashing. Når vi regner på kul-andelen af omsætningen i de selskaber på listen (listen med nye kulselskaber, Red), så er vores eksponering på omkring 100 millioner kroner. Det kan vi godt stå inde for. Jeg kan ikke tage ansvaret for mere end det, som vi har finansieret”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Blandt Pensiondanmarks nye investeringer finder man for eksempel den indiske energigigant National Thermal Power Corporation (NTPC). NTPC bygger, ifølge data fra Global Energi Monitor og Urgewald, nye kulminer og øger kulproduktionen fra eksisterende miner.
NTPC er derfor også et af de mest ekskluderede selskaber blandt danske institutionelle investorer, hvor bl.a. Danske Bank og senest Nykredit har sortlistet selskabet.
NTPC oplyser, at de holder deres kulminer og kraftværker kørende efter år 2040 - bl.a. som følge af den indiske regerings politik om at øge kulproduktionen i landet. NTPC aktien er siden årsskiftet steget med 40 procent og har allerede været en god investering for Pensiondanmark.
Ikke desto mindre oplyser Pensiondanmark, at de på baggrund af Danwatch´s undersøgelse nu ekskluderer NTPC fordi selskabet bygger nye kulminer. Det strider nemlig direkte mod Pensionskassens eksklusionspolitik om at “frasælge mineselskaber, der påbegynder ny udvinding af termisk kul”.
“I forhold til NTPC leverer de strøm, også grøn strøm. Vi screener på basis af IEA's opgørelser årligt for nye kulminer i december, men på baggrund af jeres henvendelse har vi allerede nu kigget nærmere på NTPC og kan konstatere, at de har ansøgt om en ny kulmine. Derfor sætter vi en eksklusionsproces i gang, og NTPC er allerede nu ude af vores portefølje”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
En ting er frasalg nu og her. Noget andet er, hvorfor det først sker, når Danwatch retter henvendelse og hvorfor investeringen i første omgang er foretaget?
“Det er en ny kulmine som eksklusionsbeslutningen bygger på og den oplysning har vi ikke haft tidligere eller da vi foretog investeringen”, siger Jan Kæraa Rasmussen,
Med den kommende eksklusion af NTPC, forsvinder fem af i alt 21 nye kulminer, som kan forbindes til selskaber i investeringsporteføljen i Pensiondanmark. Der er fortsat kulmine-ekspansion at finde, blandt andet udvidelsen af Caval Ridge kulminen i Queensland Australien. Minen er ejet af BHP og Mitsubishi Corporation, der begge er på Pensiondanmarks beholdningsliste.
Hvis mine-ejernes moderselskaber inddrages, kan flere tilføjes. Det gælder for eksempel udvidelsen af Carmichael Coal Project, også i Australien. Minen er ejet af Adani Group. Pensiondanmark har investeret i to Adani Group-kontrollerede selskaber, Adani Ports & Special Economic Zone og Adani Electricity.
Pensiondanmark har tilføjet mange nye kulkraftværker via nye investeringer i et af Kinas største energiproducenter, China Resources Power Holdings, Tjekkiets største virksomhed, CEZ, det amerikanske energiselskab Dominion Energy og mange flere.
De tilføjes til andre kulinvesteringer i blandt andet Korea Electric Power Corporation (KEPCO), der er medejer af et kæmpe kulkraftværk i Suralaya i Banten-provinsen i Indonesien. KEPCO udvider anlægget, men ekspansionen får ikke Pensiondanmark til at ekskludere selskabet.
“Vi har et grønt samarbejde med KEPCO, og de er meget opmærksomme på, at de er under kritik for deres energimix. Vi skal holde dialogen med dem, og KEPCO er ikke, hvor de skal være. Vi er investeret i CIP, som har indgået aftaler om levering af grøn strøm fra 900 MW havvind med tilslutning til KEPCO’s net, og vi kan sagtens forsvare at investere i selskabet, selvom der er et klart forbedringspotentiale”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
NTPC og KEPCO er langtfra eneste kulselskaber i investeringsporteføljen. Ifølge Pensiondanmarks egen opgørelse er i alt 905 millioner kroner investeret i kulselskaber.
Mere end halvdelen af de nye kulselskabers på investeringslisten har ingen dato for udfasning af deres kulkraftværker, som er forudsætningen for at opnå CO2-neutralitet i 2050.
Udfasning af kul skal, ifølge Jan Kæraa Rasmussen, forstås i forhold til den konkrete situation. FN-alliancens anbefaling om udfasning inden 2040 er ikke et ultimativt krav at leve op til, mener Jan Kæraa Rasmussen
“Anbefalingen om kuludfasning kan ikke fortolkes, men hvordan man arbejder med anbefalingerne kan være forskellig. Jeg kan garantere, at vi løbende strammer vores krav i forhold til, hvad der er realistisk”, siger Jan Kæraa Rasmussen til kritikken.
Samme logik synes flere at kulselskaberne at arbejde udfra. For eksempel har de japanske selskaber Sumitomo og Mitsubishi vedtaget klimaplaner men er altså fortsat involveret i kul.
NZAOA er blåstemplet af Verdensnaturfonden WWF, som både lægger logo til kommunikationen og sætter troværdighed på spil som officiel strategisk rådgiver og alliancepartner. Generalsekretær for WWF i Danmark, Bo Øksnebjerg, kræver en forklaring fra pensionsselskabet efter Danwatch har gennemgået investeringerne med ham.
