Da Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), i november i år fik en officiel advarsel fra Ankestyrelsen var beskeden klar: 

DIA’s adoptionsformidling i den afrikanske østat Madagaskar var i strid med konventioner og adoptionsloven. 

Bagtæppet for advarslen var blandt andet ulovlige pengeoverførsler og en unødig forsinkelse af to børns adoptionssager. Men Danwatch kan nu afsløre, at DIA har formidlet adoptioner til Danmark, selvom de vidste, at børnenes papirer kunne indeholde urigtige oplysninger om deres biologiske ophav. 

Danwatch har fået adgang til en række børnesager fra de sidste år, der indeholder modstridende historier om, hvorfor børnene er opgivet til adoption, mens der også er to tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der har givet samtykke til adoptionen. 

Vi er også kommet i besiddelse af en intern korrespondance fra 2022, hvor DIA af deres egen medarbejder bliver gjort opmærksom på, at man ikke kan regne med papirerne fra Madagaskar. 

Samme medarbejder indrømmer i dag, at der var problemer med børnesagerne fra de madagaskiske myndigheders side:

“Vi ved godt, at rapporterne, vi sendte til DIA i Danmark, var problematiske. Men de er skrevet af mennesker, og et forladt barns erindring er meget kompliceret”, siger medarbejderen til Danwatch. 

Professor i socialret ved Københavns Universitet vurderer, at fejlene potentielt kan være brud på børns rettigheder:

“Alene det, at der er en mistanke om uregelmæssigheder som eksempelvis samtykke, gør, at DIA bør undersøge sagen nærmere. Det er jo grove, grove brud på børns menneskerettigheder, hvis de bliver adopteret på et tvivlsomt grundlag”, siger Stine Jørgensen.  

På trods af alarmklokkerne fortsætter DIA med at formidle yderligere to adoptioner fra østaten. Direktør i DIA, Kaspar Bro Larsen, erkender, “at de har reageret for langsomt”.

“Vi kan ikke gå ind i, hvad en tidligere direktør har valgt at gøre og ikke at gøre. Vi må bare konstatere, at Ankestyrelsen ikke har godkendt sager, vi har indstillet, og det kommer vi til at tage læring af og rette ind efter i vores fremtidige praksis”, siger direktør i DIA Kaspar Bro Larsen, der var vicedirektør fra maj 2022, indtil han tiltrådte stillingen som direktør den første maj i år

Vildledende historier 

I maj i år stoppede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil al adoption fra Madagaskar efter en indstilling fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen var ikke mindst bekymret for en række adoptionssager, som DIA havde sendt ind til godkendelse. 

Adoptionssagerne indeholder en såkaldt børnesag, som er skrevet af hjemlandets myndigheder. En børnesag består typisk af en lægeerklæring, en psykologisk- og social beskrivelse af barnet og en rapport fra politiet, der så vidt muligt beskriver barnets liv, indtil barnet kommer på børnehjem.

Danwatch har fået adgang til og gennemgået børnesagerne og fundet uregelmæssigheder i fire ud af fem sager. I tre af dem er der forskellige udlægninger af, hvorfor barnet er godkendt til adoption. 

Af respekt for børnene og familierne kan vi ikke referere fra de pågældende sager, men i to tilfælde er der tre modstridende historier om det enkelte barnets fortid, mens der i den tredje sag er uklart, hvad der går forud for, at barnet endte på børnehjem. 

Sidstnævnte fremgår af en mailkorrespondance, som Danwatch har fået adgang til. Her spørger en medarbejder fra DIA en kollega i Madagaskar, hvad der er op og ned i en konkret sag. 

Kollegaen svarer ikke på spørgsmålet, men skriver i stedet, at man ikke “tage hensyn til de historier, der står i papirerne”. DIA følger ikke op på svaret fra deres kollega, men fortsætter med adoptionen uden yderligere spørgsmål. Adoptionen bliver senere gennemført.

Tvivl om samtykke

Udover modstridende historier om, hvor børnene stammer fra, er der også to tilfælde, hvor DIA bliver gjort opmærksom på, at der er problemer eller tvivl om, hvem der har samtykket til, at barnet kan adopteres væk. 

