Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Der går mindst seks måneder mere, før Grønland skruer op for kontrollen af udenlandske investorer.
Den såkaldte “screeningslov”, der skal forhindre, at udenlandske investeringer udgør en trussel mod Grønlands sikkerhed, er nemlig blevet udskudt til efterårssamlingen.
Det oplyser Råstofdepartementet i Grønland til Danwatch.
Det er anden gang, at den meget omtalte og sikkerhedspolitisk vigtige screeningslov bliver udskudt.
Og det vækker bekymring blandt eksperter:
“Man skulle tro, at det her ville blive prioriteret, for det er jo et spørgsmål om Grønlands og Rigsfællesskabets sikkerhed. Det her er noget, der kan – og sandsynligvis vil – blive brugt mod Grønland og Danmark”, siger Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedsrådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets efterretningstjeneste.
Screeningsloven skulle oprindeligt være trådt i kraft den 1. januar, men fordi den ikke blev færdigbehandlet på efterårssamlingen 2025, blev færdigbehandlingen flyttet til forårssamlingen. Og nu er den altså netop blevet skudt til efteråret.
“Jeg synes, at alle røde lamper blinker, og det vil være naturligt, at man får bragt den her kontrol i orden straks”, tilføjer Jacob Kaarsbo.
“Vigtigere nu end før”
Årsagen til udsættelsen er ifølge departementschef i Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Jørgen Hammeken-Holm, at der den 14. april blev valgt en ny råstofminister i Grønland, Múte B. Egede, og at “han skal have tid til at sætte sig ind i sagerne”.
Den forklaring undrer dog Niels Henrik Hooge, der er medlem af miljøbevægelsen NOAH, som har et vedvarende fokus på Grønland:
“Det overrasker mig meget, at de udsætter vedtagelsen af screeningsloven, for jeg er ret sikker på, at den nye minister kender sit stofområde,” siger han og henviser til, at Múte B. Egede var Grønlands regeringsleder fra 2021 til 2025.
Udover at være ny minister for råstoffer, er Múte B. Egede også nyslået minister for udenrigsanliggender, og han har dermed overtaget dialogen med USA’s administration omkring præsident Trumps ønske om at eje Grønland.
Derfor undrer Niels Henrik-Hooge sig ekstra over, at der ikke er større iver for at få loven gjort færdig:
“På grund af presset fra Trump anser vi det som en hasteopgave at få screenet de her selskaber. Det er faktisk vigtigere nu end før, for vi kan ikke have, at sager som den med Mick Shemesian fortsætter”, siger Niels Henrik Hooge.
Mangelfuld kontrol
Det er kun halvanden måned siden, at Danwatch kunne afsløre, hvordan Råstofdepartementet i januar havde uddelt to nye efterforskningslincenser til en lyssky australsk mineinvestor, Michael Shemesian, uden at vide det.
Råstofdepartementet oplyste i den forbindelse, at der ved tildeling af efterforskningslicenser stilles relativt enkle krav, og at det er “begrænset, hvor dybt” ejerforhold undersøges.
Den udtalelse mødte stor kritik fra eksperter. Blandt andre Jacob Kaarsbo, der kaldte det “et kæmpe problem”:
“Det her er meget alvorligt. Vi bevæger os i et hajfyldt farvand rent sikkerhedspolitisk, og hvis man ikke kontrollerer ejerne, ender man jo med, at der pludselig sidder en person med relation til den kinesiske stat for enden af selskabet, eller måske nogen fra Trump Administrationen, der vil bruge det til at underminere Rigsfællesskabet”, sagde han.
Efterfølgende erkendte Grønlands daværende råstofminister, Naaja Nathanielsen, over for Danwatch, at den nuværende kontrol med, hvem Råstofdepartementet uddeler råstoflicenser til, er mangelfuld.
Og hun beroligede med, at netop den dårlige kontrol skulle drøftes i forbindelse med behandlingen af screeningsloven i foråret.
Men dén lader altså nu vente på sig.
“Det er ikke særlig fornuftigt. Vi ved, at Trump Administrationen bruger alle redskaber i forsøget på at undergrave Rigsfællesskabet. Og når der er en sag, som den her, som faktisk viser, at der er noget, man ikke tager alvorligt nok, jamen så behøver USA ikke engang bruge deres egen propaganda – her giver vi dem egentlige argumenter”, siger Jacob Kaarsbo.
Lille departement
Grønland har i dag ikke et lovgrundlag, der giver de grønlandske myndigheder mulighed for at screene udenlandske investeringer.
Formålet med den nye screeningslov er derfor at give Grønlands regering, Naalakkersuisut, hjemmel til at screene – og om nødvendigt – forbyde eller afslå udenlandske investeringer på områder, der er særligt følsomme i forhold til Grønlands sikkerhed.
Det gælder blandt andet sektorer som forsvar, it, kritisk infrastruktur og altså råstofsektoren.
De følsomme sektorer
De særligt følsomme sektorer og aktiviteter kan du se her:
- Virksomhed inden for forsvarssektoren
- Virksomhed inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
- Virksomhed, der producerer produkter med dobbelt anvendelse
- Virksomhed inden for anden kritisk teknologi
- Kritisk infrastruktur
- Råstofsektoren
- Selvstyrede selskaber
- Kommercielle vandkraftværker
Ved screeningen vil der blandt andet blive set på, om den udenlandske investor kontrolleres af en udenlandsk regering, eller om investoren har været involveret i aktiviteter, der har påvirket sikkerheden i andre lande.
Det fremgår af Naalakkersuisuts forelæggelsesnotat.
Det vil også blive vurderet, om der er risiko for, at investoren har relationer til kriminelle aktiviteter, eller om der ses forsøg på at omgå screeningsordningen gennem stråmandslignende konstruktioner
Og det er netop, hvad der er brug for hurtigt, siger Niels Henrik Hooge fra NOAH:
“Screeningsloven giver departementet bedre redskaber i hånden, og det vil være lettere at involvere danske myndigheder. Det er jo ikke noget stort departement, der er i Grønland på nuværende tidspunkt, og det kræver altså store ressourcer at kigge de her selskaber efter i sømmene”.
I loven foreslås det, at der skal oprettes en screeningmyndighed, som skal samarbejde med efterretningstjenester og relevante myndigheder. Screeningmyndigheden får til opgave at vurdere investeringerne, som derefter bliver fremlagt for Naalakkersuisut til endelig afgørelse.
Ifølge chefen for Råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm skal screeningsloven færdigbehandles på efterårssamlingen, og først herefter bliver der fastsat en dato for, hvornår den reelt træder i kraft.