”Vi vil gerne sikre os, at alliancens medlemmer holder aftalerne, og derfor har vi også kontaktet Pensiondanmark for at få en forklaring på investeringerne. Verden har ikke brug for nye investeringer i kul, og det er vores anbefaling ikke at investere i kulselskaber”, siger Bo Øksnebjerg.
Bo Øksnebjerg henviser desuden til ånden i alliancen, som han mener Pensiondanmark miskrediterer.
“Aftalen i alliancen er, at kulselskaber udfases og det støtter disse nye investeringer ikke. Vi er meget skuffede. Vi mener ikke, at nye kulinvesteringer er vejen frem i forhold til at leve op til ansvaret om at nå i mål med CO2-neutralitet. Vi mener heller ikke, at det afspejler ånden i alliancens spilleregler”, siger Bo Øksnebjerg.
Djævelen ligger som bekendt i detaljen. I Pensiondanmarks CSR-rapport hedder det, at kul “så vidt muligt“ skal udfases inden 2040. Den formulering ligner i bagklogskabens ulidelige klare lys den perfekte helgardering for et stemningsskifte på de finansielle markeder. Eksempelvis når grønne investeringer taber værdi og de sorte stiger kraftigt, som det aktuelt er tilfældet.
Et direktørskifte og ny morgenluft på finansmarkederne fritager dog ikke et pensionsselskab for ansvar, mener Therese Strand.
"Selvom finansmarkederne vender og det bliver dyrt at være klimavenlig, kan man ikke løbe fra sine bæredygtige løfter eller grønne målsætninger. Måske har Pensiondanmark lovet for meget på klimafronten, som de nu ikke kan leve op til. Timingen af investeringerne gør det tydeligt, at det er penge og afkast, der taler. Principperne var noget, de havde, så længe de kunne tjene penge på det", vurderer Therese Strand.
Pensiondanmarks samlede fossile investeringer i olie-, gas- og kulselskaber er opgjort i oktober 2023 til 4,7 milliarder kroner.
Se alle Pensiondanmarks investeringer i Pensionsmaskinen.
FAKTA
Kortet viser de kulkraftværker, der kan forbindes til Pensiondanmarks investeringer. Mere end halvdelen har ingen plan for udfasning.
Ifølge FN ́s investor-alliance, Net-Zero Asset Owner Alliance, skal eksisterende kulkraftværker udfases inden 2040, hvis alliancens klimamål om CO2-neutralitet skal realiseres. Pensiondanmark er medstifter og medlem af alliancen.
Olieskibe fra den såkaldte skyggeflåde har i næsten et år haft rig lejlighed til at lægge til i dansk territorialfarvand uden kontrolbesøg fra danske myndigheder.
Skibene ankommer fra Rusland og er lastet med russisk olie. Det kunne Danwatch onsdag afsløre på baggrund af data fra MarineTraffic og den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s Liste Intelligence.
Siden oktober har mindst 10 russiske olietankere, der ifølge Lloyd’s List Intelligence sejler uden kendt forsikring, lagt til i bugten ude for Skagen Havn.
Og det er “vanvittigt,” mener SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen.
“Set i lyset af den geopolitiske situation er det jo helt vanvittigt. Vi har i starten af krigen været efter erhvervsministeren og andre myndigheder, for jeg synes ikke, vi som land gør nok for at sanktionere russerne,” siger hun til Danwatch.
De såkaldte skyggeskibe er efter Lloyd’s List Intelligences definition mere end 15 år gamle, sejler uden kendt forsikring, bag skjulte og komplicerede ejerskabsstrukturer og under radaren på vestlige lande ved at undlade at lægge til i deres havne.
På den måde kan skyggeskibene omgå de oliesanktioner, som Rusland er blevet underlagt som følge af krigen i Ukraine. Ifølge Verdensbanken betyder det blandt andet, at russisk olie stadig handles for langt højere beløb, end sanktionerne foreskriver.
Tirsdag kunne mediet Financial Times rapportere, at EU angiveligt vil pålægge Danmark at kontrollere skibe med russisk olie for at håndhæve sanktionerne.
At Danmark ikke selv har taget initiativ til at kontrollere skibene er ifølge Lisbeth Bech-Nielsen ‘uacceptabelt’:
“Det er jo både pinligt, men også forkasteligt. Det er i vores allesammens interesse at presse russerne så meget som muligt for at undgå at fylde Putins lommer”, siger hun og tilføjer:
“Det er meget uforståeligt, at hverken Søfartsstyrelsen eller erhvervsministeren kommer på banen. Der er så mange elementer i det her: Potentielle miljøkatastrofer, men også at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at presse russerne, og ikke bidrage til deres krigsmaskine.”
Derfor vil SF nu bede erhvervsminister Morten Bødskov (S) svare på, hvorfor man ikke fra dansk side har taget initiativ til at kontrollere de russiske fartøjer, fortæller Lisbeth Bech-Nielsen.
“Hvilke interesser bliver plejet, siden man ikke vil gøre det her af sig selv, og ministeren ikke kommer på banen,” spørger hun. Og svaret skal falde “meget hurtigt. Ellers bliver vi nødt til at kalde ham i samråd.”
