Et par sedler her og et par sedler der til de relevante myndigheder. I det fattige Madagaskar er det præmissen, hvis tingene skal glide lidt nemmere. 

Nu viser det sig, at adoptionssystemet på den afrikanske ø ikke er undtaget, og at det også har gjaldt adoptionsformidlingen af børn, der er blevet adopteret til Danmark. 

Danwatch har talt med Danish International Adoptions (DIA) repræsentant i Madagaskar, der af flere omgange fortæller, at hun i forbindelse med danske adoptionssager har betalt madagaskiske myndigheder for at få adoptionerne igennem. 

“Jeg betaler et lille beløb her og et lille beløb der. Til administrationen og til retssalene. Jeg betaler også politiet for deres undersøgelser”, siger repræsentanten, da Danwatch ringer hende op.

Forelagt praksissen vurderer ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Klaus Josefsen, at der er tale om korruption. 

“Der er på godt dansk tale om udbredt bestikkelse“, lyder det fra Klaus Josefsen, der også er advokatfuldmægtig med speciale i socialret og forvaltningsret.

Han mener samtidig, at det er en skærpende omstændighed, at DIA, som er Danmarks eneste adoptionsbureau, finansieres af den danske stat gennem finansloven. I 2023 modtog DIA 4,5 millioner kroner i driftsstøtte.

“Det er et problem, at vi har en organisation til at forestå international adoption på finansloven, som så medvirker til korruption i et andet land”, siger Klaus Josefsen

DIA’s direktør Kaspar Bro anerkender, at der har været problemer i Madagaskar. 

“Vi har reageret for langsomt”. 

“For børnenes skyld” 

Danwatch har kulegravet hundredvis af akter og talt med centrale kilder for at kortlægge, hvorfor social- og boligminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) i maj i 2023 stoppede al adoption fra østaten efter en indstilling fra Ankestyrelsen.

I en over 400 siders korrespondance mellem Ankestyrelsen og DIA, som Danwatch har fået aktindsigt i, fremgår det, at det ikke mindst er DIA’s betalinger i forbindelse med konkrete sager i Madagaskar, som får Ankestyrelsen til at råbe vagt i gevær. Blandt andet er der en lang række pengebeløb, som DIA ikke kan redegøre for.

Den 30. marts 2023 sender Ankestyrelsen en mail til DIA, hvori de bemærker, at “DIA’s betalinger til ACAM i konkrete sager stemmer ikke med Madagaskars lovgivning, ligesom det ikke er defineret nærmere, hvad de høje udgifter skal dække”. ACAM er myndigheden i Madagaskar, der er ansvarlig for adoptioner. 

Men til Danwatch forklarer DIA’s repræsentant i Madagaskar altså, at nogle af pengene er gået til at betale de madagaskiske myndigheder. 

“Jeg giver lidt til domstolene, socialrådgiveren, politiet. Til alle, der er i berøring med en adoptionssag”, siger DIA’s repræsentant.  

I en efterfølgende mail bekræfter repræsentanten igen, at hun skal have penge op af lommen, når danske adoptionssager skal igennem systemet i Madagaskar. Hun understreger dog, at “der er er tale om små beløb”, og at hun “gør det for børnene”. 

“Det drejer sig om små beløb. Jeg arbejder for DIA, og jeg gør det ikke for pengene, men for alle børn i Madagaskar”, skriver hun i mailen.

I mailen understreger hun også, at hun har indleveret kvitteringer, når det var muligt.

Velkendt problem 

DIAs egen repræsentants udlægning stemmer overens med, hvad den norske avis VG kunne afsløre i oktober i år. Under en reportagerejse til øen fortalte flere kilder til avisen, at madagaskisk politi kræver penge for at undersøge et adoptivbarns baggrund, og at det er helt almindeligt at betale domstolene for at få en sag igennem retten.

“De (politiet, red.) beder om 10.000 aryary i “benzinpenge”, siger blandt andre lederen af ​et børnehjem via en tolk til VG. 10.000 aryary svarer til omtrent 15 kroner. 

Ifølge Andrianalisoa Raonison, der arbejder for Transparency International i Madagaskar, er den slags betalinger normal praksis: 

“Det er blevet standard, at man skal betale for, at offentligt ansatte udfører deres arbejde”, siger Andrianalisoa Raonison til VG. 

VG skriver også, at korruptionsjægerne hos Transparency International Madagaskar beretter om en kultur, hvor politibetjentene tager pengene og deler dem mellem sig.  

Risiko for handel med børn 

Trods omfanget af korruption i det madagaskiske system har først AC Børnehjælp og siden DIA fortsat med adoptioner fra øen. Først da Ankestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, hvad pengene går til, igansættes der en undersøgelse. Indtil da nægter DIA ellers, at der er noget at sætte en finger på. 

Eksempelvis skriver DIA i et brev til Ankestyrelsen den 20. april i år, at de er bekendte med at “Madagaskar er placeret i den højere ende af korruptionsindekset (Transparency International). Dette er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der også er korruption i adoptionssystemet”. 

Professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen mener, at det er et problem, at DIA ikke har undersøgt forholdene i Madagaskar nærmere. 

“Det er min vurdering, at DIA er forpligtet til at undersøge forholdene, hvis der er den mindste mistanke om, at der er penge involveret i adoption. Det er jo børns ve og vel, det handler om”, siger Stine Jørgensen. 