I en af sagerne er biologiske forældre ikke navngivet i børnesagen, selvom det ifølge politirapporten er kendt, hvem forældrene er. Af DIA’s interne korrespondance fremgår det, at en medarbejder spørger kollegaen i Madagaskar om mere information og svar på, hvorfor navnene ikke står i papirerne. 

Til det svarer kollegaen i Madagaskar, at “dette er en politiundersøgelse, og den type information vil aldrig blive oplyst til ACAM (den madagaskiske myndigheder, der står for adoptioner, red.) for at beskytte barnet”. Igen vælger DIA ikke at følge op på den information, og hverken DIA eller den adopterede kan derfor få at vide, hvem de biologiske forældre er. Også denne adoption bliver godkendt.

Et lignende problem ses også i en anden sag fra 2022. I barnets papirer er der to udlægninger af, hvem der har sagt ja til, at barnet må adopteres væk. På trods af usikkerheden sender DIA sagen ind til godkendelse hos Ankestyrelsen, som bider mærke i uregelmæssighederne.

En over 400-siders aktindsigt fra Ankestyrelsen, der udlægger forløbet op til lukningen af Madagaskar, viser, at Ankestyrelsen spørger DIA, hvem der egentlig har samtykket til adoptionen.

De fremhæver i den forbindelse, at DIA tidligere har oplyst, at den biologiske mor ikke mødte for retten i forbindelse med børnehjemslederens samtykke til bortadoption, men i den danske oversættelse af dommen fremgår det, at den biologiske mor faktisk mødte i retten. 

DIA svarer aldrig på spørgsmålet, men skriver i stedet til Ankestyrelsen, at de alligevel ikke vil gå videre med sagen. Det sker seks måneder efter, at barnet blev foreslået til adoption gennem DIA. 

Ufuldstændig identitet 

Ifølge forskning kan urigtige eller manglende oplysninger om et adopteret barns ophav give problemer senere i livet. 

En undersøgelse fra 2019 foretaget af forsker og antropolog Sofie Henze-Pedersen viser blandt andet, at nogle adopterede havde svært ved at skabe “fuldstændige” identiteter for sig selv.

“At have viden om eller adgang til viden om ens biologiske ophav kan for nogle adopterede være en vigtig del af deres identitet og selvforståelse”, skriver Sofie Henze-Pedersen i en mail, “og hvis den viden mangler giver nogle adopterede udtryk for en ’hullet’ eller ufuldstændig identitet”. 

Sofie Henze-Pedersen understreger, at de adopteredes ønske om at kende deres biologiske ophav ikke nødvendigvis fylder så meget hele livet, men kan skifte og svinge i takt med store livsbegivenheder.

Professor i sociologi hos Roskilde Universitet Hanne Warming kom frem til en lignende konklusion i forbindelse med en undersøgelse, hun lavede på vegne af Ankestyrelsen i 2018. Rapporten lagde op til, at der skal være større åbenhed i adoptioner.

“Fortællingen om vores livshistorie er vigtig for vores identitetsdannelse. Når vi ikke har adgang til kilder til vores egen historie, kan det opleves som ’tab’ og usikkerhed om, hvem man er”, siger Hanne Warming. 

Fattigt system 

Siden 2007 har danske par kunnet adoptere børn fra Madagaskar, der er et af verdens fattigste lande, og hvor korruption er udbredt.

I 2022 bliver Ankestyrelsen dog opmærksom på forholdene i østaten. I et såkaldt bekymringsbrev skriver Ankestyrelsen til DIA, at de er bekymrede for, om adoptioner fra Madagaskar sker af hensyn til barnets bedste og på et “etisk og fagligt forsvarligt niveau”.

Et par måneder efter – i december –  svarer DIA på Ankestyrelsens henvendelse, at de i forbindelse med deres besøg til Madagaskar fik det indtryk, at ACAM har de ressourcer, der er påkrævet for, at adoptioner kan gennemføres i overensstemmelse med regler og konventioner. 

Den norske avis VG fik imidlertid et andet indtryk, da de i oktober i år besøgte ACAM i Madagaskar. Her bliver de mødt af fem ansatte med to computere, og hvor en del af sagsbehandlingen foregår med kuglepen og papir. 

TIl VG siger en af sagsbehandlerne hos ACAM, at “fejl kan ske”. 