EU-parlamentariker Pernille Weiss (K) hilser diskussionen om en dansk kontrol velkommen. Hun undrer sig dog over, at Danmark ikke allerede har ført strengere kontrol med olieskibene.
“Der er jo nogen, der ser de her skibe, der er nogen, der går ombord på de her skibe. Det gør ikke noget at tænke kritisk over, hvorvidt det arbejde, man er i gang med at udføre, giver mening i forhold til det, man læser i aviserne. Jeg går ud fra, at det er blevet kommunikeret op ad til, at de her sanktioner ikke stemmer overens med, hvad vi gør i de danske farvande.”
Da det russiske skyggeskib Canis Power i maj fik motorstop ud for Langeland med en last på 340.000 tønder olie, kunne det meget vel have udviklet sig til en miljøulykke. Det er nemlig set før, at det ender i katastrofer, når de gamle skyggeskibe sejler. Senest var det i maj, da et skib eksploderede ud for Malaysias kyst.
Derfor er seniorrådgiver i klima og transport ved Rådet for Grøn Omstilling Jeppe Juul “stærkt bekymret” over den manglende kontrol med det danske farvand.
Ifølge hans vurdering kan manglende kontrol med de gamle olietankere skabe regulære “miljøkatastrofer”, hvor der grundet skibenes manglende forsikring ikke vil være penge til at rydde op efter eventuelle oliespild efterfølgende.
Desuden mener Jeppe Juul, at man med den aktuelle krigssituation taget i betragtning bør være på vagt for Ruslands aktivitet i dansk farvand.
“Vi synes, at man skal vælge en markant mere restriktiv kurs overfor de her skibe. Vi forsyner Ruslands fjender med våben, vi har set sprængning af gasledninger i danske zoner. Det virker rimeligt, at danske myndigheder håndterer de her skibe noget mere håndfast, end de har gjort.”
I tænketanken Fair Maritim hilser man et øget politisk fokus velkommen. For her frygter de særligt, at skibenes ophold i dansk farvand ender i en ulykke, hvor ingen kan stilles til ansvar:
“Skibenes færden er en kæmpe miljørisiko for Danmark, og deres tilsyneladende manglende forsikringsdækning kan ende med en kæmperegning for det danske samfund”, skriver medstifter af Fair Maritim Niels Tolstrup i en mail til Danwatch.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at svare på kritikken, men henviser i stedet til den ansvarlige myndighed. Søfartsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at de ikke foretager kontroller af olieskibene på ankerpladsen ved Skagen, medmindre de modtager “konkrete oplysninger” om skibene, der giver dem en årsag til at inspicere.
Udenrigsministeriet afviser overfor Danwatch at bekræfte, om Danmark vil blive pålagt at kontrollere olieskibene. De kalder det “spekulationer i pressen”.
Mandag blev den danske gigant Rockwool stemplet som international krigssponsor af det ukrainske antikorruptions-agentur (NACP).
Ifølge NACP sker det blandt andet, fordi Rockwool gennem skatter og afgifter er med til at bidrage til Ruslands budget og finansiering af krigen. Herudover henviser NACP også til Danwatch og Ekstra Bladets afdækning af, at Rockwool for millioner er endt i 31 krigsskibe og ubåde i Putins flåde.
Og det får nu formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup (V), til at reagere. Han fortæller til Danwatch og Ekstra Bladet, at han er “bekymret” over Rockwools nye status.
Han mener grundlæggende ikke, at danske politikere skal blande sig i, hvor og hvordan danske virksomheder driver forretning. Særligt ikke hvis de overholder sanktioner, der er gældende.
“Men på den anden side skal man også bare være ærlig og sige, at det, der sker med krigsskatten, og i den størrelsesorden Rockwool bidrager til Ruslands statskasse, så er man med til direkte at betale for, at russiske soldater kan kæmpe mod dem, der er vores venner. Nemlig Ukraine”.
“Det er kontraproduktivt i forhold til den linje, som et enigt Folketing bakker op om. Nemlig at Ukraine skal befries fra den russiske angrebshær”, siger han.
Udenrigspolitisk Nævn har en særlig rolle i Folketinget. Regeringen skal nemlig rådføre sig med det udvalg, som er underlagt tavshedspligt, før enhver større udenrigspolitisk beslutning.
Heriblandt milliardstøtten til Ukraine, såvel militært som civilt. Ifølge Michael Aastrup kommer Rockwools nye krigssponsor-status til at gå ud over forholdet til Ukraine.
“Hver gang jeg mødes med den ukrainske ambassadør og andre ukrainske politikere, fra toppen såvel som længere ned, så nævner de den her liste. Så nævner de danske virksomheder. Så det er noget, der kaster grus i maskineriet, når vi mødes”, siger Aastrup, der er formand for nævnet.
“For på den ene side er de jo glade for Danmarks meget store opbakning, men på den anden side siger de også, at der jo desværre er danske virksomheder, som i deres opfattelse decideret skader Ukraine. Det gør rigtig ondt på dem – og det er jeg selvsagt ked af, fordi vi håber, at Ukraine rent faktisk vinder den her eksistenskrig”, fortsætter han.
Samme toner lyder fra Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre.
Han kaldte i september Rockwools skattebetalinger for “store beløb”, og opfordrede alle – inklusive virksomheder – til at sende et entydigt signal.