Ifølge organisationen Defence for Children kan korrupte myndigheder godkende adoptionssager uden at efterforske dem og i værste fald forfalske oplysninger om et barn med vilje. En bekymring, som Stine Jørgensen deler: 

“Når man på den måde betaler penge for at få en sag igennem, så er der en stor risiko for, at man skaber en betalingsstruktur, hvor man kan tjene penge på adoption. Og det må aldrig være tilfældet, for så bliver børn jo til varer”, siger Stine Jørgensen. 

DIA: Ikke godt nok 

I november fik DIA en officiel advarsel for deres adoptionsformidling fra Madagaskar fra Ankestyrelsen, og det er ikke mindst de mange gebyrer til de madagassiske myndighederne, der fik hammeren til at falde. 

Men allerede i juni rettede Danwatch henvendelse til DIA for at høre, hvordan de forholdte sig til, at der bliver betalt penge til madagaskiske myndigheder, som ifølge ekspert er korruption og derfor strider mod god adoptionspraksis.  Vi spurgte dem også om, hvorvidt de selv har undersøgt forholdene i østaten for at finde ud af, om adoptionerne foregår etisk og juridisk forsvarligt.

Dengang lød svaret i en mail, at DIA havde et mangeårigt samarbejde med den madagaskiske centralmyndighed ACAM, et godt kendskab til adoptionsformidlingen i Madagaskar, og at de løbende indhenter viden om deres samarbejdslande. 

De skrev også, at de “tager afstand fra enhver påstand om medvirken til handel med børn. DIA er en humanitær organisation som arbejder for at sikre den bedste opvækst for børn, der ikke har mulighed for at vokse op i en familie i deres eget land eller kommer fra socialt trængte kår”.  

På dagen, hvor advarslen bliver offentliggjort, erkender DIA overfor Danwatch, at der har været problemer.

“Vi må bare konstatere, at vi ikke har fremvist den dokumentation, som er nødvendigt i forhold til at sikre, at de her adoptioner sker i henhold til børnenes bedste interesse”, siger direktør Kaspar Bro, der tiltrådte stillingen den første maj i år. 

International adoption foregår ofte fra sårbare lande, hvor der er risiko for korruption. Hvad har I tænkt jer at gøre fremadrettet for at undgå at stå i den samme situation som denne? 

“Det er en udfordring, som vi anerkender, og som vi kigger på. Vi skal nu tage bestik af situationen, og så skal vi finde ud af, hvordan vi får løst de problemer, der er. Det bliver et langt sejt træk, men det vil forhåbentlig forhindre, at det ikke vil ske igen. 

Kan I blive konkrete på, hvad der skal ske internt? 

Vi har først lige fået advarslen (fra Ankestyrelsen, red.), og vi skal have tid til at læse ned i den. Derefter skal vi omsætte den viden til konkrete tiltag. 

En ting er Madagaskar, men I formidler stadig børn fra lande, der i større eller mindre grad har samme sårbare systemer. Kan man have tillid til, at det her ikke sker igen? 

“Der er ingen tvivl om, at der er skabt et tillidsbrud, som vi skal arbejde intensivt på at genoprette. Men det er vigtigt at huske på, at vi i Danmark har et af de sikreste systemer i verden”. 

“Det må man ikke acceptere”

Da advarslen fra Ankestyrelsen falder, har der foregået et flere månders tovtrækkeri mellem DIA og Ankesstyrelsen, hvor Ankestyrelsen beder DIA om at redegøre for en række forhold i den afrikanske østat.

De mange måneders kommunikation mellem de to parter er ikke kun et problem for DIA, men også for Ankestyrelsen, mener ekstern lektor i forvaltningsret hos Aarhus Universitet Klaus Josefsen. Ifølge ham burde Ankestyrelsen langt tidligere have sikret sig dokumentation for, at alt foregik efter bogen. 

“Set i lyset af, at DIA de facto har monopol på international adoption i Danmark og understøttes af den danske stat, så må det her ikke ske, og det må man ikke acceptere”, siger Klaus Josefsen med henvisning til artikel fem i strafferetskonventionen om korruption, som Danmark ratificerede i 1999.

Konventionen fastslår, at en dansk myndighed hverken direkte eller indirekte må bruge korruption til at fremme mål i udlandet.

“Når man får kendskab til eller bare har en mistanke om, der har været bestikkelse involveret i danske adoptionssager fra Madagaskar, så burde man uden tvivl have stoppet for adoptioner allerede der”, siger Klaus Josefsen, “for det tyder jo på, at der har været en omfattende praksis for korruption, hvilket ikke er lovligt”.

Danwatch har forelagt kritikken for Ankestyrelsen, som henviser til deres advarsel, der ligger på deres hjemmeside. Heri kalder Ankestyrelsen det kritisabelt, at DIA blandt andet har udbetalt ‘en lang række gebyrer’ til forskellige madagaskiske myndigheder uden at have haft tilstrækkelig sikkerhed for, at de har stemt overens med reglerne og de interne gebyrer på øen.

Ankestyrelsen skriver også, at DIA har forsømt at sikre sig, at ‘der ikke drages utilbørlig økonomisk vinding i forbindelse med adoptionsformidling’.

De ønsker ikke at svare yderligere på kritikken