Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Storbritannien går nu forrest i kampen mod Putins skyggeflåde, som siden krigen i stor skala har transporteret og handlet russisk olie på kant med sanktionerne.
De har i dag føjet 30 navngivne skibe og to russiske selskaber til sanktionslisten, som for Storbritanniens vedkommende nu tæller 73 sanktionerede tankskibe og flere selskaber, der siden invasionen har været en afgørende brik i at holde den russiske oliestrøm flydende.
EU og vesten har indført utallige sanktionspakker rettet mod netop russisk olieeksport – deriblandt prisloftet på russisk olie. Det gav grobund for skyggeflåden, som sejler under helt andre flag end det russiske, på tvivlsomme forsikringspapirer og på kant med sanktionerne.
Og det er netop de skibe, Storbritannien nu forsøger at ramme.
Brændstof til krigen
Storbritanniens Udenrigsministerium skriver i en pressemeddelelse, at netop olieeksporten er helt central for at finansiere Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som i sidste uge rundede dag 1000.
“Ruslands olieindtægter er brændstof til krigens ild og ødelæggelser i Ukraine.”
“Jeg samarbejder med vores G7-partnere og videre endnu for at lægge et ubarmhjertigt pres på Kreml, bryde pengestrømmen til krigskassen, erodere militærmaskinen og begrænse dens ondartede handlinger globalt”, udtaler den britiske udenrigsminister David Lammy i forbindelse med tiltaget, der blev annonceret under et statsbesøg i Italien.
Sætter tænderne i
Som Danwatch tidligere har beskrevet, består skyggeflåden af aldrende tankskibe, der både udgør en sikkerhedsrisiko til søs og for miljøet. Samtidig sejler flere af skibene på selvannullerende russiske forsikringer, hvorfor Danmark kan stå alene med regningen og oprydningen i tilfælde af et katastrofalt olieudslip til søs.
Selvom grebet ikke er nyt, er dagens britiske sanktionspakke den største af slagsen i form af sanktioner direkte rettet mod skyggefloden.
“De sætter tænderne i. Man bruger de sanktionsmuligheder, man har – og det ser ud til, at man nu spiller med større muskler”, lyder vurderingen fra Kristina Siig, der er professor i søret ved Syddansk Universitet.
Samtidig påpeger hun dog, at skibene fortsat næppe kan nægtes passage gennem internationalt farvand og Storebælt.
Kredsen af lande
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte i juni til Danwatch og Information, at en koalition af lande skulle samarbejde om yderligere tiltag, der strammer grebet om skyggeflåden, som i stor skala sejler olie gennem danske farvande – på kant med sanktionerne.
Dengang ønskede Løkke ikke at gå i yderligere detaljer med arbejdet af hensyn til fortrolighed, men på det sociale medie X løftede han 15. november sløret for, at kredsen af lande tæller Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Island, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Sverige og Storbritannien.
Skyggeflåden har både givet anledning til bekymring i Danmark og hos landekredsen, der i kulissen arbejder for at stramme grebet yderligere.
Nye tiltag kan være på vej
Derfor mødes de blandt andet for at drøfte yderligere tiltag mod skyggeflåden og informationsudveksle på området.
“Vi er sammen fast besluttede på at konfrontere de risici, som skyggeflåden medfører, især i de miljøfølsomme farvande i Østersøen og Nordsøen, samt at undersøge nye muligheder for fælles foranstaltninger mod skyggeflåden inden for rammerne af international lov”, uddyber ministeriet i et skriftligt svar til Danwatch.
Samtidig lyder det, at Udenrigsministeriet arbejder på at styrke og forbedre EU’s sanktioner med henblik på at få ram på skyggeflåden, som siden 2023 har sejlet olie for mere end 770 milliarder kroner gennem Storebælt, som Danwatch og Information tidligere har kunnet afsløre.
“Danmark er i løbende dialog med vores partnere for at undersøge mulighederne for yderligere at styrke og forbedre EU’s sanktioner. Sanktionsforhandlingerne i EU foregår i fortrolighed, og derfor kan Udenrigsministeriet ikke kommentere nærmere om de konkrete detaljer”, lyder det videre fra Udenrigsministeriet.