“Det er ærgerligt, at vi nu har en dansk virksomhed på listen. Og jeg håber, at Rockwool vil tage det meget alvorligt. Det her handler jo også om deciderede leverancer til de russiske krigsskibe”, siger han.
Samtidig opfordrer han danske virksomheder, der fortsat er i drift i Rusland, til at genoverveje netop dét.
“Det er ærgerligt, at Rockwool ikke bruger det her (at de er stemplet som krigssponsor, red.) til at sende det stærkeste signal til Putin. Det kommer måske med tab, men de tab, vi ser i Ukraine, er endnu mere uhyggelige og brutale”, siger Christian Friis Bach.
Administrerende direktør i Rockwool, Jens Birgersson, har i et svar til Danwatch og Ekstra Bladet påpeget, at det gør “indtryk, at vi er blevet tilføjet listen”.
Rockwools øverste chef mener dog, at koncernen har valgt den mindst dårlige løsning:
“Enten bliver vi i Rusland og betaler skat af overskuddet. Eller forlader vi Rusland og overdrager hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme fra en velfungerende forretning til lokale aktører. Begge muligheder er dårlige, så vi vælger den mindst dårlige af de to.”
“Uanset vores ejerskab ville virksomheden fortsætte med at betale de samme skatter, beskæftige de samme mennesker og levere de samme produkter. Det vil reelt set betyde, at ikke kun skatten af det eventuelle overskud, men hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme samt en velfungerende forretning ville forblive i russiske hænder”, siger Jens Birgersson blandt andet.
Siden oktober har mindst ti store olietankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde fået lov til at kaste anker i dansk farvand ud for Skagen Havn.
De er ifølge den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence en del af et netværk, der hjælper Rusland med at tjene milliarder på oliehandel uden om EU’s sanktioner.
Det kan Danwatch afsløre på baggrund af data fra MarineTraffic og Lloyd’s Liste Intelligence.
Det kan både være ulovligt og omgåelse af sanktionerne mod Rusland, at skibene har lagt til i Danmark. Og de ti skibe er blot en stikprøve. Data fra MarineTraffic og Lloyd’s List Intelligence viser, at skibe fra skyggeflåden har lagt til ved Skagen nærmest ugentligt, siden sanktionerne trådte i kraft omkring årsskiftet.
Lloyd’s List Intelligence har analyseret de ti skibe i Skagen og vurderer, at de sejler uden forsikring, med skjulte ejere og med olie, der er handlet langt dyrere, end hvad EU’s sanktioner tillader.
Ifølge Verdensbanken er det netop disse skyggeskibe, som underminerer EU’s sanktioner mod Rusland og har medført, at gennemsnitsprisen på russisk råolie i dag ligger på 80 dollars per tønde frem for det prisloft på 60 dollars, som sanktionerne sigter efter.
Konsekvensen af det er, at Rusland tjener langt flere penge til statskassen og dermed krigen i Ukraine, som var grunden til, at sanktionerne blev indført i første omgang.
Et eksempel på dette er skibet Vela Rain, der sejlede fra den russiske oliehavn Primorsk i Østersøen 16. oktober og ankom til Skagen 20. oktober. Det enorme olieskib var ifølge MarineTraffic lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie, hvilket har en værdi på knap en halv milliard kroner.
Danwatch har forsøgt at kontakte ejeren af Vela Rain, men de er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.
Michelle Bockmann, som er chefanalytiker fra Lloyd’s List Intelligence, siger, at Danmark har en unik mulighed for at kontrollere og tilbageholde olieskibe på vej fra Rusland, fordi de lægger til i Ålbæk Bugt. Skibene lægger nemlig ikke til i andre europæiske lande, slår hun fast.
“Jeg kan lave en liste over olieskibe uden kendt forsikring på ti minutter. Det kan de danske myndigheder også”, siger hun.
Mange af olieskibene sejler med en form for forsikringspapirer, men de er ofte ”mindre værd end det papir, de er skrevet på”, slår Michelle Bockmann fast.
“Mange af skibene sejler under flag fra lande som Gabon og Cook Islands. Min kat kunne få forsikringspapirer fra de lande, hvis den bare fremviste et eller andet forsikringsselskab til søfartsmyndighederne i landene. De tjekker intet”, siger hun.
Ofte eksisterer forsikringsselskaberne slet ikke. Og selvom det er ulovligt, får skibene alligevel tilladelse til at sejle ind i Danmark.
Men fremover kan Danmark ende med at skulle inspicere selvsamme skibe – og i langt større omfang.
Mediet Financial Times skriver på baggrund af anonyme kilder i EU, at Danmark er blevet udvalgt til at føre kontrol med olieskibe på vej fra Rusland. Det til trods for, at Danmark indtil nu slet ikke har inspiceret skibene, selvom de igen og igen har ligget i dansk territorialfarvand.
Da olietankeren Canis Power tilbage i maj fik motorstop ud for Langeland, kom det hurtigt frem, at skibet var en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde.
Da Søfartsstyrelsen blev bekendt med historien om Canis Power, fik de udstedt en efterspørgsel til at få det inspiceret ved første lejlighed blandt landene i Paris MoU, der er en international aftale om havnekontroller i blandt andet Europa.