“Hvis vi støder på noget, der ikke er i orden, vil vi undersøge sagen igen. Vi arbejder på mange sager og vil ikke altid opfange alle fejl, men jeg tror, det er sjældent, de slipper igennem”, lyder det fra sagsbehandleren. 

Fortsatte med adoptioner

På trods af, at DIA bliver informeret om fejl i papirerne – og at biologiske forældre i nogle tilfælde ikke bliver angivet i papirerne – fortsætter de med at sende adoptionssager ind til Ankestyrelsen. 

Det gør de på tidspunkt, hvor Ankestyrelsen ellers forbyder DIA at formidle flere adoptioner fra Madagaskar. I marts i år skriver Ankestyrelsen til DIA, at de agter at indstille til Social-, Bolig-, og Ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil at lukke for al adoption fra østaten, og i den forbindelse skal DIA “sørge for, at alle allerede udsendte sager sættes i bero”.

To dage efter svarer DIA, at der er to sager, som vil blive ramt af lukningen, og at det vil være i barnets bedste interesse at fortsætte sagerne. De beder derfor Ankestyrelsen om at gå videre med dem. 

Danwatch har gennemgået børnesagerne, og begge indeholder tre forskellige historier om, hvorfor børnene er opgivet til adoption.

Samme opdagelse gør Ankestyrelsen sig og vælger i april at stoppe dem endegyldigt. I en mail skriver de til DIA, at overensstemmelser “har en så alvorlig karakter, at der set i lyset af vores bekymringer i agterskrivelsen af 30. marts 2023, ikke er udsigt til, at en videre oplysning af sagerne”. 

“Problematisk”

At DIA fortsætter med adoptionerne trods åbenlyse fejl i sagerne er et problem, vurderer eksperter. 

Lektor Hanne Hartoft fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet kan ikke gå ind i de konkrete sager, men mener, at det er “problematisk”, hvis et adoptionsbureau sidder relevant information overhørig. 

”Hvis man som adoptionsformidler sætter kikkerten for det blinde øje og bevidst undlader at undersøge spørgsmål, som er relevante, kan det være dybt problematisk. Sagen kan ændre sig fra at være en adoption, som sker af legale sociale årsager til at være regulær menneskehandel”, skriver Hanne Hartoft i en mail. 

Derudover påpeger Hanne Hartoft, at en række konventioner anerkender det grundlæggende behov for at kende sit ophav, ikke mindst i forhold til vores identitetsdannelse. 

“Dette ser vi blandt andet i FN´s børnekonvention artikel 7 og 8”, skriver Hanne Hartoft. 

Danmark tiltrådte FN’s børnekonvention i 1991 og fastslår, at børn har ret til at “bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding”.

Ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen er det et problem, at DIA ikke selv stopper op og undersøger forholdene i Madagaskar. 

“Det forekommer besynderligt, at det ikke er DIA selv, der rejser det her spørgsmål og beslutter sig for at undersøge nærmere, fordi det er de sådan set forpligtede til”, siger Stine Jørgensen. “Der er nu rigtig mange eksempler på, at den her formidlingspraksis  foregår ureguleret, og den her sag sætter også spørgsmålstegn ved lovligheden af de adoptioner, der er sket”. 

DIA: Må ikke ske igen

Danwatch har spurgt direktør hos DIA, Kaspar Bro Larsen, hvorfor de fortsætter med en adoptionssag, selvom de bliver gjort opmærksomme på, at der kan være tvivl om samtykke. 

Vi har også spurgt dem, hvorfor de fortsætter med at sende adoptionssager ind til Ankestyrelsen, velvidende at man ikke kan regne med informationerne i børnesagerne. 

Kaspar Bro Larsen kan ikke kommentere på de konkrete børnesager, men erkender, “at der er sket et tillidsbrud”. 

“Der er ingen tvivl om, at der er skabt et tillidsbrud her, som vi skal arbejde intensivt på at genoprette. Der er eksempelvis et potentiale i at forbedre det her system ved at åbne op for et bedre internationalt samarbejde mellem stater”, siger Kaspar Bro Larsen. 

Han understreger i den forbindelse, at DIA nu skal tage bestik af situationen og finde ud af, hvordan de kan forbedre deres arbejdsgange. 

“Vi er midt i et langt sejt træk fremadrettet i denne her organisation, der gør, at sådan nogle ting ikke skal ske igen”, siger Kaspar Bro Larsen.