Men der er ingen forskel på Canis Power og de øvrige ti skibe, der har lagt til ved Skagen, mener Michelle Bockmann.
“Hvis de vurderer, at Canis Power er mistænkelig på grund af sikkerhedsrisici, burde de lave samme vurdering på de andre ti skibe”, siger hun.
Når skyggeskibene lægger til i Ålbæk Bugt, bliver de ikke kontrolleret af danske myndigheder. Det er der slet ikke kutyme for at gøre på ankerpladser, medmindre der er konkret mistanke mod et skib.
I de ti tilfælde, hvor Lloyd’s List Intelligence vurderer, at skibene ved Skagen har sejlet uden forsikring og med sanktioneret last, burde Danmark dog have kontrolleret dem alligevel. Det siger Philip Max Cossen, der er lektor i søret ved Svendborg International Maritime Academy.
“Det ligger inden for havnestatskontrol-regi. Det er clear grounds. Der er stærkt begrundet mistanke om, at de her skibe ikke overholder deres forpligtelser og har dokumentationen på plads”, siger han.
Olieskibene sejler fra de vestlige russiske oliehavne – hovedsageligt Primorsk – til Ålbæk Bugt ved Skagen, inden de fortsætter mod lande som Indien med olien.
Philip Max Cossen påpeger, at de danske myndigheder ifølge loven burde reagere på skibene, hvis ikke de har den konventionsbundne og internationalt anerkendte CLC-forsikring.
“Det er en klar tilbageholdelsesgrund, hvis de ikke har CLC-certifikat”, mener han.
Og hvis olielasten viser sig at være sanktionsramt, skal olien konfiskeres, siger han.
Danwatch arbejder på at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen. Det har ikke været muligt inden udgivelse.
Mange af de lyssky olieskibe sejler ifølge Lloyd’s List Intelligence for rederier med kun det enkelte skib tilknyttet, og kigger man nærmere på skibenes ejere, er adressen ofte et sted i Indien eller Mellemøsten, hvor der slet ikke er et rederi til stede, siger Michelle Bockmann.
“De eksisterer kun på papiret. Ofte har de ikke engang en mailadresse tilknyttet deres firma. Derfor er det svært at holde dem til ansvar, hvis der sker en ulykke”, siger hun.
Der er allerede sket flere ulykker med skyggeskibene. Senest var det skibet Pablo, en stor olietanker, der eksploderede ude for Malaysias kyst i maj.
Der var ingen last ombord og derfor intet oliespild, men flere besætningsmedlemmer døde under ulykken på det gamle skib.
Det viste sig efterfølgende, at skibets forsikringsselskab heller ikke eksisterede, og derfor ligger Pablo stadigvæk samme sted, som eksplosionen fandt sted.
“Pablo sejlede under Gabons flag, ligesom mange af skibene i Danmark. Ingen selskaber vil rydde op efter ulykken, fordi der ikke er nogen til at betale for oprydningen”, siger Michelle Bockmann.
Det er dog nemt at nå til bunds i, om forsikringsselskaberne overhovedet eksisterer, lyder det fra Michelle Bockmann.
Når skibene fremviser deres forsikringspapirer – de såkaldte blue cards – så kan det i nogle tilfælde være så simpelt som at google forsikringsselskabets navn for at afsløre, at de ikke findes, siger hun.
Det er endnu ikke bekræftet, at Danmark skal inspicere alle olieskibe på vej fra Rusland, som Financial Times skriver. Men talsmanden for Kreml, Dmitri Peskov, har udtalt, at det vil være imod international lovgivning, hvis skibene bliver stoppet i internationalt farvand på vejen gennem Danmark.
Han blev samtidig spurgt, om Rusland vil bruge krigsskibe til at eskortere olieeksporten gennem Danmark. Det ønskede Dmitri Peskov ikke at kommentere på.
“Hele Danmark, alle danskere og det danske folketing støtter Ukraine med et fælles ønske: at hjælpe jer så meget så meget som muligt.“
Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i september måned besøgte den ukrainske præsident Zelenskij i Kyiv og holdt tale i parlamentet, hvor hun blev hyldet af en stående sal.
Her to måneder efter er der for alvor kommet skår i det billede, Mette Frederiksen tegner af Danmark som fuldtonet støtte for Ukraine.
Den danske industrigigant Rockwool kom mandag morgen på de ukrainske myndigheders internationale liste over sponsorer af Ruslands angrebskrig i Ukraine.
Prædikatet som krigssponsor får den danske virksomhed blandt andet, fordi de har solgt skibsisolering til den russiske flåde mellem 2014 og 2021, som er blevet brugt til alt fra atomdrevne ubåde, destroyere, landgangsfartøjer og spion-skibe. Det har Ekstra Bladet og Danwatch afsløret igennem de seneste måneder.
Og det er en torn i øjet for Mette Frederiksen (S) og regeringen, vurderer professor i international politik og centerleder ved Institut for Statskundskab Ole Wæver fra Københavns Universitet.
“Det må presse eller irritere den danske regering, at Rockwool har leveret deres produkter til den russiske flåde. Danmark gør jo meget ud af at skabe et fuldtonet billede af, at vi støtter Ukraine. Så springer det jo i øjnene, at en af vores store danske virksomheder tjener penge på den russiske krigsmaskine”, siger han.
Rockwool er den første skandinaviske virksomhed, der bliver stemplet som krigssponsor. Listen omfatter 46 internationale selskaber, heriblandt velkendte navne som Bacardi, Pepsi, Nestlé og Bonduelle.
Antallet øger alvorligheden for Rockwool og regeringen, mener Ole Wæver, da det på ingen måder er en liste med tusindvis af små og mindre betydningsfulde virksomheder. Det er nogle af verdens største selskaber og ikke en liste, man bare lige bliver smidt ind på, fordi man sælger en lille smule til Rusland.
Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere fortalt, hvordan Rockwool alene i 2022 betalte cirka 130 millioner kroner i overskudsskat til den russiske stat.
Det er Ukraines nationale antikorruptions-agentur, NACP, der laver listen, og her fortæller chefen Oleksandr Novikov, at de fremhævede virksomheder på den måde bidrager til Ruslands budget og finansiering af krigen mod Ukraine.
“Ethvert beløb bidrager til aggressorstaten, der fortsætter med at føre sin uprovokerede krig mod ukrainske civile og infrastruktur”, siger han.
Den danske professor bider mærke i, at Rockwools produkter bliver brugt direkte i de russiske krigsskibe. Det samme gør chefen for NACP Oleksandr Novikov.
“Blodet fra fredelige ukrainere, som er blevet dræbt af russiske missiler affyret fra Ruslands flåde, er blandt andet på Rockwools hænder”, siger Oleksandr Novikov.
Rockwool fortæller selv, at deres produkter ikke er leveret til flåden, siden den fuldtonede invasion i februar 2022. Men NACP fortæller, at der fortsat er leverancer af Rockwool til enheder under det russiske forsvarsministerium. Ligesom leveringerne til flåden fandt sted efter invasionen og annekteringen af Krim i 2014.
NACP har opført Udenrigsministeriet som en af organets samarbejdspartnere på sin hjemmeside.
Chefen for NACP, Oleksandr Novikov, understreger i et interview med Danwatch og Ekstra Bladet, at det naturligvis er op til den danske regering at tage stilling til, hvordan sagen med Rockwool skal behandles.
“En af måderne at overtale danske erhvervsaktører til at gøre det rigtige er at udelukke dem, der stadig arbejder med eller i Rusland fra deltagelse i offentlige udbud i Danmark”, siger han.
De ukrainske myndigheder skal dog ikke umiddelbart forvente, at den danske regering blander sig. Danwatch og Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen, men ministeriets pressetjeneste svarer:
“Vi henviser til Udenrigsministeriet.”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver i et svar, at regeringen ikke kan blande sig, når det kommer til at lægge pres på Rockwool.
“Danske virksomheder skal selvfølgelig overholde gældende lovgivning. Det gælder blandt andet EU’s sanktioner. Men den danske regering kan ikke diktere, hvad specifikke virksomheder derudover skal foretage sig”, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
Selvom ROCKWOOL fortsat overholder alle internationale sanktioner, og den pågældende isolering blev leveret før Rusland angreb Ukraine sidste år, gør det selvfølgelig indtryk, at vi er blevet tilføjet listen. Det siger Jens Birgersson, administrerende direktør i Rockwool.
“Vi forsøger nu at kontakte de ukrainske myndigheder ansvarlige for listen for at sikre, at vi giver al yderligere information, der er relevant i deres vurdering. Også for at forstå mere fuldt ud, om det at blive placeret på denne liste har nogen praktiske konsekvenser i Ukraine”, siger han.
Ukraines udpegning af Rockwool som international krigssponsor kan vise sig at blive en dyr fornøjelse for den danske isoleringsgigant.
For selv om krigssponsor-stemplet først og fremmest er tænkt som et instrument til udskamning, gør de ukrainske myndigheder alt, hvad de kan, for at det også skal kunne mærkes på bundlinjen.
Oleksandr Novikov er chef for Ukraines nationale antikorruptions-agentur, NACP, og er en af initiativtagerne til krigssponsor-listen. Og står det til ham, vil virksomheder som Rockwool få svært ved at vinde kontrakter i den kommende genopbygning af Ukraine.
“Jeg tror ikke, at nogen i vores land ville ønske at bruge krigssponsorernes produkter i genopbygningen, hvis det skaber omsætning for virksomheder, der har støttet drabene på almindelige ukrainere”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet.
En afgørelse fra den ukrainske udbudskommission åbnede i august døren for, at virksomheder, der sender opgaver i udbud, fremover helt lovligt kan udelukke de leverandører, der er udpeget som krigssponsorer.
Også i den forbindelse udsendte NACP en pressemeddelelse, hvori de “opfordrer alle kunder, inklusive statsejede virksomheder, statslige myndigheder og lokale regeringer, til at træffe et bevidst valg og nægte at købe varer fra virksomheder, der finansierer krigen mod Ukraine”.
Danwatch og Ekstra Bladet har forholdt Rockwool udtalelserne fra Oleksandr Novikov og spurgt, om koncernen frygter at blive udelukket fra at deltage i genopbygningen af Ukraine. Det svarer CEO Jens Birgersson ikke på, men skriver i en generel udtalelse:
“Vi forsøger nu at kontakte de ukrainske myndigheder ansvarlige for listen for at sikre, at vi giver al yderligere information, der er relevant i deres vurdering. Også for at forstå mere fuldt ud, om det at blive placeret på denne liste har nogen praktiske konsekvenser i Ukraine”.
Genopbygningen af Ukraine bliver efter alt at dømme et enormt marked for de virksomheder, som får del i kagen.
Ifølge en vurdering, som Verdensbanken har lavet i samarbejde med FN, EU og den ukrainske regering i foråret 2023, forventer man at skulle bruge over 930 milliarder kroner på at genopbygge bygninger og kritisk infrastruktur. Hertil kommer al den skade, som er sket siden da.
Det potentiale er der stor dansk interesse i at få del i. Den danske regering har etableret en såkaldt Ukrainefond på 7 milliarder kroner, som blandt andet indeholder en statslig låne- og garantiordning til de virksomheder, som vil deltage i genopbygningen.
Selv har Rockwool også lavet en fond, hvor der sammenlagt er øremærket 300 millioner kroner til genopbygningsprojekter i Ukraine.
Alligevel har der længe været modstand blandt ukrainske embedsfolk mod at lade Rockwool få del i det lukrative marked.
“Jeg ser det som værende ekstremt usandsynligt, at de kan vinde et offentligt udbud om genopbygningen”, sagde Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, til B.T. i marts.
Samme vurdering har Olesia Verchenko, adjunkt ved AAU Business School under Aalborg Universitet. Hun er ekspert i finansielle markeder og ukrainsk økonomi og stammer selv fra Ukraine.
”Min vurdering er, at det her kunne have stor betydning for Rockwool. Det er stort set garanteret, at de fremover ikke får lov at deltage i udbud, hvor pengene kommer fra statsbudgettet”, siger hun.
”Regeringen tager denne her liste meget bogstaveligt. Det vil formentlig være et ufravigeligt krav, at man ikke er på den liste, hvis man på nogen måde vil have penge fra den ukrainske stat. Det gælder både for de statslige kontrakter, der sendes i udbud nu, og dem der kommer i forbindelse med genopbygningen”.
Langt de fleste penge til genopbygningen af Ukraine vil formentlig komme fra internationale donorer og ikke fra den ukrainske stat. Derfor vil det ifølge Olesia Verchenko i sidste ende være op til donorerne, i hvor høj grad de vil læne sig op ad listen.
”Men hvis der er stor konkurrence ved genopbygningen – og det kommer der til at være – så kunne det godt blive et kriterium, man ville kigge på. Alt andet lige vil det være mindre risikabelt for ens eget omdømme at vælge en anden leverandør”, siger Olesia Verchenko.
Ukraines nationale antikorruptions-agentur (NACP) tilføjede mandag morgen Rockwool til listen over “internationale krigssponsorer”.
De ukrainske myndigheder fordømmer på det kraftigste Rockwools fortsatte tilstedeværelse i Rusland og den danske koncerns systematiske leverancer til Ruslands flåde, som Danwatch og Ekstra Bladet tildligere har afsløret.
Og nu reagerer administrerende direktør i Rockwool, Jens Birgersson, på den ukrainske kritik og stemplet som “International Sponsor of War”.
“Selvom ROCKWOOL fortsat overholder alle internationale sanktioner, og den pågældende isolering blev leveret længe før Rusland angreb Ukraine sidste år, gør det selvfølgelig indtryk, at vi er blevet tilføjet listen.”
“Vi forsøger nu at kontakte de ukrainske myndigheder ansvarlige for listen for at sikre, at vi giver al yderligere information, der er relevant i deres vurdering. Også for at forstå mere fuldt ud, om det at blive placeret på denne liste har nogen praktiske konsekvenser i Ukraine.”
Jens Birgersson påpeger blandt andet også, at Rockwool ikke har leveret direkte til den russiske flåde:
“NACP-listen bemærker korrekt, at de juridiske enheder under ROCKWOOL i Rusland ikke leverede isoleringsmaterialer direkte til den russiske flåde, men derimod at en distributør solgte ROCKWOOL-produkterne før krigen begyndte.”
Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at Rockwool siden 2014 gennem officielle distributører har solgt produkter, der er anvendt i mindst 31 krigsskibe og ubåde i den russiske flåde. Herunder fregatter, atomubåde og landgangsskibe.
Jens Birgersson påpeger i den forbindelse, at værdien ikke har været særlig stor for Rockwool:
“Det er også værd at bemærke, at værdien af stenuldsisoleringen på et skib udgør en minimal brøkdel af den samlede værdi (mindre end 0,05 procent af det samlede). Det kan sammenlignes med omkostningerne til vinduesviskerne på en gennemsnitlig halvstor bil.”
Ukraines nationale antikorruptions-agentur har også kritiseret Rockwool for at betale skat i Rusland, der går til Ruslands militær.
Rockwools øverste chef mener dog, at koncernen har valgt den mindst dårlige løsning:
“Enten bliver vi i Rusland og betaler skat af overskuddet. Eller forlader vi Rusland og overdrager hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme fra en velfungerende forretning til lokale aktører. Begge muligheder er dårlige, så vi vælger den mindst dårlige af de to.”
“Uanset vores ejerskab ville virksomheden fortsætte med at betale de samme skatter, beskæftige de samme mennesker og levere de samme produkter. Det vil reelt set betyde, at ikke kun skatten af det eventuelle overskud, men hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og pengestrømme samt en velfungerende forretning ville forblive i russiske hænder”, siger Jens Birgersson blandt andet.
De ukrainske myndigheder har i dag tilføjet den danske koncern Rockwool til listen over “internationale krigssponsorer” som følge af selskabets forretningsaktiviteter i Rusland.
I begrundelsen står der blandt andet:
“Rockwool ser ingen modsætning mellem at ‘stå side om side med det ukrainske folk’ og forsyne aggressorstatens krigsmaskine.”
Listen over “internationale krigssponsorer” vedligeholdes af Ukraines Nationale Antikorruptions-kontor (NACP).
Udover Rockwool og virksomhedens nøglepersoner er 45 virksomheder og 247 individer i skrivende stund på listen – herunder kendte virksomheder som Nestlé, Unilever, Pepsico, Philip Morris International, Alibaba Group og Mondelez International.
Næsten en tredjedel af alle virksomheder på listen kommer fra Kina, mens 23 virksomheder stammer fra lande i Europa. Rockwool er den første skandinaviske virksomhed, som kommer på listen.
Det er Ukraines nationale antikorruptions-agentur (NACP), som står bag listen over “International Sponsors of War”. Rockwool er den første skandinaviske virksomhed, som får stemplet, og i alt tæller listen nu 46 virksomheder, hvoraf 24 er fra Europa.
Oleksandr Novikov, der er leder af NACP, forklarer, at listen tæller virksomheder, der forsyner Ruslands offentlige og private sektor med varer og tjenester af afgørende betydning, og som samtidig er med til at bidrage til Ruslands budget og finansiering af krigen.
“Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine tog Rockwool en bevidst beslutning om at blive på det russiske marked. Gennem distributører fortsætter virksomheden med at levere deres byggematerialer til den russiske stat, herunder det russiske forsvarsministerium.”
“I alt betalte Rockwool gennem sine russiske repræsentationskontorer mere end 16 millioner US dollars i overskudsskat til det russiske budget i 2022. Ethvert beløb bidrager til aggressorstaten, der fortsætter med at føre dens uprovokerede krig mod ukrainske civile og infrastruktur”, siger han.
Mens det ikke har nogen direkte juridiske konsekvenser at komme på listen, er målet ifølge NACP at ramme virksomhederne på deres omdømme og dermed på pengepungen.
NACP begrunder også direkte tilføjelsen af Rockwool med Danwatch og Ekstra Bladets afsløringer af, at Rockwool siden 2014 gennem officielle leverandører har solgt produkter, der er anvendt i mindst 31 krigsskibe og ubåde i den russiske flåde.
“Det er forfærdeligt. Vi ser nu, hvordan den selvsamme russiske flåde bliver brugt af aggressoren til at beskyde fredelige ukrainske byer. Rockwool burde forstå, at de har bidraget til denne situation”, siger Oleksandr Novikov.
“Rusland startede en krig mod Ukraine tilbage i 2014, annekterede Krim og indledte en invasion i den østlige del af vores land. I 2022, efter Rusland lancerede en fuldskala-invasion mod Ukraine, holdt Rockwool ikke op med at samarbejde med krigsforbrydere”.
Chefen for antikorruptions-agenturet lægger ikke fingre imellem, når han i dag skal beskrive Rockwools ansvar.
“Vores militær laver utrolige ting i Sortehavet og eliminerer den russiske Sortehavsflåde, men hvad nu hvis Rockwool ikke havde hjulpet den russiske flåde med kritiske materialer dengang? Så ville den mest sandsynligt have haft mindre kapacitet nu, fordi Rusland ikke kan producere sådanne specialiserede materialer internt”.
“Blodet fra fredelige ukrainere, som er blevet dræbt af russiske missiler affyret fra Ruslands flåde, er blandt andet på Rockwools hænder”, siger Oleksandr Novikov.
NACP oplyser, at virksomhederne på krigssponsor-listen også automatisk bliver inkluderet i World-Check, en af verdens største databaser for finansiel risikovurdering. Den bruges blandt af virksomheder, banker og forsikringsselskaber verden over, når de skal foretage en risikovurdering af andre virksomheder eller individer.
“Konsekvenserne for globale virksomheder af at være på listen er derfor værre end at fortsætte med at handle med aggressor-landet”, skriver NACP i begrundelsen for, at Rockwool nu er optaget på listen.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt Rockwool en række spørgsmål, men vi har ikke modtaget svar endnu.
Over for Danwatch og Ekstra Bladet har Rockwool tidligere fastholdt, at det er det “mindst dårlige valg” for koncernen at blive i Rusland, hvor den driver fire fabrikker, der angiveligt er flere milliarder kroner værd.
“Vælger vi at forlade Rusland, ved vi, at fabrikkerne vil blive overtaget af en lokal aktør og køre videre, som om intet var hændt – blot i russiske hænder (…) I stedet vælger vi at gøre det, vi mener, tjener det russiske regime mindst godt, nemlig at fastholde et passivt ejerskab”, lød det således fra Rockwool tidligere på året.
Over for Erhvervsstyrelsen har Rockwool desuden erkendt, at man har haft kendskab til, at selskabets produkter via mellemhandlere er blevet anvendt i russiske flådefartøjer. Men koncernen afviser at have et direkte kundeforhold til det russiske militær, da alle produkter sælges gennem mellemhandlere.
